Min datters død

Jeg sidder tilbage med en masse sorg, som jeg er ved at gå ned på.
Jeg mistede min datter sidste år, og får det værre og værre med tiden.
Der findes ingen sorggrupper her i amtet jeg bor, og præsten var meget overfladisk da jeg forsøgte at henvende mig dertil i mit eget sogn.
Jeg skal 80 km herfra for at finde en selvhjælpsgruppe, og jeg føler slet ikke at jeg har energien til at skulle så langt.
Hvor finder man nogle at snakke med, ikke bare en enkelt gang, men flere gange.
Det er så hårdt at sidde tilbage med den skyld og sorg, og mine nærmeste tør ikke spørge, fordi jeg tror de er bange for at tale om det.
Hvad gør jeg??
Håber nogle har et godt råd

Har du ikke prøvet at søge hjælp via intenettet?

Jeg lider med dig, men det hjælper jo ikke på din sorg. Du skal tale med din læge om at få en henvisning til en psykolog, uanset om du skal tvinge dig selv til at tage afsted så skal du tale med en der kan hjælpe dig. Ellers må du søge på nettet efter sorggrupper der er måske en mulighed for at starte med at tale i telefon med nogle der har prøvet det samme. Der findes flere forskellige. Krydser fingre for dig, men kæmp dig videre. Mange tanker

Hej
Prøv at gå ind på mindet.dk, det er en rigtig god side, hvor mange har det som dig.
du kan mail ringe og mødes privat med dem..

Hvor i landet bor du?
Det er svært at finde relevant hjælp til dig, når vi ikke ved hvor du bor.

i Viborg. Har svært ved at finde noget her

det er vanskeligt at finde hjælp på nettet.
Det er så mærkeligt når vi står i en sådan krise, er vi bange for at "bruge" vore nærmeste, til trods for at de er de nærmeste.
De nærmeste vil måske også gerne hjælpe dig, det er bare så vanskeligt for dem at begynde.
I tidligere tider var jeg tilbageholdende med at henvende mig til dem jeg viste havde mistet en nær slægtning. Men efter jeg mistede min kone, forstår jeg bedre tilgerne fra dem der er tilbage, vi er selvfølgeligt forskellige, men mange af os føler en lettelse ved at få lov til at tale om sorgen, så mit forslag er at du selv prøver med en åbning til dine nærmeste, familie eller venner, bare vær forsigtig med at tale for meget sorg, gerne lidt om de ting I kendte din datter for (de lyse sider også).

Kære dig! først vil jeg sige at jeg føler med dig Det må være det værste at miste et barn stor eller lille har ingen betydning. Jeg ved godt at man ikke rigtigt kan sammenligne men aligevel. Jeg blev opereret for kræft i sommers og har bestem mig for at jeg ikke skal have en stor kugle af angst og sorg i maven så jeg taler frit fra lever om de ting der nager mig. Det har betydet at min familie, venner og arbejds kollegaer ikke behandler mig som et råddent æg som ingen vil komme i nærheden af. Så hiv fat i din familie, venner og gode kollegaer åben dig op. Endelig så se at få hjælp fra din læge du skal i gang i en sorg gruppe eller ligende. Jeg mistede min mor som 7 årig og de gange jeg har født og til mit bryllup har jeg været rasende på hende fordi hun ikke var her og dele det med mig, så har hun "fået en skideballer" der hvor hun nu er nu :-) til sidst vil jeg ønske for dig at du kommer videre med dit liv Stor knus fra mig

Nu har jeg været inde på den side, og har fået kontakter med nogen i samme situation.
Takker så mange gange for hjælpen.
Dejligt at nogle ville komme med gode råd