4tilføjet af

Fra ATS på 75 års'dagen ;-)

Skilsmissebørns venner lades i stikken

Det offentlige yder ingen krisehjælp til børn, hvis kammeraters forældre bliver skilt. Familien Askehave har forgæves ventet på hjælp til deres søn i næsten to uger. Nu kaldes socialministeren i samråd.
Af Line Vaabenskiold-Vendekaabe, Kim Svaber, Christian Hüggemeier, Heinrich Pölle, Karsten R.I.P. Ifversen, Anita Bay Bungalow, Marie og Feodora Textlaff, Frank Tvivlsom, Hans Druchmann, Minna Mouse m.fl. Send artikelPrint artikel
Skilsmisseramte kammerater
Vi har stor sympati for traumatiserede papegøjer, for vi har selv prøvet at have en undulat, der fik en alvorlig depression
Morten Askehave, far til 13-årige Rune
I 2006 blev utrolig mange venners forældre skilt.
Det er en stigning i forhold til tidligere år, hvor det ’kun’ var en del venners forældre, der blev skilt.
Der findes ingen entydig forklaring på tallene, oplyser forskere. Og når sandheden skal frem, findes der heller ikke nogen tal, tilføjer de. Men en faktaboks styrker jo altid troværdigheden af sådan en artikel.
13-årige Rune sidder tavst i sofaen og spiller ’Grand Theft Auto’ på sin PlayStation. Hvis man spørger ham om noget, svarer han kun med enstavelsesord.
»Sådan har han været, siden han forrige onsdag var ovre hos sin bedste ven, Mathias, og fik at vide, at Mathias’ far var flyttet«, siger Runes mor, socialagronom Bente Askehave.
»Det er tydeligt, at skilsmissen hjemme hos Mathias har påvirket min søn så meget, at han har brug for professionel hjælp for at komme videre. Men kommunen gør ingenting«, tilføjer hun.
Ifølge Jørgen Bunkenborg Nielsen, som er professor i anvendt psykopati ved Rigshospitalet, er Runes tilfælde desværre ikke enestående:
»Jeg har oplevet børn, som ikke var i stand til at sende sms’er i flere dage, fordi en af deres venners forældre var blevet skilt«, siger han og tilføjer:
»Danmark er et rigt samfund, og vi har en finansminister, der siger, at vi kan købe hele verden. Men vi har åbenbart ikke råd til at tage os ordentligt af de børn, der pådrager sig ar på sjælen, når deres venner bliver udsat for en skilsmisse«.
I forbindelse med den seneste finanslov blev der faktisk afsat 28 millioner kroner til støtteforanstaltninger til børn, hvis kammeraters forældre er blevet skilt. Men i finanslovforhandlingernes sidste fase fik Dansk Folkeparti gennemtrumfet, at pengene i stedet skulle overføres til Inges Kattehjem og Nakskov Papegøjehospital, som blandt andet yder psykologisk krisehjælp til papegøjer, hvis ejere har talt grimt til dem.
Hos familien Askehave er der ingen forståelse for regeringens prioritering:
»Vi har stor sympati for traumatiserede papegøjer, for vi har selv prøvet at have en undulat, der fik en alvorlig depression. Men hjælpen til dyrene må ikke gå ud over børnene, for de er samfundets vigtigste ressource. Det er dem, vi skal bygge fremtiden på«, siger Runes far, ledende naturvejleder Morten Askehave.
På baggrund af Runes sag vil de radikales socialordfører, Martin Lidegaard, nu kræve socialministeren i samråd om den manglende støtte til venner af skilsmissebørn:
»Jeg har længe ledt efter en mærkesag, som jeg kunne bruge til at promovere mig selv i medierne. Og børn er jo altid et godt emne, så det her er lige noget for mig«, siger han.
Det var i går ikke muligt for socialminister Eva Kjer Hansen at komme igennem til redaktionen med en kommentar til sagen.
Runes navn er opdigtet. I virkeligheden hedder han Jens
tilføjet af

God læsning... ;-))

Herligt grin.
tilføjet af

LOL

- go´griner!!
tilføjet af

Nemlig :)

He he, jeg var også færdig af grin... Højdepunktet for mig var dog, da jeg læste den medfølgende faktaboks, der sluttede med konklusionen, at der ikke var nogle sandfærdige tal på området, men at en faktaboks øgede troværdigheden.... :-)
Glimrende underholdning på en i øvrigt skøn fredag.
God weekend til alle!
Stine
tilføjet af

Herligt med.....

- et Guldkorn lige her inden week-end start ;o))
/Mummi
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.