min veninde har spurgt mig til råds, men jeg aner ikke hvilket svar jeg skal give hende.
hendes problem er at hun skylder penge rigtig mange forskellige steder, mange af de her sager varetages af samme advokat, det drejer sig om små beløber (800-5000kr) der er omkring 20 steder hun skylder, det hele stammer fra en tid hvor hun ikke havde det særlig godt, en ond kæreste der slog hende og bagefter en masse problemer med selvværd osv osv, det har gjort at hun har været ligeglad, har ikke tænkt på konsekvensen af det hun har gjort.
gælden stammer fra internethandel, bogklubber, filmklubber, smykkeklubber, modemagasiner på abbonnement og den slags ting.
jeg synes det er skide synd for hende, hver dag kommer der 5 breve fra advokater der vil have hende til at betale, pigen her er på su nu, hun har ikke penge til at betale selvom hun gerne vil, men nu har det kørt sådan i 3 år og hun kan ikke mere, hun sagde til mig at hver dag når hun tømmer postkassen overvejer hun selvmord, det tager så hårdt på hende.
hvad skal jeg råde hende til??
tilføjet af Mig.
Gå i banken
Hun skal gå i banken og få en samlet ordning. Som jeg læser det, er det højst 100.000 hun skylder. Det burde banken nok være villig til at låne hende til et fornuftigt afdrag.
tilføjet af vufferen
Lidt realisme måske?
Hvor finder du en bank, der vil låne 100.000 til en på SU?? Mit bud er, at hun måske allerede er registreret i RKI? Så bliver det svært for hende at låne i hvert fald.
tilføjet af dulkis
Allerførst
- kunne jeg godt tænke mig nogle flere oplysninger.
- Hvad gør hun ved de breve, der dumper ind? Har hun været slæbt i foged- eller byretten? Hvis JA, med hvilken konsekvens? Er der foretaget udlæg i nogle af hendes værdier evt i hendes boligindskud?
Har du nogen ide om, hvad den samlede gæld er? Hvad skylder hun i banken?
tilføjet af vufferen
Hjælp hende med at skrive
til dem, hun skylder penge. Hun kan da skrive, at hun desværre ikke kan afdrage lige nu. Hvis de så går videre med det, hvilket de måske gør. Så må hun sige i fogedretten, at hun ikke kan betale, og erklære sig insolvent. Kender ikke reglerne for gældssanering, men måske det var en mulighed?
Håber det kunne bruges lidt [l]
tilføjet af dulkis
Det har du fuldstændig ret i
- og har det stået på i tre år, er det mere end usandsynligt hun ikke er havnet der. Så den mulighed er nok ikke-eksisterende.
tilføjet af f.eks. sussi
det jeg ved
- hun står i rki for omkring 15000
- det resterende som endnu ikke er i rki er omkring 20000
så det er ikke fordi det er en helvedes masse penge, men det er jo nok når man vitterligt ikke ejer noget som helst.
hun har et barn hun skal forsørge alene, så hun får mere i su selvfølgelig, men problemet er at hun ikke kan se noget fornuftigt i at betale 250 kr om måneden på den ene gæld, når hun har så mange steder, hun kan ikke overskue det.
hun har snakket med banken, men da hun er i rki kan de ikke hjælpe hende!
andre lånesteder kan naturligvis heller ikke, så hun føler sig noget låst fast.
udover de mange små gældssager, har hun flyttet mange gange og skylder flytteafregning flere steder, det løber samlet op i 55000 kr. den ene har slæbt hende i fogedretten, ved ikke hvad der er sket derinde, men regner med at hun har erklæret at hun ikke kan betale noget.
hun har ingen gæld til banken, hun blev færdig med et lån der sidste år :)
håber det kan hjælpe lidt med de oplysninger:)
og tak for din hjælp, den er bestemt værdsat!!!
tilføjet af f.eks. sussi
jeg mener
hun er for ung til gældssanering, da beløbet heller ikke er voldsomt stort... men ok hun skylder også det offentlige mange penge, ved ikke om det skal tælles med??
jeg vil helt klart hjælpe hende med at kontakte dem.
tak for hjælpen 🙂
tilføjet af dulkis
Gældssanering er som du selv siger
- udelukket i hendes alder, men det hjælper hende ikke at kontakte de kreditorer, der allerede har sendt hende til sagfører, så det er nok ham I skal have fat på, men som jeg skrev til dig først, der skal nogle flere oplysninger på bordet....
tilføjet af Dulkis - smidt af
Alle bække små...
- det bliver jo til noget alligevel og så siger du, der også er gæld til det offentlige.
- Nej hun skal ikke afdrage med 250 her og 250 der, - populært kaldt salamimetoden. Hun skal have samlet så meget som overhovedet muligt ét sted.
- Men... 15.000 som er en hindring for en ordning, kan vel skaffes? Sådan ville jeg nok gribe den her an. Har hun forældre, søskende eller måske en veninde, der - hvis ikke de kan låne hende dem, så vil optage et kortvarigt lån på de 15K så hun kan gå i banken?
Hurdlen er den flytteafregning hun har været i fogedretten med er den inkl. de 15K - og er du sikker på, - hvis den ikke er, - hun ikke er registreret for den også? Vær helt sikker inden i starter på det her, hvad der skal indløses for at hun kommer ud af RKI
Bedste metode:
- Hun skaffer 15K - kommer ud af RKI (pengene skal indbetales de frigørende steder) og går i banken med et budget hvori hun allerede har indregnet, hvad hun kan afdrage om måneden på et lån - uanset størrelsen af lånet.
- Alle gældsposter, skal være listede med tid for låneoptagelse. Navn på kreditor og beløb dags dato og intet udeladt. (de 15K skal også med)
- I kan - inden I går i banken undersøge om hun kan lave en aftale om rentetilskrivningsstop på den offentlige gæld, ellers skal den også med i banken, så hun kan få fradrag for renterne. Renter af offentlig gæld er nemlig ikke fradragsberettiget, så det er en dårlig forretning.
- Apropos forretning, så kan banken sikkert godt indse, der er forretning i det her, når hun er under uddannelse. De gode forretninger for dem, ligger efter endt eksamen... Vil hendes nuværende bank ikke, så shop hos nogle andre, der skal nok være nogen der bider på.
- Husk, hvis og når I får det på plads, at hun med det samme skal have ændret sit skattekort, så fradraget medtages.
- Fase 2: Nu skal I ud og handle. Tag hver af kreditorerne en efter en, få dem til at æde mindst halvdelen af renter og omkostninger, der er påløbet i forløbet mod kontant betaling NU. Hvert sted I betaler, skal I sørge for at få en saldokvittering. Denne del er den "skægge" del. Den af Jer, der er bedst til at "prutte" tager de opringninger. Tænk på, at hver eneste krone I kan få reduceret en regning med reducere hendes gæld i banken. Jo mindre gæld, jo færre måneder skal hun afdrage.
- Jeg håber, det er forståeligt, men har du spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at stille dem. Jeg vender tilbage til tråden senere i aften.
- Hun er heldig at have en veninde hun kan tale med om det. De færreste mennesker kan fungere ret længe ad gangen, når de er gældsplagede.
- Held og lykke med det.