rejsebrev østen
Hej Allesammen
Vi har nu vaeret 2 dage i Bangkok. Vi er flyttet til et helt nyt omraade, men vi har fundet hjem hver aften. Vi bor ca 10 minutters gang fra Khao San Road.
Her er lidt faks om Khao san Road.
Khao San er en lille gade i Bangkok på ca. 300 meter. Hvor
alle rygsækfolk samles, det er lige som at komme tilbage
til sin ungdom, her har 68 overlevet, her er tshirts med
Mao, Che, Jim Morrison , masser af moderne tobak. Man
regner med at der over 8000 værelser i mere eller mindre
god standart. Der er i de sidste par år bygget nogle nye
hoteller på gaden, vores generation vil gerne bo der, men
de vil have komfort , ikke noget med sovesale, værelser
uden bad og wc. Men hele området som hedder Bang Lamphu er
eksploderet med sovesteder, hoteller og forretninger, man
regner med der er omkring 15000 gæster om dagen.
Thaierne benytter også området i dag, før i tiden var det
helt ?forbudt?, er der noget de ikke kan lide, så er det
hvis man er usoigneret, og meget let påklædt, og det er
absolut mode her.
Bang Lamphu var et meget hårdt og fattigt område af
Bangkok, men sidst i 70erne blev der åbnet et lille hotel
i Khao San, hvis formål var, at huse folk fra provinsen,
når de skulle besøge Wat Phra Kheo (Grand Place). I stuen
åbnede ejeren en shop med religiøse ting til munke. Det
blev en succes Der åbnede flere forretninger, så gaden
blev kaldt den religiøse gade. Da ejeren gerne ville lære
engelsk inviterede han nogle udlændinge til at bo der, den
gang kostede et værelse 20 B, og det voksede med mund til
mund metoden. Nogle år efter kom de første ?rigtige?
forretningmænd og åbnede Bonny guesthouse med kun seks
små men rene værelser, det findes stadig.
Det var lokale der styrede området på den tid, i dag er
det meste opkøbt af prof. Forretningsfolk. Den gang kunne
man købe en forretning for 100,000B, men i dag er det
prisen for at leje en måned.
I dag er der over 100 guesthouses nogle få hoteller, 126
madsteder, 144 forretninger der handler med forskellige
ting, to banker otte væksleshops, 12 internet cafes, 12
rejsebureauer samt hundreder af gadehandler, et måltid mad på
gaden koste 10 -20B.
Vores hotel er i den dyre ende koster 300 B for 2. 100 B er ca 15 kroner, saa vi har
spenderbukserne paa.
Vi ankom til Bangkok kl 16 om eftermiddagen, var paa hotellet kl 17 og saa var det bare ud og se paa byen. Vi sad i Khao San Road og smaakedede os da de lukkede omkring midnat. Bangkok er efterhaanden en doed by angaaende natteliv. Indenrigsministeren (som er blev fyret i jan ) var en gammel sur konservativ mand, som ville have Thailand tilbage til fortiden. Han lukkede nattelivet kl 1. Vi har hoert at paa grund af flodboelgen og den efterfoelgende nedgang i turismen er begrundelsen for fyringen. folk mener at lukkeloven aendrer sig meget hurtigt nu. Der har vaere folketingsvalg , i februar. Pa vejen hjem til hotellet dumpede vi ind paa en bluesbar, (dem er der ikke mange af i Bangkok). Ejeren havde foedselsdag, saa der var vildt gang i den. Baade bandet og gaesterne var en blanding af udlaendinge og thaier. DE glemte vist at lukke til tiden. Vi kom i hvert fald sent hjem og naeste dag loeb vi ind i det klassiske Bangkok problem, at naa den billige morgenmad inden klokken 11.
I hoerer mere senere.
K.H. Kim og Ulla
Vi har nu vaeret 2 dage i Bangkok. Vi er flyttet til et helt nyt omraade, men vi har fundet hjem hver aften. Vi bor ca 10 minutters gang fra Khao San Road.
Her er lidt faks om Khao san Road.
Khao San er en lille gade i Bangkok på ca. 300 meter. Hvor
alle rygsækfolk samles, det er lige som at komme tilbage
til sin ungdom, her har 68 overlevet, her er tshirts med
Mao, Che, Jim Morrison , masser af moderne tobak. Man
regner med at der over 8000 værelser i mere eller mindre
god standart. Der er i de sidste par år bygget nogle nye
hoteller på gaden, vores generation vil gerne bo der, men
de vil have komfort , ikke noget med sovesale, værelser
uden bad og wc. Men hele området som hedder Bang Lamphu er
eksploderet med sovesteder, hoteller og forretninger, man
regner med der er omkring 15000 gæster om dagen.
Thaierne benytter også området i dag, før i tiden var det
helt ?forbudt?, er der noget de ikke kan lide, så er det
hvis man er usoigneret, og meget let påklædt, og det er
absolut mode her.
Bang Lamphu var et meget hårdt og fattigt område af
Bangkok, men sidst i 70erne blev der åbnet et lille hotel
i Khao San, hvis formål var, at huse folk fra provinsen,
når de skulle besøge Wat Phra Kheo (Grand Place). I stuen
åbnede ejeren en shop med religiøse ting til munke. Det
blev en succes Der åbnede flere forretninger, så gaden
blev kaldt den religiøse gade. Da ejeren gerne ville lære
engelsk inviterede han nogle udlændinge til at bo der, den
gang kostede et værelse 20 B, og det voksede med mund til
mund metoden. Nogle år efter kom de første ?rigtige?
forretningmænd og åbnede Bonny guesthouse med kun seks
små men rene værelser, det findes stadig.
Det var lokale der styrede området på den tid, i dag er
det meste opkøbt af prof. Forretningsfolk. Den gang kunne
man købe en forretning for 100,000B, men i dag er det
prisen for at leje en måned.
I dag er der over 100 guesthouses nogle få hoteller, 126
madsteder, 144 forretninger der handler med forskellige
ting, to banker otte væksleshops, 12 internet cafes, 12
rejsebureauer samt hundreder af gadehandler, et måltid mad på
gaden koste 10 -20B.
Vores hotel er i den dyre ende koster 300 B for 2. 100 B er ca 15 kroner, saa vi har
spenderbukserne paa.
Vi ankom til Bangkok kl 16 om eftermiddagen, var paa hotellet kl 17 og saa var det bare ud og se paa byen. Vi sad i Khao San Road og smaakedede os da de lukkede omkring midnat. Bangkok er efterhaanden en doed by angaaende natteliv. Indenrigsministeren (som er blev fyret i jan ) var en gammel sur konservativ mand, som ville have Thailand tilbage til fortiden. Han lukkede nattelivet kl 1. Vi har hoert at paa grund af flodboelgen og den efterfoelgende nedgang i turismen er begrundelsen for fyringen. folk mener at lukkeloven aendrer sig meget hurtigt nu. Der har vaere folketingsvalg , i februar. Pa vejen hjem til hotellet dumpede vi ind paa en bluesbar, (dem er der ikke mange af i Bangkok). Ejeren havde foedselsdag, saa der var vildt gang i den. Baade bandet og gaesterne var en blanding af udlaendinge og thaier. DE glemte vist at lukke til tiden. Vi kom i hvert fald sent hjem og naeste dag loeb vi ind i det klassiske Bangkok problem, at naa den billige morgenmad inden klokken 11.
I hoerer mere senere.
K.H. Kim og Ulla