The Rose of Allendale
Altså idag har jeg mega ondt i knolden, prøver at finde musik, der kan fjerne det eller bedøve det! Musik er ALTID svaret...og lad være at fortælle mig andet, for jeg kan ikke høre det ;o)
Men så hørte jeg så lige det her fede nummer, som jeg har fået af Kajsa, og som HUN synger. Det er bare så SMUKT....så slog jeg teksten op på nettet, og det blev nummeret simpelten 100 gange smukkere af...
Forestiller mig det er korsfarers kærlighedssang til hans elskede hjertenskær, hvisket mens han døende udånder med disse ord på læben... The Rose of Allendale...
MEN...uanset hvad det er...så er denne her tekst en lille smule anderledes end den Kajsa synger... Min far var folkemindeforsker og havde reolmetervis af bøger med gamle folkeviser, som optrådte i mange forskellige udgaver...der var ikke een rigtig og så en masse wannabees. De var sgu allesammen rigtige, og det var folkemindesamlernes grå hår at finde frem til ORIGINALEN...
Folke og fortælletradition er et helt kapitel for sig selv....og man fortalte en hel masse via disse folkeviser...Det danske band "Sorten Muld", de synger en hel masse om nordisk mytoligi...DET er vildt spændende...både sangene og musikken!
The Rose of Allendale...kunne godt tænke mig at vide om I kender den og hvor mange udgaver den er lavet i....og om I ved noget mere om den. Hvilken af dem er mon originalen?
Ved I noget om irsk folkemusik?
(Her er lige den jeg fandt på nettet, som altså ikke er præcis samme tekst som Kajsas)
The Rose of Allendale
The morn was fair, the skies were clear, no breath came o'er the sea,
When Mary left her highland home and wandered forth with me.
Though flowers decked the mountainside and fragrance filled the vale,
By far the sweetest flower there was the rose of Allendale_
CHORUS:
Was the rose of Allendale, was the rose of Allendale,
By far the sweetest flower there was the rose of Allendale.
Where'er I wandered, east or west, the' fate began to lour,
A solace still she was to me in sorrow's lonely hour.
When tempests lashed our lonely barque, and rent her shiv'ring sail,
One maiden form withstood the storm, 'twas the Rose of Allendale.
REPEAT CHORUS
And when my fever'd lips were parched on Afric's burning sands,
She whispered hopes of happiness and tales of distant lands.
My life has been a wilderness unblest by fortune's gale;
Had fate not linked my lot to hers, the Rose of Allendale.
Men så hørte jeg så lige det her fede nummer, som jeg har fået af Kajsa, og som HUN synger. Det er bare så SMUKT....så slog jeg teksten op på nettet, og det blev nummeret simpelten 100 gange smukkere af...
Forestiller mig det er korsfarers kærlighedssang til hans elskede hjertenskær, hvisket mens han døende udånder med disse ord på læben... The Rose of Allendale...
MEN...uanset hvad det er...så er denne her tekst en lille smule anderledes end den Kajsa synger... Min far var folkemindeforsker og havde reolmetervis af bøger med gamle folkeviser, som optrådte i mange forskellige udgaver...der var ikke een rigtig og så en masse wannabees. De var sgu allesammen rigtige, og det var folkemindesamlernes grå hår at finde frem til ORIGINALEN...
Folke og fortælletradition er et helt kapitel for sig selv....og man fortalte en hel masse via disse folkeviser...Det danske band "Sorten Muld", de synger en hel masse om nordisk mytoligi...DET er vildt spændende...både sangene og musikken!
The Rose of Allendale...kunne godt tænke mig at vide om I kender den og hvor mange udgaver den er lavet i....og om I ved noget mere om den. Hvilken af dem er mon originalen?
Ved I noget om irsk folkemusik?
(Her er lige den jeg fandt på nettet, som altså ikke er præcis samme tekst som Kajsas)
The Rose of Allendale
The morn was fair, the skies were clear, no breath came o'er the sea,
When Mary left her highland home and wandered forth with me.
Though flowers decked the mountainside and fragrance filled the vale,
By far the sweetest flower there was the rose of Allendale_
CHORUS:
Was the rose of Allendale, was the rose of Allendale,
By far the sweetest flower there was the rose of Allendale.
Where'er I wandered, east or west, the' fate began to lour,
A solace still she was to me in sorrow's lonely hour.
When tempests lashed our lonely barque, and rent her shiv'ring sail,
One maiden form withstood the storm, 'twas the Rose of Allendale.
REPEAT CHORUS
And when my fever'd lips were parched on Afric's burning sands,
She whispered hopes of happiness and tales of distant lands.
My life has been a wilderness unblest by fortune's gale;
Had fate not linked my lot to hers, the Rose of Allendale.