Når religionen går ind, så går fornuften ud!
At tro blindt på påstande som ikke giver nogen mening, og det, ikke at søge nogen mening med det man lærer andre, det er mangel på selvstændig tankegang og fornuft.
De kristne religiøse lærer andre: "Du skal ikke forstå, men bare tro." Men den, som de påstår at tro, nemlig Jesus, sagde:
(Og han kaldte atter folkeskaren til sig og sagde:) "Hør mig ALLE, og FORSTÅ!"( Markus 7,14)
"Men sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og FORSTÅR DET:"(Matt. 13,23)
"Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal FORSTÅ SANDHEDEN, og sandheden skal frigøre jer."(Joh. 8,31-32)
Så derfor kan man ikke tro på folk der direkte taler imod den, som de påstår at tro på. Det hænger sådan sammen, at når man forstår, hvad Jesus taler om, SÅ kan man tro ham, og ikke før. Derfor har ingen af de religiøse kristne forstået noget som helst af hvad sand kærlighed er. Hvor er frugterne af de kærlighedshandlinger som de påstår at udøve? De påstår jo netop, at når "bare man tror" så vil man ganske automatiske gøre andre godt, men hvis man allerede er "sikret en plads i Himmeriget" ved "blot at tro," så behøver man i princippet, ifølge de religiøse, ikke at yde noget som helst for, at gøre andre godt. Derfor gør de det heller ikke. De siger det nok, men de gør det ikke. I stedet bruger de påstanden om at troen alene, og altså uden udøvelsen af retfærdighed, vil frelse dem, som en undskyldning for, ikke at udøve retfærdighed og gøre andre godt, for det mener de ikke, at de behøver at gøre, "når blot de tror".
De lyver og modsiger sig selv fra ende til anden, og har aldrig fundet noget som helst af sand værdi for, uden kærlighed findes ingenting af værdi.
Fordi jeg taler ud fra Jesus' egne ord, derfor kan de ikke modsige mig, men vil i stedet forsøge at lyve mig alt muligt ondt på, som de også gjorde med Jesus og hans disciple. Læg mærke til det. Fordi en del af deres tro leveres i skræmmebilleder omkring en djævel eller satan eller ond magi (Det tror de virkelig på; det er sandelig overtro), Så bliver de altså skræmt til ikke at gå ud over den dogmatiske fastlåste falske lære, som de er blevet påduttet. De kunne lige så godt vade rundt med skyklapper på plus bind for øjnene, for de famler så sandelig i blinde, og søger også at få andre til at være lige så blinde som de selv er. Sørgeligt, men sandt.
Det er derfor jeg taler imod dem, for disse andres skyld.
Hvis jeg søgte min egen ære, så var min ære intet værd, men nu søger jeg hans ære som sendte Jesus, og jeg søger altså ikke at gøre min vilje, men hans, som også sendte mig.
Lykkelig er den, der i sit hjerte genkender sandheden, når han eller hun endelig møder den. I vil ikke finde den hos de religiøse kristne, for når religionen går ind, så går fornuften ud!
Lad den der har kærlighed høre og forstå!
Kærligst, Lightsearch.
De kristne religiøse lærer andre: "Du skal ikke forstå, men bare tro." Men den, som de påstår at tro, nemlig Jesus, sagde:
(Og han kaldte atter folkeskaren til sig og sagde:) "Hør mig ALLE, og FORSTÅ!"( Markus 7,14)
"Men sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og FORSTÅR DET:"(Matt. 13,23)
"Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal FORSTÅ SANDHEDEN, og sandheden skal frigøre jer."(Joh. 8,31-32)
Så derfor kan man ikke tro på folk der direkte taler imod den, som de påstår at tro på. Det hænger sådan sammen, at når man forstår, hvad Jesus taler om, SÅ kan man tro ham, og ikke før. Derfor har ingen af de religiøse kristne forstået noget som helst af hvad sand kærlighed er. Hvor er frugterne af de kærlighedshandlinger som de påstår at udøve? De påstår jo netop, at når "bare man tror" så vil man ganske automatiske gøre andre godt, men hvis man allerede er "sikret en plads i Himmeriget" ved "blot at tro," så behøver man i princippet, ifølge de religiøse, ikke at yde noget som helst for, at gøre andre godt. Derfor gør de det heller ikke. De siger det nok, men de gør det ikke. I stedet bruger de påstanden om at troen alene, og altså uden udøvelsen af retfærdighed, vil frelse dem, som en undskyldning for, ikke at udøve retfærdighed og gøre andre godt, for det mener de ikke, at de behøver at gøre, "når blot de tror".
De lyver og modsiger sig selv fra ende til anden, og har aldrig fundet noget som helst af sand værdi for, uden kærlighed findes ingenting af værdi.
Fordi jeg taler ud fra Jesus' egne ord, derfor kan de ikke modsige mig, men vil i stedet forsøge at lyve mig alt muligt ondt på, som de også gjorde med Jesus og hans disciple. Læg mærke til det. Fordi en del af deres tro leveres i skræmmebilleder omkring en djævel eller satan eller ond magi (Det tror de virkelig på; det er sandelig overtro), Så bliver de altså skræmt til ikke at gå ud over den dogmatiske fastlåste falske lære, som de er blevet påduttet. De kunne lige så godt vade rundt med skyklapper på plus bind for øjnene, for de famler så sandelig i blinde, og søger også at få andre til at være lige så blinde som de selv er. Sørgeligt, men sandt.
Det er derfor jeg taler imod dem, for disse andres skyld.
Hvis jeg søgte min egen ære, så var min ære intet værd, men nu søger jeg hans ære som sendte Jesus, og jeg søger altså ikke at gøre min vilje, men hans, som også sendte mig.
Lykkelig er den, der i sit hjerte genkender sandheden, når han eller hun endelig møder den. I vil ikke finde den hos de religiøse kristne, for når religionen går ind, så går fornuften ud!
Lad den der har kærlighed høre og forstå!
Kærligst, Lightsearch.