Samvittighedsproblemer...

Var i byen i fredags, og blev så fuld, at jeg kun kan huske i glimt, men kan huske at jeg lagde an på en pige. Hun afviste mig, så der skete absolut intet, men jeg har haft det af helvede til hele weekenden, fordi jeg ikke ved, hvor langt jeg ville være gået. Jeg elsker min kæreste over alt, og har altid troet, at jeg aldrig kunne finde på at være utro, så forstår slet ikke, hvorfor jeg gjorde det. Er det utroskab? Bør jeg fortælle min kæreste det? En del af mig siger "ja, hun skal vide det", men en anden del siger "der skete jo ikke noget, du har lært din lektie, og der er ingen grund til at såre hende bare for at lette samvittigheden". Som jeg har slået mig selv i hovedet de sidste par dage, er jeg helt sikker på, det aldrig sker igen.

Heldigvis var dit jagtbytte klogere end dig. Vær en mand og bekend din fejl. Skal straffen falde, bør den tilkendes af din kæreste. Din kæreste som har siddet hjemme med intentionen om at du er værd at stole på.!

😮

Selvfølgelig går man da ikke i selvsving over en brandert, men lærer at styre den til næste gang. Der er ingen grund til at lave flere ulykker ud af den, end dem der allerede er præsteret.

så hvis du virkelig elsker din kæreste?, hvorfor går du så i byen og fulder dig??..og lægger an på andre piger?.....Hvorfor er du ikke sammen med din kæreste?...din kæreste fortjener da en kæreste som har respekt for hende, og som er trofast. Jeg forstår ikke din kæreste vil være kærester med en fyldebøtte og drukkenbolt som dig😕, så du ligger som du har redt, hvis hun mister sin tiltro til dig, hvis du lægger an på andre piger, når du går i byen uden hende. Du er da en stor TÅBE og NAR.