Hej,
vi skal flytte fra Fyn til Sjælland i forbindelse med et jobskifte og kender ikke området. Vi vil gerne købe hus i Jyderup eller i nærheden - skal arbejde i Jyderup. Vi har søgt på nettet og fandt frem til dette hus: http://www.joinvest.dk/huse-til-salg/nybygget-bolig-i-jyderup/ (sælgerens eget site...)
Kender du noget til området, prisniveau osv?
Niko
tilføjet af Anonym
området
Hej
Jeg har ikke selv boet lige i det område, men jeg har venner som or lige i nærheden, og det er også det samme billede som det andet indlæg. meget kriminalitet i forhold til byens størrelse. men ellers er byen da hyggelig nok.
Mht. prisen så synes jeg også den ligger lige i overkanten. Vi har lige købt (december 08) et nybygget hus (07) i tølløse på 160 m2 for 2 mio. Og det er jo "tættere" på københavn og holbæk osv og har generelt et højere prisniveau!
Og når I køber et nybygget hus er der jo andre ting at tage i betragtning - f.eks. hvem bygherren er - for vi har lige fået oplyst at firmaet der har bygget vores hus er gået konkurs!! Derudover kan man ikke tegne ejerskifteforsikring på et under 2 år gammelt hus - fordi forsikringen mener man jo er dækket af lovgivningen om byggerigarantien - men nu hvor byggefirmaerne kradser - så er den jo væk. Måske huset har været bygget tidligere, men bare ikke færdigmeldt, så kan man være heldig at kunne få ejerskifteforsikringen - for ellers er det jo bare sælger som er ansvarlig- men hvis de ingen penge har er det jo et fedt!
Så det er i hvert fald nogle ting i skal overveje - ligesom at der ALTID vil komme en masse sætningsskader osv som man jo ikke ser endnu🙁(vi har boet i 2 nybyggede lejligheder før vi flyttede på landet😉) Og alt nybyggeri kan have gået lige lovligt stærkt, så der er mange småfejl man opdager løbende.
Håber det hjælper lidt i overvejelserne.
MVH
Mie
tilføjet af Anonym
Glemte lige....
Hej igen
Glemte lige en anden ting som I jo også skal tage med i betragtning - HAVEN!! Inden den bliver lukket af med f.eks. hæk og får græs, belægning og hvad man nu ellers har - så løber der hurtigt mange penge til det også! Plus en masse år før i har en lidt mere privat have.
De kloge siger man burde afsætte ca. 100.000 til have alene når alt skal laves - især fordi nybygger grunde tit har fået kørt alt jord fast så grunden lider under det der kaldes traktose. Så her skal hele jorden løsnes m.m. før der kan plantes noget som helst som skal have en reel chance for at overleve!
MVH
Mie
tilføjet af sporups
Hus i Jyderup
Hej Niko-Larsen
Jeg er opvokset i Jyderup og omegn så jeg kender byen særdeles godt og det er rigtigt at der har været og sikkert stadig er en del kriminalitet men er der ikke det mange andre steder også.
Bare anskaf jer en STOR vovse så nedbringer det ihvertfald indbrudsraten hos jer.
Som tidligere sagt er Jyderup en mindre og hyggelig stationsby med næsten alt hvad hjertet kan begære, sublime naturoplevelser ved Skarresø, fine indkøbsmuligheder, kultur, sport, skole(r), statsfængsel:-)) og en klar opdeling af gammel og ny Jyderup. Ny Jyderup som er nyere og Gl. Jyderup som er ældst.HA HA
Gl. Jyderup ligger i den ende/i nærheden af hvor I i så fald vil komme til at bo dog ligger jeres måske kommende hus reelt set udenfor byen mod Aggersvold i en ny udstykning hvor lokalinfrastrukturen ikke er helt på plads endnu da der stadig er mange ledige byggegrunde i området og der derfor, i de næste mange år, vil forekomme støj fra maskiner og mandskab i forbindelse med opførelse af husene.
Mht. prisen for huset på Riddersporevej så vil jeg mene at den er en anelse for høj - prøv at byd 2 mill. og forvent et muligt nedslag på ca. 200.000,- alt efter husets liggetid og sælgerens sult efter salg.
Jeg kan overordnet set godt anbefale Jyderup som bosted og ønsker jer held og lykke med den endelige beslutning.
Mvh
Jacob
tilføjet af niko-larsen
Tak for jeres svar
og undskyld den manglende tilbagemelding... Der er gået et stykke tid siden jeg oprettede spørgsmålet. Vi blev ramt af nogle familiære problemstillinger, som vi nu heldigvis er kommet over.
Der er mange gode inputs og overvejelser, som vi vil tage med i vores betragtning. Vi tror vi tager et smut derover og kigger i området.
Niko
tilføjet af Claus Mottt
Hus i Jyderup
Hej
Jeg har måske huset til jer.
Se www.sparejendomsmaegleren.dk
Jeg sælger selv huset. . . så hvis det har interesse, så lad os tales ved.
Mvh
Claus Mott
tilføjet af grasp
stadig intereseret i huskøb?
huset ligger på bakkedraget 14, hjembæk jyderup-realmægleren
tilføjet af grasp
stadig intereseret i huskøb?
huset ligger på bakkedraget 14, hjembæk jyderup-realmægleren