Godt og ondt defineres af Gud

Ofte hører man indvendingen, at hvis der var en almægtig, alkærlig Gud, så ville Han ikke tillade al den ondskab og lidelse, der foregår i verden. Men den ide er der intet hold i, hvis man tænker sig om. Hvad er alternativet? Skal Gud afskaffe sjælens fri vilje og tvinge den til at være god? Hvis Gud gjorde det, ville folk også brokke sig over det. En almægtig, kærlig Gud, vil netop tillader de rebelske sjæle, der har vendt sig bort fra Ham, at gøre hvad de har lyst. Han har givet dem en fantasiverden (den materielle verden) hvor de kan spille Gud.
Krishna har designet den materielle verden som et sted, hvor sjælen kan lide eller nyde i forhold til sine handlinger. Han har endog givet os den kundskab, der skal til, for at lave et paradis på jorden. Det er således ikke Hans skyld, når folk nægter at følge Hans instruktioner og i stedet laver planeten om til et helvede for flertallet af de levende væsener, der bebor den.
Denne materielle verden er et handlingsfelt for de sjæle, der har vendt sig bort fra Krishna. Verden er blevet givet af Ham. så de faldne sjæle kan søge afløb for deres ønsker om at imitere Krishnas position som den højester nyder og højeste hersker.
Lidelse opstår, når det levende væsen lader hånt om moder natur og forbryder sig mod hendes (Guds) love. Velvære og harmoni opstår, når man samarbejder med naturen. Den lidelse eller lykke, man kommer ud for i livet, har intet at gøre med, hvad man tror på - om man er ateist, kristen eller hindu. Det har udelukkende at gøre med ens mentalitet og hvordan man handler, hvilket er et mønster, der er blevet dannet over utallige liv.
Det levende væsen er her for at lære at rette sig efter Guds love. Hvis der ingen lidelse var, ville det levende væsen ikke forstå, at det havde gjort noget galt. Heraf karmaloven, der siger at den lidelse man påfører andre levende væsener kommer tilbage til en selv. Hvis man lider nu, ved man altså at man har lavet noget lort i fortiden. Karma-loven er med andre ord et samspil med den fri vilje og skæbnen.
Gennem sine handlinger former man sin egen skæbne og mentalitet. Den lidelse eller lykke, vi oplever lige nu, er et resultat af handlinger, vi har begået i fortiden helt tilbage til tidligere liv. Og de handlinger vi udfører lige nu, vil forme vores fremtidige lykke eller lidelse.
Udover denne dualitet af godt og ondt, der hersker i den materielle verden, kan man også vende sig mod Krishna og stræbe tilbage mod transcendensen eller det åndelige plan, hvilket er absolut og fri for dualitet. Når man opgiver sine selviske handlinger og i stedet udfører dem for at tjene Krishna, får man ingen reaktioner på disse handlinger, hverken gode eller dårlige, men man får til gengæld kontakt med sin oprindelige
åndelige natur af evighed, viden og glæde.
Hvis man handler selvisk, enten godt eller ondt, fromt eller syndefuldt, så vil man blive tvunget til at opleve resultatet i form af lykke eller lidelse eller en blanding. Det er kun ved at overføre sine ønsker fra at være selvisk orienterede til at være orienterede mod Krishna, at man kan bryde ud af cyklusen af gentagen fødsel og død, og således blive frigjort for sine karmiske bånd.
Krishna siger:
Man er nødt til at udføre sine handlinger som en ofring til Vishnu, ellers vil disse handlinger forårsage trældom i denne materielle verden. Udfør derfor dine foreskrevne pligter for at behage Ham,O Kuntis søn, for på den måde kan du altid forblive fri for trældom. (Bg 3.9)

det må jeg give dig ret i.
Kosmos

Hvad er ondskab i guds øjne?
MalteFnalte

Alle religioner har et konsistens problem. Bestandigt hører man det samme retoriske spørgsmål:
"Hvis Gud er god og almægtig, hvorfor er der så ondskab i verden?"
Det retoriske svar er også altid det samme:
"Fordi Gud har givet mennesket en fri vilje!"
Hvad er det dog for noget bullshit at lukke ud. Hvis JEG var gud (hvad jeg altså ikke er), ville det da være det mindste problem at undgå et paradoks som det beskrevne.
At det ikke er lykkedes NOGEN af alle de guder der angiveligt findes rundt omkring, viser jo bare at disse guder er totalt hjernelamme allesammen.
Jeg ved jo også godt HVORFOR guderne er så hjernelamme --- det er de selvfølgelig fordi de allesammen er opfundet af mennesker og kun befinder sig inde i hjernerne på mennesker og derfor hverken kan gøre fra eller til.
ALDRIG har en gud AF SIG SELV flyttet så meget som en 10 grams perlesten så lidt som bare 1 millimeter. Hverken til venstre eller højre eller op eller ned.
Hvis nogen skulle sidde med beviser om guders SELVSTÆNDIGE gerninger hører jeg gerne fra dem - men indtil nu har jeg aldrig hørt om sådanne "gudelige gerninger".
Jeg har OFTE hørt at guder kan inficere menneskehjerner og derefter kan det hele udvikle sig til korstog, lynchninger, krige, folkemord osv. Men i ALLE disse forhold viser det sig jo at den oprindelige idé er udviklet i en menneskehjerne på en som gerne ville have magten - når krigen eller folkemordet var ovre. I disse situationer er guder som regel villige værktøjer men foretager sig iøvrigt ingenting.
Jeg har altså aldrig hørt om at nogen gud AF SIG SELV har udløst et jordskælv, en storm, et skibsforlis, væltet en skyskraber eller gjort andre ting som ikke lod sig forklare på naturlig vis.
Fra religionernes overdrev - Hare Krishna - vil jeg lige tage et citat fra supermissionæren Jahnu:
[f]Krishna siger:
Man er nødt til at udføre sine handlinger som en ofring til Vishnu, ellers vil disse handlinger forårsage trældom i denne materielle verden. Udfør derfor dine foreskrevne pligter for at behage Ham,O Kuntis søn, for på den måde kan du altid forblive fri for trældom. (Bg 3.9) [f]
Læs lige disse linier medens du tænker på alle de kasteløse i Indien som må trælle for dem i de højere kaster. Det værste er, at dem i de højere kaster TROR at det SKAL være sådan, at det er gudernes værk. Her ser man hinduismens menneskefjendskab for fuld rulle.
Så kommer der altså en missionær (Jahnu/Jens Madsen) med en amerikaniseret udgave af denne gamle indiske undertrykkelsesreligion og tror at han kan finde villige medlemmer i denne del af verden. Det bliver sgu ikke mange. Vi er for godt uddannede her. De fleste har lært at tænke sig om. De 4-500 kroner et trossamfund får for hvert registreret medlem vil ikke føre langt.
Vi må altså konkludere at alle de mærkelige passive guder, som intet gør for at vise deres eksistens, de får altså færre og færre tilhængere for hvert år.
Missionær i Danmark (eller i den vestlige verden) er sgu ikke et job med fremtid i.
Der er vel snart ikke nogen befolkningsgruppe i verden som er uoplyste nok til at hoppe på limpinden hos Jahnu og de andre kopier.
politikeren

Jeg kan høre, at det eneste du ved om Indien, er det sædvanlige fordomsfyldte, uvidende snot, du har læst i Ekstrabladet. Kastesystemet blev afskaffet i Indien for årtier siden.
Hardcore materialister og ateister har det med at bedømme det oprindelige vediske samfundssytem ud fra de værdier og fordomme, de er blevet tillærte i den vestlige kultur, de er vokset op i.
Det vediske samfundssystem - varnashrama - findes over hele verden, for det er skabt af Gud selv - Krishna siger:
Ifølge naturens tre kvaliteter og de handlinger der er forbundet med dem, blev menneskesamfundets fire afdelinger skabt af Mig. Og selvom Jeg er skaberen af dette system, bør du vide, at Jeg alligevel er den, der ikke handler, eftersom Jeg er uforanderlig. (Bg. 4.13)
I alle menneskelige samfund kan man obsevere 4 mennesketyper - arbejder- og håndværkertypen, købmands- og forretningstypen, kriger- og statsmandstypen, og den intellektuelle, præste- og forskertypen.
Disse 4 mennesketyper går igen i alle samfund, og varnashrama systemet er blot en videnskabelig beskrivelse og organisering af disse forskellige mennesketyper i samfundet. Læg i øvrigt mærke til, hvad Krishna siger - det er ikke fødsel der bestemmer ens kaste men ens evner og tilbøjeligheder. Det moderne kastesystem er blevet misbrugt af brahminerne,
Læg mærke til, at før amerikanerne (efter WWII) kom med deres Coca-cola og Hollywood kultur og ødelagde de gamle traditioner, levede man stort set efter varnashrama samfundssystemet i Europa.
Det var kirken, der var gav vejledning og moral, kongen der styrede og som var den udøvende magt, købnmanden der handlede, og arbejdere og kunstnere der arbejdede og underholdt. At Kirken så med tiden blev korrupt og misbrugte deres magt, er en anden sag. Det samme skete med varnashram samfundssystemet, der med tiden blev forvrænget og misbrugt af brahminerne.
I et ideelt samfund styrer staten samfundet i henhold til vismændenes og de skriftkloges anvisninger. Men det moderne samfund bliver styret af økonomi. Det er handelsstanden, der styrer samfunder og fastsætter dets værdier og moral. Det er derfor det moderne samfund går ad helvede til.
Samfundet ksn sammenlignes med en krop. Brahmanaen (den intellektuelle, filosoffen, den lærde, præseten, underviseren) er hovedet, kshatriyaen (krigeren, kongen, politikere, militær, politi) er armene, vaishyaen (bonden, købmanden og forretningsmanden) er maven, og shudraen (arbejedere, håndværkere, kunstnere, musikere, skuespillere, og alle der tjener de andre kaster) er benenene.
Kroppen er beregnet til at blive styret og dirigeret af hovedet. Armenes funktion er at beskytte kroppen, mavens funktion er at nære kroppen og distribuere energi, og benenes funktion er at bære kroppen her og der.
Den moderne Coca-cola kultur er en kultur, der bliver styret af maven. Det er handelstanden der regerer. Det burde være hovedet, men det moderne samfund er hovedløst. Det er blottet for intelligens og klarsyn. Et sådan samfund, skadeligt og destruktivt som det er, vil selvfølgelig ikke få lov til at herske længe. Naturen er helt i stand til at regulere sig selv. Og det gør hun så. Det er derfor naturen i øjeblikket er ved at afmontere den moderne vestlige kultur. Den er simpelthen for skadelig for naturen og hendes indbyggere til at få lov til at fortsætte.
Krishna siger:
Der er ingen handlinger, der berører Mig; ej heller stræber jeg efter frugterne af Mine handlinger. Den, der forstår denne sandhed om Mig, vil heller ikke blive indviklet i handlingernes resultater (de karmiske bindinger). (Bg.4.14)
Alle de befriede sjæle fra fordums tid handlede i denne indsigt om Min ophøjede natur. Derfor bør du udføre din pligt og følge i deres fodspor. (Bg. 4.15)
Selv en intelligent person forvirres, når han skal afgøre, hvad der er handling (karma) og hvad der uvirksomhed (frihed fra karma). Nu skal jeg forklare for dig, hvad handling (karma) er, og når du ved dette, vil du blive frigjort fra alle ulykker. (Bg. 4.16)
Forviklingerne omkring handling (karma) er meget svære at forstå. Derfor bør man behørigt forstå hvad handling (karma) er, hvad forbudte handlinger (vikarma) er, og hvad uvirksomhed (akarma) er. (Bg. 4.17)

Alt hvad der forstærker og vender din bevidsthed mod kroppen og dens kultur er ondt. Alt hvad der vender din bevidsthed mod Krishna og din evige kærlighed til Ham er godt.
Det er den absolutte definition. Dvs. hele den materielle verden er ond fordi den er beregnet til de sjæle, der ønsker at glemme Gud. Men Krishna er så venlig, at Han tillader de sjæle, der har vendt sig bort fra Ham, til at leve et relativt godt liv.
Hvis sjælen følger naturens lovmæssighed (stadfæstet af Krishna) kan han opleve himmelsk nydelse, og hvis sjælen lader hånt om denne lovmæssighed og påfører andre levende væsener lidelse, vil han selv lide derefter.
I den materielle verden kan sjælen være en halvgud eller en tarmmide. Det er op til den selv. Det er selvfølgeligt bedre at være en halvgud. Men fra et åndeligt synspunkt - set ud fra sjælen virkelige, evige eksistens - er den materielle verden en illusion, fordi den har en begyndelse og en ende. Så ultimativt set er den materielle verden ond. Den er ond, fordi den er designet til at holde os væk fra vores evige forhold til Krishna.
I den vediske version opererer man ikke med begreberne godt og ondt, man taler om viden og uvidenhed. Viden er godt og uvidenhed er ondt.
Krishna siger:
Ydmyghed; at være uden hovmod; ikke-vold; tolerance; enkelhed; at vende sig til en autoriseret åndelig mester; renlighed; vedholdenhed; selvbeherskelse; at forsage objekterne for sansenydelse; fravær af falsk ego; at indse det onde i fødsel, død, alderdom og sygdom; ubundethed; at være fri for tilknytning til børn, kone, hjem osv.; at være i ligevægt under både behagelige og ubehagelige hændelser; konstant og ren hengivenhed til Mig; at tilstræbe et liv på afsides beliggende steder; at være uafhængig af den generelle menneskemasse; at indse vigtigheden af selverkendelse; og filosofisk at søge efter den Absolutte Sandhed - alt i alt erklærer Jeg dette for at være viden, og hvad der end findes der udover, er uvidenhed. (Bg. 13.8-12)

Det er jeg som definerer godt og ondt

Skal jeg forstå det sådan, at hvis jeg finder noget i verden har værdi, så gør det mig til et ondt menneske? Hvad mente du med dét med kroppen? Skal man hade den?
MalteFnalte

Ja, og dine definitioner er fuldstændigt spekulative og dermed værdiløse.
Hvad du anser for godt og ondt har intet at gøre med, hvad der virkeligt er godt og ondt. Hvor skulle du vide det fra? Fra din kultur? hahaha🙂En kultur, hvor du lærer, at det er godt at slagte dyr og tørre dig bagi med noget papir efter stort toilet. Skulle en sådan primitiv kultur kunne lære dig noget om livets dybere værdier? ptss.

Den Højeste Personlige Guddom sagde:
O Partha, når man opgiver alle forskellige former for lyst til sansetilfredsstillese, der opstår pga. mentale fabrikationer, og når hans sind således renset udelukkende finder tilfredsstilelse i selvet, da siges han at befinde sig i ren transcendental bevidsthed. (Bg 2.55)
Den, hvis sind ikke forstyrres selv midt under de trefoldige elendigheder, og som heller ikke lader sig oprømme af lykke, og som er fri for tilknytning, frygt og vrede, kaldes en vismand med et stabilt sind. (Bg 2.56)
En, der i den materielle verden forbliver uforstyrret hvad end det går ham godt eller dårligt, idet han hverken velkommer eller afskyer det, er fast forankret i fuldendt viden. (Bg 2.57)
En, der kan trække sine sanser tilbage fra sanseobjekterne, ligesom skildpadden trækker sine lemmer ind I skjoldet, er fast forankret I fuldkommen bevidsthed. (Bg. 2.58)

til og med noe så enkelt klarte du ikke å forstå..Selvsagt har hva jeg anser som godt og ondt noe å gjøre med hva som virklig er godt og ondt. Hvem ellers skulle definere det på vegne av meg...du?

jeg vil ikke tage din tilfredsstillelse fra dig, at du har din diskussion med Jahnu.
Imidlertid er der forskel på Godt og ondt og en "vurdering" af "tingenes tilstand" i tingenes forløb og anvendelse.
På den anden side gør det indtryk på mig den der med at "dræbe dyrene". Jeg har nogen gange følg ubehag ved at spise dyr.
Det er ikke noget jeg er holdt op med, men jeg har til tider haft den tanke / følelse af ubehag over at spise dyrene.
Venlig hilsen
Kosmos

Hvorfor tror du, at din opfattelse af, hvad der er godt og ondt, har noget at gøre med, hvad der virkeligt er godt og ondt?
Sjovt i øvrigt at se at du som ateist stadig hænger fast i kristne vurderinger og værdier. Ifølge ateismen kan man jo ikke tale om godt og ondt.
Krishna siger:
Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)

at det er godt at tro på en gud, den defination, har ateister ikke.
men jo vi snakker langt hen af vejen det samme sprog, og godt er når du vil dine medmennesker det godt.
ikke slå ihjeld, og stjæle, er jo fornuftige regler at følge, det behøver man ikke at være troende for at forstå.
men mange at de anskuelser som troende har om godhed, er ikke helt lig med det ateister har.