Min kæreste er blevet kedelig..!

Min ellers så sexede, smukke og dejlige kæreste er blevet kedelig og uinteressant. Vi har fået et barn sammen, og gennem det sidste år har hun undergået en forvandling og er nu nærmest totalt uinteresseret i alt, hvad der har med sex at gøre. Det kan somme tider være vanskeligt bare at vriste et kys fra hende, og det driver mig totalt til vanvid! Jeg frygter, at hendes metamorfose er kommet for at blive, og i ren og skær desperaton er jeg seriøst begyndt at overveje mulighederne for at søge andre veje for at få mit sex-behov stillet. Jeg elsker stadig min kæreste, som jeg stadig synes er sexet og dejlig - hvilket hun ikke kan være i tvivl om - men jeg kan mærke, at det er ved at gå ud over mine følelser for hende, at hun er så afvisende og kedelig. Jeg er rent ud sagt ved at eksplodere! Jeg ved, at min lyst til sex - og hendes mangel på samme - er årsag til mine frustrationer, og jeg tænker på, om en sex-partner kan være min/vores redning. Hvad f..... skal jeg gøre?? Dybt, dybt suk...
Venlig hilsen...

At få barn er en ny situation for jer begge, som i seriøst er nødt til at snakke igennem. Der er nu én mere end bare jer to at skulle tænke på. Sex bliver noget andet når man har fået børn - sådan er det bare. Ikke dermed sagt at det bliver mere kedeligt, men impulsive knald hvor som helst og når som helst bliver bare mere begrænset.
Det lyder lidt på dit indlæg som om, at du er ved måske at blive overdesperat på en måde, så din kæreste måske føler sig for trykket af dig. Snak med hende om at selv om i har fået barn, så er du der altså også stadig.
Mind hende om, at det er vigtigt - især for jer, at i ved siden af bleskift, amning, oliebade osv. husker på at have et "voksenliv". Min erfaring fra min egen kone (efter den føste fødte), var at hun skulle lære at give slip (slip på "far, mor & børn legen). At være der som mor for sit barn er vigtigt, men skadeligt for både hende selv og barnet, hvis hun presser faderen væk, så han ender med som dig måske at finde en anden, og forlade dem. Herved bliver omsorg istedet forvandlet til forsorg, som helt sikkert vil ende med at "kvæle" alt og alle omkring hende.
Jeg hørte på et tidspunkt en børnepsykolog udtale (Noget som min kone og jeg har taget til os og haft stor glæde af lige siden): "...hvis mor og far har det godt sammen, får barnet det næsten automatisk også godt, idet mor og far så har et naturligt sundt overskud til at tage sig af det. Hvis mor og/eller far fokusere udelukkende på barnet, glemmer de sig selv og/eller hindanden hvilket sjældendt ender godt. Som resultat heraf ses ofte utroskab og skilsmisser - så i sidste ende vil man istedet for at gøre det godt for barnet ende med at gøre det skidt. Børn har det som oftes nu engang bedst sammen med sin rigtige mor og far..."
Mit råd til dig som far: tal med din kæreste om problemet, brug evt. noget af det som jeg har skrevet til dig ovenfor - men giv hende lidt tid - for kvinder (i den første tid) er det oftere en større omveltning at få et barn end for mænd. Husk på, din kæreste har båret barnet i 9 måneder, hvorefter hun har tilbragt barslen sammen med det (24 timer i døgnet, 7 dage om ugen) - hvordan kan man næsten bebrejde hende, at hendes fokus er på hendes (jeres) barn?
Der er lys for enden af tunnelen! min kone og jeg har idag et pragtfuldt sexliv med både masser af spænding og experimenteren - det kræver blot en anden tilrettelæggelse end før vi børn. Som sagt i starten: sex'en er ikke blevet dårligere - blot anderledes.
Held og lykke
Far til tre.

Jeg takker for svaret og kan sagtens se det fornuftige i det, du skriver. Min kæreste og jeg har 4 børn sammen, så det er ikke fordi, forældrerollen er ny for os - det fik jeg ikke skrevet i mit oprindelige indlæg. Jeg synes bare hele tiden og igen og igen jeg skal sige til mig selv, at "det selvfølgelig bare er en fase" og "hun bliver nok sig selv igen på et tidspunkt" - men det har bare varet rigtig, RIGTIG lang tid nu, og jeg gider simpelthn ikke blive ved at vente på noget, jeg har en fornemmelse af aldrig nogensinde kommer. Jeg håber selvfølgelig, jeg tager fejl!
Jeg har forsøgt at tale med min kæreste om det, men hun får det hver gang drejet over på mig. Enten er det det ene, ellers osse er det det andet, jeg ikke lige gør rigtigt - eller osse siger hun bre, at hun er træt. Det er den sædvanlige kliché!
Men som sagt, så kan jeg jo godt se det fornuftige i dit svar. Jeg har da osse aller mest lyst til at få min "oprindelige" kæreste tilbage, så jeg kan slippe for at gå med alle mine usunde tanker om sidespring og hvad ved jeg. Det er faktisk enormt ubehageligt!
Venlig hilsen...

Jeg kan ikke hjælpe dig, står selv i samme situation på 8.år
For os startede det præcis som med jer, samme symptomer. Men jeg troede på min kone, når hun bedyrede at, det blev bedre når ungerne var blevet større. Det er de så nu, og det er kun blevet værre. Jeg har de samme tanker som dig, men afholder mig, af frygt for at blive opdaget, så jeg skal undvære mine dejlige børn efter en skilsmisse.
Held og lykke

Jeg ved at jeg lyder hård, men der er masser af dejlige kvinder derude.
Hvis din kæreste ikke vil snakke om jeres fælles problem, er det måske
på tide at du griber til handling. Gør det klart at du ikke har lyst til,
at fortsætte på den måde. Men hvis hun ikke vil tale om det, ønsker hun jo
heller ikke, at være med til at finde en løsning. Og så er valget dit, vil
du fortsat være ulykkelig, eller kan du i virkeligheden klare dig bedre uden hende?
Held og lykke.

hej jeg står i det samme problem mig og min kæreste har lige fået bare og vi dyrker heller ikke sex mere jeg har simpelthen ikke lyst og han kan ikke gøre mig lystig. Jeg har undskylt menge gange over for ham men jeg kan ikke gøre for at jeg ikke har lyst. Jeg har også spurgt til godt råd herinde.
Jeg har også skrevet at jeg er bange for at min kæreste søger sex hos andre for det ville bare være det væreste.
og du skriver at du overvejer det. jeg synes du skal tænke dig rigtig godt om før du gør noget som helst.

Ja det er noget p.., hva. Men du er da som kvinde opmærksom på, hvad der kan ske ved din manglende lyst. Det er min kone aldeles ikke.
Mht mit eget problem, kan jeg jo bare sige at, jeg har tænkt mig om i ca 8 år. Mit hoved flækker, hvis jeg tænker mere.

Når man som mand bliver "nægtet" sex i en længere periode, kan det ende med at overskygge ALT andet. Der går ikke 5 minutter, hvor jeg ikke tænker på sex, og mit humør kan vende 180 grader på 10 sek. Alt sammen skyldes med garanti mangelen på sex, og jeg tror simpelthen ikke, at kvinder kan forstå, hvor slemt det er at være uforløst. Det skal sgu tages alvorligt!!! Mange kvinder synes sikkert, det er skaberi, fordi de ikke har de samme behov og derfor ikke kan sætte sig ind i vores tankegang. Jeg har somme tider været urolig for, om jeg led af en depression, fordi jeg intet kunne udrette i dagevis, og sådan har jeg det desværre stadig. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg igen synker ned i kulkælderen. Chancen for en god gang sex i mit liv er desværre mindre, end hvis Elvis Presley styrtede ned i en UFO og ramte Loch Ness uhyret i hovedet...
Venlig hilsen...

Det er vist et ret velkendt problem det der, men der kan gøres noget ved det! For det første kunne du se det som en opgave og en udfordring for dig, at tænde din kæreste igen. I stedet for at beskrive hende negativt og se det som om det er hende der har forandret sig, kunne du jo ændre dit eget syn på hende og på jeres frohold, snakke med hende og være kreativ mod at løse dit/jeres problem.
Hvis alt viser sig helt umuligt, så skrid. Det er enormt vigtigt (for mig og for dig og for alle andre) at vi lever vores liv så godt som mulgit og har det så godt som mulgit. Ingen skal fidne sig i at tilbringe deres liv i elendigheden, når man kan undgå det. Vi har kun det her liv og hvis ikke det går godt, så må man løse de problemer der er elelr rende langt væk til en ny og bedre tilværelse. Sådan!
Gør din kæreste dette her helt klart. Forklar hende dine krav til et godt liv og hvis ikke hun kan acceptere dem eller har nogle andre krav som er uforenenlgie med dine, ja så er der kun én rimelig mulgihed tilbage: sig farvel og tak, sørg for retten til dit barn, som jo intet har med den side af jeres forhold at gøre, og så byg dig en ny tilværelse. Ingen kæreste eller kone, intet andet mennekse har ret til at holde et andet menneske fanget på den måde. Vær dig opgaven voksen og handl som en mand. Du skal sætte nogle grænser, ellers sker der igenting. Måske bliver det endda bare meget værre med tiden.

PS.
Start med at formulere for dig selv, hvilke krav du har til jeres forhold. Så er det nemmere bagefter i en rolig og fattet tone at forklare din nuværende kæreste om dem.