Hej alle
Jeg vil høre om nogen har erfaring med vandskader fra vaskemaskine, f.eks.
Jeg står desværre i den situation, at min vaskemaskine har smidt vand ud over gulvet og nu er det løbet ned til underboen.
Jeg har en ellers helt ny og godkendt vaskemaskine, som skal påsættes vandhanen. Det hele er godkendt også den påsætningsdims. Og det har altid virket (i de to måneder jeg har haft den).
For denne ene gangs skyld, hvor jeg ikke opholder mig lige i nærheden af vaskemaskinen mens den kører, springer slangen af vandhanen (jeg har åbenbart ikke fået sat det godt nok på...selvom det syntes jeg at jeg havde).
Jeg står inde i stuen og taler i telefon og hører derfor kun at den rumler. Men jeg opdager dog hurtigt at den er hoppet af og skynder mig at slukke og tørre op.
Min underbo, som er meget sød og stille og rolig, kom op og sagde, at det dryppede ned forskellige steder i hans lejlighed, så vi skal selvfølgelig lige have snakket forsikring og sådan.
Han mener ikke der sker noget, når jeg er forsikret og vi har opdaget det og tørret op med det samme. Men vi sørger selvfølgelig for at oplyse både ejendommmen og forsikringsselskabet om det.
Jeg er fattig studerende og er selvfølgelig bange for, at det bliver helt vildt dyrt. Jeg har altid orden i mine ting ellers og betaler meget i forsikring for at være dækket helt ind.
Hvad er jeres erfaringer med den slags? Tror i det er mig der kommer til at betale hele gildet?
Jeg er helt vildt ked af, at det er sket, men både min mor og min underbo prøvede at berolige mig ved at sige, at det jo er den slags der kan ske og at jeg jo ellers har sørget for både at være forsikret og og have godkendt udstyr osv.
Jeg har aldrig haft sådan nogle problemer før, men hvordan mener i at jeg står?
Der er ikke sket skade på nogen ting.
tilføjet af Tolle.
GODT du er forsikret
Jeg vil sige at det nok er en vurderingssag fra forsikringsselskabet om du har handlet forsvarligt, men på den anden side har du jo samtidig sørget for at købe alt der er godkendt, så på den side tror jeg du står stærkt. Og du VAR jo hjemme, men var bare i rummet ved siden af, så på den måde synes jeg ikke du har handlet uforsvarligt. Men ja, en vurderingssag.
Foreningen har sikkert også en forsikring, men jeg ved ikke hvad proceduren er for det. Den gælder nok ikke i dit tilfælde.
Jeg aner ikke hvad det kan løbe op i, men jeg håber du står stærkt så din forsikring dækker.
Hvad for en forsikring har du?
tilføjet af anonym
Tror det ikke....
Jeg har haft en vandskade i mit hus pga. det samme problem med en vaskemaskine.
Her dækkede forsikringen ikke, da det ikke er et skjult rør.
Så tror desværre ikke du får det dækket. Forsikringen er ligeglade med, at du ikke gjorde det med vilje. 😉
Men under alle omstændigheder, skal du da lige prøve din forsikring alligevel.
tilføjet af Louvrer
Det tænkte jeg godt
Hvad måtte du af med så?
tilføjet af Sheia
Næppe
Det er så svært at få forsikringer til at dække noget, selvom man betaler til dem.
Så du må nok selv hoste op.
Men du kan jo låne i banken og så vildt bliver det nok heller ikke.
En af mine venner har prøvet noget tilsvarende og det var da overkommeligt at betale sig fra, trods alt.
tilføjet af Louvrer
Damn
Øv altså også.
Men ja, så må jeg jo i banken. Bare ærgeligt når man betaler mange penge til en forsikring. Men måske kan den bruges til noget andet engang.
Håber ikke det løber op i et eller andet helt vildt.
tilføjet af anonym
svar
Hos mig var det gulvet i mit vaskerum det var gået ud over, så det måtte brækkes op og der skulle lægges et nyt. Jeg kom af med 10.500 kr.
Men det er jo meget forskelligt hvad der skal gøres og hvor stort arealet er.
Min veninde prøvede det samme på et større område og måtte bøde 30.000 kr.
Men det er jo slet ikke sikkert, at det er nødvendigt at brække gulve og vægge op, nu hvor det er blevet opdaget hurtigt.
Du skal få fat i en affugter, kender du ikke nogen der har én du kan låne, kan de lejes billigt i de fleste byggemarkeder.
Sæt den til at affugte i ca. en uge, så bliver det meste af vandet opsamlet fra gulve og vægge.
Herefter kan du få en håndværker til at vurdere, om det er nødvendigt at gøre noget.
tilføjet af Louvrer
Ja det kunne være en god idé
Det tror jeg faktisk at jeg vil gøre.
Min underbo mener heller ikke at der sker noget, men for en sikkerheds skyld ville vi orientere foreningen om det.
Jeg får fat på en affugter.
Det er ærgelige penge, men altså hvis vi kan holde det til det beløb, så er det ok. Så må det være sådan.
Tak for dit indlæg :)
tilføjet af Koup
Som en anden skriver
så få fat på en affugter og hav den kørende i nogle dage. Når i opdagede det i så god tid og har fået tørret op, så tror jeg også at det er begrænset hvad skaderne kan nå at blive trods alt.
Men nej, du skal nok ikke regne med at forsikringen dækker noget. Der skal man være snu for at få dem til det🙂
Stadig godt at du har en forsikring🙂
tilføjet af Louvrer
Nej det kan jeg forstå
😕 Æv.
Jeg vil forsøge at få fat på en affugter.
Jeg har heldigvis en god opsparing som jeg kan bruge af, når det endelig er.
Hvorfor er det at det er så svært at få forsikringen til at dække, når man nu betaler i dyre domme til den?
Jeg betaler over 3500 om året for min. Synes jeg er mange penge på en SU
tilføjet af pouljoergensen
Hvis det hele er montaget
Efter reglerene og af en aut., blikkenslager eller leverandøren, så skal deres forsikring dække, ellers er der kun din private indbo forsikring.
Men jeg kan regne ud du bor i en etage ejendom tilleje, og der er nogle ekstra regler om en bakke maskinen skal stå i, noget som din forsikring nok vil hænge sig i.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af anonym
Pris
Hvad er det for en forsikring du betaler over 3500 kr for om året. ?
Vel ikke din skade/indbo forsikring, for så er det godt nok dyrt.
Hvis du læser din forsikringspolice, står der at der kun dækkes vandskader ved skjulte rør. Så forsikringen har sit på det tørre...om man så må sige.
tilføjet af Louvrer
Ja helt sikkert
Jeg talte med leverandøren om det og de tjekkede gulvet og sagde, at den ikke behøvede at stå i en bakke.
Min underbo har lige været oppe og berolige mig og sagde, at ganske vidst dryppede det ned mange steder, men det holde op kort efter og de har tørret det hele, så det er nok ikke det vilde der skal laves.
Men det skal jo meldes og undersøges.
Men vaskemaskinen er ny og helt i top og der er helt sikkert ikke noget at pådutte butikken og leverandøren. De var ret grundige. Men det med bakken må vi lige kigge på, der kunne være nogle uoverensstemmelser der.
1000 tak for dit svar🙂
tilføjet af Louvrer
Skade, indbo, ulykke
Jeg har en forsikring der dækker rigtig meget.
Men jeg skal lige have fundet den og læst den igennem igen. Det er noget tid siden jeg har kigget på den sidst🙂
Men ja, den er lidt dyr. Kan godt være jeg skal på udkig efter en anden.😮
tilføjet af Soleil
Ro på
Hvis der ikke har løbet vand ret lang tid, så kan en affugter tage ret meget af det.
Min overbo lavede lignende med mig og hun var helt forvirret og ked af det og rendte rundt om sig selv og undskyldte i et væk. Det var temmelig morsomt og rigtig synd for hende.
Hun kom oven i købet ned med en god vin og noget god chokolade, som plaster på såret😃
Det var virkelig kært.
Men der skete ikke noget. Vi fik en prof til at komme og se på det og der blev sat varme på, så det kunne tørre og så var det dét. Jeg ved ikke hvad hun måtte punge ud med, men det var ikke ret meget.
tilføjet af Miss Maude
Hvorfor havde du sådan en maskine?
Der skal monteres på vandhanen? Det ville jeg aldrig turde.
Omvendt kender jeg flere der har det og det er ikke et problem.
Men jeg er super skeptisk overfor sådan noget
tilføjet af Louvrer
Jeg havde en skulderskade
, som bevægede sig ned gennem ryggen i form at myoser, så mine forældre gav mig en vaskemaskine, så jeg ikke skulle løbe op og ned til 4.sal med tungt og vådt vasketøj.
Og der er ikke plads i min lejlighed til at indstallere en vaskemaskine som sådan, så jeg fik den anden løsning.
Men jeg har sat VIRKELIG stor pris på det, må jeg indrømme. Bortset fra i dag, ikke😉
Men det har været rigtig godt for det var faktisk et problem for mig. Men nu er det heldigvis ved at gå væk, det er dejligt🙂
Men jeg kan da sagtens følge dig. Jeg var selv lidt skeptisk i starten. Er nemlig også lidt Miss Maude🙂
tilføjet af Miss Maude
Øv også
Ja, det er surt. Det har jeg også haft, det kan godt tage noget tid. Man er faktisk ret handicappet når man har en skulderskade,
Sødt af dine forældre at give dig en vaskemaskine, trods alt🙂
Håber for dig at din skulder snart kommer på plads så
tilføjet af Louvrer
Kunne være jeg skulle gøre det samme
Give min underbo noget for svig og smerte.
Jeg håber på det bedste...virkelig. Er total stresset over det altså
tilføjet af Ojarr
Det kan ske
Ja, nogen gange er man uheldig og så sker den slags. Du skal ikke stresse over det, du har ikke gjort noget forkert med vilje.
Så vild en skade bliver det næppe, hvis ikke vandet har ligget så længe.
Som du siger, så må du låne penge i banken hvis det endelig er, det skal nok gå. Ingen er jo døde🙂
tilføjet af pouljoergensen
Ok, men!.
Det er ikke leverandøren der "bestemmer" om den skal stå i en bakke, det er boligforeningen, måske Pga støj og muligheden for vandskader Osv.,.
Men det er vigtigt at du får undersøgt hvordan og hvorfor der kom vand, man kan få en bakke til at stille den i, og en elektrisk ventil til vandtilførselen som afbryder hvis der kommer vand i bakken, jeg aner ikke hvad den koster, men den er nok "dyr" at få montaget, men, ikke noget imod hvad det vil skoste at få lavet en vandskade.
Så hvis der ikke rigtigt er sket noget denne gang, så skal du nok bare være glad og passe på maskinen i fremtiden😉.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af Louvrer
Ok tak
Godt at få flere vinkler på det🙂 Jeg har jo aldrig været ude i det her før.
Og mig der er så patentlig...tsk tsk.
Men ja, jeg må jo bare se hvad der sker og så betale ved kasse 1.
Normalt plejer jeg at være ude ved vaskemaskinen når den vasker og der sker aldrig noget. Men TYPISK det lige skal ske den ENE gang, hvor jeg går ind i det andet lokale.
Håber på det bedste.
Tak for godt indput🙂
tilføjet af Anonym
Gennemlæsning duer ikke
Du skal have fat i selskabet for at være sikker.
De mest åbenlyse ting som når f.eks folk er uskyldige i en trafikskade kan ramme dem selv.
tilføjet af Anonym
En bakke ?
Den er vist ikke meget bevendt hvis folk lige smutter ned efter en pizza mens maskinen er i gang.
tilføjet af Radikal
Bedst at få kommunen til at lave en rapport
som 3-4 sagsbehandlere så kan tage stilling ud fra.
tilføjet af Anonym
Tjaeh
Jeg kender typen som er meget brugt til små lejligheder, både af- og tilløb sidder på samme dims der blot sættes på en vandhane via samme type lynkobling man bruger til haveslanger, afløbsvandet ryger så blot ned i vasken.
Den ER godkendt, men en veninde af mig ville ikke bruge den da den var lidt bøvlet, så hun betalte en proff for både at montere strøm og ekstra vandhane i badeværelset.
tilføjet af Tomai
Forsikring my ass
Jeg kender nærmest ingen der har fået noget dækket af forsikringen nogensinde.
Men betal du bare i dyre dømme for at have en ligegyldig forsikring, som du nu finder ud af, at du ikke kan bruge til en skid alligevel😮
tilføjet af Louvrer
Ok det gør jeg
Jeg får fat på dem straks i morgen eller når de åbner.
Tak🙂
tilføjet af Louvrer
Jeg tænkte faktisk lige på det samme
og i mit tilfælde, så var det ikke manglende bakke der var problemet, da det var slangen der havde revet sig løs (højest sandsynligt fordi jeg ikke fik skubbet den godt nok på plads), og på grund af det, pjaskede maskinen vand rundt i køkkenet og dermed også på gulvet.
Heldigvis er der kun vandskyende flader i den del af mit køkken, så det var bare at tørre af med et håndklæde og så sker der ikke mere der.
Men nej, bakken gør nok ikke den store forskel hvis folk lige er nede efter en pizza.
Jeg var oven i købet hjemme da det skete, det er det dumme af det hele. Men alligevel heldigt, ellers kunne min maskine jo have pøset vand ud over det hele i måske 20 minutter til.
Dog kunne bakken stadig godt blive et issue i forhold til forsikring. Men jeg har opgivet troen på, at jeg får forsikringen til at betale.
tilføjet af Louvrer
Jeg havde også tænkt på det faktisk
Men der var bare ikke mulighederne for at installere den derude, desværre.
Men kan godt forstå hun fik det gjort, nu hvor hun havde muligheden.
Kender også flere der har de små vaskemaskiner.
Og det er jo ret smart.🙂
Min vaskemaskines påhængsdims er nu meget let at sætte på, heldigvis. Det var bare mig der var uopmærksom, tror jeg.
tilføjet af Louvrer
Hæ hæ bingo
ventede på at se hvordan du fik kommunen draget ind i min vaskemaskine historie.
Men jeg synes den var lidt tynd stadigvæk. Havde håbet på at der var lidt mere kød på indlægget😉
tilføjet af Louvrer
Jeg prøver
at forholde mig i ro🙂
Nu sidder jeg i det mindste ikke og ryster over chokket længere.
Måske fordi jeg bare er træt😮
Tak for opmuntring
tilføjet af Crow
Jeg har prøvet det samme
og der skete altså ikke noget.
Vandet nåede ikke at ligge ret længe, der var kun 3 håndklæders vand på gulvet og jeg satte en affugter på. Og så skete der ikke mere ved det.
Så der behøver altså slet ikke at være sket noget.
Min underbo skulle have malet gangen og jeg betalte malingen til det and that´s it!
tilføjet af pouljoergensen
"ikke fik skubbet den godt nok på plads".
Se så har vi pludseligt årsagen, maskinen er/var ikke rigtigt montaget, i etageejendomme skal maskinen være fast tilsluttet, jeg har set de maskiner der har en løs slange man "bare" lægger op i vasken Osv, men de er ikke lovlige i etageejendomme, kun i "våderum"/badeværelset.
Nå men pyt!, skaden var jo til at overse😉.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af Louvrer
Er de ikke?
Jeg er sikker på at de er lovlige - også her, men måske har jeg taget fejl.
Anyways, nu ser vi hvad der er sket hos underboen, men mit køkken ser fint ud ihvertfald.
Tak for dine svar, du lyder som en kyndig på området. Er det noget du har eller arbejder med?
tilføjet af Pall
Hej du
Too bad, men det kan jo ske.
Det lyder ikke til at skaden kan nå at blive så stor, så det skal nok gå i orden hurtigt.
Du er ikke den første det er sket for :)
tilføjet af pouljoergensen
Jeg er blikkenslager.
Og jeg har kørt som reparatør på vaskemaskiner og montør af dem i boligforeninger, og ved gud hvor er der mange regler fra den ene boligforening til den anden, nogle er næsten umulige at opfylde..
Men et ved jeg, dem der sælger vaskemaskiner kender ikke reglerene, de er kun sælger, og alt deres med at de ikke kører før det virker?, sikke en gang plat, måske kan maskinen køre, men det er langt fra lovligt den måde det er monteret på.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af Louvrer
Tak for svar
good to know :)
Jeg tror dig bestemt når du siger, at de har så utrolig mange regler for alt muligt og som er besværlige at finde rundt i.
Jeg har været nede hos min underbo og der er ikke sket noget. Så jeg skal bare have en firma til at kigge på mit gulv. Jeg talte med dem i telefonen og de talte om, at nok der ikke var mere der var løbet ud, skulle det sikkert bare affugtes.
Så jeg håber jeg kan slippe med det.
Tak for dine gode svar🙂
tilføjet af Pauline
Lad os håbe det
De er tricky de der vandskader.
Men godt at der ikke er noget nede hos din underbo, det er positivt, trods alt🙂
Jeg tænker på, at hvis der ikke nåede at komme særlig meget på gulvet og du hurtigt tørrede det op, men det stadig kunne nå at løbe ned til underboen, om ikke det er pissedårlige byggematerialer der er brugt i ejendommen så?
Det er MEGET typisk for lejelejligheder at benytte sig at billige materialer.
Jeg krydser fingre for dig 🙂