Monstre i soveværelset ...

Hejsa,
Min søn på 3 år er begyndt at snakke meget om monstre og især når han skal sove om aftenen. Jeg kan ikke regne ud hvor han har det fra, og det piner mig at han pludselig bekymrer sig for den slags.
Er der nogen der har en ide til hvordan man "skræmmer monstrene ud af skabet" uden at give mere energi til hans monster-fantasi❓Jeg vil jo ikke bekræfte ham i at der findes monstre !
MVH
P'Nille

Det du skal lære din dreng er, at de er han venner og at de er her for at hjælpe ham.
Laver du dem "forbudte" eller ikke-eksisterende, bliver de netop et problem.

prøve at forklare ham at det er hamselve som kreere mønster.
Forklare ham hvor stærk han er, og at han har kontrol over dem.
Go with the flow.
håber du ved hvad jeg mener, ellers har jeg ikke skrevet noget,-))
vh
Tom

kan jo have mange udformninger. Voksne kan vel også af og til opfatte noget ubehageligt som "et monster" godt nok af udefinerlig herkomst og udseende. Det er jo ofte vores fantasi der spiller os et puds.
Men det er ikke så sjovt når de små pus bliver bange. Men det er nok svært at "jage " dem ud, uden at bekræfte at de er der.
Jeg prøvede dengang mine var små at lade som om jeg tog monstret i hånden eller poten eller hvad sådan en fyr nu er udstyret med, og så følge den pænt hen til hoveddøren og bad den gå hjem til sig selv. Tror mine børn opfattede det som at monstret var kommet forbi og syntes der så rart ud inde hos dem. Monstre er vel også nysgerrige :o)
Ok ikke sikkert du kan bruge den model, men det virkede for mig og mine børn
Kærlig hilsen
Carmen

..lad din lille dreng vide, at det er venner som vil ham det godt, og bare sove samme sted som ham for at passe på ham...
Lav endelig ikke noget drama ud af det, snak om det, som var det naturligste i verden at have "besøg" på værelset når man skal sove..
Vh rosalilje

... Hvis jeg lever med på hans fantasi om monstre, og siger at de er gode eller sådan noget, er det så ikke bare at bekræfte at de findes❓Hvis det giver bagslag, så har jeg kun opnået at styrke mit barn i troen på at der er monstre på hans værelse o.s.v ...
Jeg væver bare her, for jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an, og med mange ting kan man udrette større skade end gavn, selvom man prøver at hjælpe. Og jeg vil så gerne hjælpe ham =/
Tak for svarene forresten =)
P'Nille

..små søde engle kan måske erstatte hans "monstre" - sig han tager fejl, at det er natengle....
Du har ret, man skal tænke sig godt om, det skulle nødig give bagslag - men børn aflæser altså kropssprog og mimik meget tydeligt, så der er yderst vigtigt, at du ikke tager det som et problem, for så er han først bestyrket i sin fantasi om "monstre"..
Håber du finder en god løsning :)
Lilje

Hjælp din dreng - som jeg skrev. Det går over af sig selv.
Ødelæg nu ikke et barn mere. Lad dem have deres fantasi, men lav den "god" i stedet for ond.

... Jeg forstår ikke hvad ødelæggende der er i at afkræfte et barns angst. Jeg styrker ham i at lege og bruge sin fantasi, men når den skræmmer ham, er min impuls da at fjerne de tanker fra ham, så effektivt som muligt.
Så hvordan er det du mener jeg ville ødelægge ham eller hans fantasi, ved f.eks at forklare ham at monstre ikke eksisterer i virkeligheden? Hvorfor er den version mere ødelæggende end at bekræfte et barn i monstres eksistens ?
P

Hvad har du forklaret ham indtil nu? Og hvor lang tid har han haft disse fantasier?

Da min søn var 3-4 år var han også sikker på at der boede monster og spøgelser i skabet på hans værelse. Jeg sagde glad: hvor ,hvor, jeg har aldrig set hverken monster eller spøgelser så det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Vi ledet så efter dem men fandt dem aldrig. Efter nogle mdr stoppede det og han begyndte at være ret sur over hvorfor der ingen var i det skab når nu jeg/vi så gerne ville se dem.
Lov mig du ikke bare siger: jamen der findes ikke monster, sov nu. For det arme barn er jo bange. Se efter det og gør ham tryg.

For nogle børn hjælper det, som anonym mor skriver, at lede forgæves efter monstre og barnet falder måske til ro. Dette synes jeg er en god måde at starte monstrehistorien på.
Men nogle børn vil ikke være tilfreds med dette svar, da børn omkring 3-års alderen har en livlig fantasi.
Jeg sagde til min dreng, da han var omkring 3 år og var bange for monstre, at de var hans venner, jeg byggede en lille sød historie og det var han tilfreds med og det har han ikke taget skade af og jeg kan jo læse, at der er andre end mig, der også fortæller sine børn om monstre.
JULEMANDEN findes jo hellerikke, men det bilder vi jo også børnene ind og det har de heller ikke taget skade af.
Selvfølgelig er der forskel på en julemand og monstre, men monstrene behøver ikke nødvendigvis, at være farlige....
Hvis du stadig er i tvivl, så spørg en anden pædagog, end lige mig. Men pædagogerne i dit barns børnehave, kan måske gi dig en mere detaljeret historie om monstre.
Så held & lykke med monstrehistorierne...

Skræm dit barn for vid og sans, spring ud fra skabet f. eks xD Hilsen Tarzan. Åhhjuuiia xD

Jeg købte denne bog ( brugt, oprydning i mit lokalbibliotek ) " Hjemmets Monstre " - felthåndbog i farver af Stanislav Marijanovic fra Erlandsen Media Publishing. ( På dansk ved Vibeke Sandberg ). Den beskriver hjemmets hyggelige, og nok vigtigst ufarlige, monstre som lidt fjollede med sjove tegninger af fabeldyr. Det er en bog fra 1997 men du kan jo finde ud af om den er til at skaffe. På den måde viser du din søn at du tror på ham når han snakker om frygten på " sine " monstre ( så han ikke føler sig alene ) men at de er ganske ufarlige.