Min søster er en nasserøv.

Hun gider ikke arbejde, er overvægtig i svær grad. Hun orker ikke selv at handle til dagen og vejen, men vil konstant have hjælp til både at handle samt rengøring mv.
Hun hævder hun har en rygskade og derfor ikke kan arbejde. Det er så synd for hende, det hele er noget l...
Det hun orker i dagligdagen er at drikke rødvin, et par flasker, fra tidlig morgen, ryge 40 Mistral smøger og bare sidde at glo tv, evt et ugeblad!
Jeg har støttet og hjulpet igennem et par år, handlet og bragt diverse. Takken har været god mad, som jeg jo faktisk selv har handlet.
Jeg har måttet låne hende penge til hendes luksus vin og smøger, penge som jeg aldrig får tilbage, da kommunens hjælp ikke er stor nok til at dække det forbrug.
Nu er det sådan at kommunen ikke vil give hende flere penge, medmindre hun arbejder for dem. Men det kan hun jo ikke pga. sin ryg og fedme. Kommunen har derfor forlangt hun taber sig i vægt og har sat et program i værk som hun skal følge, ellers ryger støtten. Det mener hun er helt horribelt.
Men hvem skal hjælpe?
Kommunen/staten- mig- eller hende selv.?
Jeg indrømmer blankt at jeg ikke gider eller orker at arbejde røven ud af bukserne, handle og gøre diverse ting for at en overvægtig ugidelig matrone kan sidde og drikke rødvin, spise chips og ryge smøger dagen lang. Kommunen gider heller ikke mere. Gider du?
Måske er jeg helt urimelig? Måske bør jeg skamme mig?

om din søster virkelig er syg og har ondt i ryggen??? Gud bedre at du selv skal blive syg en dag...

hej
Kom til at tænke på at hun jo ikke behøver at spise chips - hvis det er dig der køber ind så kunne du jo købe en gang gulerødder og andet godt og grønt, tilmelde hende de4årstider, der leverer mad lige til døren.
Har hun en rygskade, er det vigtigt at hun (via sin egen læge) bliver tilmeldt et af landets gode rygcentre.
Nyd dagen
Bibi

Igennem 50 år. Vi er født velhavende, hun med en guldske i munden, jeg også bevares, men dog blev der stillet krav til mig. Hun har intet belæg i lægeerklæringer om sin dårlige ryg, blot noget hun siger.
Vi bliver alle syge på et tidspunkt, jeg føler bare ikke at det er min søster der skal være årsag til at jeg bliver syg og udslidt.
Men hvis du melder dig til at overtage hende, er du velkommen. Blot du har et godt helbred og en god økonomi.

Da hun skulle hentes til rygcentret, var hun bedøvende beruset. De nægtede at tage hende med.
Gulerødder mv. ligger urørt og rådner.

at have saadan en doven søster.Overveagten hjaelper jo heller ikke paa hendes ryg.Du gør hende jo nok en saakaldt bjørnetjeneste,ved at vaere hendens "hjemmehjealper" hele tiden.Kan du ikke begynde at veare lidt mere skrap mod hende,f.eks neagte at gaa i byen for hende eller i det mindste sige at hun skal med i supermarkedet.Hvis ikke du snart gør noget grelt vil hun jo blive tykkere og tykkere.Gi hende et ultimatom og forklar hend hvordan tingene haenger sammen.Jeg ønsker dig held og lykke.

Da hun stort set nægter at deltage, forøvrigt lider hun af socialfobi og vil ikke gå på gaden, jeg kan højst køre en tur med hende i bilen hvis hun ved vi ikke skal ud.

Det lyder til at din grænse er nået, så må du handle ud fra det.
Hvad jeg ville gøre i din situation, vil jeg afholde mig fra at svare på, for jeg står ikke i din situation, og kan derfor ikke sætte mig ind i den.
Jeg kunne godt være nøgtern og sige, at hun må sejle i sin egen sø, at hun selv har valgt at forblive i sin elendighed. Men hun er din søster og når du har hjulpet hende så længe, er der sikkert også stærke bånd imellem jer, og så er tingene ikke altid sort og hvidt.

...hvorfor du skrev på den måde til mig i den anden debat. Indelukket vrede over din søsters situation.....
Næææ......om igen Leif.

-P-r-æ-c-i-s det samme tænkte jeg da jeg læste dette (!)
Når det er sagt,må vi jo bøje os i støvet og erkende at vi hér har at gøre med en
vaskeægte ekspert i ryg-sygdomme,ikke sandt?
V.H. Mesha

rigtig god søster.Dette er mit raad til dig : faa en samtale med hendens lege og se hvad legen kan henvise til.Og saa er det ellers igang med noget sund spisning,evnt. et decideret slankekur hvor du køber ind og bestemmer hvad der bliver spist i huset.Hvad med veagt vogterne? selvfølgelig har hun en social fobi hvem ville ikke have det i hendens situation.Derfor maa du vaere lidt haard mod hende og sige rent ud : saa er det nu søster! held og lykke

Jeg må nok indrømme at min grænse er nået, men har det dårligt ved at tage den endelige beslutning. Jeg er ikke forsørger til min søster og kan på det økonomiske plan være ligeglad, på den anden side, er det svært at afskrive sin søster til statshjælp, især når man kender hendes behov. Jeg erkender de behov er uden rimelighed og slet ikke mit ansvar, men hvem tager over, det gør der ingen.
Hvad så? Er det rimeligt for mig? Er det rimeligt for andre borgere/skatteydere? Eller skal vi og mig bare vende ryggen til. Eller er det hendes eget ansvar og liv?
Jeg tænker hun må sejle sin egen sø, jeg kan ikke hjælpe mere, hvis hjælpen ikke modtages konstruktivt. Det bliver den ikke, den modtages med anklager og ynk!

Men jeg bøjer mig gerne for en der anser sig selv som værende ekspert indfor SÅ mange områder og personligheder og altsammen på kun en dag! :o)))
Hilsen kajsa

Desværre, men du blev lidt mundlam et stykke tid. Måske du skulle tygge lidt på situationen, du bør tygge videre og lære at læse fakta!
Jeg er beæret over du kalder mig Leif, det har jeg altid ønsket at blive kaldt.

Sig til hende, at du gerne vil gå med hende ud og handle, men ikke vil gøre det for hende.
Sig også, at du kun går med hende ud og handler, hvis hun går med dig i motionscenteret.
Noget for noget - hele vejen igennem.
Det er ikke din opgave at passe din søster. Hvis hun virkelig er syg, så skulle det være en smal sag at få en lægeerklæring.

dem der er klogere, thi de evner ikke at se deres egne mangler.
V.H. FI.

Men jeg er svag og falder for klynk og kvindetårer. Det er netop det jeg så gerne ville frigøre mig fra med dette debatindlæg. Frigøre mig for et ansvar som ret og rimeligt ikke er mit, men ene og alene en grovæders egoisme og selvklynk!

Så længe du hjælper hende, hænger hun fast. Hun har det jo fint egentligt. Så stop med at hjælpe hende økonomisk. Hunmå kunne få sine penge til at række.
Hvis kommunen stopper pengene, så er hun tvunget til at fortage sig noget. Forhåbentligt noget positivt for hende selv.
Men en ting er sikkert,du kan ikke "rede" hende. Hun må rede sig selv hvis hun vil redes. Det skal være på hendes egne præmisser.
Man kan jo trække en hest til vandet,men ikke tvinge den til at drikke...
Nu siger jeg så ikke du bare skal kappe alle forbíndelser til hende. HJælp hende kun med det allermest nødvendige hvis du skønner det. Rugbrød og leverpostej, hvis hun ikke har mad. Det skulle være kedeligt i længden, nok til at hun bliver motiveret for at finde en løsning selv.
Det var et foreslag, for så længe hun ved at hun får hjælp fra dig også så bliver hun ved.
Vi mennesker er vanedyr og indstillet på at blive hurtigt dovne. Så hvis det går, så er det jo fint og så fortsætter vi i samme hjulspor. Indtil vi er tvunget til andet...

...fejler i hvert fald ikke noget, men en rå bøf er altid svær at tygge sig igennem.
Og så kalder jeg altid mennesker hvad de har fortjent at blive kaldt.

er billigere end rødvin og ødelægger leveren hurtigt. Sørg for masser af tomme kalorier chips, is, junkfood og margarine og salt i rigelige mængder og kaffe for at få blodtrykket helt op og banke. Så går der ikke mange år og du er fri for hende. Men det kan man jo ikke i det virkelige liv. Det er kun i cartoon network at sådan noget virker.
Nej helt ærligt er det jo ikke så nemt med en depressiv person, og du kan ikke gøre mere. Det er kommunen der må gøre noget. Familie er altid mindre gode hjælpere fordi man er for blødsøden. Du kan evt. gøre dine besøg mere sjældne og ikke købe alt det lort til hende. Ingen smøger eller rødvin og hun skal nok selv komme ud af døren for at skaffe det. Men det er svært at være hjerteløs overfor nær familie, så det må være svært at være dig.

Rugbrød og leverposteg, det byder hun dårligt ikke sin hund. Selv den er bedre vandt. Men en ganske god ide. Tak, Når guldskeen er ude af kæften på madammen, så bliver der da nok plads til en leverposteg. Du fik lige flyttet mig op af stolen.
^smil^

Du har gjort mere end nok hvis hun har så ondt i ryggen som hun siger ville det i hvert fald gøre det være og være så overvægtig -tro mig ved det for har selv dårlig ryg jeg er ikke så slank som jeg vil være men jeg er heller ikke fed og lægen fortæller mig tit kost og motion er vigtig - selvom jeg ved alt det og man kan alttså godt få dårlig ryg af og flade den ud hele dagen så synes det er fint med slankeprogram osv og hvis hun har så dårlig ryg må hun jo gennem lægen og få det undersøgt - om ikke andet hvis hun virkelig ikke orker noget så må hun vel selv betale/ søge om en der kan hanlde gøre rent osv ! det kan ikke passe det skal være dig - du har jo selv et liv du vil leve...
Lyder hårdt men nogen gange er det det der skal til

At kalde dig det du har fortjent, det ville være ufint.

blæser,så bøjer træerne sig..
(svensk talemåde)

Jeg er nu ikke søster, men lillebror. Det gør nu ikke forskel, jeg må vist selv tage hånd om det, en fast hånd.
Held og lykke til dig også og endnu tak. Det gav energi.

Er det? bare kynisme og ligegyldighed? Det er det måske, men også lidt umenneskeligt.Los i røven er fint, men jeg vil altid vente og se om det hjalp. måske et svaghedstegn? Eller empati?

Jeg har rimeligt brede skuldre efterhånden.

I overskriften, så det må være det for idag. Det var nu ikke meningen at ramme dig personligt, du mindede mig bare så fandens meget om min søster, men det er du jo ikke.
heldigvis.........

Skamme dig, magen til usolidaritet øv.

Hun må til at stramme op!
drop smøgerne og skru ned på forbruget af rødvin!
man kan jo ikke bare sidde og lave ingen ting hele dagen
jeg kan godt forstå at du ikke gider mere, for der er intet værre end at lave en masse for en der ikke laver noget selv, så måske prøv at sig til hende at du synes at deter lidt for dårligt at du skal lave en masse for hende når du ikke får noget til gengæld.

Du er slet ikke for meget eller urimlig.
Hvis du tager en skridt tilbage og kigger over det fra sidelinjen, så hjælper du hende ikke hvis du betaler for hendes ringe livstil. Husk altid at ingen er vigtigere end dig selv i dit eget liv, ingen hverken din mor, far eller søster.
Og nej du er ikke en horrible person, hun gør det minimale for at få et godt liv. Hun er endt i en rigtig dårlig rytme som er utorlig svær at komme ud fra. Hun kan ikke konfrontere hendes egen liv og derfor "flygter" fra den gennem TV osv.

I sidste ende lad vær med falde i fælden og tro det her handler om hende, det skal det fandeme ikke gør, for dig skal det handle om dig selv. Det her tydeligvis irritere dig og holder dig tilbage med hensyn til livet. Lad hende selv klare sit eget liv.
Undskyldninger er ligesom røvhuller, alle har et, og din søster er fuld klar over det. Dårlig ryg eller ej så forklare det ikke hendes fede røv, kender masser af mennesker med dårlig ryg og andre sygedomme hvilke holder dem fra sport og motion og det er hverken fede eller buttede, eller dovne for den sags skyld.

at hun har et psykisk problem?? Jeg fik ikke læst alle de foregående tråde, men der er jo ingen tvivl om at kvinden ikke har det godt. ej heller har du.. Men ser du, en misbrugende kvinde, om det være sig vin eller mad, kommer ALDRIG i gang med motion førend at hendes psyke har det godt.
Om denne misbrugende adfærd, er kommet af sig selv, eller som en del af det at være født med en guldske i røven! Jeg gætter mig til at du selv har ret godt styr på dit liv og har uddannelse osv??
I al fald, bliver dette hverken løst gennen at slå hånden af hende, kræve motion eller arrbejde, men gennem psykoterapi efter min mening!

Vi er født velhavende, hun med en guldske i munden, jeg også bevares, men dog blev der stillet krav til mig.
Sådan skriver du... Gid vide hvordan det må føles at være født med en guldkse, og ikke blive stillet krav til gennem barndommen? ville du lave noget??? Ville du føle at det "betød" noget, hvis du gjorde en indsats??

- du optager jo pladsen for en der kan give den rigtige hjælp til din søster. Det skal da nok passe hun har ondt i ryggen, men jeg er da ikke i tvivl om, det er psykosomatisk. Din søster lider af en ubehandlet - og langt fra "tilladt" depression.
- Jeg er da ikke i tvivl om, du har gjort, hvad du kunne, men hvilke ulykker er der ikke gennem tiderne lavet af velmenende og dybt uvidende mennesker?
- Se at få nogen på banen, der kan gennemskue, hvad det her handler om.

- Jeg synes ikke, du har gjort det her særlig godt.

det vil sige jeg er selv overvægtig- og har ret svært ved at tabe mig.. kan ikke tage mig sammen og tar jeg mig sammen - ødelægger jeg det ved at når vi skal i byen spiser jeg som før og kommer så ikke i gang igen. men jeg har også dårlig ryg og kommunen siger jeg skal tabe mig for så vil min ryg få det lidt bedre..men det er bare svært at tage sig sammen.. når man står med det hele selv.. har da mand og børn - men da de ikke behøver at tabe sig er det svært at køre kur for sig selv.
ville da gerne have sådan en som dig til at kunne passe mig op og købe ind.. mener også din søster er for doven..jeg er ikke doven og klarer mig selv -gøre rent - passer og henter børn.. men der er da ting jeg ikke kan.. tunge ting osv.
jeg tror måske din søster trænger til et læge besøg sammen med dig.. for hun har måske fået en depration som kræver et læge besøg- også det hun drikker alkohol- hun mister selv værd ved at sidde på sin flade og ikke komme ud iblandt andre og det dulmer hun med alkohol for så har hun det bedre. måske har hun tabt lysten til livet og dermed manglende selvværd og det er det du skal hjælpe hende med, som en god søster du er. hvis hun ikke vil til lægen- så sig at hun kan sejle sin egen sø. for så kan du ikke hjælpe hende.sig hun så kan ringe når hun vil have din hjælp med at bestille tid ved lægen og at du så henter hende og tar med.
vil være synd for hende hvis hun kommer så langt ud at kommunen ikke vil hjælpe hende mere..så hellere hjælpe hende før det sker.. for ellers ender hun på gaden eller måske ved dig. for huslejen skal jo betales.

Din søster er syg - psykisk syg. Og hun trænger til at få en behandling, der giver hende mod på livet igen. Skriver "igen" da jeg regner med hun ikke altid har været sådan (?).
Men gider man ikke andet end drikke rødvin, ryge smøger og se tv, så er man SÅ langt ude at man har behov for professionel hjælp. Forstår ikke at en sagsbehandler i kommunen ikke kan hjælpe hende med rådgivning, så hun kan få livslysten tilbage og tage hånd om sig EGET liv. Hun virker som en person der helt har opgivet at tage hånd om sig selv, men måske har hun aldrig lært det?..hm..hun har sikkert været smaskforkælet som barn (går jeg ud fra) og nu skal du så påtage dig forældrerollen overfor hende.
NEJ,selvfølgelig skal du da ikke det!!!
Det fastholder hende kun i et negativt mønster. Giv hende penge til psykolog i stedet og hold så iøvrigt dit eget personlige liv fri for den forældrerolle overfor din søster som du er blevet påduttet.
Det kan da aldrig blive din opgave at redde din søsters liv!!!
Pas på dig selv...kender et lign.tilfælde hvor en af mine vener hænger påsin ekskæreste, der har opgivet sig selv totalt og givet sin eks. dårlig samvittighed....Puh ha det er en dødssejler simpelthen. Vi er hver især ansvarlige for vores eget liv og for hvordan vi reagerer på livets mange knubs. Men det kan aldrig være hverken venner, familie eller kæresters opgave at redde nogen der ikke VIL reddes.
Man kan give en hjælpende hånd til et menneske der ligger ned og godt vil op - det har jeg selv gjort og synes også det er ens pligt at gøre! Men et menneske der har besluttet sig for at livet kun er noget der skal overståes og man ikke selv skal røre en fingerfor andre eller sig selv, det menneske kan ingen redde...kun en åndelig vejleder kan få vedkommende på andre tanker...hvis overhovedet.
Pas på dig selv!
Pusser :-)

Lad dog kommunen lukke for hjælpen, lad hende løse sine opgaver selv og begynd at grine af hende. Hvis ikke det kan få hende i gang, ja så løser problemet jo sig selv når hun ikke har ædt et par måneder

lad de professionelle tage over

...man kan ikke bruge tvang overfor en som er syg. Og begynde at grine af en som allerede ligger ned, er jeg sikker på, at du heller ikke selv vil bryde dig om.
Et eller andet skal der gøres, men det skal ske på en ordentlig måde.
Når man har socialfobi, så kan man ikke sige til folk, at de skal tage sig sammen. Det er en psykisk lidelse. Og den er helvedes svær at leve med. Specielt fordi mange mennesker ikke kan se det på en og ikke forstår den.
I hele det her, som jeg ser det, og som vedkommende, som har startet debatten også selv er klar over, er at de forsyninger af alkohol og usund mad, som han har kommet med til søsteren, samt at give/låne hende penge, har bidt sig selv i halen.
Nu er tiden kommet til at slå bremserne i, og andre må tage over.
Men når det er ens nærmeste familie, så er tingene ikke så lige til.
Jeg ved godt, at man ikke kan redde den, som ikke reddes vil, men man kan lade personen vide, at man er der, når de på et tidspunkt vil/er parate til at bryde ud af den onde cirkel.

Jo lige netop her er tvang en god ide, for når føst sulten melder sig skal hun sgu nok få lettet røven., og skulle ehun komme til at mangle mad et pr dage, ja så gør det vist ikke så meget, ( efter beskrivelsen at dømme)
Og alle ved jo, at uanset hvilket psykisk problem man har, ja så er det kun en selv der kan gøre noget ved det, det kræver bare den rette motivation.

Men gå på dit lokale lænkeambulatorium og tal med dem, hent en folder, tag den med hjem til din søster.
Læg den foran hende og sig til hende at alle vil meget gerne hjælpe hende, men hun skal selv være med. Det kræver at hun lægger sit liv om, begynder at tage ansvar for det.
Gå derefter fra hende og sig at hun kan ringe til dig, når hun er parat til selv at være med.
Kort, hårdt og godt
Jeg ønsker dig en glædelig jul....
Løvemor

forstand har du ikke noget af.

Kan du se dem alle steder?

men jeg føler med dig, Baskeren...for det er svært at være så omsorgssvigtet, at du ikke kan føle med dem, som ligger ned.

Jeg synes kommunen i første omgang skal sætte ind med noget psykologisk bistand, eller evt. forlange at hun bliver vurderet psykologisk i privat regi.
Umiddelbart ser det jo ud som om hun har nogle misbrugsproblematikker (både alkohol og evt. også mad) og derudover er det da på sin plads at få afgjort om hun evt. lider af depression, angst eller andre former for psykiske ubalancer. Jeg synes nemlig det ligner et klassisk tilfælde af fysisk sygdom som tager så hårdt på vedkommende, at der støder psykiske problemer (og evt. misbrug) til.
Derudover bør kommunen nok bede en speciellæge om at undersøge og vurdere hendes ryg, mhb. på om hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet med den rette træning og støtte. Hvis hun har en reel rygskade som nedsætter hendes erhvervsevne skal hun jo have tilbudt eksempelvis fleksjob eller job på andre skånsomme vilkår (med løntilskud) så hun kan komme ud og være en del af samfundet, i stedet for at blive holdt fast derhjemme. Hvis hun evt. har en depression eller andre psykiske problemer oveni så bliver det ikke bedre af at hun isoleres og holdes "fanget" i sit hjem.
Jeg forstår godt at du er træt af at rende og hjælpe hele tiden når du ikke ser nogen bedring, men jeg tror bare at du skal prøve at se sådan på det, at hun ikke er helt rask. Du tager afstand fra hendes misbrug hvilket jeg godt forstår, men samtidig er det nok vigtigt at du stadig forsøger at bakke hende op menneskeligt, så hun ikke pludselig føler sig helt forladt.

Her hvor du skriver at hun lider af socialfobi, så må jeg indrømme at jeg bliver lidt vred over den tone du omtaler hende i.
Socialfobi er en sygdom, som kan være dybt invaliderende og isolere den der har det fuldstændigt. Hvis du ved at hun lider af det så synes jeg ikke der er nogen grund til at være så bitter på hende. Hun kan ikke gøre for det men hun kan højst sandsynligt heller ikke se at hun slider dig op, og derfor må du sige fra. En af de ting du kunne gøre var jo at kontakte hendes læge eller kommunen og gøre dem opmærksom på, at hun har brug for hjælp. Der findes opsøgende psykoseteams og andre psykiatriske foranstaltninger som kan hjælpe med at få hende i behandling, og det er nok det første der skal til.
Pisk og brok hjælper overhovedet ikke når man har socialfobi. Det er en dyb og invaliderende angstlidelse som kræver psykiatrisk behandling og det er ikke nok at "tage sig sammen".

Når et menneske ender i en tilstand, hvor det ikke har lyst til at tage vare på sig selv, men forsumper og nærmest skider i egen rede er det som et sygt dyr, der ikke evner at holde sig selv i live..og forgår.
Vi skal selvfølgelig HJÆLPE disse mennekser, da vi IKKE kun er dyr. Men spørgsmålet her er om den bror hjælper ved at forsyne søsteren med mere negativt til hendes i forvejen negative tilstand. Jeg tror det eneste rigtige er at hun kommer under psykologisk behandling...og hele tiden skal hun selvfølgelig mærke sin brors kærlighed.
Men penge til hendes nedtur, er nok det sidste hun her har brug for!!!

En der ikke kan trække sine grænser og en, der bruger dette. En dysfunktionel familie. Tag dig sammen og lad ikke os andre høre på det søskendehad. Som stort set er skab af familien.Find en god psykolog, der kan hjælpe jer med, at ændre på magtbalancen i familien.

-for hvem: dig eller Kajsa?
Mht. din opbrugte kvote af ukvemsord må jeg lade en bemærkning falde:
hvor er du uopfindsom og i den grad fantasiløs..

Nogle mennesker kan altså bare ikke finde ud af en skid uden at være direkte under tvang.
Så en god solid kæp, og en der kan, vil og tør bruge den, så skal hun sgu nok komme i gang. Alt der der blødsødne ævl virker ikke det mindste.

hvor i alverden læser du det??????

Giv en mand en fisk, og han er mæt i dag.
Lær en mand at fiske, og han er mæt hele livet.
Her taler vi så godt nok om en kvinde... moralen er den samme.

altså folk uden karakter, der ikke kan administrere velfærd til andet end at forkæle og fordovne sig selv.

Og jeg hader dem egentlig.. fordi de er nasserøve på en vammel slesk måde.