20tilføjet af

Min søn på snart 8 år

Min søn er meget kærlig, sød og artig herhjemme. Der er krudt i ham men han mener intet ondt. Han har været med til at lave en masse ballade i skolen og prøver nu at komme ud af det. De 3 drenge han lavede ballade med driller ham og prøver at lokke ham til en masse.
Jeg blev så stolt da han kom hjem og sagde - at han var blevet bedt om at tæske en anden og så havde han sagt at han ikke ville være med.
Han er alligevel udnævt til klassens "bølle" af de andre forældre. Jeg har været nede og følge undervisningen og kommet uanmeldt i frikvarterne. Og jeg er sikker på det ikke er ham der er problemet.
Hvad gør man for at få de andre forældre til at lukke øjene op.
Har tænkt på at samle de forældre det drejer sig om til en samtale på skolen - hvis dette fortsætter. Har også tænkt på at han skulle flytte skole.
tilføjet af

Bølle??

Hvad gør man for at få de andre forældre til at lukke øjene op? Spørge du.
Kunne det være at det er dig da går med lukket øjne??? man er ofte blind af kærlighed til sine børn.
tilføjet af

ja...

det har jeg også tænkt på. Jeg elsker ham jo overalt men jeg synes også jeg skal stole på ham når han kommer og fortæller hvad der er sket og hvorfor.
tilføjet af

Kære frustrerede mor

Du kunne ligesågodt være mig. Jeg har også en søbn på 8 år, der sammen med nogle af de øvrige af klassens drenge er udnævnt til en bølle.
Jeg har desuden fået at vide fra skolen, at de mener at min søn vantrives, og at han ikke er glad i skolen. Dette stiller jeg mig naturligvis uforstående overfor, da jeg netop hjemme oplever en utroligt glad dreng.
Jeg har besluttet at være totalt ligeglad med de andre forældre og deres meninger om min søn. Istedet koncentrerer jeg mig om, at sørge for at tale med ham om hvad der sker i skolen. Jeg forsøger at råde ham, til ikke at indgå diverse lege med den hårde kerne af drenge. Samtidig forsøger jeg at råbe skolen op, da jeg mener at deres undervisning er baseret på en anden slags børn en den kerne drenge, der bliver udråbt til bøller! Jeg mener at når man skilter med at kunne undervise differntialt, må man også gøre det, og drenge som din og min er ikke drenge, der kan modtage undervisning som tilhørere. De skal aktiveres...måske skal man hellere gå en tur i skoven, og becde dem stave til træ osv...tælle og trækkefra/lægge sammen i naturen...så de får noget fysisk at forholde sig til!
jeg kan se at du og jeg ikke er de eneste, der sidder med problemet, men at mange forældre til drenge sidder med det samme problem.
Derfor kan jeg kun opfordre til, at du går til drengens lærere og fortæller dem, om din opfattelse af tingene! Husk at din søn kan mærke at du er ked af det, og usikker! Gør noget ved det !
Knus og tanker
tilføjet af

Syndebuk

Forældre er altid de værste til at dømme og det er jo rart at have en syndebuk, for så er det jo ikke deres egen lille purk, der gør noget galt.

Måske ville det være en idé hvis han kunne skifte klasse? Hvis der er en paralelklasse altså.
Ellers ville jeg, hvis jeg stod i situationen, give det 3-6 måneder, hvor jeg ville kæmpe for at lærere og forældre fik øjnene op for hvad der virkelig sker og hvis det ikke virker, ville jeg flytte ham over på en anden skole.
Jeg er for nylig blevet bekendt med en sag om en mor, hvis søn kom hjem og fortalte at deres lærer klappede pigerne bagi i timerne og hun har kæmpet 1 1/2 år for at få læreren afsat og forældrene til at tage sagen alvorligt. Hun er nu blevet tiltalt for at tale usandt og flere af pigerne har prøvet at begå selvmord flere gange..

Jeg ved godt at dette er et ekstremt tilfælde, men nogle gange kan man bare ikke bryde igennem muren af lærere, som kender hinanden og forældrene rigtig godt og forældre, som ikke vil indrømme at deres børn ikke er perfekte.
Jeg håber at I finder ud af det.
tilføjet af

skolen

hvad siger skolen/lærerne? Min erfaring er, at hvis man indkalder lærerne sammen til møde, så får man et rimeligt godt billede af hvordan ens søn er. Trækker du så 25% fra historien og lægger dine egne bedste 25% til, så har du et mere realistisk billede. Du har ikke selv det sande udsyn for det, der forstyrrer er babyen, som du har nurset fra nyfødt. Jeg har en søn på 25 - som har været en rigtig "narrestrege-bølle" - fra han var 8-10 år. Jeg fandt på undskyldninger for ham konstant, og ville ikke se det før det var for sent. Det har kostet 6 års slid at få ham ud af og holde ham ude af alt muligt lort - og det har kostet mange, mange tårer og søvnløse nætter, samt et utal af skænderier! Kunne jeg lave det om, så tog jeg fat i ham, mens tid var - du skal ikke vente til han er 2 meter høj og vejer 100 kg. Søg hjælp mens tid er! God vind!
tilføjet af

Til mor

Du skriver :
"Der er krudt i ham men han mener intet ondt. Han har været med til at lave en masse ballade i skolen og prøver nu at komme ud af det. De 3 drenge han lavede ballade med driller ham og prøver at lokke ham til en masse."
------------------------------------------
Jeg ved ikke om jeg forstår dig rigtigt, men mener du at det kun er din dreng, der ikke mener noget ondt med det ?
Bøllestreger er bøllestreger, men grænsen går der, hvor det går ud over andre -
At blive "lokket" til noget, er den almindelige "undskyldning" der gives, det handler om at lære din dreng at sige fra, og mange børn
( også voksne ;0 ) brugen DEN undskyldning, at de blev lokket, INGEN bliver lokket, man står altså til ansvar for egne handlinger, også selvom man kun er 8 år, og lærer man det ikke i den alder, så kommer der dyre lærepenge fremover, kan jeg love dig -
Din opgave her, er at åbne øjnene for, at din dreng også vælger at være med til "bøllestregerne" uanset hvad -
Han kunne jo godt sige fra, da det handlede om at tæve en anden, så han har da sine egne grænser, ik
det fortæller mig, at han har valgt IKKE at sige fra til de andre ting -
Drenge er gode til at konkurerer med hinanden, hvem er bedst, hvem tør mest og, hvem er "høvding i flokken, det handler det især om i den aldresgruppe du nævner -
Og så kan det gå for vidt engang imellem, og det har det så gjort nu -
Vil du dette her til livs, så må du altså tage udgangspunkt i, at det ikke kun er "de andre" men OGSÅ din søn, der er medindehaver i denne sammenhæng, ellers vil snakken mellem jer forældre meget hurtigt komme til at foregå sådan, at det drejer sig om, at finde syndebukken/ne og at "min" søn er "lokket" af din søn osv.
Det er ikke konstruktivt, og det skaber splid ikke samarbejde -
Tag den derfra, gør indrømmelser og accepter, at drenge er drenge, alle med de "fejl" som jo ikke er decideret fejl, men et udtryk for, at drengene lærer af deres valg, deres handlinger, lærer at der er konsekvenser, når man gør noget, der ikke er acceptabelt i den sociale sammenhæng -

Og det er netop processen, at lære, og den voksne må være sin vejlederrolle bevidst, nemlig ved at være lydhør og opmærksom, kærlig og bestemt i denne vejledning -
Der er da ikke tale om nogen er ond, der er tale om at prøve grænser af, og i håndteringen af deres handlinger handler det ikke at finde den/de "skyldige med at vejlede ind på "rette" sti i den sociale lærerproces.
Brug din kærlighed til din søn på at hjælpe ham til at være ærlig, at det ikke er farligt at være ærlig, at det ikke er forbudt at være afprøvende, det er at lære, men så er det også vigtigt at tage ved lærer af de erfaringer og vise han ændre kurs -
Et lille kærligt spark herfra
guller
tilføjet af

Hvor ER det flot

Og ærligt -
Du sætter fingeren på den berømte puls, lige præcis DER, hvor det også gør meget ondt som forældre, at erkende at ens barn sgu ikke udelukkende er en engel -
Det er de også, men ikke kun -
Og det væsentlige i dit svar her er :
Man gør IKKE sine børn en tjeneste ved at lukke øjnene for deres andre sider, ud over englesiden -
Det betyder da ikke, at man elsker sit barn mindre af den grund - TVÆRTIMOD
Barnet vil føle sig set, forstået og accepteret, når man viser at man ser hele barnet -
DET er kærlighed, at man har mod til at se derpå også -
Tak for dit supergode svar, som fik det aspekt med i debatten her -
;0
guller
tilføjet af

Jamen du sætter også fingeren på noget her

Du skriver :
"Jeg mener at når man skilter med at kunne undervise Jeg mener at når man skilter med at kunne undervise differntialt, må man også gøre det, og drenge som din og min er ikke drenge, der kan modtage undervisning som tilhørere. De skal aktiveres...måske skal man hellere gå en tur i skoven, og becde dem stave til træ osv...tælle og trækkefra/lægge sammen i naturen...så de får noget fysisk at forholde sig til!
----------------------------------------------
Ja mange og især drenge har brug for den slags undervisning -
Men sagen er, at det ikke er virkeligheden i folkeskolen -
Undervisningen skal idag være differencieret er det bestemt fra undervisnings ministeriet, men det kan altså ikke lade sig gøre i praksis med den store klassekvocient og de mange "utilpassede" børn for det er ingen hemmelighed, at rigtig mange børn kører deres eget løb og ikke kan holde ud at tage imod et "nej" uden at diskuterer det med læreren, og det ved jeg, for jeg har oplevet det tusindvis af gange -
Og NEJ jeg er ikke lærer -
Det ER tendensen overalt, og enhver kan vel forestille sig, hvor umulig en opgave det er for læreren, at tage alle disse diskussioner med den enkelte elev, samtidig med at passe læseplanen og undervise -
Mange elever har et stort behov for opmærksomhed og er den ikke hos dem, så laves der larm og ballade i timen, det er virkeligheden overalt i de danske skoler, så kan man mene, hvad man vil om det, men thats facts -
Enhver forældre har muligheden for at vælge en privatskole, hvis de ønsker en anden form for undervisning, en den folkeskolen tilbyder -
Vores barn har gået i almindelig folkeskole indtil den nu startede 7 kl. for så var det slut for vores side, i klassen var undervisningen efterhånden en umulighed, for larm, diskussioner var det, der fyldte en lang skoledag -
Vi valgte en mindre skole, med en mindre klasse enhed, og deraf kommer en bedre undervisning for læreren kan på vejen rundt om den enkelte elev, og her kræves forældresamarbejde, betingelsen for at have sit barn i denne skole er, at man deltager engageret som forældre -
Og når man gør det, så har man sgu også øjnene åbne for ens eget barns opførsel og griber i egen barm, for det er en nødvendighed, ihvertfald for mig, for at give mit barn en kærlig vejledning/opdragelse -
mvh. guller
tilføjet af

Jeg...

mener ikke at de andre drenge har noget ondt i sig. Jeg mener også at jeg har masser at lære derfor er det rart for mig at få andre synsindvinkler.
Jeg vil gerne hjælpe min søn på rette spor men jeg synes også han skal have chancen nu hvor han gerne vil ud af det. Jeg har sagt til ham at det er meget stort at sige fra og det er gået godt i 2 uger.
De 3 andre står bare og rækker tunge og haha min mor kan ikke lide dig og jeg må ikke lege med dig. Vi gider ikke at have dig med du sladre bare.
Hvor jeg har sagt til min at det er bedst at holde en pause fra de andre - og det han bedre forstå.
Igår skulle jeg ringe til en forældre og jeg henledte samtalen på hvad hendes søn prøvede at "få" min til. Hun sagde bare ja min var jo også en bølle og hun kunne ikke have det.
Svært at skrive "lokke/få til" for det er absolut rigtigt det du skriver omkring lokke.
tilføjet af

Enhver forælder ...

Hmm...Søde Guller, uanset hvor meget respekt jeg rent faktisk har for din indsigt, må jeg her fortælle dig, at det ikke er enhver forælder der har mulighed for at sætte deres børn i privatskole...det kan dreje sig om økonomi eller afstand til privatskolen...eller begge dele måske. Det kan også handle om at nogle forældre ikke har energien, som du, til at se og finde en anden skole....
Uanset mener jeg stadig, at skolen afspejler samfundet, og når samfundet ønsker individualister, må skolen også gøre sit! I øvrigt er fænomentet med de utilpassede drenge ikke nyt, vel?? Jeg kan da ihvertfald selv huske det fra min skoletid! Der var drengene der var "professor-typerne" og så var der bøllerne.
I min søns klasse er der ovenikøbet overvejende drenge - altså 13 drenge og 12 piger. Jeg kan sagtens se lærenes problem! Men lærene må også være deres opgave voksne, og se at når problemet foreligger i skolen, kan man ikke bede hjemmet om at løse det!
Til den frustrerede mor:
Lær din søn, at når de andre driller, skal han vende ryggen til og være ligeglad! Kun når de andre får en reaktion på deres drilleri, har de vundet, og derfor vil de blive ved! Husk på, at drenge er små han-dyr. Han-dyr har fra naturens hånd et kamp-gen, for at skille de svage og de stærke fra hinanden. Lær din søn, at han er god til nogle ting og mindre god til andre...men at han er god NOK !!!
tilføjet af

psykolog

er måske en mulighed at rette henvendelse til,så du kan få bekræftet om det er drengen eller de andre
tilføjet af

tak...

kan kun sige tusinde tak for dit råd. Du har rørt det dybt dybt inde.
tilføjet af

Det

har været i mine tanker. Har du nogen erfaring?
Jeg ville jo gerne prøve at ordne det selv sammen med forældre/klasselærer - dette er mit barn nr. 4 og jeg har ikke været ude for noget lignende med de andre.
tilføjet af

jeg har en søn

der opførte sig som du beskriver.eg rettede henvendelse til familieafsnittet og bad om at få ham til psykolog.Han havde det ik godt i skolen og lavede meget ballade.han fik det dårligere jo flere nederlag han fik.Idag går han på en specialskole og følger godt med også fagligt.Der er mange forældre der ik er meget for at kontakte forvaltningen men som regel er de kun til en stor hjælp
tilføjet af

tak

- jeg rødmer helt ;-)
tilføjet af

tillid til din søn

Som hovedregel skal du ALTID tro på hvad din søn siger - det er vigtigt - men når det så er sagt, så er det jo ikke forbudt at tale videre med ham. Du skal helt derind hvor du kan føle at det er sandheden og ikke bare "hans opfattelse". Børn kan jo også godt tage fejl ;-) - og så må du agere derefter.
Hvis de andre forældre ikke "retter" sig hurtigt, så synes jeg, du skal insistere på at få skolen til at holde et "mæglingsmøde" for jer alle sammen - måske først de voksne og derefter børnene. Kan det ikke lade sig gøre på en tilfredsstillende måde, så flyt drengen - og lad der ikke flere år før det kommer så vidt. Han kommer til at lide under det hele skoletiden, hvis han har fået et eller andet "bølle-prædikat" på allerede som 8-årig. Min søn blev "klassens klovn" og har dybest set ikke fået meget ud af sin skolegang. Hver gang han lovede mig bod og bedring, og forventede ros for sin forbedrede opførsel, så var der ingen i skolen der havde lagt mærke til den, fordi de kun så "klovnen" og så gider man jo heller ikke blive ved. Hvis han opfører sig ordentligt og ingen bemærker ændringerne, så kan det jo være en lettelse at skifte miljø. På en ny skole skal han jo ikke leve op til noget. Her kan han jo være "duks" hvis rollen er ledig ;-)
tilføjet af

samme syn - taget konsekvensen....

hej guller,
dit indlæg giver mig lyst til at skrive lidt om det valg, vi har truffet i min familie.
et valg som er vældigt meget anderledes, men som bestemt handler om nogle af de problemer, du skitserer. skolens manglende evne til at imødekomme behov, børns læring og naturlig socialisering.
vi har valgt at lade vores børn gå i hjemmeskole. kender du fænomenet? for os og en del andre danskere er det en skøn livsstil, der forener lysten til at være sammen som familie, i det daglige, med behovet for at lade kompetenceudvikling og læring være personlige processer.
Kig ind på www.hjemmeundervisning.dk - du er velkommen!
tilføjet af

Okay

Det lyder spændende, den vil jeg kigge på -
Hvad så med legekammerater, er det ikke lidt småt med det, eller ?
;0
guller
tilføjet af

næh

hej guller!
ja kig endelig!
næh, legekammerater er det ikke småt med :-) vi er dels så heldige selv at have fem børn, tæt i alder, og dels et nabolag med mange jævnaldrende. så er der familiemedlemmerne, tidligere skolekammerater og dem fra fritidsaktiviteterne. og bedst af det hele, så har vores børn overskud til at lege og socialisere, fordi de ikke er trætte og uoplagte. de kan jo sove, til de vågner om morgenen ;-)
tilføjet af

Tak til alle der er kommet

med hjælp i denne debat.
Jeg har tæt kontakt til klasselæreren og hun kan se at min søn virkelig tager sig sammen. Nu skal jeg kæmpe sammen med min søn så hans ry kan blive godt igen.
Klasselærer er er godt klar over at forældrerne "fejer for deres egen dør" og det vil hun hjælpe med at rette op på sammen med mig.
Det eneste jeg er bange for er at det skal følge ham resten af skole tiden, jeg har nu givet det en chance uden psykolog - og hvis der kommer flere problemer i løbet af 3 måneder vil vi sammen indkalde de forældre det handler om til et møde på skolen - hvis dette overhovedet ikke hjælper, flytter jeg ham.
Tusinde tak - man kan godt blive frustreret når alt bare plejer at køre på skinner :o)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.