Religiøse oplevelser
Hej
Jeg er en mand først i 40'erne, som har været igennem meget her i livet. En tumult opvækst med religisøe forældre og et skift i mit liv, som gjorde, at jeg måtte skilles fra min kone og vores to børn.
Det var svært for mig, fordi jeg har nogle fysiske skavanker, som jeg er lidt flov over. Blandt andet er jeg ikke særlig veludrustet og har det lidt svært hos pigerne generelt. Jeg er måske ikke så charmerende, som en af mine venner. Ham beundrer jeg dybt. Han er alt det, jeg gerne selv vil være.
Jeg gik ned med depression efter at have lavet nogle ting igennem mit job, som ikke var så heldige. Faktisk var det ulovligt og jeg opførte mig nok ikke særligt "professionelt". Men jeg sprang over hvor gærdet var lavest, fordi jeg ikke kunne overskue konsekvenserne.
Det fik så konsekvenser for mig senere.
Jeg kom længere og længere væk fra virkeligheden. Var meget deprimeret og senere meget manisk. Måske netop fordi, jeg arbejde i sundhedssektoren, var jeg ikke opmærksom på min forstyrrede måde at gribe livet og andre mennesker an på. Det hele kulmininerede en aften, hvor jeg holdte fest. Jeg oplevede, at jeg var Guds udsendte og fik en åndelig fornemmelse. Det sitrede i kroppen på mig og jeg blev der klar over, at jeg var nummer 1. Den første. Henrik den store - agtigt. Og at alle de mennesker jeg derefter kom i berøring med, sakulle kategoriseres af mig efter nummer og pointsystemer.
Det endte med indlæggelse på den lukkede, medicin og terapi.
Nu føler jeg, at det er ved at vende tilbage. Og jeg er stadig inderst inde overbevist om, at jeg er udpeget til at være noget helt særligt. Mine omgivelser synes jeg også bekræftiger mig i det. Ja, faktisk synes jeg, det hele går op i en højere enhed. Jeg kan læse folks tanker og bedømme dem fuldstændig. Jeg kan fjernstyre dem og få folk til at gøre alt muligt. Penge er kun en lille del. Min overskyggende intelligens er det der styrer. Jeg er udvalgt og det er ikke noget, jeg behøver terapi for at bedøve. Hvorfor dog løbe fra sandheden, bare for at passe ind? Når man nu virkelig ER noget ganske særligt? Jeg kan nu se, at det nummersystem jeg satte i gang dengang stadig holder. Alt hvad jeg rører ved, bliver enten velsignet af mig eller dømt til døden. Jeg er beslutningstageren og andre mennesker arbejder for mig.
Andre der har prøvet det?
Jeg er en mand først i 40'erne, som har været igennem meget her i livet. En tumult opvækst med religisøe forældre og et skift i mit liv, som gjorde, at jeg måtte skilles fra min kone og vores to børn.
Det var svært for mig, fordi jeg har nogle fysiske skavanker, som jeg er lidt flov over. Blandt andet er jeg ikke særlig veludrustet og har det lidt svært hos pigerne generelt. Jeg er måske ikke så charmerende, som en af mine venner. Ham beundrer jeg dybt. Han er alt det, jeg gerne selv vil være.
Jeg gik ned med depression efter at have lavet nogle ting igennem mit job, som ikke var så heldige. Faktisk var det ulovligt og jeg opførte mig nok ikke særligt "professionelt". Men jeg sprang over hvor gærdet var lavest, fordi jeg ikke kunne overskue konsekvenserne.
Det fik så konsekvenser for mig senere.
Jeg kom længere og længere væk fra virkeligheden. Var meget deprimeret og senere meget manisk. Måske netop fordi, jeg arbejde i sundhedssektoren, var jeg ikke opmærksom på min forstyrrede måde at gribe livet og andre mennesker an på. Det hele kulmininerede en aften, hvor jeg holdte fest. Jeg oplevede, at jeg var Guds udsendte og fik en åndelig fornemmelse. Det sitrede i kroppen på mig og jeg blev der klar over, at jeg var nummer 1. Den første. Henrik den store - agtigt. Og at alle de mennesker jeg derefter kom i berøring med, sakulle kategoriseres af mig efter nummer og pointsystemer.
Det endte med indlæggelse på den lukkede, medicin og terapi.
Nu føler jeg, at det er ved at vende tilbage. Og jeg er stadig inderst inde overbevist om, at jeg er udpeget til at være noget helt særligt. Mine omgivelser synes jeg også bekræftiger mig i det. Ja, faktisk synes jeg, det hele går op i en højere enhed. Jeg kan læse folks tanker og bedømme dem fuldstændig. Jeg kan fjernstyre dem og få folk til at gøre alt muligt. Penge er kun en lille del. Min overskyggende intelligens er det der styrer. Jeg er udvalgt og det er ikke noget, jeg behøver terapi for at bedøve. Hvorfor dog løbe fra sandheden, bare for at passe ind? Når man nu virkelig ER noget ganske særligt? Jeg kan nu se, at det nummersystem jeg satte i gang dengang stadig holder. Alt hvad jeg rører ved, bliver enten velsignet af mig eller dømt til døden. Jeg er beslutningstageren og andre mennesker arbejder for mig.
Andre der har prøvet det?