Er bange for at spise..

ja.. overskriften siger sig selv. Jeg er bange for at tage på, jeg vil gerne tabe mig. Men føler hver gang jeg lige spiser et stk chokolade, kan det være lige meget hvad jeg har spist resten af dagen.. Jeg er bange for at spise for meget frugt, for meget rugbrød, for meget kød, og for LIDT grøntsager. Mad er ikke en fornøjelse mere, det er en ting der skal gøres og overståes. I den her week har jeg virkelig levet usundt, og jeg føler mig så ulækker. Jeg ved at næste uge skal jeg bare knokle..
Jeg frygter at spise for store potioner, jeg hader følelsen af at være mæt, og vil gerne være sulten. Nogen gange er sulten så uholdlideligt, at jeg hurtigt tager noget sødt, men er ved at gå til hver gang jeg gør det. Jeg har aftalt med mig selv, i week må jeg godt spise usundt og drikke, men jeg tør ikke. Jeg er bange for det ødelægger alt min uges hårde slid på at spise fedtfattgt og træning.
Jeg er så ked af jeg ikke kan slappe af mere med maden, at jeg tænker på hver bid jeg indtager, at jeg skal ligge om aftenen og gå alt igennem mit hoved hvad jeg har spist forkert. Jeg ønsker at komme væk fra det, nogen der har været igennem sådan noget? Jeg er så ked af det, jeg vil jo så gerne se slank ud.
Jeg har en utrolig grim krop. Jeg er så ked over den delle som altid skal være i buksekanten, jeg tager kun store hættetrøjer på og aldrig stramt tøj, jeg vil ikke have andre skal tænke noget om mig.

dig at få dig en kæreste,så går alt som det skal.Man bliver så glad når man har en kæreste man kan lide og vil automatisk fokusere på noget andet.Jeg mener det helt alvorligt! Held og lykke!

Hej kanto
Jeg synes, det er et godt tegn, at du skriver herinde, og i øvrigt giver udtryk for at du er bekymret for din adfærd. Det betyder jo, at du er parat til at blive hjulpet 🙂
Isoleret set er det intet "unormalt" i gerne at ville tabe sig lidt eller på anden vis forbedre sit udseende, men i dit tilfælde er jeg bange for, at der er tale om en spirende spiseforstyrrelse. Jeg er absolut ikke ekspert, men for mig lyder det meget bekymrende, at du på den måde tæller dagens måltider inden sovetid og i øvrigt lader mad fylde så meget i dine tanker.
Jeg vil klart foreslå dig at tage en snak med din praktiserende læge - læger er uddannede til også at tage sig af den slags psykologiske problemstillinger.
Held og lykke 🙂
- Samba

Det var da et virkelig dårligt råd!😕
Hvad hjælper det at finde en kæreste? Problemet går jo ikke væk af den grund og bliver muligvis bare endnu større når de så går fra hinanden!

Jeg har en kæreste.. Jeg elsker ham virkelig meget og vi har snart været sammen i 1 år.. men ja.. han har ikke været nogen erstatning for mine madvaner. Det kunne ellers være dejligt.

Der er ikke noget galt i at ville tabe sig, men det lyder somom du gør det på den forkerte måde. Her er et par tips til hvordan du kan gøre det på en sund måde.

I virkeligheden handler det at tabe sig, om at ændre sin livsstil, derfor er det ikke så smart, med sunde og usunde uger, som du skriver du har.
-Fyld dit køleskab med frugt og grønt og sunde alternativer til snacks osv.
-Sørg for at drikke vand, drop sukkerholdige drikkevare eller ligth produkter!
-Sørg for at få rigeligt med protein, fx fra æg, fisk, kød, kærnemælk.
-Gå en tur, det giver god energi og positive tanker, især her om vinteren.
-Tillad dig selv 1 gang om ugen og spise noget sødt (kun hvis du har lyst), men så skal det også være noget lækkert,fx hjemmebag, eller den lækreste kage fra bageren, 1 is eller noget du rigtig godt kan lige, men kun en ting, og ikke en hel dag hvor du må spise usyndt! hvis man tillader sig det en gang imellem så virker det ikke så hårdt at lade være, det synes jeg i hvert fald selv.🙂
Den måde du har det med din krop har nok ikke så meget at gøre med med hvad du spiser,
men dårligt selvværd, og noget at det kan selvfølgelig godt afhjælpes ved at man taber sig, men spørg dig selv hvad der mere ligger bag, for hvis du finder ud af det og begynder at arbejde med det problem så vil du nok få det meget bedre, også selvom du ikke taber dig.
Du skal passe på dig selv, det lyder somom at du godt kunne udvikle en spiseforstyrrelse!
Vil anbefale at du snakker med nogen om det. Har du ikke lyst til at gå til lægen, hvilket du burde gøre, så snak med en du stoler på.🙂
Held og lykke[s]

Den tanke har gået igennem mit hoved, men jeg har det dårligt med at søge hjælp, hvis problemet ikke er stort nok. Mit BMI tal er på under 18, og det ryger længere og længere ned. Jeg kan sætte mig ned og græde over mine forbandede madvaner. Men jeg tør ikke at spise, jeg vil ikke være overvægtig, vil så gerne se pæn ud. Jeg har det så meget bedre, de dage hvor jeg har trænet mest og spist så lidt som muligt.. Men pludselig kan jeg få et "spiseflip", og spiser overdreven meget. Det er meget foruroligende.
Jeg ved ikke hvor jeg kan finde ud af om det er et stort nok problem.
Men mange tak for dit svar, det har givet mig lidt mere mod!
MVH
- Kanto

Jeg synes virkelig, at du skal gå til lægen, og jeg er sikker på, at lægen vil hjælpe. Det er jo blandt andet en problemstilling som din, læger er til for at hjælpe med.
Så skynd dig at bestille en tid 🙂

Du skal søge hjælp, og det kan kun gå for langsomt.
Det er misforstået at man ikke skal søge hjælp til små problemer, fordi de med tiden kan blive til store problemer.
Et eksempel er en bekendts morfar. Han havde godt nok nogle problemer med hjertet, men gad ikke rigtig ulejlige læge med den slags pjat. Nogle måneder senere døde han af en blodprop. Hvis han havde henvendt sig allerede da problemerne viste sig, havde han sikkert været i live i dag. Nu fik problemet lov til at vokse sig så stort, at det var for sent. Lægerne kunne ikke redde ham.
Du er på vej ud i en spiseforstyrrelse. Du ved godt at dine spisevaner er helt i skoven. Derfor gælder det også om at få dig hjulpet, mens dit problem stadig er i sin vorden. Se at komme til lægen. NU!
Og held og lykke med det