Jeg er bekymret for et familiemedlem, som bor alene. Hun er for et stykke tid siden blevet undersøgt for begyndende demenssymptomer. Hun fortæller, at lægerne intet har fundet, men jeg tvivler. Hun er desuden begyndt at isolere sig, og hun opfører sig endvidere lettere ubehøvlet. Er der nogen, der ved, om jeg på nogen måde har mulighed for at få indsigt i hendes lægelige oplysninger. Jeg er nevø til den pågældende person.
På forhånd tak!
tilføjet af anonym
Hvorfor
snakker du ikke med og lytter til, dit familiemedlem??
Dit familiemedlem er et voksen menneske.
tilføjet af tromlen
Nej!
Det har du bestemt ikke ret til, medmindre du er værge for vedkommende! Heldigvis🙂
Men det er klart, du er bekymret, og du kan da altid tage en snak med lægen og hjemmeplejen, hvis du mener, det er påkrævet
tilføjet af Nevøen
Derfor
Ja, men hun har absolut ingen sygdomsindsigt. Benægter alt og bebrejder alle andre alt. Jeg frygter, at det går helt galt. Faktisk vil jeg jo helst være bedøvende ligeglad, fordi hun netop er utålelig at være sammen med.
tilføjet af plmt
Folk fatter ikke en brik
De kan åbenbart ikke sætte sig ind i det, at gerne ville hjælpe en man kender, men at man ikke kan gøre noget ved det, fordi personen simpelthen ikke er til at tale med og benægter alt. Men derfor er man altså bekymret alligevel. Jeg kender det fra min mor, der er alkoholiker og virkelig langt nede. Hun nægter at tale om problemerne eller lade nogen hjælpe. Det eneste der er at gøre, er at lade hende drikke sig ihjel. Det kan godt være lidt svært at acceptere, eftersom jeg tænker på hende hele tiden og hun alligevel betyder noget for mig. Men når man skriver noget herinde, får man bare at vide at det er jo hendes eget liv, bare glem hende, og jeg har ingen ret til at bestemme over hende. Det er i hvert fald hvad jeg har fået at vide.
Hvad nu hvis det var jeres egen mor eller far, eller en anden i familien? Ville I så også bare tænke "Nå skidt med det, der er jo ikke noget at gøre, hun bestemmer jo selv hvad hun vil". Jeg tror nu nok de fleste ville tænke på det. Men som sagt tror jeg simpelthen ikke folk kan forstå at nogen kan være så langt ude, at man ikke aner hvad man skal gøre. De kan ikke forstille sig, at man ikke bare kan sætte sig ned og snakke med personen eller skaffe hende hjælp på en eller anden måde.