Paramympics - næsegrus beundring!!
De fleste danskere bliver desværre snydt for denne sensationelle "after-olympics", da de danske TV stationer ikke viser den store lyst til at vise noget fra den begivenhed.
Jeg sad og måbede da jeg blev vidne til hvad disse mennesker, som er hårdt ramt af deres skæbne, formår. Det er mageløst at se på.
Biathlon, som blev en populær sportsgren ved Vinter OL. Her så jeg en blind tysk kvinde som via sin "Guide" som løber ca 5-10 meter foran hende og uafbrudt kommer med kommentarer. Han skal advare mod hindringer, guide hende udenom prote, orientere om sving og afstande. Men så kommer skydningen. Geværet er præ-fixeret på skydepladsen, da det ville være noget nær umuligt for udøveren at orientere sig til hvor skydeskiverne er. Men selve skydningen!! Kun lyde kan hun bruge. Og så glade de "raske" udøvere var ved OL for opbakning fra tilskuerne, så forstyrrende er den nu for denne udøver som er fuldstændig afhængig af lydene. Når hun lader sit våben, så kommer der en summetone som stiger helt efter hvor tæt hun nærmer sig pletskud. Når lyden så bliver skinger høj, trykker hun af.
Sensationelt!! Ganske enkelt ufatteligt hvad de mennesker formår. Styrtløb for blinde, var endnu en gren som fik mig op af stolen. Også her orienterer man sig via en "Guide". Nu er det sådan at alle deltager i samme løb, uanset om du er svagt seende, skematisk seende, eller komplet blind. B1 er dem der slet ikke ser noget. B2 er dem der ser og genkender konturer. B3 ser med ca 50% syn. Vinderen findes frem ved at tiden for den dårligst seende løber normalt, medens den for den der ser 50% løber langsommere.
Der var én blind som mistede kontakten til sin Guide, med det resultat at han strøg direkte ud i indhegningen, hvor han blev viklet ind i det net som afskærmer banen. Det så helt grotesk ud at han slet ikke gjorde noget for at forhindre det. Men kun fordi jeg selv er seende. Han var blind og anede ikke hvor han løb hen.
Jeg tager i næsegrus min imaginære hat af for alle disse sportsudøvere, som får ALT for lidt opmærksomhed omkring deres fabelagtige indsats/kunnen/ og tilsidesættelse af deres handikap.
Det slår mig når jeg ser disse mennesker stride mod deres handikap, at man sunde og raske og mobile mennesker opgiver deres liv fordi de ikke evner at tage imod alt det livet har at byde på. Det står i skærende kontrast til at mennesker som af en eller anden grund mister deres førlighed, viser os at hvert eneste liv, hvert eneste menneske på denne planet er i stand til at yde en jætte indsats.
Mvh Lagermann
Jeg sad og måbede da jeg blev vidne til hvad disse mennesker, som er hårdt ramt af deres skæbne, formår. Det er mageløst at se på.
Biathlon, som blev en populær sportsgren ved Vinter OL. Her så jeg en blind tysk kvinde som via sin "Guide" som løber ca 5-10 meter foran hende og uafbrudt kommer med kommentarer. Han skal advare mod hindringer, guide hende udenom prote, orientere om sving og afstande. Men så kommer skydningen. Geværet er præ-fixeret på skydepladsen, da det ville være noget nær umuligt for udøveren at orientere sig til hvor skydeskiverne er. Men selve skydningen!! Kun lyde kan hun bruge. Og så glade de "raske" udøvere var ved OL for opbakning fra tilskuerne, så forstyrrende er den nu for denne udøver som er fuldstændig afhængig af lydene. Når hun lader sit våben, så kommer der en summetone som stiger helt efter hvor tæt hun nærmer sig pletskud. Når lyden så bliver skinger høj, trykker hun af.
Sensationelt!! Ganske enkelt ufatteligt hvad de mennesker formår. Styrtløb for blinde, var endnu en gren som fik mig op af stolen. Også her orienterer man sig via en "Guide". Nu er det sådan at alle deltager i samme løb, uanset om du er svagt seende, skematisk seende, eller komplet blind. B1 er dem der slet ikke ser noget. B2 er dem der ser og genkender konturer. B3 ser med ca 50% syn. Vinderen findes frem ved at tiden for den dårligst seende løber normalt, medens den for den der ser 50% løber langsommere.
Der var én blind som mistede kontakten til sin Guide, med det resultat at han strøg direkte ud i indhegningen, hvor han blev viklet ind i det net som afskærmer banen. Det så helt grotesk ud at han slet ikke gjorde noget for at forhindre det. Men kun fordi jeg selv er seende. Han var blind og anede ikke hvor han løb hen.
Jeg tager i næsegrus min imaginære hat af for alle disse sportsudøvere, som får ALT for lidt opmærksomhed omkring deres fabelagtige indsats/kunnen/ og tilsidesættelse af deres handikap.
Det slår mig når jeg ser disse mennesker stride mod deres handikap, at man sunde og raske og mobile mennesker opgiver deres liv fordi de ikke evner at tage imod alt det livet har at byde på. Det står i skærende kontrast til at mennesker som af en eller anden grund mister deres førlighed, viser os at hvert eneste liv, hvert eneste menneske på denne planet er i stand til at yde en jætte indsats.
Mvh Lagermann