Mistede min datter

Hej alle!
Jeg trængte til at skrive om min lille datter... Jeg mistede hende for 2 mdr. siden. Hun blev kun 5 mdr. og døde sandsynligvis af vuggedød. Jeg savner sådan min glade og fremmelige lille pige. Hendes storebror har det så svært. Han er 4 år og forstår meget, men ikke alt... Vi forsøger at være anerkendende overfor hans vrede og raseri - han skal tit af med store aggressioner. Det er hårdt.
Vores datter var blevet puttet til middagsluren. Hun havde ikke sovet ret godt dagen før, så hun var MEGET træt. Hun sov altid meget let, så jeg gik ikke helt ind til hende, når jeg lyttede til hende, da hendes guld knirkede... Det fortryder jeg bitterligt nu... Da jeg endelig går derind er hendes arm blålig. Den stikker ud fra dynen, som k´hun har fået over hovedet... Jeg forsøger at genoplive, men det er for sent... Ambulancefolkene prøver også forgæves...
Nu sidder jeg med savn, selvbebrejdelse og savn igen... Min lille fantastiske pige...

kære Morrik [f]
Jeg savner virkelig ord, når jeg læser sådan en sørgelig beretning. Hvor er det dog trist...forstår godt du bebrejder dig selv, men det var faktisk ikke din skyld! Det er jo uforklarlige årsager, der er skyld i vuggedøden!
Hvis det havde lykkedes dig eller falckfolk at genoplive hende, ville hun måske ha` blevet hjerneskadet pga iltmangel!

Hun må have været en vidunderlig lille datter, min gamle far sagde altid "gud tager altid de bedste først"
med kærlig hilsen

om at skrive om din datter, og det er også vanskeligt om at skrive noget fornuftigt om dit tab.
Håber bare at du kan finde noget positivt i dit liv, og forhåbentlig sammen med din mand.
Selvbebrejdelse skal du dog ikke ha, det kan ikke bruges til noget.
For dig håber jeg at vejret snart bliver lidt varmere, og jeg håber på at det også kan varme dit hjerte lidt.
Klaus

Jeg har slet ikke ord. Har bare lyst til at give dig et kram. Det største mareridt af alle.. De aller kærligste tanker

Skynd dig at få dig en ny datter. Og jeg håber VIRKELIGT det BLIR en datter... Og glæd dig over du ikke fik dig en hjerneskadet datter - efter hun måske var blevet genoplivet - for et handicappet barn må kræve ca li så meget som 5...

Du har ikke noget at bebrejde dig selv! Hvordan skulle du dog vide det? Jeg ønsker dig alt godt[f]

- jeg kan ikke forestille mig noget, der kan være værre end at miste sit barn.
- Min dybeste medfølelse
//Dulkis[f]

din beretning er enhver forældres mareridt. Det gør mig så ondt. Stakkels jer og stakkels lille pige.[:*(] Men mest stakkels jer lige nu.
Sådanne beretninger påvirker mig dybt fordi jeg selv har børn.
Det er ikke din skyld. Du lod jo være med at gå helt tæt på, fordi du ikke ville vække hende. Det var af omsorg for hende at du lod være. Du vidste jo ikke, at hun havde problemer - så havde du jo været der for hende med det samme. Men jeg kan godt sætte mig ind i dine tanker. Og jeg kan godt sætte mig ind i tabet og savnet.[l]
Håber I en dag må komme ovenpå igen.

jeg ked af at høre.det er så meningsløs når det sker så man sletikke fårstår det. men du må ikke bebrejde dig selv for så slider du dig selv og din familie op. husk at du har en dreng på 4 år.
sådan noget kommer man aldrig over men man lære at leve med det men det tager tid.
jeg håber at du og din familie lære at leve med det mange hilsen en der også har prøvet at miste.[l][l]

jeg har kendt 2 par der har mistet deres spædbørn som
var ynger ind din datter.Jeg ved at der findes støttegrupper
og foringer om forældre der har mistet deres børn.De har også
psykologer,hvis du og i trænger til den hjælp.Jeg var meget
påvirket af den enes død,også snakket jeg og faren om det.
Når et barn dør så påvirker det hele formilien.Nogen gange
kan man også mistet venner og bekendte,men det gør man
fordi de ikke ved,hvordan de skal være overfor en,når enes
barn er død.Find ud af om du og i vil tale med dem eller
nogen om det.Det kan være en svær tid at komme igemmen,
men med tiden går det bedre,men savnet vil altid være der
ved jeg fra andre

åh sidder helt og tuder over dit indlæg. Har selv en søn på 12 mdr. og jeg har altid frygtet det skulle ske for os/ham. Hvor må det være helt uendeligt hårdt for dig. Får helt lyst til at kramme dig og sige det nok skal gå over en dag. Fat mod min ven, du har gjort dit aller aller bedste, du skal intet fortryde men blot glædes over at du fik den tid du fik, og du var en fantastisk mor! Kæmpe kram!!!

Den største medlidenhed til dig og din familie..
Jeg føler dybt med dig.
RIP til din lille prinsesse..
Min faster mistede også sin første datter, hun brugte sine dage og tid på at komme ud med de aggressioner der satte sig i hende, da hun også følte skyld.
Kampsport, yoga, spinning, hjalp hende, måske noget der var interessant at prøve for dig?
Men godt du skrev ud om det, det er hårdt at snakke om, men det er det bedste man kan. Aldrig brænde sine følelser inde, så bliver det til vrede!
Held og lykke fremover.