ny mand i mit liv????

Hej, jeg er en 33 singlemor til to dejlige piger. Jeg er sepereret fra min mand, fordi han var utro med sin sekrætær. Han har igennem det sidste år lovet bod og bedring, at hans drøm er et liv sammen med mig og vores to piger. Han siger han angre alt han har gjort, men har gør intet for at sikre mine følelser og viser mig ikke følelser.
Nu har jeg via min datter fundet ud af, at de gange han har sagt at han og pigerne har trængt til fartid og derfor ikke invitere mig med ud når de har lavet noget spændende, så har HUN været med sammen med sine børn!!!! Det har gjort mig så ondt og jeg tror aldrig at jeg kan stole på ham igen for han lyver om alt så det passer til hans historier.
nu har jeg så skrevet sammen med en fyr på nettet gennem et stykke tid, en fyr som virker reel og rigtig rigtig sød - men jeg ved ikke om jeg tør kaste mig ud i frit fald og møde ham!!!! kan du svare mig på om han er reel og om han har noget godt at byde mig i mit liv ??? Han lyder rigtig sød og jeg kunne godt tænke mig at bryde mine egne grænser og gøre noget jeg aldrig har gjort før.... jeg har været alene i 1½ år men har jo godt nok haft sat livet på stand by mere eller mindre for at vente på min ex. men jeg vil ikke være på stand by længere! Jeg vil elskes/elske, holdes af/om og give noget af alt det jeg har indeni til en person som fortjener mig og al min kærlighed
byder min snarlige fremtid på ægte kærlighed ????

Det kan ikke gå mere galt end der er i forvejen, men at finde en på Dating mener jeg ikke er løsningen, så kan du måske begynder der hvor du sluttede. Ellers hvis du er muret helt inde og kan ikke komme uden for en dør.
Så ville jeg prøve en kontakt annonce hvis jeg var dig..
Held og Lykke [s]
Sayonaia

Det er ikke godt,når enes kære er utro.
Dette kalder jeg koldt og klamt uden undtagelse.Noget må jo halte i forholde og kærligheden.
Jeg synes du bør komme vidre og finde egen,som kan vise dig kærlighed og du kan stole på
i sagens natur.Dine pige vil jo også gerne se egen som holder af deres mor og kan vise
hende hjerte til følse.
Vh.
Th.Jensen

Kære Singlemor.
Du har været alenemor i 1 1/2 år og du har været hele følelsesregistermøllen igennem både hvad angår at reflektere over dit tidligere forhold med din daværende mand, og tanker om hvad nu hvis i skulle fortsætte. Du har gjort dig nogle erfaringer med dig selv, med ham i forhold til dig, hvad DU har behov for og måske derfor ISÆR, at du nu ved med dig selv, at det ikke skal være ham som du skal fortsætte dit liv sammen med.
Hvad i alverden skal du også med ham, han har vist dig i både ord og i handling at han ikke kan indgå sådan som du ønsker og har brug for.
Og kun du kan svare på hvad det har gjort ved dig?
Jeg kan godt forstå dine sikkert mange tanker omkring det at søge og finde ny kærlighed, og det handler jo i bund og grund også om, at du så definitivt afslutter din fortid inde i dig selv og siger farvel til alle tankerne omkring en mulig fremtid med din forhænværende mand.
Jeg har selv været igennem samme forløb, og der gik ganske vist adskillige flere år før at jeg fik sluppet tankerne og satte mig selv fri. Mest fordi min daværende x mand også fastholdte mig i muligheden for en evt fortsættelse, men som aldrig blev til noget.
Man vil jo så gerne tro det bedste, når man er sårbar og når der også er børn som man har fået sammen. Troen på familien og den kærlighed som har været, er stærke bånd,hvis det er en af de vigtige livsværdier som man indeholder, men lad dig ikke stirre blindt på hvad han evt ønsker at fastholde dig i.
Hvad har du brug for, hvordan tænker du om kærligheden, hvad er dine værdier ?
Tilsyneladende ikke de samme som dem han har vist, eller snarere ikke vist og så gør du dig selv en bjørnetjeneste ved at glemme dig selv og dit liv som kun du kan og skal leve
og ikke for hans og for dine børns skyld alene !
Hvis den mand du nu har fået kontakt med, har "vekslet" dig på den foreløbigt "rigtige måde", så mød ham og find ud af med dig selv, om han og du har noget tilfælles som gør at du ser grundlag for at se ham igen. Hvis ikke, så tag det for den oplevelse det var og vid at du er i en fortsat proces om at livet går videre og at du en dag vil finde kærligheden igen. Den er derude et sted, og kommer lige pludselig.
Pas godt på Dig og dine to piger, jer skylder du til gengæld ALT.
Med kærlig hilsen fra en anden forhændværende singlemom.
PS: jeg mødte manden i mit liv, via dating på nettet og har ellers aldrig troet på den form for kontakt!

Kære dig
Jeg ved ikke hvor mange erfaringer du har med netdating, men her er der nogle erfaringer jeg selv har gjort mig.
For det første skal du være klar over at du ikke kan vide noget om fyren du skal mødes med - det er nemt at udgive sig for noget andet end man er i virkeligheden, så derfor sørg for at snakke med ham i telefon et par gange.
For det andet så er det en lidt anderlede måde at mødes på fordi man ikke mødes igennem venner eller lignende og derfor ikke rigtig har noget fortid sammen.
For det andet så kan du stadigvæk ikke være sikker på at han er noget for dig før du har mødt ham.
For noget tid siden oprettede jeg selv en dating profil og jeg ville gerne have en kæreste. På den anden side var jeg godt klar over at det er svært at finde den rigtige kæreste så jeg måtte nogle stykker igennem før jeg fandt den rigtige.
Jeg nød til dates jeg havde og jeg havde på det tidspunkt ikke rigtig de store forventninger så jeg gik ud med de fyre jeg mødte på nettet med den forventning om at så kunne vi da i hvertfald have en hyggelig aften.
Og det var nogle hyggeligt dates og jeg nød at komme ud og møde nogle nye mennesker.
Jeg tror bare du skal komme ud af røret og tag det som en dejlig oplevelse om ikke andet så kommer du måske lidt ud og spise og hygge dig og hvis han så ikke er den rigtige jamen så er der rigtige mange søde fyre inde på nettet.....bare dyrk din kvindelighed....
Held og lykke.........
Og jeg skal lige sige at jeg fandt en super dejlig fyr til sidst som jeg elsker den dag i dag

tak for dit svar. jeg kunne godt se mig selv sidde i din situation nogle år frem - for min ex holder mig jo også fast ved at blive ved med at love at han vil mig og at han ønsker et liv med mig og pigerne..... jeg havde faktisk lovet at give ham et par uger nu her og så ville han svare mig difinitivt - fordi jeg har sagt jeg ikke vil dette her længere, at ingen af os af tjent med at leve sådan her. jeg kan godt se at han har det som fod i hose, for han har hende når det passer, mig når han lyster og ellers frihed til at leve som ungkarl. jeg ved godt i mit hovede at jeg skal videre Men sig det til mit hjerte - jeg blev gift med ham fordi jeg tror på ægteskabet, på de løfter man giver og fordi han avr den jeg ønskede at blive gammel sammen med .
Hvorfor er han sådan❓ Hvorfor synes han at jeg fortjener sådan en behandling ?
Jeg kan blive så gal og ked.....
Ja jeg vil og skal videre, men hvor fanden møder man en sød mand, som vil behandle en pænt, og hvordan skal jeg undgå at tage min tvivl om utroskab med ind i det nye forhold - hvis jeg kommer så langt ???
Jeg synes ham jeg skriver med lyder smadder smadder sød, men også han er blevet brændt af kærligheden - han fortjener heller ikke at blive brugt som springbrædt.
Jeg er utrolig glad på dine vegne over du har fundet dig en dejlig ny mand - tak for dine tanker 😖

For nogle år siden havde jeg en kæreste som var mig utro hele tiden. Han viste ingen forståelse og var akkurat som du beskriver.
Han gjorde det to gange og sidste gang han gjorde det fik han sparket.
Jeg fandt ud af at han behandlede mig på den måde fordi jeg lod ham gøre det - jeg skulle have sagt fra allerede da han gjorde det første gange, men havde ikke styrken til det dengang. Han behandler dig på den måde fordi du lade ham gøre det.....
Jeg droppede alt kontakt til min eks og det hjalp.....
På det tidspunkt skete der en kæmpe udvikling for mig og selv veninder fandt jeg ud at jeg ikke kunne stole på. Jeg fandt f.eks. ud af at en tidligere veninde var begyndt at flirte med en fyr jeg så efter jeg gik fra min eks og det endte med at både hende og ham røg ud af mit liv. Jeg lærte senere hen at blive lidt mere kritisk overfor de mennesker jeg lukkede ind i mit liv og blev bedre til at passe på mig selv.
Du kan forhindre meget hvis du holder dig lidt tilbage og venter med at knytte dig for meget til de mænd du møder for bedre at være sikker på at det er en du kan stole på.
Jeg sprang meget hurtigt ud i mit forhold med min eks som var mig utro, men den dag i dag har jeg lært at tage det lidt mere stille og rolig og kigge dem lidt mere an.
Du behøver ikke springe ind i det første og bedste forhold.....du fortjener nemlig det bedste.
Du behøver ikke bruge ham fyren som et springbræt til noget, men jeg vil forslå dig at være ærlig over for ham når/hvis du møder ham og fortælle ham du lige er blevet sepereret og du går igennem en sorgproces så ved han hvad han har at forholde sig til og hvad han går ind til.....

og fik af vide, at jeg skulle være tryg..
hmm det var omkostningsfuldt, så det tror jeg ikke nogen har svar på..
Anonym kvinde

Kære singlemor.
Hvorfor din "forhenværende mand" er´sådan, ved han måske ikke engang selv, men det vigtigste er ikke hvorfor eller hvordan han behandler dig, ...det vigtigste er´, at du har registeret at han ikke behandler dig sådan som dine værdier som menneske er´, og det er til gengæld alt rigeligt!
Jeg forstår virkelig godt dine tanker og følelser om at han var manden i dit liv, det har du troet på og nu er alting blevet noget helt andet! Selvfølgelig er du både gal og ked af det plus sikkert en helt masse andet som du går og tænker på. Det dræner en masse af dine kræfter at bruge så meget energi på alle de tanker, men det er også helt naturligt og nødvendigt for at få sat tingene på plads indeni, og for at komme ud på den anden side. Du bearbejder hvad der har været, hvad der gik galt, hvad der var godt og rart og ofte er det de sidste tanker der fylder og man bliver bare ked af det.
Kærlighed er en gave, og du har den gave i behold indeni dig og fordi du netop har mødt og fået så meget kærlighed i løbet af et helt liv. Den kan ingen tage fra dig.
Brug den som en lille lygte, også hvis det bliver lidt mørkt, glæd dig over at du ved med dig selv at du har masser af kærlighed i dig, en kærlighed som du kan give af igen og derfor også er i stand til at modtage. Ham der findes et sted derude, vil komme når tid er´.
Når man modtager kærlighed, har man også kærlighed at give, og der skulle være nok til et helt liv. Derfor er det også vigtigt at du husker det´,hver gang du giver dine piger den kærlighed de skal opbygge i sig selv, det starter mens man er lille og så bliver man stor.
Om det er ham du har kontakt med nu, finder kun du og han ud af, men vær aldrig bange for at møde kærlighed fra et andet menneske. Måske vil det være det´i kan mødes om, bare det at have kærligheden til sigs selv og andre i behold.
Brug noget tid på at tænke over dine livsværdier og få dem tilføjet til dit skema som rettesnor når du nu begiver dig videre i livet, for mindre kan ikke gøre det´.
Flere tanker til dig.
forhenværende singlemom.

Hej Singlemor
Når jeg læser dine ord, så sidder jeg tilbage med spørgsmålet: Hvem bestemmer i dit liv!
Jeg tror du er nået til et punkt nu, hvor du mærker behovet for at blive voksen og træffe dine egne valg. Du er ikke længere underlagt nogen restriktioner fra andre mennesker, men er et frit menneske til selv at vælge hvad du vil med dit liv. Du er voksen og det giver privilegiet til selv at træffe valg.
Du har din exmand inde i billedet, og han har stået der længe, mens du har ventet på, at han skulle træffe et valg for din fremtid. Men virkeligheden er, at han ikke ønsker at påtage sig den opgave. Det viser han med al tydelighed i hans handlinger, og jeg tror også på, at den største læring for dig ligger i at træffe det valg selv. Lige nu står han ved en skillevej og har trådt den ene fod mod venstre og den anden fod mod højre, og så kommer man ingen vegne. Du er stoppet op midt på vejen og venter på at nogen siger, at nu må du gå igen. I står begge 2 stille og er låst i situationen.
To mennesker som ikke kan træffe valg kan ikke få tingene til at ske. Det kan ikke lade sig gøre.
Jeg tror på der ligger en stor læring til dig i, at trække alt ansvar hjem i dig selv. Hvis du har brug for inspiration, så kunne bogen ”Føl frygten og gør det alligevel” af Susan Jeffers måske være starten på din rejse.
At skulle gøre noget anderledes end vi plejer at gøre kan godt udløse frygt og indre uro, men det betyder ikke at vi så gør noget forkert. Det betyder bare, at vi er i en udviklingsprocess.
Jeg er sikker på, at når du får kigget lidt på hvad det vil sige, at tage ansvar for dit liv, så vil dine tanker omkring den nye mand du nævner også ændre sig. Så vil du ikke længere frygte hvad der ligger i fremtiden, men føle styrken i, at lige meget hvad der så end sker, så klarer du den alligevel:-)
Den største gave du kan give dig selv er at tage ansvar, og det er jeg helt sikker på du også sagtens kan:-)
Held og lykke til dig
Mange hilsner fra
Solveig