Parforhold/venskab

Så sidder jeg og filosorer over mine sidste 4 år. De år, som er gået, siden jeg er blevet skilt.

Skilsmissen var, som sagt, den bedste beslutning jeg har taget for mig selv og mine børn.

Jeg har i de år jo mødt nogen enkelte mænd, som jeg efterfølgende, har beholdt som venner.

I aftes sad jeg så og snakkede med ham, jeg har kendt længst, til oktober er det 4 år.
Får så pludselig den besked, at han faktisk har følelser for mig. Følelser, som han ellers hele tiden, har benægtet. Han er den, som har holdt mig i gang og virkelig været mig en godt støtte.

Jeg har så de sidste ca 2½ år, jo haft noget med en anden mand, lidt on/of. Der har min kammerat, jo været den som er kommet med nogen meldinger, som jeg nu sidder og spekulere på, om ikke var farvet af hans følelser for mig.

Så nu har jeg jo igen angst, den frygtelig angst, som æder mig op. Angsten for at miste igen igen. Angsttoget kommer med fuld kraft imod mig. Vil sgu ikke ha den.

Jeg har mistet nok, den sidste tid pga dumme ting. Har angsten for at møde andre mennesker igen, for at få følelser for andre. For ved at jeg mister dem igen igen.

Jeg burde være glad, netop pga jeg har fået nyt job. men tjaa er jeg jo osse, for giver mig friheden til at leve. Men leve for hvad? Jeg er ensom.

Så hvad gør jeg.? Jeg har sgu KÆMPET så meget, men lige nu er mine kræfter væk. Glæden er helt forsvundet ud af mit liv. Den forsvandt pga nogen dumme sms, som aldrig skulle ha været sendt. Den forsvandt sammen med mine store drømme.

Mvh Nete

for at miste forhindre dig i at leve.
Vi har vel alle begået nogle kæmpe brølere hen ad vejen - ved jeg har, og det har da haft nogel dyrkøbte konsekvenser..ikke kun for mig, men også for de jeg holder af og som holder af mig. Det eneste jeg ved med sikkerhed er at så længe jeg kan holde af, så lever jeg, og så sætter jeg mig i risiko zonen, men den risiko er jeg villig til at tage - for døden for mig ville være at lade netop den angst du beskriver få overhånd.
Bedst som jeg troede at jeg var ved at have styr på tingene igen - vupti havde jeg ikke styr på noget-som-helst..men jeg stiller det krav til migselv at dét skal jeg nok få igen..lidt klogere, lidt mere erfaringsramt, lidt mere forsigtig, og måske lidt mere elskværdig.
Op med humøret - at din kammerat holder af dig betyder jo bare at on/off forholdets anden part er gået glip af noget, og at du, som du burde vide, rent faktisk er værd at holde af på flere niveauer end du åbenbart selv troede.
Drømme forsvinder ikke - de bliver erstattet af nye, og forhåbentlige mere holdbare af slagsen./ Kontormus

Kontormusen.

Den forhindrer mig normalt heller ikke i at leve. Men den tordner bare frem IGEN.

Jeg ved jo osse, at jeg er værd at holde af, Men det at miste hele tiden, gør altså for ONDT.
jeg jo godt, at noget af angsten lige nu er pga det positive, som kommer nu. Det negative, kan jeg faktisk altid håndtere, det eer for mig jo ikke noget nyt, men det positive...tja, der kommer tanken så, hvornår er det så slut? Ved det er dumt, men sådanne har jeg det jo. Det er jo fordi, det positive har mit liv jo ikke ligefrem været præget af.

Og det med drømme, dem jeg havde, var jo en af grundene til, at jeg søgte det job. Det, at kunne arbejde hjemme, sammen. Men er jo ikke nogen SAMMEN mere. Der er MIG.

Knuus Nete

er der vel...det er bare ikke den konstalation som var udgangspunktet...og det var forhåbentlig IKKE et krav for at du kunne leve dine drømme ud, vel?!???
Istedet for at vente på noget nyt bliver gammelt, eller forsvinder, så nyd det dog kvinde-menneske! Vidste for-resten ikke at kærlighed havde en udløbsdato, på lige fod med f.eks leverpostej ;-).
Det er jo heller ikke givet på forhånd at du kommer til at miste igen...venskab med den dybde I har haft hidtil er nu et godt fundament at bygge på - og et godt fundament er ikke at foragte *S*
Jeg vil ønske dig en hurtig tur tilbage fra det tunge sted du lige befinder dig - og husk at lade den ubruglige bagage blive - tag kun det brugbare med videre *S*

ikke koncentrere dig om at være en god mor for dine børn og så holde dig fra disse tvivlsomme mænd?

var nogen af kravene.

Altså min kammerat, som har vedkendt sine følelser overfor mig, bliver IKKE min kæreste. Der har vi været en gang og det var ikke holdbart. Vores venskab, var noget HAN, valgte, altså at vi dengang ikke skulle være kærester. Mine kærlighedsfølelser ligger et helt andet sted og det ved han bestemt osse. At han så åbenbart har rådført mig ud for hans kærlighedsfølelser for mig, er jeg så ked af. For det giver jo ikke den rigtige vurdering.

Mister ikke noget, hvis jeg holder mig alene og isoleret, som jeg jo alligevel har gjort så meget.

Bagagen er i rygsækken og skal sorteres op igenigen. Bliver den osse, men der kræves der andre vejledning end min kammerats.

Nete *SS*

god mor for mine voksne børn og har altid været det. Den mand, som har været mest tvivlsom i mit liv, ud over min far, er deres egen far.

Og er ingen af de enkelte andre mænd, jeg har mødt, som kunne finde på det han gjorde. Så tvivlsomme er de ikke, kun bange for at binde sig. Selv det indrømmede min kammerat i går. At det ikke var fair, at sammenligne deres x'er med mig. For som han sagde, jeg kunne ALDRIG finde på det samme.

Nete

gå aldrig tilbage til en fuser - de er spræng farlige....og det gælder isærdeleshed det fyrværkeri som mænd kan få os til at opleve *SS*. Jeg havde selv glemt det , og har været, hvad min mor betegner som "midlertidigt sindsyg i 7 mdr!!"
Den vejledning vi oftest føler vi har brug for når der skal sorteres i rygsækkens indhold, den kan sagtens komme fra digselv - hav en dialog med et fornuftigt menneske: Digselv - når alt kommer til alt, vil jeg vædde med at du er din egen hårdeste kritikker, og den der kender DIG best - og velsagtens også den der har størst interesse i at DU lander på begge ben med hovdet holdt højt og rank!! Du, min pige, skal bare STOLE på hvad din indre stemme foræller dig.

tjaa dem kan der jo være flere af.

Jeg har altid været min egen hårdeste kritikker, så det er jeg god til. Er/var min egen værste fjende. Min indre stemme lige nu, taler sgu med 1000 tunger. så er svært at lytte til.

Den, jeg har mest brug for at vende mine tanker med, har ikke tid/lyst mere.

Mvh Nete