opgivende...

jeg ved snart ikke hvor meget jeg tør tro på den eneste ene. jeg er 30 og kan stadig ikke finde ud at holde på en mand.
der findes mange typer kvinder: stille, sjove, selvstændige, afhængige osv men er der i mænds hoveder også en type som de pokkers gerne vil erobre men ikke gider skabe en fremtid med...? jeg skal bare lige nøjagtig nå at blive forelsket og tro på det... og så kommer det-er-ikke-dig-men-mig-talen eller lad-os-ta-den-lidt-med-ro-talen for ikke at nævne jeg-må-ynk-ha-mig-selv-med-talen. jeg jeg den eneste der render ind i det? jeg ved bare at jeg ikke er en af de kinder der stiller urimelige krav hele tiden - forstår det bare ikke altså...

.. der er simpel hen for mange valgmuligheder i dag :-)
Det du oplever tror jeg er et udslag for den zapperkultur vi lever i. Ingen ved rigtig hvad de vil, fordi hvis de nu træffer den ene vej, så gik de glip af den anden....
Nej, da du er laaaangt fra den eneste der oplever mænd, som nogle der ikke rigtig vil noget som helst når det kommer til stykket... men det har nok ikke så meget med dig,at gøre mere den tid vi lever i :-)
mon ikke du er heldig at møde en mand, der forstår at han smider guld på gaden, hvis ikke han tør tage chancen :-)
vh anonym
Mæmd burde være den klippe man kunne læne sig op af, den gode forsørger der skabte de trygge rammer :-) den type mænd findes vist ikke rigtig❓:-)
så...op med humøret og husk det ikke er dig men den tid, vi lever i.

...ikke giv op....vær dig selv, værdsæt dig selv og nyd det DU vælger at bruge dig selv til din tid på. Du er god......Han skal nok komme.........Der er ikke noget så tiltrækkende, som et menneske, der godt kan lide sig selv. Og det er du bestemt værd, synes du ikke...??? Det synes jeg.... Ved godt, det er nemt sagt, men det gør det ikke mindre rigtigt.
Jeg sidder i øvrigt her i min lejlighed i midtbyen og kan høre George Michael helt ude fra Station - det er sådan noget der er med til at gøre Århus til en dejlige lille by...
Knus og god lørdag.....

.....

at vi lever i en zapperkultur. Men det er kun for et syns skyld - det er vigtigt at huske, at det kun er dét, det er. "Kejserens nye klæder" er mit yndlingsudtryk sammen med "vi er alle født med bar røv"........

...for de søde ord.
jeg synes nu godt jeg kan li mig selv og alt det der, men måske vil jeg bare drømmen for meget eller noget. det er bare skod når man ser i tv og i gadebilledet at selv alle de ikke så heldige går hånd i hånd - ikke fordi jeg er er et skår, men come on altså :-)

om "man" kan ønske drømmen for meget. Kan det gradbøjes?? Det tror jeg ikke. Det er lidt enten eller - at finde dén, som man tænder på og samtidig kan få et almindeligt dagligdagsliv til at køre med. Men det er helt sikkert, at hvis man bruger tid på at sammenligne sig selv med andre, som du lidt refererer til, så FØLER "man" sig anderledes. Og det tror jeg ikke, at du er. Skidt med tv og gadebilledet. Og jeg tror ikke, det så meget har at gøre med, om man er et skår - ridderen på den hvide hest har lige så meget brug for, at pigen med ben i næsen og begge ben på jorden viser sig, i dette mylder af glansbilleder.

30 år.......der er altså tid igen.........: ))

Jeg tror bestemt ikke du er den eneste, der løber ind i den slags.
Der kan være mange årsager til man ikke kan holde på en mand og i bund og grund er det vel "kun" fordi det ikke er den rette?
Følelser er en svær tingest at styre og kan sagtens se dit dilemma mht. at du lige når at blive forelsket og vupti, så slår manden i bakgear.
Jeg har så nærmest det stik-modsatte problem. Min forsvarsmekanisme tillader mig ikke at blive styrtende forelsket - det tager tid - endda somme tider så lang tid, at mænd bliver lidt utålmodige, for hvorfor bliver jeg ikke forelsket i dem, når de bliver det i mig?
Måske det har noget med alderen at gøre, at man ikke "tør" blive forelsket, af skræk for at blive skuffet, fordi man har oplevet det så mange gange før?
Måske er det "bare" fordi man er blevet moden og har valgt at adskille begær fra forelskelse?
Jeg tror i dit tilfælde, at den rette mand vil dukke op - måske endda, når du allermindst forventer det ;o)
Hvad er forresten urimelige krav? Er det krav, som kun du synes ikke er urimelige? Jeg tror såmænd ikke det er nogen skade til at stille krav og have forventninger - ej heller, selvom nogle måske vil finde dem urimelige. Dét er jo trods alt dig og dine holdninger, der sætter dagsordenen, spørgsmålet er så bare hvor meget du vil indordne dig for at få en kæreste - og det synes jeg så ikke man bevidst skal gå på kompromis med, tværtimod.
Stiller man krav og forventninger, vil de automatisk blive tilrettet den partner man finder - hvis altså vedkommende er den rette ;o)

Jeg har indtil videre fundet manden i mit liv (altså indtil jeg også ødelægger det forhold).
Før faldt jeg også for de typer der bare dumpede mig ligesom det gik rigtig godt. Så nu hvor det går virkelig godt med min nuværende kæreste forventer jeg næsten at han snart slår op.
Jeg er heller ikke ret urimelig og kan godt lide frihed. Dvs at man ikke sidder lårene af hinanden og at man godt kan gå ud med sine venner alene. Går ind for at man sørger for at blive ved med at fastholde de interesser man nu har. Men det er åbenbart ikke svaret. Måske skal man være vildt krævende, manipulerende og røvirriterende. Det er åbenbart det de unge vil have i dag?!