nogen at læne sig op ad

Fredag d 30. december blev den sidste dag en kær onkel fik at se. Han døde i dag 14.39 af kræft. Hans diagnose blev stillet i september og han blev indlagt første gang d 12 december.
Og nu sidder jeg og tænker hvorfor en ung mand på bare 34 skal dø, når gamle fru nielsen på 105 stadig kan spille badminton.
Jeg forstår det ikke.
En mand, der har brugt de sidste mange år på at passe sin datter, sin kone og planlægge deres fremtid med nybygget hus, nyt job og måske et barn eller to mere. Hvorfor skal han dø, når der kunne være så mange andre der HAR levet deres liv. Hvorfor ikke den gamle hr nielsen der er lammet af parkinson og alligevel ikke længere reagerer på sine omgivelser.
Det er så uretfærdig.
Jeg har ikke nogen at læne mig op ad. Min Gud har taget et kært familiemedlem fra os, så hvad er det næste han tager?
Min mand? Min datter? Min mor?

Jeg har selv lige mistet en ven til kræften, 50 år gammel...
Man føler sig så magtesløs, har bare lyst til at skrige...
Vivian

..der er hændelser som ingen mening giver, lad være med at tænk på hvorfor, hvordan og hvorledes, det blir du bare skør af...
Der er ingen mening set ud fra et menneskligt synspunkt.
Jeg mistede to mænd inden jeg fyldte 40 år, altså to yngre mænd måtte lade livet, og efterlade mig om min søn til os selv.
Hvis der er en mening, så er den udenfor min rækkevidde i al fald...du må og skal bare lade det sørgeligt skete være sket, det står ikke til at ændre.
Du skal sørge og passe på dig selv - men lov mig, at ikke lede efter svar på hvorfor, det svar finder du aldrig allivel.
Sørg for at få bearbejdet din sorg - skriv og snak alt du har lært, for hver gang du har lettet dit hjerte, er du blevet lidt lettere i sorgen..
Medfølende tanker til dig
Rosalilje

Hej Gumme
Jeg føler med dig. For mange år siden kom døden også tæt på mig- alt for tæt. Min hustru døde helt uventet af hjertestop- vores liv sammen var lige begyndt. Tilbage sad jeg, med eneansvaret for to små børn- chokeret, forvirret og handlingslammet.
Tro mig, handlingslammelsen varede i temmelig lang tid- men langsomt opdagede jeg, at der trods alt stadig var et liv at leve for mig og mine børn. Men tro mig, det er ikke omkostningsfrit, når en ung mor dør!
Jeg kan ikke give dig svaret på hvorfor? Men lidelsen synes så ofte urimelig- den rammer i flæng, og en masse uskyldige skades, når lidelsen ødelægger alt det smukke og dejlige.
Lidelsens urimeligheder fik engang Job (en figur fra Bibelen) til at anklage Gud for at være urimelig. Og Gud svarede ham på en helt urimelig måde- ved at demonstrere sin magt, og så fortælle Job, at han bare måtte stole på, at Gud har styr på tingene!
Alligevel var Job tilfreds med svaret- fordi Gud tidligere kun var et rygte for Job (selvom han var en gudsfrygtig mand), men nu havde han jo hørt svaret fra Guds egen mund. Hvis bare vi VIDSTE at Gud har styr på det hele, så var det jo lettere at acceptere, at vi ikke selv forstår, hvorfor uskyldige rammes.
Men det ved vi ikke- alt vi kan mønstre er tro og overbevisning om, at Gud har styr på, hvad der foregår. Og så ellers gøre, hvad vi kan for at mindske lidelsen i verden- for meget lidelse kunne jo være undgået!
Nogle kan ikke tro på Gud, pga. lidelserne i verden. Men for troende, såvel som ikke troende, må det alligevel være et fælles mål, at stå sammen i forståelsen af, at lidelse er uretfærdigt- og så sammen stræbe efter at mindske lidelsen, hvor vi formår.

http://www.watchtower.org/languages/danish/library/w/2003/1/1/article_01.htm
Med dyb medfølelse, ftg.