41tilføjet af

Min kones firmafest

Hej alle.
Min samlever gennem fire år er en rigtig flirter. Det har jeg lært at leve med. Det er en del af hendes natur, og ok med det.
Men, men. Sin første mand har hun været utro mange gange uden hans vidende, har hun fortalt. Også i starten under deres voldsomme forelskelse. Bl.a. har hun haft kønssygdomme ud af sine affærer.
Da jeg faldt pladask for hende var hun stadig gift. Jeg skældte ud på mig selv en hel uge, over at jeg ikke kunne holde mig fra hende. Men hun var bare min drømmekvinde, og jeg tog konsekvensen.
Under og efter en firmafest for to måneder siden (hun arbejder i et stort revisionsfirma)har hun med hendes egne ord haft "mere end en flirt kørende" med en kollega fra ledelsen, og hvor hun først kom hjem kl. halv seks om morgenen. Hun indrømmede først, da jeg konfronterede hende med min viden. Der har ifølge hende ikke været tale om sex og kys.
Hun rejser meget med sit job - også ind imellem med sin lederkollega. Og jeg er blevet utryg. Det sidste jeg vil er at begrænse hende. Jeg nægter at kontrollere og udfritte, selv om jeg inderst inde har lyst til det.
Men utryghed duer jo ikke i et forhold, der ellers er perfekt og bygger på nærhed og respekt.
Er der nogle, som har nogle gode råd eller meninger, som kan hjælpe mig videre.
Anders
tilføjet af

det kunne lyde som om din kone...

har MEGET sværet ved at holde sig i skindet, og modstå evt. fristelser. det lyder sådan når hun ikke engang kan styre sig når hun er nyforelsket, som hun har fortalt om sin første mand, det er jo ellers i denne fase, at man KUN har øje for den anden.
Jeg tror helt ærligt at du er nødt til at gøre op med dig selv hvad DU vil være med til og hvad du kan HOLDE til følelsesmæssigt.
Jeg kunne ikke selv have sådan en partner - for jeg tror ikke hun nogensinde ændrer sig.
og jeg tror hun laver mere end at flirte- det lyder sådan.
Du må gøre op med dig selv om du kan leve med en kone der er utro, og ikke har nok i dig.
ellers må du gå fra hende - jeg tror ikke der er nogen mellemvej.
Du kan selvfølelig tale med hende, og fortælle hende hvor dine grænser går - men jeg tror hun vil fylde dig en "kærlig løgn" på ærmet og gøre som det passer hende når hun er ude af syne for dig.
det er desværre min mening....
jeg håber det allerbedste for dig på din vej i livet.
tilføjet af

Hvorfor er du utryg?

- gør hun noget hun ikke har gjort tidligere?
- Hendes utroskab, kan du sikkert ikke gøre noget ved, før det regulerer sig med alderen, men kan du ikke appelere til hendes selvrespekt og forklare hende det er nedværdigende at ligge i med cheferne? Det har det jo også med at gøre ens arbejdsliv lidt usikkert.
- Det kan så undre mig, at hun kommer og fortæller dig den slags. Hvad er din andel i det spil i kører?
tilføjet af

Ikke haft sex med andre

Hej Dulkis!
Tak for dit svar. Hun er selv i ledelsen af firmaet, så på den måde er det ligeværdigt. I øvrigt har hun ikke ligget i med ham. Det vælger jeg at tro på.
Utryg? Jo, jeg tror ikke på den med: "en gang utro altid utro". Jeg er overbevist om, at hun ikke har haft sex med andre i samlivet med mig. For jeg er manden i hendes liv.
Men utrygheden er kommet ind, fordi jeg efter den episode har mistet lidt af min tillid til hende. Og at hun ind imellem rejser med ham til møder i udlandet.
Alt det, hun har fortalt om sit utroskab, skete i de første berusende måneder, hvor himlen åbnede sig for os, og vi fortalte hinanden vores inderste hemmeligheder. Men de vender jo tilbage som en boomerang nu.
Men mange tak for dit seriøse svar. Jeg forstår godt, hvor du vil hen med spillet. Jeg er selv meget opmærksom på spil mellem mennesker. Men lige her er der intet spil. Jeg er et meget straight menneske.
VH Boxer
tilføjet af

hvad har du oplevet

Hvorfor spørger du om, hvilke råd jeg vil have? Dit råd er vel ligeså godt som alle andres.
Du har sikkert din grund til at svare mig, som du gør. Nej, jeg tror ikke hun boller udenom. Verden er mere nuanceret, end det du lige skriver i dit korte indlæg, tror jeg. Og min kone er ikke et svin. Hun er et dejligt menneske på alle områder. Ellers havde jeg jo ikke valgt hende.
Hvad har du oplevet, siden du kan komme med dit indlæg? Hvordan er du blevet så såret?
Anders
tilføjet af

Find dig en elskerinde

Så kan den billige luder få lov til at smage lidt af sin egen medicin.
tilføjet af

du har ret

Du har fuldstændig ret, Enya, når du skriver, at jeg er nødt til at gøre op med mig selv, hvad jeg vil være med til.
Endnu har hun ikke overtrådt det, jeg vil være med til. Den dag hun gør det, træder jeg edder huggme også i karakter. Det kan jeg love dig for.
Problemet er, at det her ligger i en gråzone. Ok, jeg ved, hvad hun har gjort tidligere. Skal det komme hende til onde nu, eller hvad man kalder det.
Jeg har talt indgående med hende om alle mine følelser. Hvor mine grænser er. Hvad jeg vil være med til, og ikke vil være med til. Men utrygheden er kommet ind i mit liv, siden den aften for to måneder siden. Og den har jeg sgu svært ved at håndtere.
Og nej, spørgsmålet er ikke om jeg vil leve med en kone, der er utro. For det har hun jo ikke været. Spørgsmålet er, om jeg vil leve med min utryghed. Yes, der er en pointe.
Tak for dit indlæg, som jeg synes er hammer godt.
Varme hilsner
Anders
tilføjet af

Mand,vågn dog op.

Ikke sex med andre,skriver du.Hvor ved du det fra,og hvad for dig til at tro hun ikke har det.Efter alt det du skriver om hende,er hun en rigtig billig so,som ikke er værd at røre ved.Hvis du stolede på hende,ville du ikke spekulere så meget på om hun skulle bolle uden om.Lad hende endelig bolle med andre,for en skønne dag vågner du op og finder ud af du tog fejl af hende.Kom ud af det forhold mens du endnu har din stolthed i behold.
Nej,du er hel blind af kærlighed til hende,og kan ikke finde ud af hvad du vil.
tilføjet af

det har jeg ikke lyst til

Hej Oraklet.
Nej, det har jeg sgu ikke lyst til. Det er jo hende, jeg vil ha. Og det jeg vil ha, går jeg efter.
Og hun er sgu ingen billig luder. Hvad fanden er det for en måde at udtrykke sig på?
Venlig hilsen
Anders
tilføjet af

Vær ikke bange.

Vær ikke bange. Din kone er sikkert god nok. Jeg er selv lidt af en flirter. Der er mange mænd der falder for mig. Det er bare for sjov, og jeg har det godt med det. Men der er aldrig noget seksuelt. Og jeg kunne ikke drømme om at være min kæreste utro.
Alt godt i livet til dig og din søde kone.
Venlig hilsen Manse
tilføjet af

Lyder ikke for godt.

Undskyld mig, men hvis din drømmekvinde siger at hun har haft "mere end en flirt kørende" med en anden mand, hvor hun først kom hjem kl. 5.30 om morgenen, så skal man da være mere end stornaiv for, ikke at forstå hun har været dig utro. Nu ved jeg ikke om det er kotume i jeres forhold at være væk om natten, så måske tager jeg fejl. Men en anden mulighed er at hun siger dette for at få dig til at vågne op? Og redde hende fra at falde i "utroskabsfælden", har du tænkt over det??
Hvis du vælger en tiltrækkende kvinde, som mange mænd tænder på, så ved du jo også at hun vil blive fristet mere end en grim kvinde uden særlig megen udstråling. Men du gik selv efter det ydre, så du har altså selv valgt dit martyrium. Ovenikøbet er hun en flirt - og med kønssygdomme i bagagen. Nej det lyder sgutte altfor godt. Min intuition siger mig, at du bliver holdt for nar. Altså med mindre du synes, det er godt nok at dele din drømmepige med andre...
Men hvis hun gir dig så meget, så skulle du måske også unde hende et sidespring engang imellem, for måske gir du hende ikke det tilsvarende.
Utrygheden må du lære at leve med, for den vil ikke ændre sig ligegyldigt hvor meget hun forsikrer dig om at hun kun flirter. Du har ikke den tætte og intense forbindelse med din kæreste lige nu, siden du tvivler. Bare mit gæt. Det svinger jo også , så man kan i perioder komme ud for fristelse der pludselig indvolverer en mere end man egentlig ville(hvor forholder kører lidt i selvsving..og her kan kvinder godt føle sig uelsket, også selvom manden siger han elsker en højt!).
Jeg går selv og bakser med noget sådant pt. Men jeg ligner nok ikke din kvinde mht. at flirte - det har aldrig sagt mig noget, har altid følt det er plat. Men din drømmekvinde flirter, og det har du altid vidst, så du har begivet dig ud på dybt vand. Hå¨ber du er en god svømmer....
På en skal fra 1 til 10 giver jeg sandsynligheden for at hun er dig utro et 9-tal. Sådan læser jeg det.
Prøv at vågne op, det værste er at gå rundt i en illussion om egen enestående betydning for den man elsker. Er man gift med en flirt, kender man på forhånd betingelserne, og de er at man må dele vedkommende med andre!
tilføjet af

Tal med hende om det.

- Hvis der er en ting i den her verden jeg ikke tror på, så er det "en gang utro - altid utro" - for jeg er selv et levende bevis på det modsatte, men fordi jeg ikke var min sidste mand utro betyder det ikke den første fortjente det. Jeg besluttede bare at det ikke længere var en facet jeg ville have i min tilværelse. Om den slags beslutninger er alders, eller man skulle måske sige modenhedsbetinget, er der vel en del ting, der kunne tyde på. Jeg ville i hvert fald ikke have den løgn, der uværligt følger med.
- At han så påstod, at såfremt jeg forbrød mig mod den aftale (troskab var et must for ham, hvilket han meldte klart ud fra begyndelsen) vil jeg ryge på porten hurtige end jeg kunne sige mit efternavn, det havde sådan set ikke den store indflydelse. Det var jeg nærmest fuldstændig upåvirket af, for jeg var jo ikke selv der, hvor det var aktuelt. Havde jeg været ham utro, havde jeg selv forladt ham. Så simpelt var det for mig.
- Så jeg tror du gør ret i at hoppe kontrollen over osv (det er et forfærdeligt sted at være) Som du ellers beskriver Jeres forhold, så er mig bedste råd "tal med hende om det".
- Forklar hende at du pludselig er blevet utryg og du gerne vil af med utrygheden, om I ikke kan gøre nogle ting sammen, så du får hende rigtig ind under huden igen.
- Jeg håber virkelig det lykkes for dig, for det lyder som et rigtigt forhold du har der.
- Mange aftensmil, med SOLskin

/Dulkis
tilføjet af

Imponerende !!

- DU er da godt nok noget af et "Orakel".
- Er det da virkelig så slemt, at andre har noget der er godt?
tilføjet af

Protest!!

- I min verden er man ikke utro fordi man er en flirt.
- Flirt gør dagen lys og arbejde morsomt, men det har INTET med utroskab at gøre. De dybe samtaler og den store "forståelse" er langt farligere.
tilføjet af

igen

enig med Dulkis!
En, der er utro eller evt. er ude på utroskab flirter slet ikke 'offentligt' for ikke at påkalde sig opmærksomhed. Flirt er leg og livsglæde og overskud. Utroskab er en ren underskudsforretning!
- Det er svært ikke at dømme mennesker på deres faktiske gerninger i fortiden; - men her er der jo (forhåbentlig) netop tale om fortid. Folk kan ændre sig, - især hvis man føler sig elsket!
tilføjet af

Du misforstår totalt.

Måske forklarer jeg mig dårligt. Men de kolleger og venner jeg kender, der er meget flirtene er alle søgende efter bekræftelsen udenfor dem selv. Deres evige flirten med det andet køn, virker anstrengende, som hviler de ikke i deres eget forhold. Flirtende mænd har jeg altid fundet klamme og kvinderne overfladiske. Ligesom jeg elsker at være kvinde (takker min Gud for jeg ikke er en mand, det må virkelig være svært!) så nyder jeg også at kunne glemme mit køn. Bare engang imellem..
Du skrev bare at din kæreste var ret flirtende, deraf min feeling at hun nok var dig utro den nat - også måske har været det mere end den ene gang. Din utryghed kunne tyde på de selv godt ved det, men helst ikke vil vide det alligevel. For så var du jo gået til hende mere konsekvent og kunne after ret kort tid have fundet frem til hvad der er løgn eller sandhed.

Og så tror jeg tror den flirtende personlighed har et polygamt gen, som udleves i flirten. Men netop p.g.a. flirtens udadvendte karakter, skaber det altså langt flere situationer, der hurtigt kan udvikle sig til utroskab.
Iøvrigt synes jeg det er hammeranstrengende med flirten i situationer, hvor man bare har lyst til at tænke på noget andet. Man kan som kvinde ikke gå ind i en grønthandler med indvandrere, uden at blive udsat for deres forsøg på at flirte. Nogle elsker det andre er helst fri, men min erfaring er altså at de flirtende er de mest utro. Sådan er det i min omgangskreds. Men måske noget andet i din?
tilføjet af

OG så kender jeg

op til flere forhold, der netop startede som en uskyldig flirt. Også et tilfælde af flirt på en alm. togrejse...der var ikke noget med "den dybere samtale" men en flirt, der så udviklede sig til et sidespring, med hvad deraf fulgte af en meningsløs skilsmisse mellem to der elskede hinanden. Ikke særlig smart.
tilføjet af

prøv at vend den

hvis en veninde kom og sagde sådan til dig,
hvordan ville du sige og hvordan ville du råde hende ?
Svaret er i dig selv.
God vind
hilsen Henrik
tilføjet af

Der er noget, jeg ikke forstår Boxer.

Din kone siger, hun hverken har bollet med nogen, eller kysset med nogen, hvilket jo er fint nok.
Men samtidig siger hun, at hun har lavet mere end at flirte, og den udtalelse fatter jeg ikke et klap af.
Hvad er det, hun reelt har lavet.
tilføjet af

Man kan altså godt......

komme hjem efter en sjov aften kl 5.30 om morgenen og have haft kanonmorsomt, uden man har brugt tiden på at elske med en anden mand!
Det oplevede jeg da til en firmafest, da jeg var gift, bevares....min eksmand nåede og ringe til mig, da jeg sad i taxaen på vej hjem, for at høre hvad der blev af mig. Det var BRAND irriterende at blive beskyldt for både det ene og andet, når man virkelig var uskyldig.
Lad så fortiden ligge og lad hende være når hun er ude med sit firma. Herregud lad hende flirte. Du er bundløst jaloux og kvæler hendes kærlighed på den måde!
Stol på dig selv, du er sikkert en dejlig mand, derfor kan man vel godt have lov at more sig, hver for sig!
Løvemor
tilføjet af

Accepter eller forsvind...

..., der er ikke andet at gøre. Du kan jo ikke leve i usikkerhed og jalousi hele dit liv, så eneten accepterer du, at hun sansynligvis vil være dig utro på et eller andet tidspunkt eller også går du fra hende.
Du kan glemme alt om, at lave om på det, og endnu mindre, at hun skulle være ærlig omkring det.
Det vlle jo i så fald betyde, at hun mister dig, og hvis hun ikke vil det, vil det da være for dumt, at fortælle dig om det.
tilføjet af

Tag de lyserøde briller af, mand !

HVAD er årsagen til, at du NÆGTER at se i øjnene, at hun så åbenlyst for os andre er dig UTRO❓Ved jo godt at dit indre billede af hende så krakkelerer og at jeres "væren hinanden bedste i livet" ikke længere holder, men lad dog være med at være så naiv. Har også haft en mand, som konstant bedyrede, at jeg var "kvinden i hans liv og hans livs største kærlighed" og alligevel var han mig utro op til flere gange. Vågn nu op, søde, inden de får dit livs største røvtur.
tilføjet af

Kæl og kys på halsen

Hej alle og tak for jeres mange gode svar. Jeg vil prøve at sammenfatte.
Nej, jeg tror faktisk ikke, at min kone har haft direkte sex med andre og på DEN måde været utro. Det er mere hendes flirte-mønster, jeg er træt af, og som gør mig utryg og sender mig ud i vadestedet til at skippe forholdet.
Én spørger, hvad der egentligt skete den aften/nat til firmafesten. Først havde hun en flere timer lang fortrolig og dyb samtale med kiggen dybt i øjnene til selve festen med sin nye lederkollega. Bagefter to timers uafbrudt omslynget tæt dans på dansegulvet ude i byen, med kæl og små kys på halsen og kiggen dybt i øjnene. Det er altså over min grænse.
For nogle uger siden var vi til en familiefest sammen. Og hendes mønster her beskriver fint, hvad jeg har oplevet mange gange tidligere: Vi kommer sammen til festen. Jeg er glad og tryg og snakkende. Hun spotter en sød mand, og i løbet af en time eller to flagrer han om hende som en flue om et stykke sukker, alt imens jeg kan se hendes stjålne lange øjekast og smil, når de ikke lige snakker sammen. Hun bevæger sig meget rundt blandt andre og snakker, men har hele tiden tjek på, hvor han er. Men er dog også sød og imødekommende overfor mig, når vi er sammen.
Nu er det ikke sådan, at jeg kontrolerer hende hele aftenen. Overhovedet ikke. Faktisk er jeg langsomt ved at vænne mig til det, men alligevel giver det et stik i hjertet hver gang. Og jeg er altså ikke den, der sidder med våde hundeøjne og spiller offer. Jeg roterer og snakker med alle, griner og morer mig. Men ind imellem ja, så ser jeg spillet hun har gang i, og det er ikke sjovt.
Jeg har snakket med hende om det. Hvordan jeg har det. Alligevel fortsætter hun omend med formindsket styrke og lidt mere i skjul næste gang.
Jeg ved, jeg ikke kan og skal lave hende om. Hvis nogen skal lave om på noget er det mig. Inde i mig selv. Hvad er det, der gør mig så ked af det, så utryg. Hvorfor føler jeg mig truet. Jeg har ellers ikke noget dårligt selvværd.
Jeg ved faktisk godt, som nogen skriver, at det er accepter eller forsvind. Men lige nu er jeg altså først lige i vadestedet.
Og så kan I nok så mange gange sige, at jeg er en jaloux stodder, at jeg kvæler kærligheden, osv. Men jeg har aldrig tidligere haft de følelser. Altid følt mig fuld af selvværd. Jeg ved at jeg tiltrækker mange kvinder ganske som min kone tiltrækker mange mænd. Jeg har bare ikke behov for al den rå-flirten, når jeg har hende, jeg vil ha. Men det kan jeg jo ikke overføre på hende.
Venlig hilsen
Boxer
tilføjet af

Altså...

Altså - du føler dig truet, fordi du er truet... man kan da også tilpasse sig så meget, at det kommer til at fremstå naivt.
Naturligvis tager det lidt tid at indse det, men gør dig selv den tjeneste at forberede dig på et brud, det gør ondt den ene gang, det andet vil gøre ondt hver eneste gang i er i et lokale, hvor der er søde og tiltrækkende mænd, eller hver gang din kæreste skal ud for sig selv.
Hvis du var typen, der kunne affinde sig med det, var det såmænd helt okay, men det er du jo ikke. og det skal du vel ikke lave om på, hvis det ikke er den slags forhold du ønsker.
tilføjet af

Lige i solar plexus

Kære Jennifer N.!
Hold k... hvor du dog rammer lige i solar plexus. Skide godt. Men jeg er ikke tilpasseren. Har taget det her spørgsmål op flere gange. Afstukket mine grænser. Jeg mener heller ikke, jeg er naiv. Men jeg er midt i en tvivlende beslutningsfase, og derfor skriver jeg ind. Fedt at få sat ord på. Fedt at få ord fra velmenende mennesker, som dig, der kort og klart kan stille problemstillingen op. Skåret ud i pap.
Ja, det jeg gør lige nu er nok at forberede et brud. Mest fordi jeg ikke kan ændre hende. Og dels fordi jeg ikke kan leve med det selv.
Mine tvivl går nok mest på, om det er mig der overreagerer og dermed smider et på alle andre områder godt forhold ud med opvaskevandet. På den anden side har vi snakket om det her så mange gange, at der ligesom ikke er mere at vende og dreje.
Virkelig stof til eftertanke, du giver mig.
Stor hilsen
Anders
tilføjet af

Modspillet mangler måske...

Jeg tror ikke, at du overreagerer, men jeg tror, at du gerne vil se det sådan. Det vil være det nemmeste, og det der gør mindst ondt.
Når du skriver, at hun er din "Drømmekvinde", så er jo kun delvist sandt. Hendes flirtende personlighed vil du jo gerne være foruden, når den altså ikke er rettet mod dig selv.
Jalousi er en del af parforholdet, de der påstår ikke at kende til følelsen, har aldrig elsket, men der er forskel på, om jalousien er berettiget eller kun en følelse.
Naturligvis skal du ikke gå og være konstant nervøs for, om hun har tænkt at være dig utro, men jeg tænker på, om du nogensinde har givet igen på samme måde, og om det i så fald har virket...
Jeg har en mistanke om, at hun simpelthen føler sig alt for sikker på dig, nogle mennesker skal ha` modspil, før de mærker, hvad den anden betyder for dem.
tilføjet af

Måske.

Har han oplevet det samme som så mange andre........... indbefattet din kone's første mand !......... vågn da op af din naivitet, eller erkend at du bare er et pjok !.
tilføjet af

atter noget jeg kan bruge

Hej igen Jennifer N.
Atter noget, jeg kan bruge. Du er faktisk god. Den er købt! Jeg vil fra nu af lægge alle hensyn til hende på hylden og selv udnytte min evne til at få noget ud af livet.
Jeg vil vende al opmærksomhed fra det, hun har gang i, til det, der er godt for mig. Jeg vil selv åbne op for spil og kontakter med kvinder, som gør mig glad og styrker mig. Og jeg er god til det. Det ved jeg fra dengang, jeg var alene.
Tak Jennifer N. Du har vendt tingene på hovedet for mig. Du er en skat. Ved du hvad? Jeg gi'r en drink en dag. Skal vi sige i på lørdag kl. 20 hos mig.
Spøg til side. Jeg kan bare mærke, at du har givet mig det skub, der skal til.
Anders
tilføjet af

til lykke

du indfører altså den totale egoisme på bekostning af (den gensidige) kærlighed! Det skal nu nok få glæde af. Det er jo meningen med livet!
tilføjet af

Det er da bare

den gamle sang om at "krage søger mage". Falder man for en så overfladisk kvinde, er det nok fordi man selv er overfladisk.
Iøvrigt er min erfaring, at de kvinder der flirter meget som unge, og er dybt afhængige af mænds interesse er de samme som hurtigt ældes og ender som sminkede lig ingen - ikke engang deres oprindeligt så kærlige ægtemand - gider interessere sig for.
tilføjet af

Hej Boxer

Hold da op hvor din beskrivelse, på alle måder, ligner min, også det med hvordan hun hele tiden har tjek på hvor han/andre og jeg er. Min er meget kvik, og jeg opfatter det som en slaks mental erotik, hvor overtonerne er en spec. form for psykisk årvågenhed. At
lægge mærke til alle detaljer mobiliserer alle mine sanser.
Jeg vil også gi stor respekt til Jennifer N for hendes kommentarer og vid, og jeg synes du, Boxer udstråer stor modenhed.
Jeg er selv i gang med at stoppe/vende mine negative tanker om det og se det positive ved
at leve og få muligheden for at lære og give slip (give frihed) til det jeg har kært og elsker. Jeg vil heller ikke lade mig slå ud, men arbejde med mit selvværd og se på hvad jeg kan li her i livet. Men det betyder ikke at jeg nu pludselig ikke elsker min kone, hun er et vidunderligt menneske, hun er på sin vej her i livet og det gør jeg alt for at respektere. Ingen er perfekte, for så var der jo ingen grund til at være her. Vi er har for at lære os selv at kende, og det gør vi bedst med dybe relationer til ander mennesker, som kommer os ved. Din kommunikation med hende om hvad du gør synes jeg er vigtig for dig selv og for hende. Vil du, har du ikke kræfter til forholdet mere, så gå i krig mod hende og prøv at lave hende om gennem pression og kontrol, men vil du vinde hende som menneske, så prøv at åbne op for kommunikationen og i er mere ligeværdige.Har hun måske et el. andet at læder der?
Nå, det blev vist lidt langt, så vær positiv, vær god ved dig selv og dine medmennesker. Det tror jeg egentlig også du er. K.H.
tilføjet af

stop lige en halv

skal det så nu betyde, at du vil til at køre det samme spil, som din kone gør mod dig.. så skal det nok blive rigtigt hyggeligt, men på den anden side, så kan du jo se, hvordan hun har det med, at du flirter... har hun det godt med det, så kan jeg tvivle på, om hun holder nok af dig...!
Jeg synes bestemt ikke, at din kone respekterer dig - hun opfører sig fuldstændigt respektløs.
Hvis min kæreste flirtede så åbenlyst, så var han blevet smidt ud med 100 km i timen..
For mig at se er man ikke først utro, når man har været i seng med en anden...Tæt dans og kys på halsen er også utroskab.
tilføjet af

øøøj

Jeg bliver sku helt opstemt af det her!
Må jeg ikke få hendes nummer! Hende ville jeg gerne knebbe!
tilføjet af

kender det alt for godt

jeg føler med dig din grænse ligner min og ja når et andet menneske træder over ens grænse så gør det ondt det skal det da gøre ellers elsker man jo ikke den man har...
jeg har selv svært ved at følge flirten da jeg ikke selv praktisere den jeg har hvad jeg vil ha okay han er så desværre ligesom din kone og ja dælme er det svært at acceptere men kærligheden den drilske ting den overskygger bare det hele gør den
held og lykke på din vej
tilføjet af

Enig

Enig i mange af synspunkterne der har været, og jeg vil gerne give mit med..
Rent faktisk er din kone dig utro, i mine øjne. Mentalt og åndeligt utro.
Den spændning som der i ethvert sundt forhold burde kunne leve imellem 2 mennesker
det vælger hun at opsøge andre mænd for at udfolde hos. Det er utroskab, no doubt.
Der kan ikke ændres ved handlingen blot ved at sætte andre ord på, og så forestille
sig at det er fint, at man ska give plads og ikke være mistroisk. Det bare at platte
sigselv, og at gå på kompromis med sine følelser. Spørg ethvert velfungerende par i
jeres vennekreds, om deres koner/kærester flirter så heftigt.. du får med garanti det
samme at vide som her. Den slags er på ingen måde iorden, om i så er 15år eller 45..
Spændingen ved flirten er jo en energi i sigselv, som man trods det at man blot flirter
meget blødt, kan mærke på sigselv.. der er ikke den store forskel os alle imellem på
den led.. Flirten er spændende fordi det er fremmet og nyt og ja, spændende.
Men hvis i har bare en lille smule respekt for jeres forhold, så burde i gribe ind i
jer selv, og finde den spænding i hinanden.
Nu ender dine indlæg med at du tager bolden op og overvejer at flirte selv.. tjo.. måske
men ska man bare vende den anden kind til i kærligheden❓skal man blot bruge samme våben?
Skal man gøre det til en kamp om hvem der siger stop først, og du eller din kæreste
bryder sammen og bliver ulykkelig for alvor ?
Det tror jeg ikke.. klart at du kan begynde at flirte lidt, måske blot for at se om der
kommer en reaktion fra hende, men det at du gør det vil i sidste instans give hende fuldt
alibi for at fortsætte. Første gang du siger stop for alvor, har hun i ærmet at, "det gør
du jo selv"
Men det er jo fristende at prøve samme middel, og hvis hun blev rigtig ked af det, ville
jeg sige at hun blot for en enkelt gang fik smagt, hvad hun åbentbart har serveret for dig
ofte.. ikk ?
Jealousi er en indre ting.. en ligitim følelse, men dog irrationel og ødelæggende for et
forhold, det blir man nødt til at gøre klart sigselv. Enten så siger du stop her og nu
eller også så lader du den, begrundede/som ubegrundede jealousi æde dig op langsomt.
Prøv næste gang at hun opfører sig på den måde at gribe ind for alvor. Sæt dig i respekt,
gå direkte hen til hende og den mand hun flirter med, stik evt stodderen én på lampen og
træk så lillemor ud til en taxa/bilen, og forklar hende én gang for alle at nu er det slut
med julelegene.
Du har ladet hende træde dig over tærene, i sjælelig forstand, alt for længe.
Sæt hende på plads, og vær klar til at tage konsekvensen at bryde med hende på stedet
hvis ikke hun reagerer på din helt klare ulykkelighed over hendes opsøgen af andre
mænd, når det er det hun har dig til. For hvis ikke hun reagerer ved at sætte dig højest
i dette meget vigtige øjeblik imellem to mennesker, så har du svaret. så det ud til højre.
Nej jeg skal ikke opfordre dig til vold overfor en måske intetvidende mand der danser
eller småkysser med din kone/kæreste, men det kan godt være at hun prøver grænser ved
at se om du har tænkt dig at lade hende fortsætte eller gribe ind.
Lader du hende fortsætte, så afgiver du territorial plads til en anden han, og det kan
i sigselv være et stiltiende signal til hende om at hun kan lade den anden fortsætte,
hun vil i øjeblikket det sker, se på dig som ham der ikke kræver sin ret til hende 100%.
Forstår du hvor jeg vil hen ?.. du kan med stor fordel vælge at se på situationen under
ren dyrisk lup. Du lader en anden han indtage dit territorie.
Mand dig op. nu.
Pas på med at være fysisk truende overfor hende, det vil blot vende sig mod dig.
Men sæt hende gerne på plads mentalt. I første omgang skal du dog hævde dig overfor
den han der, direkte eller uagtet er kommet for langt ind på dit revir.
Giv hende en direkte reaktion, så ka det være hun retter spændingen mod dig

Mvh
Omnius
tilføjet af

du må vælge

Hej Boxer
Jeg har ondt af dig,for jeg ved hvordan det føles.Jeg har været gift med en flot flirtende mand, som endte med skilsmisse, på grund af utroskab. Gift anden gang, han flirtede ikke, men var alligevel utro mange gange.Vi blev skilt, men fandt sammen igen, og har nu været gift i 35 år, så det kan lade sig gøre, men men der er mange smerter og bekymringer forbundet med et forhold der er sådan.Mit råd til dig overvej NU om du kan klare alle de problemer i mange år, eller stop nu, kan kærligheden bære alle de utrykke dage og timer der vil komme. De bedste Hilsner Irene
tilføjet af

Ikke så tosset et indlæg her

fra Omnius. Jeg tror nemlig også der ligger en primatstyring under det hele, med f.eks. kvinders trang til at være deres mand utro. Jeg kender situationen her lidt fra mig selv - selvom jeg ikke er den flirtende type, så er jeg når det kommer til stykket ikke bedre selv, da jeg i perioder er modtagelig for mænnd flirt med mig. Tænker jeg tilbage, så sker det altid når jeg ikke har følt mig tilfredsstillet rigtigt, eller bare elsket 100%. Der ern måske et og andet jeg er sur over, har ikke fået den opmærksomhed som jeg føler jeg har "krav" på. Igen er det dette med at kvinden måske ønsker manden skal tage forholdet (territoriet) på sig 100% og ikke lade andre hanner komme ind. Jeg tror Omnius har helt ret her. F.eks. kan jeg godt lide at blive bekræftet af andre mænd, hvis min mand ikke træder i karakter og åbenlyst viser for omverdenen jeg er hans - altså han skal i sin attityde sige "du er min"! Gør han det, så har han intet at frygte, og kvinden vil som en mis spinde igen for HAM! Han skal ikke gå ud at jagte andre hunner - det hjælper i det mindste ikke på mig. Mænd der ser pornofilm (min mand gider heldigvis ikke - gjorde han det var jeg forlængst dumpet i utroskabsfælden) må også være klar over at kvinden oplever han er på jagt efter noget UDENFOR deres forhold ( deres territorium - for at blive i perimatsproget) han er uopmærksom på hende, og tillader sig måske ovenikøbet at sammenligne hende med andre kvinder. Dette er i vort moderne samfund - hvor kvinder selv er opsøgende seksuelt - det samme som at miste grebet om hende. Med mindre begge synes det er sjovt...
Men alt i alt så er mandens opmærksomhed på andre kvinder, det samme som uopmærksomhed på hende, og den frigjorte kvinde vil lige så sikkert som amen i kirken være åben overfor andre mænd når hun ikke er under "belejring" - kald det så bare opsyn ;-)
Intet under at muslimske fundamentalister nægter deres koner at gå ud uden de selv er med - sikke en mistro til egne evner som HAN sådanne mænd må have!!!
Men igen Boxer skal træde i karakter, han skal vise at hans kvinde er hana. Det gøres bedst ved at tilfredsstille hende, skulle jeg hilse os sige. Hun lyder for mig niget utilfredsstillet....det er jo også en udstilling af ham som en ringere han, det hun gør. Det er også ydmygende for Boxer. Men er han selv lige så overfladisk og ikke kan give noget dybde ind i sit fo´rhold til sin kvinde - lkyder som det kun er det ydre han falder for - jamen så kan han jo udskiftes med hvem som helst. Og bliver det nokmogså en dag, hvis han ikke tager sig ordentligt sammen.
Bare mit input her. Min mand fornemmede udemærket en anden mand var ved at indtage hans territorium. Han har taget signalerne til sig - efter jeg har givet ham nogle praj, som om jeg bad ham om at tage styringen nu. Det har mandet ham op, så han er meget mere opmærksom på om jeg bliver tilfredsstillet både fysisk og psykisk - akkurat som i begyndelsen af vores forhold. Falder han af på de igen vil jeg ikke holde mig tilbage for at være ham utro. Hvorfor dog ikke nyde den tilbedelse og den bekræftelse andre hanner kan give en, når end mand har glemt at være HAN.
PS)
Det går også galt hvir hunnen får lov at tage "styringen" helt i hjemmet f.eke.Det skal kvinden nok ikke, for så ender hun som mandens mor, og hun bliver ikke længere så seksuelt pirrende at jagte....
tilføjet af

mand - mand dig op

Hej
Din kvinde kan helt sikkert mærke, at du er blevet utryg, og så er du ikke så spændende mere. Du giver hende alt for lang snor, og du er blevet for svag over for hende. Du bliver nødt til at træde i karakter og vise over for hende, at det er dig, der er hendes mand. Når du gør det, vil hun ikke have grund til at være utro.
Jeg kan ikke se, at det er et problem, at hun flirter meget - bare hun nøjes med at samle appetit ude og så spise hjemme :-))
Det er vel også rart for dig at se, at andre mænd begærer hende og flirter med hende.
Jeg har ingen ide om, hvovidt hun har været dig utro; det ved du sikkert bedst selv inderst inde.
Men; glem det og kom videre. Elsk og begær hende og vis hende, at du er hendes mand på alle måder - så render hun ingen vegne. Det er som regel kun, når man er forsømt på den ene eller anden måde i sit forhold, at man søger udenfor for at få den bekræftelse, man ikke får i forholdet.
tilføjet af

det går aldrig

at finde sammen og få et forhold med en man har været sammen med som er sin partner utro vil aldrig gå hun var sin mand utro sammen med dig hvrodan ville du så kunne tro at hun stopper med det bare fordi hun har startet en forhold med dig . hvordan troer du hendes exmand ville havde hvis han havde opdaget det med dig og hend tænk lidt over det
tilføjet af

Nej hvor spændende

Hvorfor ikke være utro sammen og få jer nogle gode oplevelser.
Se lidt positivt på det, at du har en kone, der er mere frigjort en normen hvad angår
sex.
Det betyder jo ikke at i ikke kan elske hinanden og være fortrolige sammen, så i stedet
for at modarbejde, så medarbejd og få sat nogle spilleregler op som f.eks. prævention, ærlighed o.a.
Få evt. noget fremmed sex begge to sammen med andre.
Alternativet er nok at du må droppe forholdet.
hilsen Mongo
tilføjet af

Min kones firmafest

Der er altid en chance for at det kan slå gnister ved firmafester eller firmajulefrokosterne. Bedst er det jo at stole på sin partner, men i dette tilfælde kan jeg godt se at det kan være svært 😕
tilføjet af

Min kones firmafest

Hvor lyder det dog dejligt med alt det flirt. tak fordi du deler det med os.
Kærlig hilsen Albert Johansen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.