Hej sol-folk!
Flyttede i hus for en måned siden, og dét er skønt. Men hver morgen er alle vinduer i hele huset sjask våde af fugt, og det er selvom der blir luftet godt ud i løbet af dagen.. Det er så meget at der ligger pytter i vindueskarmene 😕 Hvad skyldes det? Er huset for dårligt isoleret, eller for godt måske?.. Hva gør jeg ved det?!
På forhånd tak for råd 🙂
tilføjet af Anonym
Et stort problem
Som du beskriver det... så er der ikke nogen tvivl om at du har et problem som der skal gøres noget imod, ellers ender du med svampe-problemer der skader dit(jeres) helbred (og ødelægger boligen)
Kondens dannes når en varm luft med megen fugt kommer i forbindelse med en kold overflade.
Problemet kan derfor være
- for højt fugtindhold i boligen
- for dårlige vinduer
Allerførst bør du sikre dig at du laver gennemtræk i boligen 5-10 min. mindst 2 gange dagligt. Godt tidspunkter er lige før og efter at du går i seng.
Anskaf dig et hygrometer (kan fås billigt da de er indbygget i snart sagt ethvert elektronisk termometer). Det er vigtigt med et hygrometer så du får et indblik i hvor megen fugt indeluften rent faktisk indeholder. Det kan nemlig sagtens være sådan at fugtindholdet er som det skal være medens vinduerne ikke har nogen isoleringsevne, og så er problemet jo vinduerne og ikke fugten som sådan.
Du kan læse meget mere her: http://www.bolius.dk/viden/fakta/materialer-og-konstruktioner/vinduer-og-dore/dug-og-kondens-pa-vinduer