Min ene kat er blevet kørt ned

Min ene kat blev kørt ned igår middags. Endda lige udenfor vores hus. Jeg stod og så det. Det er en frygtelig oplevelse, og episoden kværner stadig rundt i mit hoved. Nu er mit spørgsmål så, bør jeg føje børnene og få en ny, eller bør vi vente og se tiden an?
Jeg vil på den ene side gerne have en ny kat, men på den anden side, er jeg bange for, at det vil ske igen, selvom vores vej ikke er særlig befærdet.
Min mand mener vi skal nøjes med den ene kat vi har. Men jeg er bange for at den bliver ensom. Synes den vi har virker trist. Den spiser ikke særlig meget, og den sover hele tiden. Den plejer ellers at være ude det meste af dagen!

Åhhh føler med dig - det er slemt at miste dem man holder af.
Jeg mistede selv en kat for ½ år siden (på grund af sygdom) og min anden hunkat sørgede virkelig over det. Jeg mærkede hvordan hun søgte trøst hos os og vores anden kat - og det hjalp hende. Samtidig hjalp det også mig/os at have de andre katte at kæle og nusse med.
Det der hjalp mig allermest tror jeg at jeg valgte at få min kat begravet i haven. At der er et sted at gå hen med tankerne og at der blev en afslutning.
Jeg kigger på det lille sted i haven hvor han ligger hver eneste dag og er glad for at han er der.
Jeg tror jeg ville få en ny kat igen med et samme. Ikke som erstatning for den som er død, men som et nyt liv og pust midt i at I er kede af det og især som en lille trøst til din anden kat som jeg tror bliver ensom.
Knus til dig :)

Hvordan kan jeg mærke på min kat at den er ensom?
Og HVORDAN får jeg overbevist min mand om, at vi skal have et lille nyt familiemedlem?

hos katten. Og det er der ikke meget tvivl om at det er en reaktion på, at den anden er væk.
Men jeg synes bestemt, I begge skal være enige om hvornår I skal have en ny kat. Og det kan da godt være der skal gå lidt tid. Det kan være, at det er det, din mand har brug for. VI sørger nok på forskellige måder.
Det ER hårdt at miste og det må slemt, at du oven i købet så det ske. Jeg føler meget med dig, for selvom der er mange, der ikke kan forstå at man kan elske en kat, så er de nogle dejlige væsnener.
Hilsen fra en der også har kat.

Katte reagerer nok forskelligt, men jeg kan fortælle dig hvordan min gjorde.
Den første dag var der ikke rigtigt noget før vi skulle i seng. Trunte som hun hedder, begyndte at gå rundt og lede - som om hele flokken ikke var rigtigt samlet. Hun kun índ til mig flere gange i nattens løb og lagde sig hos mig (plejer hun ikke) hvorefter hun gik igen. Næste dag gik hun snusende og småpivende omkring. Hun spiste ikke ret meget de følgende dage - og ville ikke ud (undtagen i haven)og var meget mere på vagt overfor lyde endhun plejer.
Til gengæld begyndte hun at ligge meget hos og vil nusses mere end hun plejer.
Jeg syns nemt man kan mærke på en kat om den er trist.
:)

Jeg havde også to katte. Den ene var mor til den anden. Da den lille kat (2 år) blev kørt ned, spiste morkatten ikke i en måned. Jeg selv var ude af mig selv af sorg, for jeg elskede den kat.
Så fik vi en ny kat til moderen da der var gået et par måneder. En killing. Men det har vist sig ikke at være en god ide, for efterhånden som killingen blev større, blev han også stærkere og nu tryner han moderen. Mit råd er: Hvis du skal have en anden kat, så tag en der er lidt ældre, så du kan se om de kommer til at matche i størrelse og temperement.
Mvh.
skrubsak

Måske har du ret idet - alligevel vel jeg af egen erfaring, at det godt kan lykkes med en killing - bare de bliver neutraliseret når de er kønsmodne.
Mht til din mand og hvordan du får ham overtalt.... Tænker at han måske siger nej lige nu fordi han også syns det er hårdt - både at miste, men også se se dig og børnene kede af det.
Alligevel tror jeg på at det bedste vil være at få en mere med det samme. Prøv at lyt til ham og lad ham fremkomme med sine argumenter - for og imod - og se så hvad det er der gør sig gældende hos ham :)

Men da altid noget den ikke led, og i ved hvad der blevet af den, så man ikke går i uvidenhed.
Jeg kan forstå at jeres tilbageværende kat også er udekat, har selv en enkelt kat, (også udekat) og mener der masser katte rundt omkring, som den kan socialisere med, hvis den har behov for det. Tror nu nok den savner den anden kat, men sådan er livet, man tager jo også killingerne fra en gravid hunkat selv om det ikke er den bedste sammenligning er der sorger for alle dyr, og de skal nok komme vidre.
Hvis katten er så slemt mærket at den ligefrem sygner hen, bør i måske gøre noget for, men ellers tænk på jer selv, har lyst til at have endnu en kat.
Hvis din mand ikke er indstillet på det, så find ud af hvorfor!
Er han mere til hund, syntes han det for meget arb eller for trist, når dyrene skal herfra.
Hvis det skete for mig, ville jeg nok få en ny kat. Men følg hjertet og vej for og imod i din husstand.

Hej silke.2
Nå, okay. Det er godt, der også er gode erfaringer med at føre en killing sammen med en voksen kat.
Vores nye hankat blev også neutralisret, så snart han var kønsmoden, men alligevel voksede han og blev næsten dobbelt så stor som den anden.
Jeg mener at dyreinternater og kattehjem også fraråder det med at føre killinger sammen med voksne katte, men selvfølgelig kan det også gå godt.

Sidste sommer fik min datter og svigersøn en lille ny killing (hankat)- de havde i forvejen et søskendepar på 1år - en af hvert køn. De første 3-4 dage knurrede og hvæste de lidt af den nye, men nysgerrigheden vandt og de blev gode venner meget hurtigt. Når de var alene (indtil der var harmoni)var den lille nye lukket for sig selv.
De eneste problemer de har oplevet er, at søskendeparret strides lidt. Hankatten vil dominiere hunkatten selv om de er neutraliseret alle 3 nu.
Jeg har selv for 3 år siden taget et par killinger til mig ude fra, som ikke havde noget sted at være. Vi holdt øje med missemoderen (som havde et hjem men som var gået hjemmefra med sine killinger fordi de plejede at blive taget fra hende)og tog dem så ind da hun begyndte at blive træt af dem. Jeg vil tro de har været ca 14-15 uger. Dem satte vi så, i meget roligt tempo, sammen med mine 2 voksne hankatte, hvilket forløb rigtigt godt.
Så 2 gange er det i hvert fald lykkedes :)
Silke

Jeg har selv mistet mange katte (som var søskene til hinanden) D: men det er meget forskelligt hvordan katten regerer på den anden kats død. Min kat Stella gik rundt og mijavede da hendes to søstre og hendes mor var blevet kørt ned, men hun er kommet over sorgen. Jeg er ked af at høre at din kat ikke spiser noget... men jeg er sikker på at den nok skal få glæden tilbage og spise som den plejer til sidt.
Det med at anskaffe en nu kat ville jeg tænke lidt over, du ved jo skikkert, at ikke alle katte kan lide hinanden! For at anskaffe en ny kat kan enten lette din kats sorg, eller ikke. Man ved aldrig! :)
Hvis jeg var dig ville jeg vænte en måned eller to med at anskaffe et nyt familiemedlem...og så kan du jo vælge en voksen kat,en brugt (som helst skal være vant tl andre katte) en killing (det er en god ide hvis din kat er en hunkat der har haft killinger før) ;D
Vis du anskaffer en ny kat:
Er det en killing, skal du efter et par dage inde tage den med ud i nogle minutter og gøre det hver dag ca. de første 4 dage, efter den tid kan du sætte den ned uden at have den i snor/holde på den, men du skal hel tiden holde øjnene rettet mod den. Prøv at gå lidt væk og se hvad der sker, snart vil din kat have tillid til den nye verden!
Håber du kan bruge dette, og at det ikke er for sent jeg skriver.
Held og lykke! Mange hilsner fra katte elskeren. <3

Vores hunkat er utrolig "hængene". Hun plejer ellers altid at passe sig selv. Hun er ellers ikke specielt kontaktsøgende.
Hun spiser stadig ikke ret meget.
Min mand siger at vi kan få en ny hvis vi har lyst til det. Han er selvstændig, og derfor kun hjemme meget lidt.
Den kat der lige er blevet kørt ned kom selv til os for ca 3 måneder siden. Han var nok omkring 16 uger og meget tynd. Jeg fremlyste ham alle steder, men ingen manglede ham. Vores hunkat var da næsten lige blevet steriliseret. Hun var blevet gravid på trods af p-pillerne, så der var intet andet valg. Efter kun en dag havde hun fuldstændig accepteret ham som sin egen. Hun kom med mus til ham og også en enkelt muldvarp.
Jeg tror vi ender med at få en ny killing. Vi har jo ikke lyst til at spise de mus hun STADIG slæber med hjem til ham. Hun går også og søger efter noget (sikkert ham). Hun virker rastløs!

Hej.
Er der nogen som kan svare mig på hvorfor min dejlige hellig birma kat regerer som den gør? Jeg har den sødeste birma kat som vi alle i familien elsker meget højt. Han er kun et halvt år gammel men jeg tror han er enson? han elsker vores børn, vi har 4 sammenbragte børn og når de ikke er her er det som om han er anderledes? mine børn skal til deres far hver anden weekend en hel uge og når de ikke er her ser han sit snit til at gå ind og tisse på deres værelse? er det fordi han savner dem? han har en gang skidt inde i stuen som om han vil fortælle noget? så jeg er desværre nødtil at holde deres dør lukkede når de ikke er her. men hyan didder meget og kigger og han vil ikke lege eller have opmærksomhed, hv vi går hen og vil tage ham op vil han lige så hurtigt ned igen? kan det mon være fordi han savner en ven? Har i et godt råd til hvad det kan være? På forhånd tak.

Min kat fik kørt halen over igår og vi har ikke set den siden:( Det skal lige siges at det ikke var mig der så det, det var nogle af vores naboer... De sagde at den sagtens kunne løbe væk, men vi har hverken hørt eller set den:'( Jeg har nu brugt hele morgenen på at lede efter den, jeg har snakket med folk i kvarteret og kigget i deres haver, men den har overhovedet ikke givet noget tegn fra sig🙁Jeg er så bange for at den ligger et sted og lide...
Bare lige for en sikkerheds skyld:
Navn: Lakrids
Farve: sort og hvid
Kendetegn: lille, sød, plet på bagbenet, meget kælen
Den er sort i ansigtet med lidt hvid ved munden..
Jeg bor på amager omkring vejlandsallé - 23471175 hvis du har set den...