14tilføjet af

Problemer med en gammel hund

Jeg vil høre om i mener jeg skal være bekymret for min hund. Den er 14 år gammel og isolerer sig. Det sidste år har den ikke rigtigt villet være inde i huset. Den kommer kun ind for at spise og vil helst have maden udenfor. Hvis det er rigtigt koldt narrer jeg den nogle gange ind for at sove, men det varer ikke mere end et par timer før den piber og vil ud igen. Den har et opvarmet kontor i vores stald at sove i så der er ikke problemer med kulde. Der er en hundelem så den selv bestemmer om den vil være inde eller ude. Vi har små børn som larmer en del, men hunden virker ikke påvirket af børnene, den kommer altid og er glad når de kommer hjem fra børnehave. Desværre har den ikke rigtigt noget forhold til dem. Når den er ude vil den gerne klappes og følge med i hvad de laver, men heller ikke mere. Jeg har heller ikke rigtigt haft noget tæt forhold til den, det har været bedre, men nu bruger den mest mig når den skal spise. Hunden fik vi for 5 år siden, da var den 9 år gammel, vi fik den for at holde vores gamle hund med selskab. Det gik rigtigt godt, de havde 2 gode år sammen. Men desværre blev den anden hunde syg og måtte aflives. De boede ude i stalden, men da den gamle hund døde flyttede hunden ind i huset. Det var intet problem, den blev gode venner med kattene og børnene var stadig meget små.
Men et eller andet skete og nu isolerer den sig. Kommer ind næsten hver aften når jeg klarer opvasken og bliver kælet for. Den kan snakke i 5 minutter og så skal den have en godbid og ud igen. Den bliver helt panisk hvis den ikke kan komme ud. Føler at jeg har mistet min hund. Den er gammel, vil ikke med i bilen og en tur i skoven. Den har slidgigt, ser ikke så godt. Har helt grå øjne og den hører ikke for godt. Dyrelægen mente at den var ved at være forkalket og har svært ved at forstå tingene. Det tror jeg nu ikke. Den kan være forvirret og underlig, men så styrter den ud og gør som en vild af et eller andet ude på vejen.
Hvad gør man med sådan en gammel hund? Ville så gerne have at den var inde og elskede at blive nusset og forkælet. Min tidligere hund skulle altid ligge ved sofaen og holdes i poten når man så fjernsyn. Sådan er det godt nok ikke med den hund jeg har nu.
Men skal jeg være bekymret, eller er det bare sådan en gammel hund opfører sig.
Mvh
En der vil det godt for sin hund.
tilføjet af

spørg hundepigen

det kan være, at hun har nogle gode råd angående aflivning af hunde. Hun er en rigtig hundeekspert på både godt og ondt😉
tilføjet af

Sig den hvor skabet skal stå

Stille og orni sæføli... det vigtig du sluttet hver sætning af med en godbid + siger " ka do føl maj?" Det sidste er nemlig hundesprog!
tilføjet af

Ældre hunde

har det lige som ældre mennesker, deres personlighed ændrer sig. Det kan ikke altid være godt for hunden at lade den blive så gammel. Hvis den har det som du skriver, syntes jeg du skal lade den få fred. 14 år er en flot alder, så inden hunden bliver rigtig dårlig og syg, syntes jeg du skal give den fred. Den har det nok skidt som det er nu. Hunde kan også finde på at gemme sig (gøre sig usynlige) når de er syge.
Du skylder faktisk hunden en værdig død og ikke en dum alderdom.
tilføjet af

Flot

Hunden er 14 år gammel! 😕
tilføjet af

Har selv en gammel labrador

Førhen var han altid glad og frisk og med på gåture,svømning og lege med børnene... men gennem det sidste års tid er han blevet mere og mere ejn.. Han vil ikke ud når det regner eller er koldt eller mørkt. Han gider ikke børnene, og knap nok os andre. Når han bliver fodret kan han blive direkte fornærmet hvis menuen ikke passer ham, osv. osv. Men hunden virker som om den er tilfreds med sit liv, og vi lader ham gå i hans seng og have fred der når det passer ham...
Så det korte af det lange, hvis din hund har været vant til at bo i stalden, så er det der den føler sig tryg og går hen for at få ro. Så sålænge den ikke ser ud til at have smerter eller være besværet, så lad den vælge hvornår den har lyst til at være sammen med jer, og nyd de gode stunder I har tilbage med den[l]🙂[l]
tilføjet af

Jeg har

selv en hund, den hedder Knud. Den er ca. 24 år gammel, og den kan næsten ikke gå. Den ligger hele dagen inde, og kommer meget sjællent ud. Fordelen er at den ikke er så tidskrævende, man ved altid hvor man har den henne 🙂
tilføjet af

Tak for jeres svar

Tror nu ikke den skal aflives, den har det godt og har ingen sygdomme, andet end gigt, øjne og ører er ved at være lidt slidte.
Den får lov til at gå og trisse rundt lidt endnu, men hvis den begynder at blive syg eller på anden måde svækket tager jeg helt sikkert den tunge vej til dyrelægen.
tilføjet af

Jeg tror

Jeg tror ligesom en anden bruger at den trækker sig tilbage der hvor den føler sig tryg og i sikkerhed.
Min sidste hund blev 15 år, så jeg ved hvordan i har det.
Den trak sig også tilbage og blev usikker på mange ting pga dårligt syn og dårlig hørelse. Det kan man imødekomme ved at lave hjælpe foranstaltninger for den og helst have en hverdag som ikke er så foranderlig.
Nu er der jo også det med hunde at de pr. instinkt godt ved, at de er svage i forhold til flokken. Derfor er retræten nok et tegn på, at din hund erkender at den ikke længere er aktiv deltager i flokken og den er selv "på vej væk"
Hunde i naturen går afsides når de skal dø og ikke belaster flokken. Jeg synes i har en god løsning ved at lade den deltage efter evne og påskønne at den så er en del af flokken når den er tilstede. Derudover bør i selvfølgelig holde øje med dens tilstand løbende, det kan gå fra time til time med så gammel en hund.
Men igen forskelligt alt efter hvordan i har haft det sammen.
Vores var glad og tilfreds den ene dag, næste dag ville hun usædvanligt nok ikke spise og vi kunne bare se på hende at hun ikke havde lysten mere....dag 2 tog vi beslutningen og dag 3 fik hun lov at sove ind sammen med sin flok i sin elskede gamle kurv.
Så jeg tror ikke i er i tvivl når den dag kommer hvis ellers i har haft et tæt godt forhold, din hund skal nok selv give udtryk for at den gerne vil have fred :)
tilføjet af

Hej

Gamle hunde ændrer ofte adfærd, nogen vil gerne være i fred og andre bliver lidt bestemte og "sure".
Det er vel lidt ligesom mennesker.
Jeg synes den skal have lov til at få sin pension på dens betingelser.
Det har mine hunde fundet lov til.
Ældre hunde døjer ofte med varmereguleringen og foretrækker at være ude.
Det er somregel også bedre for deres vejrtrækning
Du kan være ganske sikkert på, at der hvor den helst vil være, er der hvor den har det bedst.
Det kan være rigtig svært at afgøre, hvornår aflivning er bedst.
I mine tilfælde har jeg også været i tvivl, men lige pludselig kommer der en dag, hvor man ikke er i tvivl mere.
Jeg plejer at sige, at når der er flere dårlige dage end gode, er det tid til at sige farvel.
Man er ikke i tvivl, når hunden har mistet livslysten.
Men gamle hunde, der lever i deres eget tempo og stadig har temperamentet til lige at gø, når der går nogen ude på vejen, kan skam have det udemærket alligevel.
tilføjet af

Det flot.

Hundepigen har forladt sol på grund af ting som det der.
Der er blevet lavet mange falske indlæg af folk som kalder sig hundepigen, så der var mange der troede at den rigtige hundepige var ond mod sin hund, og nu har hun forladt sol.
tilføjet af

Desværre

lukker en del hundejere øjnene for at deres hund går på sidste vers. De mener det er synd for hunden, men i virkeligheden har de ondt af sig selv og vil ikke miste hunden.
Det er egoistisk, og rigtig synd for hunden. Så der må man grave den sunde fornuft frem og så tage de tudeture der er nødvendige, når man har sagt den sidst farvel.
Det er en del af det ansvar vi har som hunde/dyreejere, at give dem en værdig afslutning på livet.
tilføjet af

Hør nu..

Fordi en hund synger på sidste vers, er det ikke ensbetydende med, at den ikke har det fint.
Hvorfor skal hunde bare aflives når de bliver gamle og stivbenet. ?
Min morfar er da også gammel og stivbenet og lettere "bims" engang imellem, men vi har da ikke tænkt os at aflive ham. 😮
Når man bliver gammel, følger der oftest mange skavanker med, uanset hvilket dyrerige man tilhører.
Det behøver ikke at betyde, at livsglæden ikke er der.
Alt for mange afliver deres hund, når den bliver gammel og begynder at lugte.
For en gammel hund der lugter, kan umuligt have det godt i vores samfund. ?
tilføjet af

Jeg skriver

ud fra hvad jeg har af kendskab til de hundeejere jeg har mødt og der var der nogen af de hunde der enten skulle på smertestillende og div. eller aflives.
Det grænser til dyreplageri, når folk ikke kan se hunden har et dåligt. Eller rettere sagt ikke vil se, at deres hund har det skidt. Det er ikke bare småskavanker jeg mener. Når folk skal løfte hunden ud for at den kan tisse, står jeg godt nok af.
Klart at den gamle hund får det anderledes, og skal have tilpasset liv, men der er godt forskel på det og det jeg har skrevet ovenstående.
Personen der har startet indlægget, beskriver en trist hund. Det var ikke noget jeg kunne leve med.
tilføjet af

svar

Hvor læser du, at hunden er trist. ?
Jeg læser en gammel hund, der har nogle andre behov end før.

Det er da ganske rigtigt, at mange lader forpinte hunde leve længere end de burde, men det synes jeg bestemt ikke er tilfældet her.
Her ser jeg en gammel hund, der gerne vil leve efter dens præmisser nu, og det har den fortjent.
En hund der stadig gerne vil kæle og kan blive gal over ting på Vejen, samt reagerer glad når den ser børnene, uden dog at have lyst til at starte en leg med dem, er ikke forpint.
Den er bare blevet gammel, det er ikke nogen sygdom.
Jeg har før ladet en gammel syg hund leve for længe, hvilket jeg bitterligt har fortrudt.
Det endte med et ordentligt bid, fordi jeg behandlede den som rask og ikke ville indse at den var syg.
Når jeg ser tilbage var alle tegnene der, da den ikke ville klappes eller have kontakt, den ville kun sove og være i fred.
Men jeg har også haft meget gamle hunde, der bare ville kæles med meget kort på deres præmisser og gik deres egen selvstændige vej.
De var ikke syge eller irriterede, de var bare blevet gamle og havde nogle andre behov.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.