Kan det virkelig fortsætte

Jeg er en 19 årig tøs, jeg har haft en depression i omkring 5 år. Jeg er tilknyttet ungdomspsykiatrisk amb. men de har ikke rigtig flere forslag til hvad jeg kan gøre. Jeg har fået 2 kontaktpersoner, som kommer og besøger mig skiftevis og sammen med dem er jeg begyndt på noget der hedder kognitiv terapi.
Men jeg hører tit om folk med depression, men aldrig om nogen der har fået det bedre... kan jeg håbe på at jeg kan styre det en gang, at jeg kan klare et normalt liv, jeg vil meget gerne høre noget fra nogen der har fået det godt?

Jeg er en pige på 23 år, som har haft en hård dep. som tog mig over 4 år at komme i gennem. Livet var en kamp hver dag, og alt var ligegyldigt - også selvom jeg havde alt hvad jeg kunne ønske mig i livet.
Jeg var på flere forskellelige antidepi. medicin, fik psykologhjælp osv osv, men intet hjalp.
En dag fik jeg bare nok, droppede den antidepri. medicin ,samtalerne osv. og ja fra den dag af er det kun gået frem af. Jeg har det bare super godt i dag, og mærker intet til den depri. mere, som i så mange år styrede hele mit liv.
Jeg ved at det hele er dødhårdt, men tro mig, der findes bedre tider. Men du bliver nødt til at være helt "klar" til at blive rask, før du kommer ud af det hul du befinder dig i. Du skal ikke kun ønske at få det godt, du skal vikelig "ville" det, for ellers vil det sikkert kun være et spørgsmål om tid, før du får det skidt igen.
Smil, så skal verden nok smile tilbage til dig;0)

Hej med dig!
Jeg kan godt forstå hvis du er forvirret!
Men det kan godt lade sig gøre. Jeg gik fra depressions tanker og selv mord til i dag en næsten glad pige!
Når jeg skriver næsten glad mener jeg at en gang i mellem godt kan få en ned tur og bare græde helt vildt og være vildt trist uden rigtig at vide hvorfor!
Når jeg sidder nu er jeg dybt taknemmelig for at jeg har det det okey igen, og at jeg kom på benede så hurtig!
Jeg har nok været "syg" siden, ja det er svært at sige!
sidste år blev en meget nær ven indlagt pga en depression!
jeg begyndte langsomt at finde ligheder mellem hende og mig.
det var som om en sort sky der hang over mig og sendte hele tiden triste lyn ned i mig!!! lyn der fik mig til at opgive alt og alle. jeg lukkede mig selv inde, ville ikke tale med min familie eller venner!
jeg gjorde klart med mig selv at hvis jeg ikke ragte hænderne ud og spurgte efter hjælp ville jeg sikkert ikke leve særlig længe!
jeg opsøgte min lokale læge og fortalte hende om mine følelser. jeg følte min utrolig dum da jeg sad og for talte hende om det!
jeg kom hos hende en gang hver anden uge cirka.
Jeg havde fra starten valgt at jeg ville ligge alle kortene på bordet og være åben for hvad hun fortalte mig!
hvis jeg ikke selv samarbejdede ville jeg aldrig blive rask! man må yde for at nyde!!!! det var utrolig svært at om stille sig til at fortælle andre om ens triste men dybeste hemlighed. jeg har stadig ikke fortalt min far at jeg havde en depression, og mor har meget svært ved at forstå det, hun vil ikke rigtig anderkende det.
Jeg begyndte at skrive dagbog. jeg skrev hver dag stort set, når der var noget der gjorde mig trist og ked af det!
da jeg havde haft de jævnlige besøg hos lægen og de mange siders dagbogs skriveri begyndte jeg at se tingene fra en anden sidde. jeg hoppede ligsom ud af mig selv og så på hende den ulykkelig, gav hende et kram og lyttede til hende! begyndte at være mere sammen med vennerne og familien, i sidste ende var det dem der fik mig til at tænkte på noget andet! og det var nok det er sidste ende redet mig fra selv mord som jeg flere gange overvejret
(blev af prøvet en gang).
jeg håber du kan bruge mig lille historie til noget!jeg ved godt at din situation er lidt anderledes, men jeg håber du kan bruge det alligevel. '
hilsen den

Hej med dig.
Bare rolig det kan sagtens lade sig gøre at få det bedre. Jeg har en kæreste som lige er kommet sig oven på hendes depression, og hun har det meget bedre nu. hvis du vil vide mere kan du skrive til mig på goldstar1977@sol.dk

Hej og tillykke jeg synes det er godt gået. Men jeg tror et eller andet sted du har haft noget i livet at holde dig til. (Men jeg ved det ikke) Nu har jeg selv været inde for systemet i del år og må gid dig ret, jeg har ikke set alle mennesker der bliver hjulpet af deres medicin, eller af psykologen hjælper. De virker nærmest religiøse på mig. Jeg fik det også først selv bedre da jeg erkendte inde i mig selv at de ikke ville/kunne hjælpe mig. Da det venner vi mennesker har brug for, og ikke profesionelle. De kan være gode nogle gange. Selvom jeg tror den rigtig terapi kan hjælpe mennesker, men den koster en masse penge så det bliver overfladisk terapi folk får. Men endnu en gang det rart at høre du har fået det godt M.V.H.

jeg er en fyr der har haft en temmelig trist opvækst(the story of many) og jeg forsøger den dag i dag stadig at løse mine problemer...jeg var selv i depression i mange mange år...men lagde først mærke til det for 3 år siden... - jeg er den dag i dag et glad menneske - for jeg har indset forskellige ting...
du vælger selv!!!
du vælger hvor du er, hvem du er sammen med, hvem du taler med, hvem du lytter til, hvem du stoler på, hvad du siger, gør, ikke gør, tager til dig, giver fra dig...ja du vælger alt selv...
hver tanke har en konsekvens i dit indre som kommer til udtryk på din krop i det ydre - du vælger selv dine tanker!
hver handling har en effekt som får konsekvens i dit ydre og dit indre...du vælger selv dine handlinger...
du siger du er "løbet tør for behandlingsmuliheder" - men måske du nu er klar til at se at det er dig og dine omgivelser der holder dig fast i dit deppressive tankemønster...du dannes ud fra andres opfattelse af dig - så hvis du går op af nogle mennesker der siger "hende der, hun er svært depressiv hele tiden" så forbliver du depressiv...går du derimod op af folk der fortæller dig at du er klog, dygtig, flot osv. så vil du opfatte dig selv sådan efter noget tid...
jeg er ikke længere depressiv...jeg har fravalgt at være det...og nu er jeg på 7 uge i godt humør - jeg kiggede på mit liv...det er stadig noget rod med mange problemer - men jeg har set på det sådan her; det er muligt jeg ikke har råd, tid eller mulighed for at gøre de ting jeg har lyst til - men jeg får det ikke bedre af at bekymre mig om det...så det lader jeg værre med, så finder jeg mange andre ting som jeg kan lave i stedet...og så arbejder jeg mig støt og roligt hen mod mit mål...
kort fortalt...
there is no reality, there is only perception...
tænk på det på denne måde...
en nyhed på forsiden af en avis er hverken god eller dårlig...den er der bare...det er din opfattelse der gør at den er god eller dårlig...og hvad der er en god nyhed for dig er måske dårlig for en anden...men nyheden er der stadig...hverken god eller dårlig..der er der bare...
og en gammel dr. phil
"people do what works" - det er sandt...du handler som du gør fordi det virker...
sammenlign det med at sætte dine hænder på en brændende kogeplade...det gør du kun 1 gang, så har du indset at det er en tåbelig handling og den gentager du ikke...
mht din depression må du finde årsagen til den, og også finde det udbytte du får af den - finder du dit udbytte(opmærksomhed, afstandtagen fra problemer, indetifikation af dig selv, eller hvad det udbytte måtte være) så kan du ændre udbyttet, og dermed også handlemønstret...
en gammel sandhed er: hvis du gør de samme ting i dag som du gjorde i går, får du samme resultat imorgen som du fik idag - for at få et nyt resultat må du handle anderledes...
og så kan jeg godt anbefale at du læser "dr. philip c. mcgraws bog kaldet "lifestrategies"(den amerikanske version) eller "livsstrategier"(dansk version) personligt er jeg vokset op med både engelsk og dansk i familien...og finder den engelske version bedst...
håber du kan bruge bare en smule af den roman jeg har skrevet... :)
ellers så kan jeg fortælle at jeg også begyndte at skrive digte(på engelsk) som også har hjulpet mig til at få det bedre...tror jeg fik skrevet 5-6 digte i løbet af en måned...og da jeg fik det bedre har jeg ikke haft trang til at skrive...

DET HÅBER JEG I HVERTFALD! tror godt, bare med ikke at give op, det er hvad alle de kloge siger?