Piger og drengevenner ?

Hej,
Man siger tit at fyre ikke kan være venner med piger uden at der ligger et ønske om noget mere bag.
Det er selvfølgelig en generalisering, men måske passer den meget i mange tilfælde.
Jeg har selv nogle veninder som jeg aldrig kunne drømme om at være sammen med, men fælles for dem jeg har er nok at de allesammen er nogle flotte piger, så noget fysisk er der måske alligevel, det er nok det der i første omgang har gjort at jeg fandt det interresant at bygge videre på.
Men hvordan forholder det sig egentlig for pigers vedkommende❓hvorfor vil i være venner med en fyr❓er der lidt samme motiver bag som vi fyre kan have - eller er det helt helt anderledes ?
Grunden til jeg spørger er at jeg har en veninde, som har en kæreste, men alligevel er vi rigtig meget sammen.
Jeg må desværre indrømme jeg er blevet lidt forelsket i hende, men hun er ikke nem at finde udaf, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre jer piger, hvorfor i vælger drengevenner ?
Kunne i finde på at være venner med een som i måske havde følelser for❓
Det virker som om hun er meget glad for sin kæreste, igår kom hun ind og mødte mig i byen og vi festede sammen, men hun skrev meget sammen med ham på SMS - og det er helt fint, men jeg kan bare ikke lade være med at undre mig over hvorfor hun sådan bruger i mine øjne ekstraordinær meget tid på mig ?
Vi snakker om alt, også om hendes kæreste og her siger hun altså at hun er glad for ham - så tror i bare at det er et ganske almindelig venskab ?

Du bevæger dig i et klippefyldt farvand. Det ved jeg af egen smertefulde erfaring. Mænd og kvinder kan sagtens være almindelige venner også uden der stikker noget under. Har selv en del af disse og de er med til at give mig et mere nuanceret billede af mange ting. Jeg har og står selv i en situation der er meget lig din. Blev venner for snart et år siden men der gik ikke lang tid før jeg var faldet pladask for hende. Men hun havde en kæreste hun havde kommet sammen med i 2-3 år og som hun lige var flyttet sammen med. Det blev ikke mindre forvirrende og frusterende idet hun aldrig talte om sin kæreste og samtidig var meget flirtende over for mig. Flirtende til en grad at jeg var overbevist om at der var at gøre sig forhåbninger om. Men for et par måneder siden blev det hele meget underligt. Hun begyndte at ignorrere mig det ene øjeblik for det næste at klæbe sig op af mig. En dag i en brandert, hvor jeg følte hun spillede op til mig gjorde jeg så forsøget men blev afvist. Derefter talte vi ikke sammen i et stykke tid hvilket var svært(og ikke mindst frustrerende idet jeg var og er fuldstændig skudt i hende) men igen af os ville indrømme at vi havde gjort noget forkert. For et par uger siden opførte hun sig om muligt mere sært over for mig end hun plejer. Hun talte ikke til mig men begyndte så pludselig at spille vildt op til mig. I byen om aftenen talte hun så ikke til mig. men pludselig gik hun helt amok på mig og fortalte hun hadede mig og var ked af jeg var hende ven. Hun gik derefter på ud på toilettet og var væk i meget lang tid og da hun kom tilbage lod hun som om intet var hændt, og senere flirtede hun meget kraftigt med mig. Talte ikke sammen dagen efter men to dage senere var vi i byen igen hvor vi ikke talte sammen men senere gik det galt igen. Hun blev meget sur og sagde at jeg var dum og da jeg spurgte hvorfor sagde hun at hun var træt af der altid stod piger omkring hende og fortalte at jeg var vild med hende. Jeg havde ikke selv indviet nogle piger i det så det må have været meget tydeligt. Anyway hun slog op med kæresten nogle dage senere og vi har ikke rigtigt talt rigtigt sammen siden. Hun er vist ved at begynde noget med en ny fyr men jeg har valgt at spille kostbar og spiller kold og uinterreseret når hun er tilstede. skal lige siges vi går i samme klasse og er i starten af tyverne. Ved ikke rigtigt hvad jeg forventer af denne taktik men håber vel det gør hende usikker og får hende til at tænke over nogle ting.
Har skrevet meget om dette her på SOL debatten.
Mit råd til dig er: Tænk lidt på hvilke signaler hun sender dig. De kan (ved jeg af egen erfaring) være meget svære at tyde og når man er forelsket tyer man ofte til drømmetænkning og lægger for meget i disse. Pas på med at blive for gode venner med hende. Det er svært at skifte kategori fra "venne" til "mulig kæreste" kategorien ¨når først man er blevet rigtig gode venner. Flirt med hende og se hvordan hun reagerer på det. Et godt råd er at holde øjen kontakten længe og smile også når man taler.
Hvor længe har du været venner med hende og hvor lang tid har du været vild med hende? Hvor gamle er i og hvad for en type er hun?

Det er ret sjovt du bringer det op.
Jeg falder desværre altid lidt for mine drengevenner, nogen gange mere end hvad der er sundt. men det går over igen.
Skal siges at den værste af dem først gik over da jeg fandt ud af at min ven var bøsse... øv bøv, så var det løb kørt, han ville ellers have været en god fangst!

og ud fra mine begvedliggende grunde.
Jeg kommunikerer bedst med dem af det modsatte køn,eller rettere ganske få faktisk,men de venner jeg har haft,var ældre end mig,og havde lignende erfaringer som mig,og var følsomme,og kunne åbne mig fuldstændigt overfor dem,og lade dem vide alt om mine tanker,følelser,svagheder,visioner,fremtidsønsker,dårligdomme,fortid alt mellem himmel og jord,det var dybe venskaber(søger bevidst kun efter dybe venskaber som der kan bygges videre på)der var ikke forelskelse i dem-har kun kendt 2 fyre,men det var korte desværre overfladiske forhold,gennemskuede hurtigt at de var desperate singler,de kunne ikke lide min krop,de synes bare jeg var intressant fordi jeg var ærlig,virker svag(nem at udnytte),de var ikke virkelig intresserede,men dem slap jeg heldigvis hurtigt væk fra....
Men vil da indrømme at hvis jeg finder den rigige,ham jeg tror kan blive/være min eneste ene er jeg typen der ville indlede en kontakt til ham gennem et venskab,og finde ud af om kemien var der,om han var bedre som ven...og for at lære ham at kende bedst muligt først,er typen der træder varsomt,og aldrig vil stole helt på nogen.

vidste at han var bøsse...men nød at være lidt småskudt i ham..det var nok at jeg bare kunne være ham nær..men tror der var andre end mig der fik lidt sommerfugle i maven når han var der han var ret direkte,og en meget udtryksfuld person...han var der altid til at muntre op,at han var anbragt på institutionen pga. psykopatiske tendenser var en anden sag,men man er jo som man er.

der findes jo ikke medicin mod psykopati,man kan ikke stille noget op,og samtaleterapi virker sjælendt længe efter,med mindre der er et selvstændigt ønske om at ændre på sig selv,men det kan alle jo have besvær med,frygtelig lidelse(men det kaldes ikke en psykriatrisk lidelse manglende evne på psykopati,men som en personlighedstype,eller efter at have slået frontlappen foran i panden i et uheld,og nej,jeg sympatiserer ikke med det syge nogle psykopater er istand til,men så ikke denne persons psykopatiske sider,og ønskede det heller ikke.

upsedasse!!

Det er nok forskelligt om man kan have venner på tværs af kønnene. Først og fremmest kræver det jo at begge er fuldstændig klar over, om det kun er venskab eller om der er mulighed for mere - ellers bliver det let noget frygteligt rod.
Jeg har meget fornøjelse af "drengevenner" - for mig giver det mulighed for at snakke om nogle helt andre ting og på en anden måde end piger måske lige ville vælge. Jeg tror på det er sundt - hvis man kan holde balancen:-)