Min far er alkoholiker!

Og har været det i al den tid jeg kan mindes (er 16) har forsøgt selvmord for ca 2 år siden pga ham, men det har intet ændret ved hans drikkeri.
han har for nylig lovet mig at han vil stoppe med at drikke, og hvis han ikke selv kunne klare det, vil han gå på antabus.
de første dage gik egentlig meget fint, men gør det aldeles ikke mere.¨
hvordan får man øjnene op på en alkoholiker?
jeg håber der er nogen der kan hjælpe, for min mor tør ikke gå fra ham, og jeg nægter at synke så dybt, at jeg forsøger selvmord igen!

har jeg,sig fra.og se at komme vidre,hvis du ikke kan snakke ham til fornuft.

Tror du seriøst at hans sygdom går over, hvis du forsøger at begå selvmord?
Ville du forventer det samme af en diabetiker? At han kunne undvære sit insulin, hvis du ikke kunne lide han stak sig selv.
Jeg ved godt det er hårde ord, men inden du vil åbne din fars øjen, så blive seende selv.
Man jeg ikke bebrejde en 16-årig at hun ikke ved hvad alkoholisme er, men inden du tager livet af nogen eller forlanger skilsmisse i familien, så skulle du måske gøre dig klart at dette slet ikke handler om dig.
Du kan få råd og vejledning og ikke mindst viden på Minesotacentrene. De hjælper dig gerne.
Antabus hjælper ikke på noget som helst, så glem alt om det.

hvor jeg føler med dig. Jeg er selv opvokset med en far, der var alkoholiker. Det har sat sig sine spor. Idag er jeg 30 år, men tænker ofte på det.
Min far var ikke modtagelig for hjælp, selvom han i perioder prøvede. Han døde for 3 år siden, kroppen kunne ikke mere.
Det er vigtigt at forstå, at alkoholisme er en alvorlig sygdom. Den forsvinder ikke bare med nogle piller. Det er ofte også gen betinget.
Mit råd til dig ville være, at du skal kontakte din fars læge. Fortæl ham om din fars misbrug og bé ham om at hjælpe. Når din læge er sat ind i tingene, kan I lave en tid til din far hos lægen.
Forhåbentlig kan lægen fortælle din far, hvilke konsekvenser hans drikkeri har, overfor ham selv og hans familie, og derefter tilbyde ham noget proffesionel hjælp. Hvis din far ikke vil op til lægen, er det muligt for lægen at aflægge et besøg i hjemmet. Men han kan ikke tvinge din far til at få hjælp. Den beslutning ligger kun hos ham.
Hvis det ikke hjælper, har du ihvertfald gjort hvad du kunne. Hvis du kunne få din mor til at hjælpe og støtte op omkring det, ville det være godt.
Du må ikke drage til så forfærdelige beslutninger som selvmord. Du har ret til dit eget liv.
Om nogle år er du gammel nok til at flytte hjemmefra, og starte et andet liv for dig selv.
Her bestemmer du selv, hvor meget indflydelse din far fortsat skal have i dit liv.
Der findes også krise grupper for pårørende til alkoholikere. Det var måske en idé. Det er rart at få luft for sine frustrationer, overfor andre som er i samme båd og forstår én, og samtidig høre deres historie og måde at takle det på.
Oprigtig held og lykke til dig.

men blot en dårlig undskyldning, der findes ingen alkoholikere i saudi arabien, så glem alt om hans løgne og selvbedrag, hjerne døde vil også have fedme lavet til en sygdom, men her er det dovenskaben der spiller ind.
jeg har aldrig set spiritus i min familie, og jeg har ikke drukket så meget som en øl, eller andet spiritus i hele mit liv, selvom jeg har arbejdet som kok i 40 år, det har været hårdt, men jeg nægtede at arbejde sammen med alkoholikere, dels på grund af deres fravær, og dårlige undskyldninger.
jeg har set kokke gå amok på diverse skibe, og brændt deres kokketøj i kahytten, til stor fare for passagerer og besætning.
jeg har set kokke overfalde chefen med en stabel tallerkner, for senere at prøve på at myrde ham med en spade, en slags rørepind man bruger i de kæmpestore gryder.
du skal naturligvis ikke gøre skade på dig selv, om få år er du myndig, og kan gøre som du vil.
stol aldrig på en alkoholiker eller en narkoman, de ved ikke hvad sandhed er, og de manipulerer med alle, så de selv ser ud som helt uskyldige tabere.
jeg håber nogle her kan give dig nogle gode råd, jeg kender ikke systemet, men du skal ikke spilde dit liv på en så egoistisk far.

Jeg har selv gået til alkoholafvænning, da det er ret svært at få styr på alene, men det lykkedes. Nu drikker jeg kun i weekenden og springer en weekend over i ny og næ så jeg jævnligt har 14 dages pause.
Jeg har mødt mange alkoholikere gennem tiden og folk bør være opmærksom på at alkohol er det farligste stof der er i omløb. Det er langt bedre f.eks. at ryge joints for kroppen end at drikke alkohol. Man bliver dum og som en dør, hvis man ryger meget, men man smadrer ikke sine organer og hashabstinser tager kun få dage, at komme over, hvor jeg havde alkoholabstinenser i fucking fire måneder efter jeg stoppede med at drikke og ikke rørte en dråbe overhovedet.
Man kan i værste fald udvikle en psykose af joints, men det kan man også få af alkohol og modsat alkohol så kan man ikke dø af hash, hvor alkoholen seriøst skader organerne ved overdrevet langvarigt brug.
Så den rationele (mis)bruger bør ryge i stedet for at drikke...

Kære lille ven, hvor jeg føler med dig!! Det er rædselsfuldt, at have en misbruger i familien eller være pårørende til en alkoholiker.
Jeg har ikke så meget andet, at skrive, end som de andre sol debattør skriver til dig.
Jeg siger også!! Lad da være med, at gøre selvmord, det eneste du får ud af det, er en masse sorg og afsavn for din familie og din mor.
Du må heller ikke være vred på din mor, for hun har mistet kontrollen og handler i afmagt nu.
Her er nogle link, som måske kan hjælpe dig. Men jeg ved det kan være svært, at hjælpe din far til fornuft
http://www.hope.dk/omhope/sprog/
http://www.alkohol.dk/
http://www.alkonej.dk/alkoholisme/behandling_og_hjaelp/hvad_med_familien

Det er ret svært bare komme videre, når jeg kun er 16. Har oven i det hele også et handicap, så selvom pengene var der, ville jeg nok ikke bare kunne flytte eller noget, og der er ikke nogen i min nærhed der har mulighed eller lyst til at hjælpe.
men tak for svaret alligevel.

Vil nok ikke just kalde det en sygdom, og nej tror bestemt ikke det går over ved at jeg begår selvmord, men grunden til at jeg nævnte mit forsøg, var for at give et billede af hvor langt ud jeg er kommet pga ham. havde klart håbet på at dø, og det var da også lykkedes mig, hvis bare min mor havde opdaget det en time senere.
Det er klart at jeg ikke ville kræve en diabetiker at lade være med at stikke sig, men der er sgu stor forskel, for hvis diabetikeren ikke får sin medicin, dør vedkommende, gør min såkaldte far skam ikke!
tror skam heller ikke det handler om mig, men det påvirker mig ekstremt!
men tak for svaret.

Jeg tager virkelig hatten af for dig, at du ikke har drukket noget som helst alkohol, det er virkelig ikke noget man hører ofte, flot!
kan så godt forstå det med når i sejler, lyder ikke rart med de oplevelser.
altså forlanger naturligvis ikke han overhovedet ikke må drikke alkohol, hvis bare han kunne gøre det kontrolleret, og så evt kun til fester, sammen med familie/venner og sårn.
tja ordsproget passer jo nok, en gang alkoholiker - altid alkoholiker. Bare sørgeligt.
tak for dit svar!

Er jeg ked af at høre på dine vegne, det med din far. jeg tror egentlig heller ikke min far er i stand til at modtage hjælp, eftersom det kræver man virkelig har indset man har et problem, og at man selv ønsker at få gjort noget ved det.
jeg har bare været så dum at tro på (eller hvert fald håbet) at han kunne ændre sig, og er blevet dybt skuffet hver eneste gang.
det går også min mor utrolig meget på, også pga det er hende der skal sørge for alting i hjemmet.
mange tak for dit råd og svar

Først vil jeg sige stort tillykke, det fandme flot!
jeg ville også blive tilfreds hvis han fx ligesom dig fik et kontrolleret drikkeri, for det ville ændre utrolig meget. dog skal det ikke være sådan at han drikker voldsomt igennem hver weekend. men en øl i ny og næ er skam helt i orden med mig.
tak for dit svar

Jeg er overhovedet ikke vred på min mor, kan egentlig godt forstå hende når jeg ser på tingene fra hendes side. elsker hende utrolig højt!
mange tak for de link samt dit svar

Søde ven, det er ikke din opgave at "redde" din far. Den eneste der for alvor kan hjælpe ham er ham selv! Du kan råbe og skrige, gemme hans sprut eller hælde den ud, du kan forsøge at volde skade på dig selv (eller ham)det vil ikke gøre den fjerneste forskel. Det er først når han får det der "eye-opening" øjeblik, hvor han indser at han har et problem og må gøre noget ved det, at man kan hjælpe. Og selvom han siger at nu vil han gerne stoppe og på antabus, at imorgen bliver det bedre.... så tro ikke på ham. Hvis han ikke inderst inde er klar er det bare endnu flere tomme, brudte løfter.
Sørg istedet for at du har dit eget liv. Sørg for at finde nogle der kan hjælpe dig. Og der er hjælp at hente. Al-anon fx. Stolpegården, hope og mange flere. Gå på nettet og søg flere informationer. Gå på biblioteket og lån litteratur om emnet.
Men som sagt, vigtigst af alt er at du får opbygget din egen tilværelse (selvom det er svært) og har nogen du kan hælde vand ud af øret hos. Det er vigtigt at du lever et nogenlunde normalt liv og gør de ting en 16-årig gør. Lad ikke din far ødelægge dit liv mere end højst nødvendigt. Læg planer for den dag du kan flytte. Måske har du familie du kan bo hos? Familiepleje? Aflastning? En socialrådgiver vil kunne fortælle dig meget mere.
Gør dig selv stærk. Du er ikke ansvarlig for dine forældres opførsel, kun din egen.
Husk: det som ikke slår os ihjel gør os stærkere.
Hold dig lang væk fra alkohol. Du ahr set hvor galt det kan gå.
Pas godt på dig selv.