Mor kompleks
Min mand er fanget i sin mors dominerede greb og tilsyneladende ude af stand til at gøre sig fri. Det koster alvorligt på vores ægteskab og jeg ved ikke, hvor længe jeg kan blive ved - eller vil blive ved.
Hans mor dominerer alle omkring sig, typisk med ynk. Hvis nogen siger hende imod, er hun ved at græde, og så skynder alle sig at rette ind til højre, så mor bliver glad igen.
Når mor gør noget forkert, har min mand altid en undskyldning for hende og det handler altid om at det på en eller anden måde er synd for hende. Det er f.eks. synd for hende, at hun ikke kan huske, vi har børn (biologisk mine).
Jeg synes jeg er nødt til at spørge dig, om du har noget ideer og råd til mig, for det går altså ikke, at vi skal leve efter hans mors liv. Det går heller ikke, at jeg har en mand, som ikke aner hvad han selv står for og ikke står for. Han kan ikke finde ud af at snakke om problemer og finde løsninger, for hvad vi end måtte finde af løsninger, vil han altid være i tvivl, om det nu også lever op til mors forventninger. På det seneste er han selv begyndt at ynke for at få sin vilje trumfet igennem, og det er altså helt vanvittigt for mig at se på.
Manden er 45 år og har boet hjemme hele sit liv, bortset fra nogle år i starten af 20'erne, hvor han forsøgte at flygte og brød kontakten med sin familie. Da nogle ting ikke lykkedes for ham, vendte han tilbage til sin mor, som straks ynkede ham og klarede ærterne for ham - ved at lade ham flytte ind og overtage hans økonomi osv.
Dette er ikke en joke!!
Mvh en snart desperat kone
Hans mor dominerer alle omkring sig, typisk med ynk. Hvis nogen siger hende imod, er hun ved at græde, og så skynder alle sig at rette ind til højre, så mor bliver glad igen.
Når mor gør noget forkert, har min mand altid en undskyldning for hende og det handler altid om at det på en eller anden måde er synd for hende. Det er f.eks. synd for hende, at hun ikke kan huske, vi har børn (biologisk mine).
Jeg synes jeg er nødt til at spørge dig, om du har noget ideer og råd til mig, for det går altså ikke, at vi skal leve efter hans mors liv. Det går heller ikke, at jeg har en mand, som ikke aner hvad han selv står for og ikke står for. Han kan ikke finde ud af at snakke om problemer og finde løsninger, for hvad vi end måtte finde af løsninger, vil han altid være i tvivl, om det nu også lever op til mors forventninger. På det seneste er han selv begyndt at ynke for at få sin vilje trumfet igennem, og det er altså helt vanvittigt for mig at se på.
Manden er 45 år og har boet hjemme hele sit liv, bortset fra nogle år i starten af 20'erne, hvor han forsøgte at flygte og brød kontakten med sin familie. Da nogle ting ikke lykkedes for ham, vendte han tilbage til sin mor, som straks ynkede ham og klarede ærterne for ham - ved at lade ham flytte ind og overtage hans økonomi osv.
Dette er ikke en joke!!
Mvh en snart desperat kone