Jeg er i gang med at tage kørekort til MC, men har måtte erfare at når man er 1.95 så er det absolut ikke alt man sidder godt på. Jeg har prøvet 4 forskellige motorcykler: Kawazaki VN (Harley agtig lav sag), en Kawazaki ER5 samt en mindre Kawazaki og en Yamaha (model ???). Sagen er at på alle 4 maskiner sad min knæ ud til siden, ER5 var klart den værste, men på ingen maskiner sad jeg godt. Er der nogen tips til valg af motorcykel når man er over gennemsnitshøjde ?
Hilsen Henrik
tilføjet af gaaads
min veninde var
alt for lille, så hendes mand sænkede den kan man ikke gå den anden vej mon
tilføjet af akhs
Hvor?
Det var da træls... Må man spørge hvor du tager kørekortet? Og hvad prisen er?
Vil nemlig gerne selv igang...
Katz
Vil du have en cruiser, en tourer, en sportsmaskine eller en til lidt af hvert.
Generelt har du mere plads på en stor maskine. Omkring 400-500ccm er de alle lidt små. Du skal højere op i klassen, min. 600ccm og opefter. Husk du skal selvfølgelig kunne klare cyklen. Man kan altid lave lidt om på cyklen bagefter. Ændre sædehøjden, styret og fodhvilere, så du skulle nok finde dig til rette. Køb dog en cykel af et kendt navn, ellers kan du ikke få stumper til den.
tilføjet af amc1
KTM rejseenduro eller motard
kunne være et godt alternativ. Er selv 180 og kan knapt nå jorden på den type maskiner. Men de kører forrygende, specielt i byen.
Jeg mener ikke de har en dansk importør, men den kan vel skaffes.
Kender problemet fra mig selv da jeg kørte. Løsningen for mig var en "Vandbøffel" - en gammel Suzuki 750, men det er jo mange år siden og dengang man kunne starte på hvad som helst.
De fleste landevejs maskiner er for små til skandinavere og det er altså bare ikke fedt at køre langt hvis man skal krølle benene for meget. En løsning kunne måske være en off-roader - de er skide sjove at køre på, off-road og en plage på asfalt, med mindre det er en endurocykel - men de er som regel i den store klasse.
Held og lykke med det.
1-2-3
tilføjet af Anonym
Buell Ulysses
hej
Jeg er 202cm, og den er helt perfekt til mig, men nu ved jeg sevfølgelig ikke hvor meget du vil ofre på en cykel, men besøg din HD forretning i nærheden, og se den. www.buell.com
tilføjet af Henrik MC Nybegynder
Svar på hvor
Inges Køreskole i Hillerød - pris 8.500
tilføjet af Henrik MC Nybegynder
Tak for de mange svar
Tak for de mange svar, jeg må ud at se mig om.
tilføjet af Anonym
Guzzi
Hvis du vil køre på brugt MC kunne en Moto Guzzi Quota også være et emne.
Af nye Guzzier kunne evt. anbefales en California.
Se evt. hjemmesiden www.motoguzzi.dk for yderligere inspiration. Importøren af Moto Guzzi er på www.aprilia.dk
Hilsen kassereren i Moto Guzzi Klub Danmark
tilføjet af Un-Plugged
V-Max - Yamaha
Passer perfekt
tilføjet af beehippie
V-Max
En nybegynder kan da ikke klare en V-Max.Tænk dig lidt om inden du råder folk!!!