5tilføjet af

Mit forslag til en skattereform

Jeg kan godt se ideen i at afskaffe topskatten og mellemskatten, samt ideen i, at forhøje beskæftigelsesfradraget - vi behøver alle gode initiativer for at få folk til at arbejde mere. Men det er da uretfærdigt, hvis det er samfundets svageste på overførselsindkomster der skal betale festen - de har ikke brug for færre, men flere penge.
Næ, pengene skal da komme fra mellemindkomsterne - det er jo også der de mange indkomster er, så det er stedet at hente pengene, uden at folk skal gå fra hus og hjem. Og så er der jo også andre ting i spil - Vi har jo også et miljøproblem der skal løses.
Så ideelt set synes jeg vi skal fjerne top - og mellem-skat, fordoble beskæftigelsesfradraget og lette beskatningen af de lave indkomster, så folk får råd til at betale højere grønne afgifter. Her er et konkret forslag - som bestemt kan diskuteres:
1) Afskaf topskatten (17.4 mia)
2) Afskaf mellemskatten (8.9 mia)
3) Fordobling af beskæftigelsesfradraget (5.5 mia) http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/658.html
Disse tre tiltag koster naturligvis (tilsammen 31.8 milliarder om året). Så det er jo en pæn sjat penge der skal findes. Først går vi på jagt efter penge der kun betales af "de rige". Der finder jeg:
4) Kun skattefradrag for pensionsindbetalinger på max 100.000 om året (+2 mia)
Resten af pengene skal findes hos mellemindkomsterne. Vi starter med disse to tiltag:
5) Alle grønne afgifter (dog ikke registreringsafgiften) forhøjes med 50% (+33 mia)
Indtil nu har vi altså samlet set fundet 3.2 milliarder vi kan "solde op". Det er ikke nok til at friholde de laveste indkomster for ekstraudgifterne pga de højere grønne afgifter. Derfor griber jeg fat i en god ide El-sparefonden har fundet på: Vi skal ikke brandbeskatte almindeligt elforbrug, men kun el-overforbrug. Det viser sig nemlig, at det er de velstillede der bruger mest energi (i deres store huse, med de mange elforbrugende artikler). Så jeg foreslår, at vi nedsætter elafgiften på de første 800 kWh man bruger om året til 40 øre/kWh (dog de første 1200 kWh for enlige). Elforbrug derudover får derimod "frådseafgiften" - 130 øre/kWh. På den måde bliver el billigere for de lave indkomster - hvilket kan kompensere for forhøjelsen af de andre grønne afgifter.
De 3.2 milliarder der er i "overskud" kunne evt bruges til at forhøje bundfradraget - det ville give hver skatteyder 800 kroner mere om året. Så får de lave indkomster også lidt ud af det.
Så hvem betaler gildet? Miljøfrådserne, såmænd. Statistisk set er det mellemindkomsterne og de høje indkomster. Men de høje indkomster får stadig flere penge mellem hænderne (de får rigtigt meget ud af afskaffelsen af topskatten og mellemskatten). Så det bliver de mellemindkomster der ikke gider spare på energien der skal aflevere pengene.
Det synes jeg er et socialt og miljørigtigt sigte i skattepolitiken. Jeg så helst, at de høje indkomster ikke fik gigantiske skattelettelser (vi har penge nok i forvejen) - omvendt ved jeg fra mig selv, at jeg ikke gider tage overarbejde pga topskatten.
tilføjet af

Præcisering: 800 kWh pr person

Det var naturligvis de første 800 kWh pr person i husstanden der skulle være til den lave elafgift på 40 øre pr kWh
Eksempel: 2 voksne + 2 børn => de første 3200 kWh om året er til lav afgift.
tilføjet af

jordvarme

tja- Jeg kan ikke gennemskue alt hvad du skriver, men jeg har etableret jordvarme og det bruger en del el. Jeg har jo troet på diverse regeringer om at det var den mest forureningsfri måde at opvarme på.Nu skal jeg altså straffes for det.
tilføjet af

Som nu

Bortset fra den generelle hævning af de grønne afgifter, skal jordvarme naturligvis fortsat beskattes mere lempeligt end andet elforbrug, så det relativt stadig er ligeså konkurencedygtigt som nu. Men du ved formentligt selv, at der allerede idag gælder specielle regler for jordvarme (af miljøhensyn).
NOTE til folk der ikke lige kender til jordvarme: Jordvarme giver varme med et meget lavt energiforbrug, fordi 1 kWh el bliver til 3-4 kWh varme. Derfor er det ikke rimeligt at beskatte det elforbrug man bruger til jordvarme - det gør man ikke nu, og det vil man naturligvis heller ikke gøre efter en reform af elafgiften.
tilføjet af

Hvorfor ikke bare.

Hvorfor ikke bare fjerne skatten på overarbejde, så vil det være ganske enkelt at få folk til arbejde nogle ekstra timer, når det er det helt store problem at få folk til arbejde ekstra.
Derudover kunne man give små selvstændige et større person fradrag da mange må dreje nøglen på grund af det er i opstarten det er vanskeligt at få en virksomhed til gå rundt.
Men ellers har løn udvikling på det danske arbejdes marked igennem de sidste 40 år været der blevet større og større skæld imellem lav indkomst gruppene og de højtlønnede og derfor er lidt svært at forstå debatten.
Virkeligheden er at for 40 år siden tjente du en høj løn hvis du tjente 3 gange så meget som en lavtlønnet i dag er den løn forskæld 6 til 8 gange så høj.
Så det helt store problem i dagens samfund er mennesker er blevet meget mere grådige og falder for illusionen om lykken kun er penge selvom penge dog er en nødvendighed.
Personligt er jeg ganske flov over at være dansker når virkligheden er op imod 2 milliarder mennesker i den 3 verden må leve for 10 til 25 kroner om dagen, og det siger sig selv dette er ikke vejen imod en mere solidarisk verden.
Mvh
tilføjet af

Det har jeg også spøgt med

Den ide har jeg også spøgt med på arbejdet. Men der er allerede så meget overarbejde i samfundet, at det ville blive dyrere end at afskaffe mellem og topskat.
Desuden vil både arbejdsgiver og arbejdstager have en klar interesse i, at få arbejde til at se ud somom det er overarbejde med den model - de kan så at sige dele i porten. Næppe en hensigtsmæssig model...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.