min mor dater mine venner
efter mange søvnløse nætter poster jeg dette...
ja, det er et meget mærkeligt emne. der er ikke nogle i min omgangskreds der helt kan forstå det, men ja, som overskriften siger; "min mor dater mine venner".
hun har gjordt de 2 gange nu. og det gør mig virkelig så ked af det at det flere gange har givet mig selvmordtanker. kan ikke overskue det mere, så derfor skal jeg lige have det på plads. ER DET NORMALT AT MIN MOR PÅ 36 SKAL DATE MIN GODE VEN IGENNEM MANGE ÅR PÅ 17?
det hele startede med at min ven begyndte at komme mere og mere hjemme ved min kæreste og jeg(hjemme ved min mor) vi troede jo bare det var for at være mere sammen med os. men det viste sig så efter ca. 1 månede at han kun kom for at besøge min mor. jeg har boet lidt ved min far og lidt ved min mormor her på det sidste, for jeg kan ikke holde ud at se på dem når de sidder og holder i hånd osv.
ja, og det skal lige siges at min mor opfører sig som en teenager! og det har hun altid gjort.
min mormor kørte mig så hjem, fordi hun vil have vi skulle have snakket det hele ud, os alle 3 samlet. for min mor og Jeg har det med ikke at kunne snakke om sådan noget, uden hun hæver stemmen, og jeg bryder sammen. vi fik snakket om det hele, men jeg kunne godt mærke at det ikke var nok, selvom hun sagde at der ikke var noget, men hun skulle nok snakke med ham om at det var det. og han kunne komme for at være sammen med mig som i gamle dage. eller blive væk..
meen nej nej.. gjorde hun det? nixen. det endte så med at han blev inviteret ud sammen med mine søskende på 5&6 år og shoppe. men jeg måtte ikke vide noget. DET HELE SKAL HOLDES HEMMELIGT! men min søster kom dagen efter og spurgte efter min ven "hvor er han"
og, hvad skulle jeg sige? det er jo heller ikke fair overfor dem, at der skal rende en rundt på min alder og lege far overfor dem.
så sent som igår kom min mor hjem fra arbejde. jeg regnede med at vi skulle spise og hygge os. men hvorfor kunne jeg pludselig tænke de gode tanker? 20 minutter inden vi skulle spise træder han ind af døren, jeg prøver VIRKELIG at bare virke ligeglad. men følserne tager over, og jeg bryder sammen. jeg fik ikke noget at spise og blev hentet af min veninde, som heldigvis støtter mig i det her... jeg fik en god snak med min venindes mor. og hun kan fuldt ud forstå mig. og synes faktisk jeg skal flytte til min far.
nu her til aften, skriver jeg til hende om hvornår hun kommer hjem. så fik jeg svaret: kommer ikke hjem før sent idag. mad i køleskabet. knus... (men ingen mad i køleskabet) så jeg må leve uden igen...
skal jeg finde mig i det her. det er meget svært for mig. har været til læge, hun tror jeg har fået en depression..
og lige tilsidst. det er ikke midre end 3 måneder siden hun havde noget med en af mine ældre venner på 21. dem fandt jeg så sammen inde i sengen. jeg synes personligt selv at det ikke er iorden. men det kan jo godt være det bare er mig..
Håber på noget respons..
MVH. den grædende 16 årige :/
ja, det er et meget mærkeligt emne. der er ikke nogle i min omgangskreds der helt kan forstå det, men ja, som overskriften siger; "min mor dater mine venner".
hun har gjordt de 2 gange nu. og det gør mig virkelig så ked af det at det flere gange har givet mig selvmordtanker. kan ikke overskue det mere, så derfor skal jeg lige have det på plads. ER DET NORMALT AT MIN MOR PÅ 36 SKAL DATE MIN GODE VEN IGENNEM MANGE ÅR PÅ 17?
det hele startede med at min ven begyndte at komme mere og mere hjemme ved min kæreste og jeg(hjemme ved min mor) vi troede jo bare det var for at være mere sammen med os. men det viste sig så efter ca. 1 månede at han kun kom for at besøge min mor. jeg har boet lidt ved min far og lidt ved min mormor her på det sidste, for jeg kan ikke holde ud at se på dem når de sidder og holder i hånd osv.
ja, og det skal lige siges at min mor opfører sig som en teenager! og det har hun altid gjort.
min mormor kørte mig så hjem, fordi hun vil have vi skulle have snakket det hele ud, os alle 3 samlet. for min mor og Jeg har det med ikke at kunne snakke om sådan noget, uden hun hæver stemmen, og jeg bryder sammen. vi fik snakket om det hele, men jeg kunne godt mærke at det ikke var nok, selvom hun sagde at der ikke var noget, men hun skulle nok snakke med ham om at det var det. og han kunne komme for at være sammen med mig som i gamle dage. eller blive væk..
meen nej nej.. gjorde hun det? nixen. det endte så med at han blev inviteret ud sammen med mine søskende på 5&6 år og shoppe. men jeg måtte ikke vide noget. DET HELE SKAL HOLDES HEMMELIGT! men min søster kom dagen efter og spurgte efter min ven "hvor er han"
og, hvad skulle jeg sige? det er jo heller ikke fair overfor dem, at der skal rende en rundt på min alder og lege far overfor dem.
så sent som igår kom min mor hjem fra arbejde. jeg regnede med at vi skulle spise og hygge os. men hvorfor kunne jeg pludselig tænke de gode tanker? 20 minutter inden vi skulle spise træder han ind af døren, jeg prøver VIRKELIG at bare virke ligeglad. men følserne tager over, og jeg bryder sammen. jeg fik ikke noget at spise og blev hentet af min veninde, som heldigvis støtter mig i det her... jeg fik en god snak med min venindes mor. og hun kan fuldt ud forstå mig. og synes faktisk jeg skal flytte til min far.
nu her til aften, skriver jeg til hende om hvornår hun kommer hjem. så fik jeg svaret: kommer ikke hjem før sent idag. mad i køleskabet. knus... (men ingen mad i køleskabet) så jeg må leve uden igen...
skal jeg finde mig i det her. det er meget svært for mig. har været til læge, hun tror jeg har fået en depression..
og lige tilsidst. det er ikke midre end 3 måneder siden hun havde noget med en af mine ældre venner på 21. dem fandt jeg så sammen inde i sengen. jeg synes personligt selv at det ikke er iorden. men det kan jo godt være det bare er mig..
Håber på noget respons..
MVH. den grædende 16 årige :/