HJÆLPP! skriver lig hele sætningen, så kan jeg måske få forklaret meingen bedre med nyplatonisme..
skal fremlægge om renæssancen imorgen på lærersemi.. har også en del om nyplatonisme.. hjælp fatter i det nederest og kan forklare det nærmere, evt barne sprog????
Ifølge nyplatonismen var et princip altid et princip for noget, hvoraf man sluttede, at så måtte det højere princip med logisk og metafysisk nødvendighed medføre eksistensen af noget lavere, der er noget andet end princippet og som princippet er princip for. Dette danner grundlaget for læren om verden som en emanation, dvs. udstrømning, fra det højeste princip, kaldt det ene eller Gud. Det ene er den første hypostase (grundlag), hvorfra fornuften (den anden hypostase) og verdenssjælen (den tredje hypostase) udstrømmer, idet fornuften og verdenssjælen opfattes som metafysisk-kosmologiske principper, hvorfra den øvrige del af verden udstrømmer. De platoniske ideer er indesluttet i fornuften og tolkes af nyplatonikerne som Guds tanker. Menneskets forskellige bevidsthedstilstande tilordnes bestemte ontologiske niveauer (forskellige hypostaser). Det højeste ideal opnås, idet mennesket bliver ét med Gud gennem mystisk fordybelse (kontemplation) i noget, der fylder bevidstheden helt.
Ifølge nyplatonismen var et princip altid et princip for noget, hvoraf man sluttede, at så måtte det højere princip med logisk og metafysisk nødvendighed medføre eksistensen af noget lavere, der er noget andet end princippet og som princippet er princip for. Dette danner grundlaget for læren om verden som en emanation, dvs. udstrømning, fra det højeste princip, kaldt det ene eller Gud. Det ene er den første hypostase (grundlag), hvorfra fornuften (den anden hypostase) og verdenssjælen (den tredje hypostase) udstrømmer, idet fornuften og verdenssjælen opfattes som metafysisk-kosmologiske principper, hvorfra den øvrige del af verden udstrømmer. De platoniske ideer er indesluttet i fornuften og tolkes af nyplatonikerne som Guds tanker. Menneskets forskellige bevidsthedstilstande tilordnes bestemte ontologiske niveauer (forskellige hypostaser). Det højeste ideal opnås, idet mennesket bliver ét med Gud gennem mystisk fordybelse (kontemplation) i noget, der fylder bevidstheden helt.