Pårørende på besøg ved dødsfald på hospitaler

Der er stor forskel på behandlingen af de efterladte på de forskellige sygehuse , nogle steder behandles familien koldt uden varme andre steder med levende lys, blomster på bordet, og en kop kaffe til de efterladte.
Hvilke oplevelser har andre haft?

Hej Kirsten.
Jeg har som pårørende oplevet at skulle tage afsked med min morfar på Bispebjerg Hospital for et par år tilbage - det virkede en smule koldt, for han var da gjort nydelig i stand, men ellers var alt koldt, hvidt og sterilt.
Nu arbejder jeg selv på et plejehjem, og der gør vi meget ud af, at gøre oplevelsen mere varm for de pårørende. Afdøde bliver selvfølgelig gjort istand, og gjort rigtig pæn at se på; de får blomster i hænderne og på stuen og levende lys. Kaffe har vi også klar, og så er der altid personale til at tage hånd om de pårørende, så længe de har brug for det, og vi får også altid fået meget positiv respons på vores måde at håndtere det på.

ingen støtte fra læger overhovedet. den eneste læge der kiggede ind mens hun døde, tog kun øjenkontakt med vores mor, men sagde intet til os. Heller ikke sygeplejerskerne gjorde noget, ud over en der kom på vagt ret sent på aftenen. Hende kunne vi spørge om hvad der skete osv
Men ingen blomster, ingen kaffe, ingen alm omsorg, ikke engang proffessionel informativ omsorg. det var en meget mærkelig og meget lang dag og aften, hvor vi måtte fornemme os frem snarere end vide hvad der foregik. Når vi fandt en at spørge fik vi bare svaret at de ikke vidste hvor lang tid det tog.
Hårdt presset fik vi at vide at det ikke var mange dage men nok et døgnstid, men kun efter at vi havde presset hårdt for svar flere gange.
Vi havde selv taget musik med så vi havde en smuk dæmpet baggrunds musik med noget hun kunne li. og så sad vi ellers på de få stole der var i den ellers tømte 4 sengsstue. nogen af os måtte skiftes til at sidde på senden.
Efter hun var død kom der to sygeplejersker der skulle "gøre hende i stand". De ville ikke have vi var derinde imens. igen måtte jeg presse hårdt på og argumentere for at jeg både ville og kunne magte at være der mens de gjorde hende i stand (jeg var vidende om de lyde og andet der kan komme fra en der lige er død)
Det var godt jeg var med til at gøre hende i stand, bla redte jeg hendes hår, for sygeplejerskerne lagde hende meget stramt indpakket i hvide lagner, så hun ikke længer ligenede en person men en mærkelig pakke med et hovede foroven. jeg fik løsnet det hele lidt så vi kunne se at det var vores mor der lå der.
da vi var klar til at gå kom der en læge der ville tale obduktion. ingen snak med os om hvordan vi havde det eller omsorgsting som du nævner om vi feks trængte til noget at drikke. bare rent fakta om obduktion. - farvel hillerød sygehus.
(det bedste jeg kan sige om min mors død på det sygehus var at de i det mindste lod os i fred...)

fik mig, min lillebror og mine 2 fastre en kæmpe støtte fra personalet. Det var på Herning Sygehus, afd. B3.
Jeg var den første der nåede frem efter far var død. Der stod en sygeplejerske ved min side, hun gik ikke før hun hvade givet knus, holdt i hånden og var helt sikker på, at jeg gerne ville være alene med min far.
Da resten af familien var kommet, kom de ind og spurgte til om der var noget de kunne gøre, de kom med kaffe, små brochure (hvor vi kunne se, hvad der nu skulle ske), de spurgte om vi skulle synge en sang.
Det var dem der klædte far i hans sidste tøj. Da vi kom tilbage til far, lå han bare så flot. De havde tændt lys, ryddet op og sat blomster.
Deres væremåde var guld værd. Alle de gange min far var indlagt, har vi HVER gang fået en fantastisk støtte. Og det fik vi også lige til det sidste.
Jeg er dem dybt taknemmelig og da jeg havde fået begravelsen mv. overstået tog jeg op på sygehuset med en kæmpe buket.
Mvh
Ina

Det er et emne der kunne tages op på de forskellige sygehuse, så at døden som er slem nok i forvejen, ikke bliver en dobbelt sorg. Denne kulde jeg fortalte om i sidste brev,var således, at vi kom ind på sygehuset, hvor vores mor var død 2 dage i forvejen , vi skulle se hende ,og vi kom ned i en kold kælder, med tremmer for vinduerne ,og et stort hvidt gardin hængte ned midt i lokalet. Da vi skulle se vores mor blev gardinet taget til side der var så 3 bårer, hvor vores mor var den ene.vi kunne så se at det var vores moder, og ja, så var der ikke mere. Det var et barskt farvel, vores sidste oplevelse, med vores mor. v.h. Kirsten W. og tak, for svarene

Det må være mange år siden du har oplevet det. Jeg arb. på Hillerød og jeg har aldrig set at nogen af de afdøde er snøret sammen, de kommer ned i et rum og bliver gjort i stand, og gerne sammen med en pårørende, der er lys og hvis der er blomster er de med.de kommer så ind i et andet rum hvor der ikke er andre, og ligger så til fremvisning. Der er bibler og andre tro`s bøger, der er et bord hvor de pårørende kan sidde og snakke lidt...Og ikke mindst er der en sygeplejerske og eg en serviceass. med ved alle, og de går pænt udenfor, og venter, medmindre de pårørende ønsker andet. Sådan er Hillerød idag. Vi skal være der, men ikke blande os i afskeden. Nogen ønsker at vide alt og andre vil helst være fri, og hvis i har spurgt en serviceass. ved hun/han jo intet om afdøde det er kun sygeplejerskerne og lægerne der ved noget.

Vi mistede vores mor i 1997 på Hillerød Sygehus og aldrig har jeg oplevet bedre behandling af os pårørende. Vores mor blev lagt på en enestue de sidste dage og der blev stillet seng op til min søster og jeg, der blev sat fjernsyn ind til os. Sygeplejerskerne var utrolig opmærksomme og hjælpsomme. Vi fik altid svar på vores spørgsmål, blev hele tiden holdt orienteret om behandlingsforløbet. Vi fik lov til at passe vores mor med den rigtige vejledning fra personalet. Og dermed tror jeg at både min mor og os efterladte fik den bedst tænkelig tid sammen. Da hun døde, fik vi lov til at være på stuen til vi var klar til at forlade hende, hun blev gjort i stand og da vi kom ind igen var der levnede lys, blomster og jeg erindre det hele som meget smuk. Tak for det.