min mor mistede sin mand

i tirsdags, det er kommet som et voldsomt chok for hende..

det skal dertil siges at min mor har et alkohol-misbrug (hun er ikke alkoholiker , men misbuger) og hendes "mand" døde for så vidt også af sit misbrug, han sov og vågnede aldrig op, fik nyresvigt i søvne..(han blev 59)
Jeg har kendt hendes mand i 27 år, de har sådan været lidt on and off kærester, men fast sammen i de sidste 10 år, han var en meget rolig og rart menneske, der sørgede godt for min mor, de var glade for hinanden...
Nu står jeg så med nogle spørgsmål tilbage..
-hvordan støtter jeg min mor bedst, så hun ikke ryger ud i sit misbrug igen?
-Må jeg gerne være ked af det?
-og hvordan kan jeg bedst koordinere tid hos hende og mit eget familieliv?..
Det knuser mit hjerte, at se hende så ked af det.. håber at i kan komme med nogle gode råd.. kærlig hilsen Duddi

Hej duddi
Selvfølgelig har du lov til at være ked af det og du skal ikke lægge skjul på det. Med hensyn til din mors misbrug er det bedste råd jeg kan gi' dig, at kontakte en rådgivningslinie eventuelt AA på telefon 70101224 her vil de kunne svare på dine spørgsmål og give nogle profesionelle råd, der er jo mange grader af misbrug.
Den bedste måde at støtte din mor på er at være der for hende, lave nogle aftaler om at i mødes bare jer 2 så kan i tale fortroligt sammen om fælles oplevelser og nogle aftaler hvor familien er med.
Det er altid svært når man mister et medlem af familien, alt efter omstændighederne er det noget af en balancegang. Jeg mistede min onkel meget pludseligt her i efteråret og selv om jeg ikke tilhøre den nærmeste kreds var han én, der havde været der gennem en stor del af mit liv, da jeg i perioder af mit liv har boet hos min moster og onkel. Det var lidt akavet at finde en plads i familien og sorgen og det var mig der følte det sådan ikke min moster og hendes børn, for dem var det naturligt at jeg deltog. Det, det drejer sig om er at være ærlig omkring sig selv og det man føler, så går det hele lidt lettere også i en svær situation. Håber du kan bruge det.

selvfølgelig må du være ked af det,,, sorg er en af de ting der ikke er facitliste på,, den er forskellig fra person til person, og det er også forskelligt hvem det rammer.. derudover, er min erfaring, at det er er den største hjælp, at du er der for hende, dvs. at du lytter til hende, og at i taler om afdøde.... det hjælper altid at tale om tingene, og det gør sorgprocessen kortere,,, jeg vil tro at det er det din kære mor har brug for, at vide at der er nogle der støtter hende, og deler sorgen med hende... min dybeste kondolance til dig og din mor....

kondulerer
Det er lidt svært at rådgive
men du kan gører flerer ting
1 det er vigtigt at din familie er enig med dig i at du skal bruge alt den tid du har de første 14 dage på din mor
2 har du/i mulighed for det så lad hende bo hos jer et stykke tid, det samvær kan betyde at hun ikke går igang med sit drikkerri, og det er jo det du gerne vil forhindre
3 du vil altid stå i den sitivation at du spørger dig selv kunne jeg ikke have gjort mer!
men det er jeg ret sikker på at du ikke kunne.
4 støtte er vigtigt, men dit eget liv er og bliver det vigtigste sammen med din familie
ellers taler de tidligerer indlæg jo godt nok

.. nu har situationenen vendt sig til det værste og hun er kravlet ind i bunden af en flaske, hun ænser intet omkring og taler usammenhængende, jeg har forsøgt at ordne nogle praktiske ting for hende og så bare være der.. jeg kan ikke have hende i mit hjem... bla. pga mine børn, og at hun ikke kan holde sig ædru..
Hun er beskidt, lugter og jeg kan ikke få hende til at vaske sig eller gå i bad.. det er svært at holde om en der stin..., det er dødvanskeligt idet jeg holder af min mor, men jeg kan ikke holde hende ud, specielt når hun drikker..
(har jeg iøvrigt aldrig ku)så dette gør absolut ikke tingene lettere..