min bror er fuking ireterende

hej alle sammen.
jeg er en dreng på 18 der bor hjemme ved forældrene.
jeg har et problem mine forældre og mig bor i en lille by ud for Herning.
over for os bor min ene storebror sammen med hans kæreste og deres barn.
efter de har fået et barn er han blevet mega træls fordi han altid slår mig og han altid provokere mig og råber op når man prøver at snakke roligt og når jeg så prøver at råbe op og sådan så siger min mor jeg skal gå op på mit værelse som er pisse ireterende når man bor i huset og betaler husleje på en stor sum men nok om det.
det jeg vil spørge om er hvad jeg kan gøre da jeg snart ikke kan klare ham mere og nogle gange går det så vidt jeg tænker døøø dit svin og sådan undskyld udtrykket men han er bare mega ireterende efter han har fået kæreste og barn som om han skal vise over for mig og min anden storebror som der overhovedet ikke er noget galt med han elsker mig højt han lader mig køre i hans bil og vi spiller computer sammen osv.
hvad kan jeg gøre plz hjælp hvis folk ikke har noget relevant at sige så lad være at kommentere tak...
mvh Daniel på 18

... og sig det til ham! Den nemmeste ( og eneste) måde at ændre ting du er utilfreds med er at sige fra og gøre noget ved det.
Hvis det ikke er nok at tale med din bror bør du sige til dine forældre at det er nedværdigende for dig at de behandler dig på den måde. Du kan også sige det til din brors kæreste, hun har måske nemmere ved at tale med ham om den slags.
Det dummeste du kan gøre er at opføre dig ligesom han gør for så får i svært ved at få et ordentligt søskende forhold.
Og så skal du huske at grunden til han reagerer sådan overfor dig sikkert er at der er noget andet i hans liv han ikke er tilfreds med, men som han ikke tør gøre noget ved.
Håber i får løst det for det lyder til at være en rigtig træls situation...

ok jeg har nok ikke sagt nok.
hans kæreste er en mega snob som bare ikke siger noget til nogle især ikke når de er over og spise hun kan ikke engang sige tak for mad hun kommer og ikke engang siger hej (måske fordi hun ikke kan få åbnet munden for min bror da han snakker hele tiden) men hun siger ikke hej hun siger ikke tak for mad og hun siger ikke farvel ikke et eneste ord.
mine forældre ved det godt og de ved jeg bliver sur det er derfor de sender mig op på mit værelse det er sikkert også derfor de siger stop til mig men jeg kan ikke forklare dem det.
aner ikke hvad jeg skal gøre nogle gange går jeg fra mad bordet pga jeg ikke kan holde til at han råber og skriger

- Gå hen til kæresten og sig "hej" højt og tydeligt, når hun træder ind ad døren. Er der ikke nogen, der siger hej til hende, føler hun sig måske ikke velkommen. Hvis hun kommer og opfører sig, som en snob, er det sikkert noget, er bunder i usikkerhed, for det er da ikke særlig cool at være på kost hos sin kærestes forældre, vel?
- Sig selv tak for mig højlydt. Det vil din mor sikkert sætte pris på og måske det gav lidt medhold andre steder også, derforuden kunne andre få den ide at tage vanen op.
- Hvis dine forældre mener, man kan sende en 18-årig på værelset, så er det nok fordi den 18-årige ikke opfører sig særligt modent. Prøv det.

altså undskyld jeg spørger men jeg er ikke umoden tro mig eller lad være.
mine forældre har aldrig kunne lide min storebrors kæreste særlig meget fordi det kun er hendes forældre der kan buges når det gælder deres barn vi ser faktisk aldrig min nevø på 2 år fordi det altid er derude hun er altså ude ved hendes forældre som mange siger i byen hun er ikke særlig moden af sin alder.
en ting mere er at fordi mine forældre sender mig på værelset er fordi de ikke gider høre på mig og min storebror råber og skriger.
en anden ting er at han heller ikke kan sige tak for mad altså man kan sige at efter han fik barn med hende osv de har været sammen i 10 år men det er først blevet være efter de har fået et barn og plus at han er blivet en snob også på en måde især når hans kæreste er der

Jeg synes det er rigtigt ærgerligt for dig du ikke tager i mod de råd du får herinde. Det kommer meget let til at virke som om tråden mest er oprettet for at du kan brokke dig over din famile og ikke for at du kan få løst problemerne.
Desuden virker det til at du generelt er træt af at bo hjemme og se din familie så meget, så måske du trænger til at flytte hjemmefra?
Du er den eneste der kan ændre situationen...

- men vil du så ikke være ærlig? Finder du det ikke mere end almindeligt ydmygende, at "blive sendt på værelset"? Det er i min bog ikke at udvise nogen som helst respekt for en ung mand. Det er derimod at signalere, at sådan kan i behandle ham her. Kan du se det? Eller har du en blind vinkel på den side af sagen?
- Din bror er flyttet hjemmefra. Han har selv en familie, så når han kommer på besøg er han gæst, og har at opfører sig som sådan. Hvorfor ordner dine forældre ikke den side af sagen med ham istedet for at pukke på din svigerinde og sende dig på værelset?
- Du skriver, hvad andre synes om din svigerinde, men ikke noget, der giver det indtryk at du kender hende særligt godt og du har kendt hende siden du var 8 - hvordan kommer det sig?

jeg kender ikke min storebrors kæreste særlig da jeg aldrig har kunnet snakke med hende fordi hun svare ikke rigtig på det man spørger hende om hun starter aldrig en snak og jeg kan ikke ikke rigtigt sætte en samtale igang hehe.
men hensyn til min storebror så opføre han sig ikke som en gæst men mere som om han ejer alt her over og mine forældre siger det også selv til hinanden når de tror jeg ikke høre på det plus at de hellere vil være sammen med min anden storbror og hans kæreste en ham der har et barn det har jeg også hørt uden de troede jeg hørte det. grunden for det er at han for det meste som de også selv siger kommer for at få mad låne penge eller andre ting fordi han bruger sine penge så hurtigt på hobby osv.
de siger altid de ikke gider ham mere men det kan de ikke rigtig få sig selv til self pga det er deres søn det har jeg heller ike noget imod er bare imod han kommer og tro han ejer alt og jeg kan ikke rigtig få et ord inført når han er her fordi så slår han bare en i baghovedet eller noget andet og mine forældre tænker bare ja ja de kan ikke rigtigt gøre noget ved det..
håber i forstår jeg ikke skriver denne debat for at sige en masse lort om min bror men har bare brug for nogle råd hvad jeg kan gøre og sådan
mange tak

jeg kan ikke sige min mor og far eller min bror imod fordi det hader jeg.
jeg hader at starte en diskussion og blive sur fordi jeg er faktisk mere bange for min bror da han nogle gange godt kan slå meget hårdt fordi han bliver meget hurtig sur og tør heller ikke sige mine forældre imod da de jo kan smide mig ud.
en ting mere jeg kan ikke flytte hjemmefra da jeg ikke har nok penge til det osv osv men godt råd tak for det har selv tænkt på at gøre det men bare sværd når man ikke har pengene

- går du i skole?
- Din bror er en rigtig bullert og det er dine forældre, der skal tage sig af det. Det handler ikke om at sige dem imod men at tale med dem om, at ingen kan være tjent med hans opførsel.
- Når du selv skriver her, hvordan han teer sig over for I andre, kan du så sætte dig ind i, hvorfor hans kæreste er temmelig tavs? Hun er mindst lige så hårdt prøvet som I er, så det er dybt dumt at være i opposition til hende istedet for at være solidarisk med hende. Jeg kan da godt forstå, hun kommer mere hos sine forældre og deres barn lige sådan. Det er jo dine forældre der ikke har styr på deres eget hus. Han skal da bare have at vide, han kan holde sig væk, til han kan opføre sig ordentligt
- Med hensyn til, han klapper til dig, så forklar ham en gang for alle, at hvis det gentager sig, så får han en voldsanmeldelse på halsen.
- Helt ærlig; din bror er en tyran og styrer alt og alle, men det er sandelig kun indtil nogen forhindre ham i det.

du skal ignorer ham jeg har en lille bror jeg hedder anemarie og han er hamrene ireterene jeg kan ikke holde ham ud men kød en indpi3 afspiler eller bro din telefon vis du har en og så hør musik det er mit råd :)
🙂

Jeg vil osse give ret i at det bedste er, at lade som ingenting i lang tid. Lad ham være så meget at han begynder at undre sig over, hvorfor du ikke bliver provokeret og sådan noget. Vær sådan som du selv mener, man skal opføre sig og tag dig ikke af hans ting. Spis din mad, vær rolig og afslappet. Hør noget musik, spil, læs en bog eller hvad det nu er, du kan lide at lave. Kæresten er der ikke noget i vejen med. Det ser bare sådan ud. lev dit liv. På et tidspunkt kommer han til dig, fordi han inderst inde godt kan lide dig.
Hvis man ønsker en forandring skal man gøre noget anderledes, end det man plejer at gøre. Dvs ens reaktioner på andre skal ændres, sådan at man lytter mere til sit indre og det man faktsik tror på, istedet for bare at reagere på andres mærkelige adfærd:)