Retstavning i folkeskolen - prioritet?

Hej
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogle af jer hyggelige, gamle dansklærere, som har været ude på arbejdsmarkedet 25-30 år. Har I mærket en ændring i prioriteterne omkrin retstavning? Anses retstavning idag som for værende af "den sorte skole"? Nogle gange skulle man jo næsten tro sådan, når man læser på diverse ungdomsdebatfora. Ikke al kommatering og stavning kan undskyldes med "modesprog", for selv i mere seriøse blogs laves der uhyggeligt mange stavefejl.
Nu lyder jeg sikkert som en sur, gammel mand, der hastigt nærmer mig de fyrre år. Sur ved jeg ikke, men jeg har dog altid gået op i at nyde en god tekst. Og dem bliver der længere og længere imellem - også i de skrevne medier, ja den er næsten helt sikker, hvis journalisten er 5-10 år yngre end jeg selv.
Hvad er jeres erfaring, I "gamle" dansklærere? Blev retstavning i folkeskolen nedprioriteret på et tidspunkt for ca. 15-20 år siden?

😉
Nu rammer jeg så ikke lige målgruppen,for jeg er blot en ung og sprød lærer på 36, der blev uddannet for 12 år siden.
Du søger de gode tekster forkerte steder, og måske følger du ikke så meget med i sproget og skriftsprogets udvikling. Linie eller linje, majonæse eller mayonaise, et tog og flere toge?
Det skriftsprog som er herskende i dag er talesprog. Det er hurtig kommunikation,hvor der er behov for at synliggøre det man mener nedenunder med en smiley. Hvor mange bøger ser man med smileyer?
Man læser på nettet tekst som var det noget folk sagde, man læser det ikke som det folk skriver kort og godt.
At lege lærer og rette folks stavefejl med den virtuelle røde kuglepen er bare ikke acceptabel adfærd på nettet for man ved jo aldrig om personen bag er ordblind eller blot elendig til at stave.
Jeg vil som sådan give dig ret, men det er mere hen i retningen af at man bruger for lidt tid på at lære børn at bruge tid på at rette det de skriver. Der er ikke mange af dem, der sidder og skriver på nettet med en ordbog ved siden af computeren og sidst men ikke mindst - folk kan jo sagtens læse det alligevel.

Der er jo eksamen i retskrivning hvert år. Problemet er måske,at forældre ikke opfordrer deres børn til at læse bøger. At børn er vant til sms-og pc sprog og hele folkeskolen desværre er blevet stadig ringere. Både hvad angår økonomi til stavematerialer - der uddeles kopiark og at der er så mange belastede børn som tager lærerens tid. En opgave forældre og politikere har overladt til lærere hvor Bertel Haarder nu har den løsning at sende ufaglærte undervisningsassisstenter ind i klasserne.
Lærerne kan i fremtiden fås i kopiark - og god fornøjelse med at varetage alle de specialklassebørn som lige nu skal inkluderes i folkeskolen.
En vis professor i såkaldt pædagogik kalder iøvrigt de forældre der protesterer mod denne udvikling for forkælede. Hvornår skal den mand på pension? Han burde iøvrigt tilbydes et job som undervisningsassistent. Han er af den sorte skole og helt ude i hampen.
Om ikke så længe fyres lærere i hobetal - så folkeskolen bliver i fremtiden et heldagsfritidshjem - men måske vender huslæreren tilbage❓Børn af rige forældre kan få privatundervisning.
Afslutningsvis - du har ret - Det begås mange stavefejl - og det ser ikke kønnere ud i fremtiden.
[:*(]

" Folk kan sagtens læse det alligevel" .......Få lige overliggeren lidt op.
[f]

Hvor læser du, at jeg bruger tid på at rette andres fejl? Den kamp har jeg opgivet, det er jo kampen mod vindmøller om igen.
Og det er da på godt jysk ret "træls" med talesprog, som også bevæger sig ind i aviserne. Levende? Nej bare mere fjollet.
Men mit spørgsmål glemmer du helt. Og med dine bare 12 år på arbejdsmarkedet, har du så oplevet en ændring i holdningen til retstavning i folkeskolen? Det var sådan set der, jeg ville hen. Selvom jeg egentlig oplever, at holdningsskredet skete før du kom på arbejdsmarkedet.
Du skriver så, at man ikke bruger tid på at rette det, børnene skriver. Men det gør man som dansklærer vel stadig i folkeskolen? Hvordan foregår det egentlig idag med alle disse elektroniske medier?

Og pga. manglende penge staver børnene som brækkede arme - vi kan kun beklage det, men jeg har lært mine 4 unger det selv - de får undervisning i søndagsskolen hjemme og de får/fik et dask hvis diktaten ikke sad perfekt! Sådan gør vi hjemme hos os i Varming.
vh.
Hr. Dansklærer

Det er bare nedskæringer. Der er ikke det samme antal dansktimer som vi havde i skolen - slet og ret

Der er nok flere ting i det. Jeg har i flere situationer, dvs. under møder under tidspres og senere på arbejdsprøvning mødt kravet om "kort for hovedet" formuleringer,
Lykkes det ikke bliver det anført som en negativ egenskab i pogressionsrapporten.
Et andet eksempel er, at ansøgninger skal udformes, så de kan læses på 30 sekunder,og der kun er plads til det lidt af det allervigtigste,
og noget lignende er tilfældet ved DR.s radioaviser gennem de sidste 10 år, hvor det er en tætklippet ordstrøm uden vejrtrækningspauser.
Deterregeringrenspolitik-sigerstatsministerdnogvejret. eller indledningen:
Her er nyhederne hundrede mennesker dræbt af vejsidebombe i Bagdad røveren i Bagsværd er stadig på fri fod.
Det har ligesom delt sig i to, både visse mediers NARRATIVE volapyksprog der handler om værktøjER til afrapportering af autensitetsdiskontinuitiv branding af brandvæsenet med coaching efter leanrelaterede diversitetsekstroverte socialverificerede konspirationer (eller noget i den stil) som om alle ved hvad det betyder.
og så de ikke mindre retoriske udgydelser i stil med:
Alde på overførelses enkåmst er doune ov gidder igge arbajte ov naser på samfunet, eller at: efderlønen skal avskaffes ov dem i rulestold ka got arbajte på fabrig, di gidder bare igge.
En skolelærer i dag er vel nødt til at sige tingene på den måde:
Det vi skal -- KAN I HOLDE MUND-- nu er at lære - I LARMER! -- om -- GIDER I HØRE EFTER?--- om udregning af kvadratroden af --- PETER! SKRID MED DIG! -- af de sammenlagte tal --- I LARMER STADIG (bemærkning fra klassen: Det gør du også når du står og skriger) -- JA SÅ ER DET GODT, HENRIK! -- Det I skal lave hjemme til næste gang er -- ER I DA GÅET HELT FRA FORSTANDEN? --- SØREN! DIN MOR SIGER AT DU IKKE GIDER LAVE LEKTIER! ---
at læse på --- HØR SÅ EFTER!

Harder er ikke undervisningsminister - han har været det længe, men lige nu - nej.
Og der er vist også smuttet et par undervisningstimer for dig...

"...Har I mærket en ændring i prioriteterne omkrin retstavning?...."
Stavefejl, slåfejl, ordblind, sjusket, dum eller hvad?
Der kan være mange grunde.

man kan være kommet til at fyre en mail eller "SOL" af før man har skrevet den fær.....

Dengang jeg gik i skole 😃😃
Men der skrev man altså først en kladde med blyant, og renskrev den med skønskrift og fyldepen....fine sager, kuglepen var forbudt !!
Der var afsat god tid til at skrive kladden så man selv kunne rette inden renskrivningen.
Både skrift, grammatik og stavefjel blev påtalt, men efter de første års terperi med skønskrift udviklede de enkelte elever egen skrift hvad lærerne ikke havde noget imod, blot det ikke blev "gnidret".
Jeg har topkarakter i dansk retskrivning og bruger ikke stavekontrol, men redigerer egen tekst før jeg sender den fra computeren, der ryger nu en smutter med nu og da......bare ærgeligt.

Jeg husker dengang man gik over fra penne man dyppede i blækhuset og som siden sprøjtede, indtil man fik lov at ønske sig en fyldepen i julegave, og at blyanterne knækkede, når man skrev kladde, og der var kø ved (undskyld) blyant-SPISEREN, som den burde hedde.

Jeg kan huske da Parker lavede fyldepennen hvor man blot skulle indsætte en løs blækpatron.
Vi skulle selv købe disse, skolen ville ikke da de havde masser af de gamle.
Det var nu sjældent jeg knækkede en blyant, mine blev slidt ned fra toppen idet jeg tyggede på dem 😃

Det var efter min skoletid. I min tid var det først skriveredskaber man KUN kunne skrive GRIMT med, og måtte høre for det, der blev afløst af den nærmest lovpligtige Liberty-fyldepen, som man selv skulle komme blæk i, hvor der var kø ved blækhuset.
Min (meget gamle) far var præst på landet, og længe før min tid havde han en stilling i et par landsogne i en lillebitte kommune med én lærer. Han skulle som præst være med ved et årligt show, som man kaldte "eksamen". Her blev børn undervist i korrekt dialekt.
bl.a. med: Et kop, flere koppe, alle koppene.
og en dreng blev rost for en stil, hvor han havde skrevet:
Nøv sprar katti frem af sit skul. (oversat til rigsdansk: Nu sprang katten frem af sit skjul) Med forbehold for fynske stavefejl, her mangler jeg sprogviden, men kender sjællandsk bedre.
Jeg må indrømme at jeg (og andre i min klasse) lærte mere dansk af Anders And.bladene end i dansktimerne i "centralskolen på prærien". I min tid lærte man rigsdansk også på landet (så meget som det nu var muligt).
I gamle dage havde man både kancelli-sprog (flest mulige ord) og telegramstil (færrest antal ord, lidt a la SMS), som der begge præger nutidens offentlige forvaltningssprog.