Er faktisk enig med dig i at HTS også bør gå af, men ikke af samme grunde som dig. Mener nemlig ikke at hun er blevet bevist korrupt på noget tidspunkt. Der var ekstremt meget fokus på hende omkring denne skattesag, men man fandt jo frem til at det i værste fald befandt sig i en gråzone. Jeg mener til gengæld hun bør gå af fordi hun har lovet mere end hun kunne holde ved sidste valg.
Desuden har jeg ikke ondt af Lars Løkke, og jeg mener heller ikke der er tale om en hetz. Ministre er historisk set blevet fyret for langt langt mindre sager end dette. Ritt Bjeregaard i 1978 f.eks.
Denne sag kædet sammen med den tidligere bilagssag Lars Løkke var indblandet i, da han var amtsborgmester tegner altså et billede af en politiker der for længst har mistet overblikket over hvad der er etisk forsvarligt og hvad der ikke er når man bruger af andres penge.
Venstre er Danmarks største parti og det bør være muligt for dem at finde en bedre kandidat. En hvis integritet og troværdighed er mere robust.
Den gråzone som der er tale om, opstod jo som sådan ud af ingenting da man pludselig begyndte at fortolke nogle regler på en lidt anderledes måde...
Det blev påpoeget i medierne at hvis enhver anden mere dødelig dansker røg i fedtefadet på samme måde, ja så var der ikke nogen gråzone, idet reglerne var klokkeklare.
Retfærdigvis skal det nævnes at HTS og påhæng heller ikke blev behandlet fair, idet specielt venstre havde meget travlt med at få dem svinet til.
Politikere er ikke, og skal heller ikke være overmennesker, men med den eksponering de er udsat for, og som de vel at mærke selv ønsker, så er det helt uforståeligt at de ikke er i stand til at forudse at selv det mindste lille fejltrin, selv den mindste "kreativitet" vil blive opdaget og kommenteret af medier og modstandere.
At man så nu på begge sider, rent politisk, er begyndt at tage mere eller mindre amerikanske metoder i brug med at grave skuds frem, og svine modstanderne til, det er vel helt i sin orden...
Altså hvis man blot gør sig den ulejlighed at smutte ud af danske politik og forlægge sine gerninger til et land hvor den slags er velset blandt den lokale befolkning.
Jeg så gerne at vi fik nogle flere politikere ind i tinget som ikke har store, komplicerede adj. dit og cand. dat uddannelser, men som istedet rent faktisk har kontakt til virkeligheden og de mennesker de skal repræsentere.
Bevares, vores politikere skal være et repræsentativt udsnit af befolkningen, så der skal stadig være akademikere blandt dem, men jeg så gerne at vi fik flere politikere som kunne komme med nogle friske indtryk fra os på gulvet.
Forøvrigt er vi meget enige om at HTS og resten af regeringen omgående burde gå af, eller rent faktisk leve op til de ting de lovede i deres valgkamp.
Hvis jeg, eller enhver anden søgte et job og løj på samme måde for at få det, så ville vi jo nok ryge ud på røv og albuer når det blev opdaget at vi ingen ret havde til at sidde i det job....
Men som Victor Borge en gang sagde...
- Man kan altid se når politikere lyver....
- De bevæger læberne....