62tilføjet af

Minister sat på plads!

Hvor meget betyder det egentlig, når en minister trækker sine udtalelser tilbage.
Seneste har Statsminister Anders Fogh Rasmussen, bedt Socialminister Eva Kjer Hansen, trække sin udtalelse tilbage. Hun ytrede sig om at skellet mellem rig og fattig gerne må blive større. Udtalelsen var i strid med Venstres politik sagde Statsministeren.
Men kan vi nu også stole på det, Socialministeren har måske udtalt det på baggrund af noget baggrundsviden som hun har fra Venstre – eller?
Hvad betyder det for dig, når en minister trækker sin udtalelser tilbage – tør du stole på den minister, en anden gang?
tilføjet af

Regeringen var i fare

For mig handler dette ikke kun om at en statsminister sætter sin socialminister på plads. Her handler det om at en vis Pia Kjærsgaard udstedte en decideret trussel om IKKE at stå på regeringens side ved et evt mistillidsvotum.
Den 4. oktober åbner Folketinget. Hvis denne Eva Kjær sag havde fået lov til at løbe linen ud, så ville man allerede den dag Folketinget åbner, stå overfor et mistillidsvotum. Det kunne i værste fald få regeringen til at gå af, da deres støttepædagog DF ikke står til rådighed. Selv for DF er denne snak om ulighed en for varm kartoffel.
Statsministeren kunne ikke gøre andet. Det jeg laster ham for, er at han har sammensat et kabinet som viser sig af være et hold spinatbeds-jumpere. At Eva Kjærs udtalelser så bare gensepejler det regeringen VIRKELIGT står for, siger så mere om hendes ærlighed, end om regeringens integritet i særdeleshed.
Statsministeren kunne ikke gøre andet, han måtte øve skadesbegrænsning.
Mvh Fandango
tilføjet af

meget!

Jeg synes egentlig hun har ret, men at hunn fik det ud på en forket og "snoppet" måde.
Jeg synes det er direkte pinligt når hun trækker sine udtalelser tilbage, hun burde være gået af med sine meninger, men derved ha' beholdt sin stolthed!
/Karina
tilføjet af

Overser en detalje....

Hej der Karinab
Som du vil se på mine indlæg, ligger vi meget godt på linje i den sag. Jeg mener dog at du overser en lille detalje.
Havde hun ikke trukket sin udtalelse tilbage, hvilket jo ikke siger noget som helst om at hun stadig står inde for den, og praktiserer den, så kunne regeringen være tvunget til at afgå. Havde hun, og statsministeren ikke taget afstand, så havde de imødeset et mistillidsvotum den 4. oktober. Og da DF har meldt ud at de i den sag ikke ville støtte regeringen, ville den eneste konsekvens for regeringen være at gå af. Som du jo ved, er regeringens eneste garanti, støtten fra DF.
Hvor godt jeg ville synes om at være afhængig af det parti behøver jeg vist ikke give udtryk for? ;o)
Mvh Fandango
tilføjet af

Skandale

Gennem de seneste 2 år har indsatsen for at få arbejdsløse sat i arbejde eller opkvalificeret nået et absolut lavpunkt. Arbejdsløse kan finde sig et job eller gå i hundene, værsgo.
Baggrunden for den politik bliver jo lysende klar med en socialminister, hvis agenda er at øge fattigdommen. Det er helt enkelt en skandale at have hende siddende, og hun burde udskiftes lige på stedet.
Hun skal på den anden side have tak for så klart at have udtrykt regeringens politik, som jo på dette område er pakket ind i vattede formuleringer og en midtsøgende politik.
Måske skal hun også have tak for påny at trække de ellers næsten udvidskede fronter op i indenrigspolitikken. Det er der helt sikkert en del oppositionspolitikere der er glade for.
Men det er stadigvæk en skandale at have hende siddende på den post.
tilføjet af

nej

Nej og jeg har da heller ikke været med til at stemme det fjols ind,han kan vel ikke tage nogle beslutninger før han ved hvad USA mener.
tilføjet af

løgne

Tænk at en socialminister udtrykker en sådan holdning, der ligger hjemløse og roder på gaden, de gamle får 3/4 timers hjælp i hjemmet, fik minfar han er 86 og nu plejehjem. Der mangler i den grad hjælp på hospitalerne , der er snavset og rundt omkring i søerne i København, det er da et godt arbejde at udføre. De rige kan købe hjælp på privathospitaler og den er anstændig og luxus. Osv. Det var bare ldit, Fol slåes og stjæler somme tider på grund af nød.Meget vold, hvorfor.
tilføjet af

hvad er værst

Hvor troværdigt er det, at en socialminister i flere dage kæmper for sin holdning (med tilføjelsen "jeg er jo enig med statsministeren) for så til sidst at trække det hele i sig igen?
Ingen form for troværdighed - og ingen forventer at hun natten over er blevet overbevist og har skiftet holdning.
Hvor troværdigt er det, at en statsminister er flere dage om at tage en snak med sin socialminister for at få afklaret om hun står bag regeringens officielle politik? Absolut ingen og tegn på dårlig ledelsesstil hvor han stadig forventer at en udtalelse fra pressen kan gøre det ud for kommunikation med ministre, folketingsmedlemmer m.m.
Hvor troværdigt er det, at statsministeren skulle have skiftet holdning siden han selv udgav sin minimalstats-bog? Når nu praksis viser at hans regering fører en politik der ønsker at gøre rige riger og fattige fattiger? Og som har meget stor held med det?
Absolut ingen.
tilføjet af

Den Virkelige Mening

Der er jo nu ingen tvivl om hvad Eva Kjærs virkelige mening er i dette spørgsmål, nemlig det hun først udtalte.
Gang på gang ser man politikerer fra alle partier udtale sig om spørgsmål, hvorefter ordfører eller formand for partiet presser personen til at trække det tilbage fordi det kommer til at stå uheldigt eller problematisk.
Glem ALT om når de trækker den slags udtalelser tilbage, det de sagde først er hvad de Virkelig Mener
Erich, Vejen
tilføjet af

Ytringsfrihed

er en by i Rusland.
tilføjet af

Spændetrøje

Det skal bare kunne svare sige at arbejde.
Det skal samtidig ikke kunne svare sig at være på overførselsindkomst og det skal være være forbundet med risisko for frihedsstraf at arbejde sort.
Så skulle du bare se...
Velfærdsstaten er blevet en spændetrøje om sig selv.
At Socialministeren så giver udtryk for at det ikke gør noget at nogen bliver endnu rigere, hvis det gavner samfundet er egentlig meget forståeligt, men skal bare rette ind, for i dag er alle på nær liste Ø jo blevet socialdemokrater.
Socialdemokrater der dog fører borgerlig økonomisk politik. Liste Ø derimod er socialdemokrater som staig er økonomisk uansvarlige.
Det ser skidt ud
tilføjet af

Hun udtrykker regeringens politik

Hendes udtalelser harmonerer med hele regeringens, hvor de liberale tanker dominerer.
Andre Venstre kvinder der har været for åbenmundet med regeringens ekstreme ønsker, er dog nødtvunget blevet smidt på porten, da man ikke som regeringsparti ville overleve ret længe.
En ung kvindelig studerende Venstre politiker på VUs toppost udtrykte også, at alle der er på overførselsindkomster såsom pensionister, og arbejdsløse skal fratages stemmeretten. Ligesom alle sociale tabere skal tvangssteriliseres, hvis de ikke kan godtgøre, at de kan forsørge deres afkom.
Denne kvinde sidder i gruppe med det Konservative folkeparti på Liberato.dk, et rabiat højre ekstremist netværk, med Dyremose klanerne, der er berygtet både for deres aktive medlemskaber af naziparti under besættelsen, samt anden ekstremist adfærd.
En person der først fremsætter sine udtalelser officielt, for derefter at blive tvunget til, at tage afstand fra dem, kan man ikke have tillid til. De er umyndiggjorte, et signal man ikke bør kunne leve med som minister, hun bør derfor tage konsekvensen og gå af, da hun ikke afspejler troværdighed som umyndiggjort.
tilføjet af

Hjort udtaler....

...."én af årsagerne til uligheden, er den ledighed vi har". Aha, hvis altså den bette Kjær vil vedligeholde uligheden, vil det så sige at de kunstigt holder ledigheden oppe på det niveau vi har nu? Det må da være den logiske konsekvens, når hun ikke vil have udlignet uligheden?
En undrende Fandango
tilføjet af

Læser alt med et gran salt....

...men selv efter at have trukket mine sædvanlige 20% fra, så gyser det stadig i mig ved læsningen af dit indlæg.
Tro mig, det er ikke fordi jeg ønsker det du siger skal afspejle sandheden, men det er sgu artig læsning.
Tak for den info.
Mvh Fandango
tilføjet af

Regeringspartierne blev rystet, ikke over deres holdninger men fordi

BT skrev en række artikler med dette ekstremist netværk, hvor bl.a. Søren Pind er medlem, artiklerne gjorde ondt på Venstre og de Konservative. BT føjede dog som regeringsvenlig avis regeringen ved, at fjerne et enkelt indlæg, dog uden at netværket fremstod mindre ekstremistisk.
tilføjet af

Hun er rigmands kvinden/ fattig fin

Jeg stoler ikke på et menneske som to gange på en dag siger noget hun trækker tilbage når armen er vredet om på ryggen så det gør ondt. For mig kan lige så godt finde en anden som er til at stole på.
tilføjet af

Socialister og troværdighed....

Det er altid fantastisk interessant at høre socialister tale om troværdighed. Det sjove ved socialister er jo, at hver gang de kommer til magten, så går sjovt nok som i Orwells 'Animal Farm'. De påstår at de kæmper for lighed, men i alle socialistiske samfund er der en ekstrem ulighed. Men som svinet i Animal Farm siger: "Vi er alle lige, men nogen er mere lige end andre".
tilføjet af

Sandsigeren

Kære Klark,
Jeg håber at du kan dokumentere det du skriver, for det er klart over stregen hvad angår injurier. Så jeg foreslå at du fremlægger dine beviser for de påstande du slyger ud om nazistparti m.m.
tilføjet af

Jada......

For et par dage siden sagde Pia K ind i alle de kameraer der gad dukke op, at SKULLE der komme et mistillidsvotum til regeringen ved Folketingets samling, så ville DF ikke støtte regeringen. Den udtalelse Pia Kjær kom med kunne DF på INGEN måde tilslutte sig.
Hvad æh.... har du helt overset at Pia K har bejlet til SocDem? Hvorfor mon? Tror du de gider finde sig i at blive brugt som en anden flok stemme/mandatkvæg? Nej vel?
Fandango
tilføjet af

Tak for kaffe...

Interessant, meget interessant. Gad vide hvor gammel den artikel er, og om den stadig kan findes? Den gad jeg da godt have fingre i.
Mvh Fandango
tilføjet af

Kære Fandango,

Jeg synes at du skal prøve at føre en lidt mere kvalificeret debat. En argumenter er relativt tomme. Kan du ikke forklare mig hvordan man måler et samfunds ulighed? Nej, det kan du vel ikke. Men hvis du gik i gang med at læse bøger og andet end Ektra Bladets erhvervssider, så ville du sikkert finde ud af, at FN har lavet en undersøgelse der viser at Danmark er verdens mest 'lige' land hvad angår indkomstfordeling. Jeg tror ikke at det er muligt for at blive mere lige end vi er nu. Der 200.000 på der går på arbejde hver dag, selvom de kun tjener omkring 1.500 kr. mere om måneden end dagpengesatsen. Man kan selvfølgelig prøve at beskatte folk med høje indkomster (topskat) hårdere, men mon det fører til at de gider at arbejde mere? Hvad hvis vi får en decideret hjerneflugt fra DK? Så kan du Fandango, selvfølgelig sidde tilbage med alle dine venner i tabernes demokrati....
tilføjet af

Hun er kommet med noget.....

.... der ikke er Venstres politik , det var jo ikke så godt. Jeg holder med formanden , men hvorfor er der så alle de meget lave satser , som kommunerne arbejder med - henviser til formandens udtalelser i fjernsynet ?? Det er sådan at nogen mennesker bliver mere og mere fattig , og andre bliver så rige , så de kan bygge et hus i et andet land. Det er vist imod dansk lov , læs OPLYSNINGSPLIGT / kontanthjælp. Når en masse familier har en indtægt på kontanthjælp , så det ikke kan betale sig at arbejde - hvorfor klager de så , og har sociale problemer ?? Den forstod jeg ikke helt.... Mange mennesker har det så svært økonomisk , så de ikke kan betale deres husleje - hr. statsminister.
tilføjet af

nej for en minister

skal være siker på det han gøre og siger i mine øjne
tilføjet af

Beviserne er der

Dyremose familien blev afsløret sammen med Nyrups fader i naziarkivet, vel at bemærke det naziarkiv der ikke blev beslaglagt af Rigsarkivet.
Dette naziarkiv benævnes som Bovdrup arkivet, der havde den forhenværende Konsevative nazist læge Fritz Clausen som bogholder.
tilføjet af

Dem kan jeg ikke finde længere

Mon BT har lavet en aftale og slettet dem fra deres arkiv?
Det vakte stor forargelse da artiklerne kom frem, her blev Liberator.dk for alvor landskendt ved disse artikler.
Charlotte Dyremoses engagement skyldes hendes mand, der er en velkendt ydest rabiat højre ekstremist.
tilføjet af

Her er en tråd til artiklen

tilføjet af

DF er jo stemmekvæg

Og når Pia K. står i medierne og siger den slags, så er det lidt musen og elefanten på broen, hvor musen siger: "Nej, hvor vi gungrer". DF vil næppe vælte en regering på en ideologisk udtalelse fra en minister. Det ville også være tåbeligt, for DF har med denne regering fået politisk indflydelse i en grad som nok næppe havde drømt om.
tilføjet af

Få mig ikke til at le!

Hvordan man overhovedet nogensinde har stolet på den regering, og ikke midst har valgt dem i første omgang, fatter jeg ikke!
tilføjet af

Hvor er glaskuglen?

Det jeg citerede Hjort for at have sagt, tog jeg direkte fra TV2´s textTV. Du kender ligeså lidt til de dagblade jeg læser, som jeg kender til dem du læser. Men EB og BT er bestemt ikke blandt min lekture.
Nej, jeg kan ikke definere hvordan ulighed måles. Men det kan Eva Kjær og Hjort åbenbart, og når de siger at uligheden er til stede, så køber jeg den - trods deres konstaterede troværdighedsbrist.
Fandango
tilføjet af

Lodret forkert....

De udtalelser hun er kommet med, er i HØJ grad Venstres politik. Jeg kan dog forestille mig at broderKonservativ har presset på for at få hende til at trække den tilbage, da de ikke vil lægge navn til den slags minimalistisk pjat.
Jeg er bange for at du tager fejl, denne ene gang.
Fandango
tilføjet af

anden debat

Denne sag er uinteressant i sit indhold, men den er etendnu et bevis på at partiernes kappestrid om at føre yngre kvinder frem i rampelyset spiller fallit - de er simpelthen for dumme. Jeg henviser også til de øvrige sager som har været fremme i pressen. Måske skulle man istedet begynde at holde "ammehjernerne" lidt i baggrunden da de er med til at få folkestyret til at ligne en revyforestilling.
tilføjet af

det betyder ikke

det fjerneste om og hvem der "trækker hvad tilbage" ordene er sagt og det kan der ikke ændres på............
Men.............. er det ikke bare sådan, at hun har udtalt, hvad MANGE tænker, men det er hende der får al balladen og de andre "vasker deres hænder".............
tilføjet af

en helt anden ting er....

Hvis din kæreste, mand, kone eller..... siger jeg elsker dig......... tror du/vi på ham/hende.....
Hvis samme kæreste, mand, kone eller..... i et skænderi siger grimme ting husker vi/du det "til din/vores dødsdag" selv om der bliver sagt undskyld.... og der bliver vist anger.
Men selv om ordene "jeg elsker dig" er sagt tusinder af gange, er du/vi aldrig helt sikre på, om manden, kæresten, konen nu også virkelig mener det...............
Er det ikke fordi, det er nemmere at tro på, at vi ikke er gode nok - end at tro på at vi er det....
Er det ikke den gode gamle danske jantelov - du skal ikke tro du er noget, der kommer til udtryk???
tilføjet af

ja og hendes udtaelse på

morgen tv om de arbejdsløse var der sørget for de kunne komme på afvænning for narko ell. alkohol ....som om at alle arbejdsløse var misbrugere!!! GROV KOMMENTAR AT KOMME MED
tilføjet af

Ikke til at stole på!!!

En minister er ikke til at stole på efter en sag som denne!! forfærdelig udtalelse i øvrigt, som hun holdt på alt for længe, så nej, minsiteren er ikke troværdig!!!!!!
tilføjet af

Brug dog energien på andet

Argh hvor det irriterer mig at journalister og folk, ikke har andet at bruge spalteplads på dette fuldkommen ligegyldige pis. Samfundet har enorme andre problemer med retssikkerhed overfor borgeren, magtmisbrug, korruption, magthavernes røveri fra civile, kongehusets sugerør i min skattekasse, krænkelser af menneskerettigheder og den enkeltes bolig og liv, osv osv
Hvor den lille mand og især journalisterne på TV dog hjernedøde ! Slukker når jeg bliver præsenteret for deres egne mediestunts uden reel politisk indhold.
IDIOTER !
tilføjet af

Eva

Fogh handlede overilet - hørte eller forstod ikke hvad Eva sagde.
Sagen er pinlig for både Fogh og Eva.
tilføjet af

Det er en skam

at AFR er blevet så konfliktsky, så han ikke tør bakke sin dygtige socialminister op. Hvem er han bange for? Vi er altså mange her i landet, der er helt på linie med Eva Kjer i hendes udtalelser om ulighed og dynamik.
Hvis AFR havde bakket klart op var jeg meget mere tilbøjelig til at stemme Venstre næste gang. Nu ender det med at stemmen går til de Konservative i stedet
tilføjet af

Det er vigtigt

Det er vigtigt at alle i en forretning, trækker samme vej, men det er ikke sikkert, de gør det med samme fart. (Så vidt jeg ved, er det et citat af Asger Aamund)
tilføjet af

den regering er sku da en joke

det må da stå klart for enhver!
der er jo efterhånden ikke den minister som ikke er blevet taget med fingrene langt nede i kagedåsen..!!
men folk er jo så tilfredse med dem..vi har det åbenbart for godt, til at stille krav til vores ministre..!!
morten
tilføjet af

Ulighed som drivkraft

.... borgerlige ideologer har altid opereret med en nedre bundgrænse for ledighed...... "faren" for at ledigheden falder til under fx. 200.000. Frygten er lønfest, inflation og indbildte flaskehalse. Og så er der "incitamentet" for at tage arbejde som der jo også popper op engang imellem ........"det skal kunne betale sig at arbejde". Underforstået at det ikke er en lønstigning der skal være incitamentet men en sænkelse af de sociale ydelser............
1-2-3
tilføjet af

Animal Farm

Hej alm. mand,
Nu er det jo godt nok et stykke tid siden, jeg læste Animal Farm, men som jeg læste den, var den et værk over, hvordan magt (kan) korrumpere.
Skal jeg endelig sætte politisk ideologi over den, vil jeg mene, at Snowball er eksponent for socialismen, og Napoleon for fascismen?
De bedste hilsner
McMe
tilføjet af

Kvinder er dumme?

Dét er rigtigt - intelligens er kønsbestemt! Det er Brian Mikkelsen og Anders Møller jo glimrende eksempler på!!!
Men når nu du i samme åndedrag nævner alderen som en faktor, antager jeg, at du i virkeligheden sætter ældre mænd som ypperste forudsætninger for opnå en taburet i tinget? Hm... tjah... Jeg gider ikke engang at uddybe, men tjek selv www.forbryderalbum.dk for yderligere. Jeez!
McMe
tilføjet af

Kære alm. mand

Tjek selv: http://www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/7422/8792/8795/8835/Index.htm?ID=8835
Som det fremgår her, har man netop historisk forsøgt at udligne forskellene i samfundet via skatten, men skattestoppet har udelukket den mulighed.
Jeg tror vistnok også, at der er en mindre forklaring på, hvad ulighed er.
Venligst
McMe
tilføjet af

Så du TVA i dag?

Nærmere bestemt den kl. 18.30? Og nærmere bestemt indslaget om Rådet for Socialt Udsatte? Ellers kan jeg varmt anbefale det (dr.dk/nyheder).
Du skriver, at det skal kunne betale sig at arbejde, og samtidig ikke kunne svare sig at være på kontanthjælp.
Med loftet over kontanthjælpen kan det absolut ikke svare sig at være på dén - og slet ikke i længere tid (se i øvrigt nedenfor, om du VIRKELIG mener, at det kan "svare sig"; kilde: Aktivloven, www.retsinformation.dk)
Har man derimod arbejde, vil man typisk være i gruppen, der nyder godt af skattestoppet. Dem, der har, skal få.
Og for at understrege ironien, så sættes de sparede penge fra "loftet" ind som reserver til at finansiere skattestoppet. Charmerende, hm?
Mvh.
McMe

§ 25. Kontanthjælpen udgør et månedligt beløb på
1) 10.245 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,
2) 7.711 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,
3) 4.969 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
4) 2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.
Stk. 2. En person under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.
Stk. 3. En kvinde under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge.
tilføjet af

Du skal se det i et større billede....

AFR og koalitionspartneren er afhængige af DF? Og hvor DF står i dette spørgsmål, kan ingen for alvor være i tvivl om? Dertil kommer at DF og SocDem ser ens på denne problematik.
Så skal der ikke den mellemsvære ledvogter eksamen til at se at det er uholdbart for statsministeren at se en lavine af problemer komme imod Venstre og regeringen når "social"ministeren går ud og melder rent flag. For det var det Eva K gjorde. Det kan koste samarbejdet med DF, og det kan han ikke risikere.
Det er ren og skær skadesbegrænsning det her.
Fandango
tilføjet af

Bingo!!

Præcist mine ord, bare formuleret bedre ;o)
Fandango
tilføjet af

Kvinder snakker en del...

Ej, jeg synes ikke det er udtryk for decideret dumhed fra denne kvinde. Men kvinder snakker jo en del, og så ved vi hvad der kan ske ikke? Jeg er mig da meget bevidst om at så meget som jeg snakker, så kan det da ikke være guldkorn det hele.
Fandango
tilføjet af

Eva Kjer Hansen...

...begik kun en lille fatal brøler med sine udtalelser. Hun kom til at sige højt hvad alle liberale tænker og mener. Og det er naturligvis dumt.
Uheldigvis passede det ikke ind i statsminister Anders Fogh Rasmussens politiske strategi. Hans leflen for midtervælgerne og Dansk Folkeparti tillader ikke klokkerene liberale holdninger og udmeldinger. Det må ikke siges højt, bare målet stadig forfølges - at sikre fortsat og bedst muligt vækst for dem i samfundet, der i forvejen ridder højt på aktiekurser og spekulationsgevinster.
Det er topmål af hykleri, når statsministeren snigløber sin socialminister - og endnu mere hyklerisk når Anders Fogh med alvorstung mine står frem og erklærer, at han har skiftet holdning, og nu mener at ulighed ikke længere er parameter for borgerlig politiks succes. Lad os så for sjovs skyld antage, at manden taler alvorligt, når han siger han har skiftet standpunkt. Men hvorfor har han ikke sagt det til sine ministre, til Venstres folketingsmedlemmer og partiets medlemmer og vælgere? Næh, det er stadig kun befolkningen han bedrager med sit hykleri - nå ja, og så socialminister Eva Kjer Hansen, der nu til evig tid er karakteriseret som en politisk klovn.
Det er tilsyneladende alene Foghs chefideolig, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen der har fattet statsministerens nye holdning.
De svageste grupper i samfundet har i hvert fald ikke mærket kursændringen. Og har formentlig i dagevis ærgret sig, hver gang Eva Kjer Hansen i medierne i de to dage hun var liberal, fik lov til at sige, at vækst for de rige også betyder vækst for de svage - uden at nogen spurgte hende hvordan denne vækst udmønter sig for de svageste grupper. Netop den svageste del af befolkningen har konstant under denne regering oplevet en stadig svækkelse af real-købekraften. Det kan godt være, at satser og takster er reguleret i VK-regeringens levetid - men bundlinjen er en fortsat svækkelse af de svages levevilkår - økonomisk og hvad angår serviceniveau. Det gælder de ældre, de psykisk syge, de hospitalsindlagte, førtidspensionisterne, de uddannelsessøgende, skoleeleverne og her specielt skoleelever af anden etnisk herkomst end dansk. Service-niveauet er blevet ringere på alle områder, og det mens forbrugsudgifterne er steget på alle områder undtaget de direkte skatter.
Samtidig fortsætter forbrugsfesten for boligejere via tåbelige kreditlånemuligheder, som ved næste rentestigning sender mange tusinder af "rige i vækst" ud i konkursmareridt, ind i RKI-kartoteket og ned i den svage gruppe. Det er selvfølgelig også en form for uligning af uligheder. I mine øjne det en usmageligelig liberal filosofi, hvor kun de allerstærkeste overlever. Socialministeren havde modet ved at stå ved sine holdninger midt i ugen. Det gør hun så ikke mere, og det diskvalificerer hende naturligvis og frarøver hende enhver form for respekt. Men hvor længe tillader befolkningen Anders Foghs politiske bedrag - for længe, efter min mening.
Når befolkningen nu foretrækker den sociale lighedsbalance, hvorfor så nøjes med den liberale løgnemodel. Hvorfor ikke hellere tage den rene vare og sørge for et regeringsskifte ved næste valg?
tilføjet af

Eeeh...

Hej Fandango,
Sorry, men er det mig, du svarer?
:-) McMe
tilføjet af

Mnjaaaaaarh....

....det er det faktisk. Men sig det bare til mit ansigt, hvis jeg har misforstået dig? :o)
Mvh Fandango
tilføjet af

Ej, for den da...

Dér var jeg sgu en postgang for hurtig. Jeg reagerede vist kun på din overskrift. Og så relaterede jeg din overskrift til at Eve Kjær kom med udtalelser som hun så, efter at være presset af AFR, trak tilbage.
Måske kunne det opfattes som værende dumt? Jeg ville så bare sige, at når man siger meget, så kan man jo komme til at snakke over sig? Og det er præcist hvad jeg tror hun gjorde. Hun snakkede over sig. Hun sagde IKKE noget som strider mod Venstres politik, hun sagde INTET som hun nu fortryder. Det var ganske enkelt bare ikke "comme il faut".
Mvh Fandango
tilføjet af

"Løgne har korte ben"

Det er et superbt indlæg Native.
Som overskriften siger, frit oversat tysk ordsprog, så indhentes man før eller siden af sine løgne. Og det er præcist hvad der venter Venstre.
Fandango
tilføjet af

Blev nysgerrig...

Så jeg lavede en google-search på B.T., Liberator.
Fandt ud af, at Pressenævnet fandt, at B.T. havde forvansket indholdet af pågældende Jacob Brædstrups udtalelser/synspunkter, samt at B.T. to gange havde handlet i strid med god presseskik ved gentagen fejlcitering.
Det er sandsynligvis derfor, de har trukket det tilbage.
Og for en god ordens skyld: Jeg bryder mig ikke om B.T., og efter hvad jeg kunne læse mig til på Liberators side og dertilhørende links, er de heller ikke lige min kop te, men jeg synes bare, at ret skal være ret.
Mvh.
McMe
tilføjet af

Hehe, natteravn!!

Sender dig fluks en spand kaffe og et par læsebriller ;-)
Mit indlæg var i allerhæjeste grad ment som en protest mod tarzens køns- og aldersfascistiske (pardon my french) indlæg. Jeg mener ikke, at hverken de yngre eller ældre mænd i regeringen klarer sig meget bedre.
Jeg vil helst ikke begive mig ud i spekulationer om, hvorvidt Eva K bare kom til at tale over sig. Jeg tror ikke meget på det, må jeg sige, dels med tanke på hendes nye (ultra-liberalistiske) spindoktor, som vel må have forberedt showet med hende, dels med tanke på hendes mange gentagelser af budskabet, inden hun fik med fars tøffel.
Men når dét så er sagt, ehehem... SÅ bliver jeg jo vææældig nysgerrig efter at høre, om man turde anmode om en uddybelse af denne statement:
"Men kvinder snakker jo en del, og så ved vi hvad der kan ske"?
Så ska' jeg nok sidenhen uddybe min nysgerrighed :-)
Nattehilsner
McMe
tilføjet af

Hahahaha..

Jow, det er da ikke mere end fair at du vil have en uddybning. Men først lige en anden ting.
Jeg har det ikke så godt med al den spindoktori. På et eller andet tidspunkt, kan det så ikke blive lidt sløret om vore politikere virkeligt står ved det de siger? Jeg mener, når de er så afhængige af deres spinnere? Hvornår er det Eva Kjær vi hører, og hvornår hendes spindoc?
Det kan da godt give mig lidt at tænke over. Og gøre mig lidt skeptisk.
Når mennesker siger en masse, så kan noget af det godt være "fyld" ikke? Og jeg ved da fra mig selv at jeg sommetider kan få sagt lidt vel meget. Og det kan visse kvinder også i HØJ grad gøre. Og da det ikke alt kan være lige værdifuldt, sagligt - så mener jeg at der ligger en fare i at snakke alt for meget? Især når det indebærer at man taler over sig?
Det var såmænd cirka hvad jeg mente med den bemærkning.
Mvh Fandango
tilføjet af

Smooth...

Indrøm det nu - gik der ikke bare en lillebitte smule mandehørm i den? Nej, bare lidt gas - jeg reagerede bare, fordi jeg som medlem af den østrogenholdige del af befolkningen følte mig kaldet til det ;-)
Hvad angår spindoktoriet, så synes jeg, det tidspunkt er kommet for adskillige år siden.
Hvis du i øvrigt vil have et aldeles glimrende eksempel på vellykket spin, så tjek dette indlæg:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=288&posting=151257.
Der kan man vist tale om at sige een ting og mene noget andet.
Men jeg mener, at ansvaret/årsagerne ligger flere steder end der: I mediernes sensationsliderlighed, i det postmoderne informationssamfunds rivende strøm, der til tider må overvælde selv den den bedste politiker, i befolkningens ofte udprægede hang til hurtige svar og lette løsninger (som muligvis netop er udtryk for denne overvældelse), i politikernes angst for meningsmålinger og Tabte Taburetter etc.
Spindoktoriet handler vel i høj grad om at mainstreame de politiske budskaber, så de kan glide ned sammen med aftensmaden på en måde, så man får sagt noget uden at sige noget. Overflade og ensretning, fordi kompleksiteten er for voldsom, og identiteten for plastisk. - Og man i øvrigt godt ved, at det er det absolutte fåtal, der gider at prøve at gennemskue det.
Nej, sorry, jeg kører vist ud af en tangent. Det er ved at være sent, tror jeg.
Bottomline: Vi savner vist begge politikere med nosser - Uafhængigt af køn ;-)
Sov godt, når du når dertil
- McMe
tilføjet af

Apropos...

Læste lige dit indlæg igen og kom til at tænke på et - vistnok taoistisk? - ordsprog:
Den, der taler, ved ikke.
Den, der ved, taler ikke.
Så kan vi tænke lidt over den... og så i øvrigt takke gud for sols - skriftlige! - debat :-D
tilføjet af

Gu gik der da mandehørm i den....

Hejsa McGee
Nu er jeg jo medlem i testosteron-fraktionen, som du er medlem i østrogen-fraktionen. Og ja, der gik mandehørm i den. Og det gør mit syn på parallelarkering også. Og min kæreste må lægge låg på sig for ikke at slå mig når det sker :o)
Iøvrigt er jeg enig. Medierne spiller en altfor dominerende rolle. Men de er også vore garanter for at politikerne kan te sig som de lyster. Det ville være en grum ting hvis ikke der var nogle til at holde øje med dem.
Mvh Fandango
tilføjet af

DAMN..

Det var pokkers! Det var ikke bevidst at jeg brugte tao til at formulere mig. Men det er sandt at jeg har en svaghed for taoismen.
Jeg går ind for, og dyrker også tantra sammen med min kæreste. Hvis det ellers kan interessere. Og det er sandt at jeg har en svaghed for østens mystik. Vi har også indrettet vores hus med en del fra Østen.
Godt set!! :o)
Fandango
tilføjet af

Selv DAMN!

Hvorfra vidste du, at jeg tidligere har skrevet under "McGee"?? Det er jo 100 år og en dag siden, og jeg oprettede aldrig profil under det. - Og debatterede så vidt jeg husker ikke med en Fandango.
Jeg har ikke selv det store kendskab til taoismen - bare sådan til husbehov (ovennævnte ordsprog har jeg fra en sang med Dan turéll og Sølvstjernerne), men hvis du har et godt link, er du da velkommen til at lægge det ind; man ku' jo ske at lære noget.
Hvad angår mandehørmen, heh... Det er helt okay, jeg ka' ta' det. Men parallelparkeringen!! Dér må jeg nok tilslutte mig din kæreste!
Ha' en go' dag, nu ska' jeg ud og købe en fødselsdagsgave.
De bedste hilsner
McMe
tilføjet af

McGee

hahahaha...jeg sludrede egentlig bare med skrivningen af dit nick. Nej, jeg erindrer heller ikke at have chattet med dig før.
Og ja, jeg skal gerne give et link på en side om taoismen når jeg løber på én. Jeg har en del bøger om Taoismen, og det der er afledt af den.
Hvis du lover at det bliver mellem os, så er jeg altså heller ikke verdensmester i at parallelparkere. Men vi kan vel ikke være eksperter på alle områder, vel? *BB*
Håber du fandt hvad du søgte, til fødselaren. Jeg svarer først nu da jeg ikke havde set denne tråd i løbet af dagen.
Mvh Fandango
tilføjet af

lol

Haha, vildt nok alligevel.
Bare rolig, mine læber er lukket med 7 segl - jeg siger ikke et ord til nogen.
Og jo tak, tror, jeg fandt en udmærket gave, men nu får vi se, om fødselaren mener det samme (ellers ka' den byttes!).
Helt ok med det sene svar; jeg var ikke på så længe i går eftermiddags - men det er da dejligt at få det opklaret :-)
Mange hilsner
McMe
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.