Min brors kæreste
Min bror har fået en kæreste. At hun er 10 år yngre end ham, er for mig ret ligegyldigt, men min bror har forandret sig rigtig meget, hvilket jo nok er helt normalt. Men fra at have været meget tydelig i sine holdninger/meninger - og noget som han engang syntes var "dybt godnat", er nu pludselig "helt fint", fordi HUN har den holdning. Jeg ser min bror blive en tro kopi af hende i stedet for at holde fast i sine virkelige egne meninger/holdninger.
Pigen her, har haft en svær opvækst uden en far, hvilket tydeligt viser sig ved at hun "suger" min bror til sig, hun er kontrollerende, psykisk svag og så kan det ikke gå stærkt nok med "villa, vovse og Volvo". De havde været sammen en måned, da hun nævnte børnenavne til familiekomsammen, og nu efter 6 mdr., skal de både det ene og andet. Jeg ved min bror ikke har så travlt... men tror ikke han tør sige det til hende, for så græder hun. Hvilket hun gør ofte, fortæller han selv.
Jeg er bange for, at hun sluger ham med hud og hår. Og jeg tror ikke han tør stå ved sine meninger eller noget mere, for han er bange for, at hun går helt psykisk ned. Jeg ser min bror, som en mand under tøflen. Andre i familien har også bemærket det og ja, der er blevet snakket i krogene hvilket ingen af os kan være bekendt, men det er svært at se på.
Har sådan lyst til at sige noget... men skal jeg bare tie stille og acceptere deres forhold?
Pigen her, har haft en svær opvækst uden en far, hvilket tydeligt viser sig ved at hun "suger" min bror til sig, hun er kontrollerende, psykisk svag og så kan det ikke gå stærkt nok med "villa, vovse og Volvo". De havde været sammen en måned, da hun nævnte børnenavne til familiekomsammen, og nu efter 6 mdr., skal de både det ene og andet. Jeg ved min bror ikke har så travlt... men tror ikke han tør sige det til hende, for så græder hun. Hvilket hun gør ofte, fortæller han selv.
Jeg er bange for, at hun sluger ham med hud og hår. Og jeg tror ikke han tør stå ved sine meninger eller noget mere, for han er bange for, at hun går helt psykisk ned. Jeg ser min bror, som en mand under tøflen. Andre i familien har også bemærket det og ja, der er blevet snakket i krogene hvilket ingen af os kan være bekendt, men det er svært at se på.
Har sådan lyst til at sige noget... men skal jeg bare tie stille og acceptere deres forhold?