min fars og hans kone går mig på nerverne

Nu har min fars nye kone igen ringet til mig, og fortalt dårlige ting om min far....
Hvordan lukker jeg munden på hende.. for nu gider jeg ikke høre mere på alt hendes vrøvl.... Jeg gider i det hele taget, alligevel ikke, at have kontakt til hende og min far...
Det hele startede udemærket, da min far og hans kone kontaktede mig for ca 2-3 måneder siden, eftersom jeg kun havde haft kontakt med min far, når jeg mødte ham tilfældigt på gaden - og det var ok, for jeg har aldrig følt, at vi svingede sammen...
Men efter han har været single i mange år, så møder han en kvinde, som nu er hans kone og hun gør alt for, at min far og jeg kan have kontakt sammen...Ja, hvorfor ikke tænker jeg, selvom jeg har hørt mange grimme historier om min far igennem min familie. Men jeg vil dog godt give min far en chance, for det er jo mange år siden, han har opført sig dumt.....
Men som tiden går, opdager jeg igennem samtaler med hans kone og også, når jeg selv snakker med min far, at han ikke har ændret sig en disse i alle de år...dvs, at hans kone fortæller mig, at han slår hende - ligesom han også gjorde min mor, han har temperament, ligesom jeg hører på ham, når vi snakker sammen, hvor han kan sige, at han mødte en dag en mor til et barn og moderen opførte sig uhensigtsmæssigt overfor sit barn og da blandede min far sig og sagde til moderen, at hun skulle styre sig og han havde lyst til at slå hende ihjeld.....Han har fortalt hans nye kone adskillige løgne historier om, at min mor gerne vil have ham tilbage og det er da den største løgn, han har også sagt til hans kone, at han en dag ikke blev indviteret indenfor i mit hjem, da han kom på uventet besøg, da jeg havde travlt med at bage, men det passer hellerikke, jeg indviterede ham faktisk ind og det sagde jeg også til hans kone...sådan er der flere løgnehistorier, som bare er så belastende at høre på.
Jeg bliver desværre nødt til at sige, at både min far og hans kone ikke har opfundet den dybe tallerken og når de så tilmed fortæller flere uhyggelige historier, så bliver jeg lidt bange og hverken tør eller vil have kontakt til dem længere, men hvordan får jeg det så gjort....!
Min første tanke var, at jeg lader være med at kontakte dem, så må det da gå op for dem, at jeg alligevel ikke ønsker kontakt, men sidste dag ringede min fars kone..... Så de har ikke fattet min hensigt...
Jeg kan ikke få mig selv til at sige til dem, at jeg ikke gider dem pga. alle deres mærkelige opførsel, men pakker jeg tingene ind i vat, tror jeg ikke, at de vil fatte det og siger jeg fra på en ordentlig måde, så bliver de måske ved med at hænge fast i deres skuffethed osv, så bliver jeg nok nødt til, at gøre kort proces og sige, at sådan er det desværre...
Jeg kan i øjeblikket ikke se tingene mere neuanceret, så håber på, at solens folk, kan give mig nogle redskaber... tak på forhånd.

det er da noget mærkelig noget at de/ han fortæller løgnhistorier, synes jeg.
ve du hvorfor han gør det?..
nu har du ikk et særlig godt forhold til din far, som du selv siger, men kunne det ikk være en god ide, at spørge ham hvorfor han fortæller sårn noget. men det er
jo også lidt svært hvis du ikk vil ha kontakt fra dem.
hvis du ikk vil ha kontakt med dem, får du nok aldrig et godt forhold til dem.. .:/ men det er da heller ikk sikkert, at det er det du vil.

Hvis du ALDRIG har svinget med din far(dit eget udtryk),og kun har haft kontakt via tilfældige møder på gaden,forstår jeg ikke du orker/gider,at blive rodet ind i din far's og hans nye kones liv...som du beskriver det,er der jo ikke noget positivt i det!
Tilsyneladende er der "kun" dårlige/negative historier/sladder osv....
Du må gøre op med dig selv om din psyke er så stærk,at den kan klare hele tiden "kun" at høre negative ting om din far ??? Hvilket dit brev ikke tyder på...
Næste gang din far's kone ringer kan du ganske enkelt sige til hende,at du ikke har lyst til at hun fortæller negative ting om din far.Det er jo ikke det man har allermest lyst til at høre om sine forældre vel...
Grunden til at hun siger disse ting til dig er jo nok,at hun (de begge) selv har brug for hjælp udefra...du kan foreslå hende,at hun og din far søger professionel hjælp til at klare deres problemer,og direkte sige til hende,at du ikke er psykolog eller lign,og at du ikke har overskud til at klare deres problemer,ej heller høre om dem...
Lad være at pakke tingene mere ind end højest nødvendigt...du opnår intet ved at køre dig selv ned grundet deres problemer...
Jeg håber du finder en løsning....held og lykke med det *ss*
Kram til dig...

Skriv et brev. Så har du tid til at vægte dine ord rigtigt, så de samtidig er blide men også direkte og forståelige

din alder når jeg læser dit indlæg
Men hæfter mig ved du tlsyneladende er flyttet hjememfra
dvs "voksen"
Derfor er mit råd, ´nyd du har en far og han har fundet en kone der elsker ham,
Så kan du nemlig nøjedes med at nyde samværet, når du tager dig tid til det.
Min far og hans kone, gør til stadighed ting jeg synes er dumme, underlige eller andet,, men det er deres liv og vigtigt er for mig at vide jeg har en far der er elsket og har det godt med de valg de selv træffer.
Når vi så er sammen er det på ligefod,, lidt som venner,, sådan er det at være voksen tror jeg.
Held og lykke med at blive voksen

Hej Datter.
Jeg ville anlægge en venlig men bestemt holdning over for dem. Når de ringer/du møder dem, så vær venlig. Men når de starter på deres nedrakning af hinanden og andre, så sig fra. Sig at du desværre ikke har tid og lyst til at høre på det. Sig til din fars kone, når hun siger at han slår hende, at du gerne vil hjælpe hende med at finde adresse på et krisecenter og evt. hjælpe med at flytte, men at det også er alt du kan gøre.
Sig til din far, når han rakker ned på din mor og andre i din familie, at du ikke vil høre på at han bagtaler folk du holder af, det er ikke fair overfor dig, at han gør det.
Desværre vælger man jo ikke sine forældre. Når der så her er tale om en far, du ikke har et nært forhold til, så kan han og hans kone let ødelægge din glæde ved konstant at bede dig forholde dit til problemer, som ikke er dine.
De er voksne mennesker. De har klaret sig længe uden at du har skullet rage deres kastanier ud af ilden.

Så vær venlig og sig fra når de overtræder dine grænser. Det er ikke let, men det er bedre end at skulle bryde kontakten fuldstændig. Hvis de finder ud af, at de ikke kan overføre deres problemer til dig, så vil I forhåbentlig komme frem til at have en kontakt som også du kan sætte pris på.
Held og lykke.

din far er en noget tvivlsom herre, og at den opførsel han lagde for dagen overfor din mor, fører han videre i et nyt ægteskab.(Er han alkoholiker?)
Men det er bestemt ikke dit ansvar, og jeg forstår godt, du ikke gider konfronteres med hans hustruvold, løgnehistorier mv. - du skriver, at du ligefrem bliver bange og ikke tør have kontakt med dem. Det er da uhyggeligt, og der er vist ingen anden udvej for dig end at sige fra.
Gør det med rene ord klart overfor dem, at du ikke vil indvolveres med dem eller i deres indbyrdes konflikter. At du ikke kan eller skal klare deres problemer. Du er nødt til at mande dig op, selv om det er ubehageligt. Noget tyder på, at det kun er et vink med en vognstang, der hjælper her. Og det skal du give dem, uanset om de bliver fornærmede eller ej.

til min far og hans kone.
Godt spørgsmål om, hvorfor min far lyver...jeg ved det ikke, men jeg vil heller ikke konfrontere ham med, hvorfor han lyver. At skulle lave folk om, der lyver, ved at sige til dem, at jeg vil ikke have dit selskab når du lyver - denne kedelige egenskab har han jo haft i over 30 år og det er ikke lige til at fralægge sig og jeg vil ikke stå model til det, indtil han muligvis ikke lyver mere.
Det er også er klemmen i, at jeg ikke kan konfrontere ham med hans mærkelige opførsel er, at hans kone ofte siger til mig, at jeg ikke må sige, at hun har ringet til mig, for det vil min far ikke have og når jeg så spørger hvorfor, så siger hun, at det vil han bare ikke..

skal du aldrig lyve
og naturligvis sige fra
men det lyder også som om du
kan det.
Og hvem siger lyver,, hvordan kan du vurdere det uden at kende sagen fra din far ?
en sag har altid 2 sider har jeg lært,,,
hvor har du din fra ,, din mor er mit gæt
Nå har ikke tid
Fortsat god dag

er normalt ikke noget jeg har problemer med, men i dette tilfælde har jeg haft svært ved det, så flinkeskolen er nok alligevel ikke et helt overstået kapipittel for mig....
Nej, jeg har aldrig svinget godt med min far og jeg orker heller ikke hverken ham eller hans kone, at skal stå model til deres problemer, men som du rigtigt nok skriver, så er det fordi de sikkert har brug for hjælp....men at hun så bruger mig..det er ikke særligt smart og gunstigt, når jeg skal opbygge et venskab med min far og hende, men det har hun da gjort en masse for at forhindre, så her kommer den ind med, at hun ikke har opfundet den dybe tallerken..
Tak for nogle gode råd omkring, hvad jeg kan sige til min fars kone, når hun næste gang ringe..

at skrive til dem, for rigtigt nok, så har jeg tid til at overveje mine ord, men om de har mere forståelse overfor mit valt, er jeg ikke sikker på, men det må så blive deres hovedpine...
Men uanset om jeg synes om dem eller ej, så skylder jeg dem en forklaring på, hvorfor jeg ikke vil have kontakt med dem mere... men det der vanskeliggør et brev er, at min fars kone har sagt til mig, at jeg ikke må fortælle ham, at hun har ringet til mig, og det er nettop i alle telefonsamtalerne, der er medvirken til, at jeg ikke vil have kontakt med dem....

hvad min far og hans kone gør i deres privatliv, for det vedkommer ikke mig og det kan da hellerikke hidse mig op, men at jeg skal lægge øre til at høre, at min far slår hans kone, det vil jeg ikke høre på og om det er rigtigt, kan jeg kun gisne om, men min far slog også min mor, så her er der to ens historier...
Jeg har som skrevet, så har jeg ikke lyst til at stå model til at lægge øre til deres dumsnak og uanset om det så er min far eller hvilken som helst anden, så vil jeg ikke bruge min tid på det....
Jeg er voksen og sikkert derfor jeg ikke nødvendigvis har brug for en far i mit liv på samme måde, som da jeg var barn. Havde forholdet imellem min far og jeg været brugbart, så ville det være så fint med kontakt, men det er det ikke..

lyder umiddelbart fornuftige, men at jeg skal bruge så mange resourcer på min far og hans kone, når de er så langt nede, det orker jeg simpelthen ikke og om det ville hjælpe at sige fra overfor dem, så de kan ændre adfærd...ja med tiden sikkert, men jeg orker simpelthen ikke at vente de uger/måneder/år på, at det lykkeds.
Jeg har i hele mit liv været den søde og hjælpsomme pige, der var villig til at hjælpe og støtte folk, der var nede, med det resultat, at jeg selv blev halet med ned og det er en langsommelig proces at få folk halet op igen....Dermed ikke sagt, at jeg aldrig mere støtter folk i deres dårligdom, men det er altså folk, som betyder meget for mig og som giver mig noget positivt igen..

ja, det samme mønster, som han havde overfor min mor for 38 år siden, det har han videreført til sin nye kone....
Hans nye kone har fortalt mig, at han ikke drikker mere, men han ryger af og til noget hash...
Når jeg skriver, at jeg bliver bange for min far, så skyldes det hans vold overfor min mor og nu hans kone og folk der slår, ved jeg ikke hvor jeg har henne og når han så oveni købet selv fortæller, om den episode, hvor han havde lyst til at slå en kvinde ihjeld, da hun havde en konflikt med sit barn...uha tænker jeg, hvordan vil han så mon reagere overfor mine børn, når de nogle gange kan være stride...
Tænker også, at der skal store ord på bordet nu og ikke noget med at pakke tingene ind i vat.

Derfor må du sige fra. Hvis du ikke har lyst til at gøre det "face to face" så må du skrive det til dem, eller for en anden til at tale med dem.
Du skal ikke finde dig i at gå og være utryg i forhold til din far. Vold er altså ikke tilladt i dette land. Heller ikke vold overfor ægtefæller. Men det kræver at ægtefællen selv gør noget. F.eks. anmelder det. Det er ikke rimeligt at din fars kone klager sin nød til dig. Hun må selv løse problemet !!!
Trusler om vold er heller ikke tilladt.
Ud fra det du skriver, så lyder det lidt som om, at de forventer, at den "nyfundne datter" skal løse de problemer, som de to åbenbart ikke er voksne nok til selv at tage hånd om. Det er ikke rimeligt overfor dig. Specielt ikke hvis du ikke føler at du har styrken til at "lege" mor for 2 voksne tossehoveder. Så du må sige fra, så de forstår det. Evt. helt bryde kontakten med dem.
Du har dit liv at leve. De må tage ansvar for deres eget.
Held og lykke

så er der jo ingen problemer
andet end synd du måske går glip af din familie mens den lever
Respekt og ja så tal dog med de mennesker det drejer sig om, de kan nok ikke læse tanker, af og til er det godt at skide bogstaver
elller som du lade være,, men hvorfor så brokke sig og søge råd ?

at det ind imellem kan være godt at brokke sig og søge råd hos andre, når man har nogle problemer - det er ca halvdelen af de mennesker herinde, der har et problem af en eller andet slags, men når jeg tilsyneladende iriterer dig, hvorfor bruger du så din tid på det....jeg tænker, at det nok nærmere dig, der har det største problem, når det kommer til stykket...men det kan jo være at jeg modsiger dig og det kan du ikke tåle...
Og lige en bemærkning mere, at skulle det være synd for mig, at jeg går glip af min familie mens de lever...hvad går jeg glip af...at høre på min far og hans kones negative kommentarer og deres problemer, tak for kaffe siger jeg bare..

at lære gamle hunde nye kunster, og du kan formentlig ikke ændre noget som helst hos din far. Den voldelige tendens ligger i hans personlighed, og den kan du ikke sådan ændre. Du skal tænke på dig selv og dine børn først og fremmest, og så fortæl din far og hans kone helt klart, hvorfor du står af.Det vil måske give ham anledning til nogle overvejelser, og hans kone vil opleve, at vold er uacceptabelt og måske give hende et skub til at komme ud af det forhold.
Du kan jo så overveje at genoptage forbindelsen senere, hvis det (mod forventning) skulle ændre sig.

og du snakker om at lyve . . . . . . .dit liv er da ikk andet pearl . . . du kan snart ikk sige dit navn uden at lyve . . .😃