Mit livs beslutning..!!

For ca 2 år siden var jeg 27 år og i lære... Jeg havde ca 3 år tilbage af min uddannelse.. Et hjem havde jeg ikke noget af for jeg var et halvt år før gået fra en mand med voldelige tendenser...
jeg havde været hos min læge og havde taget minipiller i flere måneder da jeg igen vendte tilbage til livet og fik en nu kæreste...
Kort efter at den nye havde fortalt mig at vi ikke fungerede sammen fandt jeg ud af at noget var gået galt..
den dag jeg fandt ud af at jeg var gravid gjorde jeg op med mig selv hvad jeg kunne tilbyde et lille nyt menneske... Jeg kom frem til at jeg intet havde at tilbyde.. Jo jeg havde da en læreplads, men ingen penge og intet sted at bo...
Selv med min bedste vilje og de fordomme jeg altid selv har haft imod abort kunne jeg ikke få mig selv til at bringe dette barn til verden, så indrømmet jeg var hurtig til at tage beslutningen...
Om 10 måneder er jeg færdig med at læse og så er der ikke noget jeg ønsker mig mere brændene end at blive mor, for så har jeg noget at tilbyde og jeg glæder mig meget...
Så piger... er det nødvendigt så få foretaget en abort, men lad være med at bruge det som prævention.. Det er et tilbud og ikke en gavebog...
Mange knus fra hende der aldrig har fortrudt

hej god nok er jeg kun 12 men når jeg engang selv skal til det der med børn. så kan jeg bare ikke tage en abort. jeg kan ikke dræbe et så sødt lille væsen. jeg elsker impelthen småbørn.
jeg husker tydeligt hvor meget jeg strålede da jeg blev moster for 6-7 år siden. og da jeg så igen blev for ca 3-4 år siden. jeg strålede af lykke og glæde. jeg fortalte det til mange af dem jeg kendte. jeg kan bare ikke dræbe menneskeliv.
kærlig hilsen mig..........

Nej nu må du altså stoppe. Det er altså ikke bare lige noget man bestemmer sig til når man er 12 år. Jeg fik en uønsket abort da jeg var 21 år og en frivillig abort da jeg var 29 år. Jeg er nu 30 år. Jeg elsker også børn som du gør, men man er ikke altid herre over sin fremtid.

Hej engang var jeg lieg så blåøjet som dig.
Jeg ville dæleme ikke ha en abort hvis jeg blev gravid.
Men da det så sket for mig, at jeg blev gravid, så var sagen en hel anden.
Jeg var 17 og bestemt ikke klar til at tage så meget ansvar.
Efter megen tænken og mange tårer valgte jeg, at få foretaget en abort.
Jeg har aldrig fortrudt mit valg.
Den dag idag er jeg 21 og har en lille dreng på 9 md.
Somme tider spørg jeg mig selv om det var det rigtige valg, at beholde barnet.
Men i min verden har jeg det sådan at man ha 1 chance for abort..bliver man gravid derefter, så må man tage det som en voksen og stå inde for sine handlinger.
Jeg kunne ikke undvære min lille trold, men der er atadig situationer, hvor jeg ville ønske, at jeg ingen børn havde.
Det er slet ikke så lyserødt at få en lille...der er evig bleskift, gråd om natten og dagen..somme tider får man slet ikke ro og man skal være på døgnets 24 timer.
Man kan ikke bare aflevere barnet når det er surt, ked eller sygt.
Man bliver brugt 1000 procent.
Der er mange ting man siger fra ved at få et barn, men man får også så mange ting igen.
Jeg vil råde alle til at tænke over det en ekstra gang.
Når først beslutningen er taget, så er der ingen vej tilbage.

Jeg sidder her med en dårlig smag i munden, efter at have læst dit brev.
Hvordan kan du sige det var det bedste du gjorde i situationen. Du dræbte et andet menneske.
Når man går i seng med hinanden er det en nydelse, og så må man også være parat til at yde.
Barnet kunne jo også have vokset op hos nogle mennesker, som ikke selv kunne få børn. De kunne have givet det et DEJLIGT LIV FREM FOR DØD.

Det jeg er lidt træt af er alle de mennesker der ser abort som et preventivmiddel. Jeg synes at det helt find med fri abort og det hele, men man misbruger det alt for meget.
Man ser det som en undskyldning at ikke beskytte sig; vis det går galt findes det jo en mulighed for abort.
Latterligt!