Præsten Johannes Værge
Foranlediget af en debattørs afskrift fra noget af præstens skriverier, undersøgte jeg ganske hurtigt lidt om hans syn på den kristne tro.
Man bliver stadig væk lidt chokeret, over at se hvor megen falsk lære folkekirkens præster udbreder.
Her er et forord fra Præstens bog.
"Det betroede menneske"
Kristendommen er ikke trådt ind i verden som en lære, men
som liv.
Et åbent liv i samspil med en person, Jesus af Nazareth,
ikke hegnet ind af læresætninger, forskrifter og lovbestemmelser,
derfor ikke til at fastlægge entydigt.
Sk.
Vi ved Jesus omtalte sig selv som lærer,
I kalder mig ’Lærer’ og ’Herre’, og I gør det med rette, for det er jeg.
(Johannes 15:10)
Hvis I holder mine bud, vil I forblive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt Faderens bud og forbliver i hans kærlighed.
Nok var Jesus imødekommende og venlig men han var ikke vægelsindet eller svag.
Jesus forkyndte sin faders budskab og ønskede ikke selv ære. Men at det han sagde stod fast som forskrifter og lov er ubestrideligt. Her går præsten Johannes Værge galt i byen og tillægger Jesus holdninger biblen ikke gør. Måske ønsketænkning fra præstens side.
For læg mærke til hvad Jesus siger:
"Den der lader hånt om mig og ikke tager imod mine ord, har en til at dømme sig. Det ord som jeg har udtalt, det vil dømme ham på den yderste dag"
Tyder det på en svag Jesus, der ikke ved hvad det medfører at svigte det han har fortalt.
Og et andet sted:
"Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.“
Det er op til menneskene at vælge, men der kan ikke forhandles eller tinges, og der er ingen utvetydighed.
Johannes værge:
I Det Nye
Testamente afspejles åbenheden blandt andet af det forhold,
at Jesus undlod at svare ja eller nej, når han blev spurgt, om
han var den Messias, man i samtiden havde bestemte forventninger
til.
I stedet henviste han til at iagttage, hvad der skete,
hvor han mødte mennesker. Så måtte enhver drage sine egne
konklusioner derudfra.
Sk.
Jesus ønskede ikke at gøre sig lige med Gud, men at han VAR messias er vi ikke i tvivl om.
Det stod klart for de der fulgte Jesus.
Jeg har ikke læst bogen, men den fortsætter nok i samme spor om en slap Jesus og en Gud der favner alt. Lidt her og lidt der.
Som jeg har påpeget gang på gang, er den slags tanker en glidebane for "designertroen"
Hvor enhver slapper af og lader stå til.
Pyt. Vi bliver alle frelst til sidst, bare vi drikker rødvin og spiser flute.
Altså følger ritualer og den velbehagelige flødeskums tro.
Hvor er respekten og ydmygheder overfor Jehova Gud, i den opfattelse.
Ikke at Gud er en streng herre, men vi må ikke stikke os selv blår i øjnene, og tro Gud ikke kræver noget af os. Det mindste vi kan gøre er dog at læse hans budskab i biblen - grundigt.
Jesus siger det.
Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. 30 For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“
Men alvoren er der:
Enhver som ikke bærer sin marterpæl og følger efter mig, kan ikke være min discipel.
Man bliver stadig væk lidt chokeret, over at se hvor megen falsk lære folkekirkens præster udbreder.
Her er et forord fra Præstens bog.
"Det betroede menneske"
Kristendommen er ikke trådt ind i verden som en lære, men
som liv.
Et åbent liv i samspil med en person, Jesus af Nazareth,
ikke hegnet ind af læresætninger, forskrifter og lovbestemmelser,
derfor ikke til at fastlægge entydigt.
Sk.
Vi ved Jesus omtalte sig selv som lærer,
I kalder mig ’Lærer’ og ’Herre’, og I gør det med rette, for det er jeg.
(Johannes 15:10)
Hvis I holder mine bud, vil I forblive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt Faderens bud og forbliver i hans kærlighed.
Nok var Jesus imødekommende og venlig men han var ikke vægelsindet eller svag.
Jesus forkyndte sin faders budskab og ønskede ikke selv ære. Men at det han sagde stod fast som forskrifter og lov er ubestrideligt. Her går præsten Johannes Værge galt i byen og tillægger Jesus holdninger biblen ikke gør. Måske ønsketænkning fra præstens side.
For læg mærke til hvad Jesus siger:
"Den der lader hånt om mig og ikke tager imod mine ord, har en til at dømme sig. Det ord som jeg har udtalt, det vil dømme ham på den yderste dag"
Tyder det på en svag Jesus, der ikke ved hvad det medfører at svigte det han har fortalt.
Og et andet sted:
"Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.“
Det er op til menneskene at vælge, men der kan ikke forhandles eller tinges, og der er ingen utvetydighed.
Johannes værge:
I Det Nye
Testamente afspejles åbenheden blandt andet af det forhold,
at Jesus undlod at svare ja eller nej, når han blev spurgt, om
han var den Messias, man i samtiden havde bestemte forventninger
til.
I stedet henviste han til at iagttage, hvad der skete,
hvor han mødte mennesker. Så måtte enhver drage sine egne
konklusioner derudfra.
Sk.
Jesus ønskede ikke at gøre sig lige med Gud, men at han VAR messias er vi ikke i tvivl om.
Det stod klart for de der fulgte Jesus.
Jeg har ikke læst bogen, men den fortsætter nok i samme spor om en slap Jesus og en Gud der favner alt. Lidt her og lidt der.
Som jeg har påpeget gang på gang, er den slags tanker en glidebane for "designertroen"
Hvor enhver slapper af og lader stå til.
Pyt. Vi bliver alle frelst til sidst, bare vi drikker rødvin og spiser flute.
Altså følger ritualer og den velbehagelige flødeskums tro.
Hvor er respekten og ydmygheder overfor Jehova Gud, i den opfattelse.
Ikke at Gud er en streng herre, men vi må ikke stikke os selv blår i øjnene, og tro Gud ikke kræver noget af os. Det mindste vi kan gøre er dog at læse hans budskab i biblen - grundigt.
Jesus siger det.
Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. 30 For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“
Men alvoren er der:
Enhver som ikke bærer sin marterpæl og følger efter mig, kan ikke være min discipel.