Min kæreste og jeg. HJÆLP

Jeg tumler med et problem som jeg håber nogle af jer debatører har nogle brugbare kommentarer til.
Min kæreste og jeg har været sammen i godt 2,5 år.
Jeg er 19 og han er 20.
Vi har et godt forhold, og jeg er meget meget glad for ham.
Hans utroligt uselvstændige side har dog altid været et irritations moment for mig.
For at være ærlig føler jeg lidt det er mig der er manden i forholdet,og jeg tror vi inderst inde begge to godt ved det.
Jeg har forsøgt at fortælle mig selv at hans usædvanelig mange dejlige sider overskygger dette, men problemet er at det går mig mere og mere på.
Jeg forsøger altid at booste hans maskulinitet (på en meget sød, og meget pige agtig måde, så han aldrig opdager det). og jo det er blevet bedre men bare ikke nok.
hans meget lille mandighed har desværre bla. ressulteret i en stigende mangel på sexlyst til ham. Jeg kan simpelthen ikke tænde på en lille sød mand der bare ligger der. (hvilket de fleste kvinder nok kan nikke genkendende til.)
Vi har talt om dette her, og uden direkte at henvise til hans mangel på samme, har jeg blandt sagt at jeg synes det er så frækt når han er en rigtig mand og gør sådan og sådan exempelvis.
Han prøver rent faktisk også, men af en eller anden grund lykkes det sjældent.
min grundlæggende respekt for ham er på mange måder også mangelfuld netop på grund af hans mangel på selvstændighed og mandighed.
-Det er meget svært at forklare det her, for samtidig er han utrolig betænksom, kærlig og dejlig at være sammen med, hvilket selvfølgelig afføder min respekt.
Men jeg bliver konstant irriteret på ham, og forsøger nok at lokke nogle reaktioner ud af ham men forgæves!!!
jeg er i vildrede med hvad jeg skal stille op, for jeg vil så nødig miste ham, men samtidig har jeg svært ved at se vores forhold blive ved hvis jeg fortsat har det sådan.
Ps. Det skal lige siges at vi taler meget godt sammen, både om sexliv og alt andet og vi har også ekperimenteret i vores sexliv mv. Altså, det er ikke fordi det er gået dødt på den måde, det er nok noget mere grundlæggende.
men hvordan kan jeg booste hans mandlighed? eller gøre noget for at rede et eller godt forhold?
Er desperat efter hjælp.
KH PPC

Hvordan er han uselvstændig?
Skal han sparkes igang? Tager du over?

men det er nok kendetegnende for mange piger. Jeg selv tænder af på det. Eksempler:
"Jeg forsøger altid at booste hans maskulinitet (på en meget sød, og meget pige agtig måde, SÅ HAN ALDRIG OPDAGER DET). og jo det er blevet bedre men bare ikke nok."
Jo, han opdager det, men I piger tror det ikke. Det er blot et større irritationsmoment for ham. Han taber blot endnu mere af sin mandighed på det.
"Men jeg bliver konstant irriteret på ham, OG FORSØGER NOK AT LOKKE NOGLE REAKTIONER UD AF HAM men forgæves!!!"
Disse "tests" driver også os mænd/fyre til vanvid, selvfølgelig kan vi mærke det.
Kort sagt: Jo mere du manipulerer med din kæreste og jo mere du presser ham, jo mindre mand bliver han.

tak for svarene.
Jamen han tager, og har næsten aldrig taget selvstændige beslutninger.
Han er altid usikker på om jeg/hans familie/venner ec. nu også synes at han tager de rigtige valg mm.
Hvis vi eksempelvis skal ud en aften skal jeg planlægge det hele. hvis jeg forsøger at lade hver, så sker der bare ingen ting. overhoved. Og så er han sur over at vi ikke finder på noget at lave. Frustrerende.
et andet eksempel kunne være at når vi diskutere eller skændes kan ikke rigtig argumentere for sig selv, så han vender sig bare om på den anden side, og er fornærmet. Det er frustrerende for så kan vi ikke rigtigt få renset luften.
😕
Er bare ked af det, for jeg vil så gerne have det her til at fungere. Og nej, jeg går ikke efter det perfekte forhold eller kæreste, men dette her påvirker mig så meget at jeg mister respekt, sexlyst mm.
Måske kan jeg være manipulerende, men egentlig vil jeg mere kalde mig opmuntrende.
Jeg forsøgeri hvertfald at lade hver.

det lyder jo næsten som om det var os der var kærester, tror faktisk min kæreste en magen til dig. godt nok er det hende der mangler selvstændig. men jeg ligger også bare der og er sød og betænksom, jeg gider ikke skændes for det er bedre bare at snakke stille ud om det. og ja der mest irreterende i verden er godt nok at blive presset ud i reaktioner der er unødvendige fx misundelse osv.
men hvad er der galt i at blive behandlet godt, hvorfor er det kvinder vil have en der er ond og betemmende....
hmm men sjovt du siger det, det med sexlysten det kan jeg da mærke ved min kæreste at hun også har meget mindre af faktisk, havde slet ikke tænkt på det på den måde, så jeg fik egentlig hjælp af dit indlæg :).

Der er absolut intet galt i at blive behandlet godt, det er da et kæmpe bonus. men der SKAL være bare en smule modstad ind i mellem, ellers bliver det for kedeligt.
En kvinde vil ikke nødvendigvis have en machomand, men bare ind i mellem føle at hun bliver passet på og få taget kontrollen fra sig.
-Det der sker uden for doppelt sengen, er som oftes noget der betyder enormt meget for begge parters sexlyst. -Har jeg da i hvertfald erfaret! :)
[s]

Hej med dig,
Jeg har selv lige stået i samme situation, og er lige flyttet fra ham.
Når vi diskuterede snakkede han mig efter munden, jeg skulle ordne alle ting, ellers blev der ikke gjort noget, jeg skulle altid føre ordet, når vi var ude at spise eller købe ting. Og jep, sexlivet blev derefter - kedeligt!!
Jeg prøvede en periode at holde mig i baggrunden og give ham mere plads til at komme på banen, men det lykkedes ikke.
Jeg var også rigtig rigtig glad for ham, og kunne sagtens se ham i min fremtid på mange sider, men jeg kom frem til at jeg aldrig ville udvilke mig sammen med ham, da han ikke udfordrede mig.
Jeg forsøgte det sidste, jeg havde tænkt på kunne være løsningen.
Jeg sagde det til ham - på en sød måde. Jeg sagde at jeg manglede at føle mig som "den lille prinsesse", der bar ekunne lægge sig ind til ham og så han ordnede det hele.
Men han misforstod og alt han gjorde fremover var bare så falskt - det var jo slet ikke ham.
Jeg synes du skal passe på med at ændre ham, men i stedet overvejer om du kan leve med ham som han er nu!?
Det er kun dig der ved det - og hvis du er ærlig overfor dig selv, kandu nok godt mærke det helt inderst inde..
Men tænk på dig selv og find ud af hvad du kræver af din kæreste.. Du er kun 19, så du skal være kræsen:)
Held og lykke herfra

Jeg er fyr, men mine veninder har tit kommet til mig og sagt det samme om deres kæreste. Det er som om de kun kan blive venner med disse typer fyre, men ikke er tiltrukket af dem seksuelt, selvom nogen af dem har set skide godt ud.
Nogen af mine veninder har ligefrem været utro pga. det. Ikke fordi jeg siger du skal være det, men fordi jeg godt forstå dit problem.
Måske har du bare valgt forkert mht partner, og i starten burde havde valgt en der var mere badboy. Du kan ikke ændre en som er wuss til at blive mand. Det er noget som skal komme ad sig selv og en modenhedsproces som han selv skal starte.
Held og lykke!

For 2½ år siden var din kæreste sikkert utrolig, spændende, fascinerende og udfordrende og sex' en var hed og forførende. Men nu er han reduceret til at være uselvstændig, umaskulin og passiv såvel i diskussion som i dobbeltsengen. Hvad er der sket? Hvor er min vidunderlige kæreste? Kig i spejlet, kvinde!
Jeg kender dig ikke, og du kender ikke mig, men du er min kæreste, hvis du forstår...
Du er typen der gerne vil have kontrol med din tilværelse, din hverdag, dit job, din mand. Derfor er du på forkant med opgaverne, du tager initiativet og du kender dine grænser for hvad du vil finde sig i og hvis du bliver usikker finder du hurtigt bekræftigelse i dine synspunkter hos venninder eller andetsteds. Du vil gerne have argumenterne på plads inden du kaster dig ud i en diskussion og du forlanger at din partner kan komme med slagfaste argumenter der kan feje benene væk under dine. Du vil have en mand der kan tage dig med storm såvel i hverdagen, i weekenden, i planlægningen, i sengen etc. Han må faktisk godt også være urimelig fra tid til anden, for det er du selv og det ved du.
Problemet er at kontrol og ikke-kontrol udelukker hinanden. Det du skal gøre er at give slip på kontrollen for at få noget initiativ. Manglende initiativ fra din kæreste handler også om at der er plads til at han kan tage initiativet. Du skal udvise tillid til at han kan løse en opgave selv. Og du skal rose ham for hans initiativ! Ikke noget med at sige at det var da det mindste man kunne forvente at skvattet kunne løfte sig op til. Ros, selv om det strider mod din natur, for din og jeres skyld. Ros avler tilfredshed og lyst til at tage mere initiativ.
Kommunikation er supervigtig og det er nøglen til at jeres forhold kan bestå. Det er ikke altid at han kommer ud af busken, som du ønsker, men giv ham muligheden. Faktisk tror jeg din kæreste kan gå rundt med mange holdninger og idéer, men han vægter det op imod din reaktion hvis han fortæller dig det. Hvis han vurderer at det ikke falder i god jord, så kommer det bare ikke ud og du kommer ikke til at høre det.
Du er min kæreste fordi, min kæreste har mange af de træk du beskriver hos dig selv og jeg har mange af de træk du beskriver hos din kæreste. Vi har været sammen i små 10 år og først de seneste par år er der ved at komme balance i magtregnskabet. Det kommer der nok aldrig, men vi er kommet langt. Det var været ved at gå rigtig galt, og først efter dét, er det begyndt at gå rigtig godt.
Nu spurgte du jo selv, så det var svar på tiltale 🙂 Jeg håber I finder ud af at tale om det og får vendt skuden. Især da hvis du synes han er ret sød og godt han se et liv sammen med ham. Hjælp ham, for at hjælpe dig selv.
mvh