Opsøge ex på
Da jeg var 19 år fandt jeg min første kæreste. Jeg gav ham hele mit hjerte, aldrig har jeg elsker så højt og inderligt.
Vi var unge, men ingen af os turde springe båndene, der bandt os til hvert vores sted/familie. Der lå i vejen for at vi overhovedet kunne få hinanden.
Det er en lang historie, som jeg ikke vil trætte jer med, men vil blot fortælle, at jeg ved, han dengang faktisk elskede mig, og at det gjorde ondt på ham, at vi ikke kunne få hinanden. Vi boede sammen i fire måneder, før han flyttede hjem til sin ex og deres lille søn igen.
Han opsøgte mig et halvt år efter, jeg kunne mærke vores følelser ikke var væk, men jeg var afvisende, hvilket var hårdt, men jeg vidste, det alligevel ikke ville blive til mere.
Det tog mig tre år at komme mig, jeg var virkelig langt nede.
Jeg er i dag i fast forhold igennem otte år. Vi har to børn sammen, og har det ganske godt i hverdagen.
Jeg elsker ikke min kæreste, jeg har ikke elsket siden dengang, da jeg var 18 år. Jeg ønsker dog ikke at afbryde mit forhold. Vi kendt hinanden længe, kender hinanden rimeligt ud og ind, har stået sammen i medgang og modgang, og den slags knytter også stærke bånd. Desuden tror jeg næppe, jeg vil kunne få det lige så godt i et andet forhold.
Jeg er glad, hvor jeg er og ønsker ikke at komme herfra.
Men ham min ex. Han bliver ved med at spøge i mine tanker. Hver gang vi når Sankt Hans dukker minderne op om det hårde brud jeg var igennem på Sankt Hans aften for nu 15 år siden.
Af omveje, jeg ikke længere har kontakt til, ved jeg, han gjorde det forbi med sin søns mor, har lidt nogle store nederlag, og at han stadig bor i samme by, som han gjorde dengang.
Forleden dag fandt jeg ham så på facebook.
Og nu står jeg så her, skal jeg kontakte ham eller ej?
Jeg tror ikke jeg har følelser for ham mere, det forestiller jeg mig ikke, og jeg ønsker heller ikke at have det. På den anden side så sidder der noget uforløst, som jeg føler, jeg er nødt til at få afsluttet, sådan jeg ikke sidder om 20-30 år og tænker, /hvorfor gjorde du ikke det dengang?/
Jeg ved ikke, hvad jeg ønsker at finde ud af, ved at kontakte ham. Jeg føler bare, jeg har brug for at høre ham sige, han har det godt, at det var hårdt dengang, at det var det rigtige, vi gjorde.
Måske kunne jeg afslutte den tilbagevendende følelser hver midsommer, og måske kunne det løse op, sådan jeg kan begynde at elske min kæreste dybt?
Jeg føler, det sidder og rumsterer og gør, at jeg ikke rigtig kommer videre.
En lang smøre... Men hvad ville DU have gjort?
Vi var unge, men ingen af os turde springe båndene, der bandt os til hvert vores sted/familie. Der lå i vejen for at vi overhovedet kunne få hinanden.
Det er en lang historie, som jeg ikke vil trætte jer med, men vil blot fortælle, at jeg ved, han dengang faktisk elskede mig, og at det gjorde ondt på ham, at vi ikke kunne få hinanden. Vi boede sammen i fire måneder, før han flyttede hjem til sin ex og deres lille søn igen.
Han opsøgte mig et halvt år efter, jeg kunne mærke vores følelser ikke var væk, men jeg var afvisende, hvilket var hårdt, men jeg vidste, det alligevel ikke ville blive til mere.
Det tog mig tre år at komme mig, jeg var virkelig langt nede.
Jeg er i dag i fast forhold igennem otte år. Vi har to børn sammen, og har det ganske godt i hverdagen.
Jeg elsker ikke min kæreste, jeg har ikke elsket siden dengang, da jeg var 18 år. Jeg ønsker dog ikke at afbryde mit forhold. Vi kendt hinanden længe, kender hinanden rimeligt ud og ind, har stået sammen i medgang og modgang, og den slags knytter også stærke bånd. Desuden tror jeg næppe, jeg vil kunne få det lige så godt i et andet forhold.
Jeg er glad, hvor jeg er og ønsker ikke at komme herfra.
Men ham min ex. Han bliver ved med at spøge i mine tanker. Hver gang vi når Sankt Hans dukker minderne op om det hårde brud jeg var igennem på Sankt Hans aften for nu 15 år siden.
Af omveje, jeg ikke længere har kontakt til, ved jeg, han gjorde det forbi med sin søns mor, har lidt nogle store nederlag, og at han stadig bor i samme by, som han gjorde dengang.
Forleden dag fandt jeg ham så på facebook.
Og nu står jeg så her, skal jeg kontakte ham eller ej?
Jeg tror ikke jeg har følelser for ham mere, det forestiller jeg mig ikke, og jeg ønsker heller ikke at have det. På den anden side så sidder der noget uforløst, som jeg føler, jeg er nødt til at få afsluttet, sådan jeg ikke sidder om 20-30 år og tænker, /hvorfor gjorde du ikke det dengang?/
Jeg ved ikke, hvad jeg ønsker at finde ud af, ved at kontakte ham. Jeg føler bare, jeg har brug for at høre ham sige, han har det godt, at det var hårdt dengang, at det var det rigtige, vi gjorde.
Måske kunne jeg afslutte den tilbagevendende følelser hver midsommer, og måske kunne det løse op, sådan jeg kan begynde at elske min kæreste dybt?
Jeg føler, det sidder og rumsterer og gør, at jeg ikke rigtig kommer videre.
En lang smøre... Men hvad ville DU have gjort?