Dominerende dreng

Min eneste søn på 3 er så dominerende i børnehaven, at han både slår og bider de andre. Her hjemme er han den mest hjælpsomme dreng jeg længe har oplevet. Han er enebarn og jeg er alenemor. Jeg har lidt på fornemmelsen at det er fordi han er vant til min UDELTE opmærksomhed. Jeg venter et barn mere til marts og er yderst spændt på denne "søskendejalouxi"... Jeg ville høre om der var "nogen mulige opskrift" på hvordan man måske ville kunne få en 3 årrig dreng til at være "social" i stedet for a "tæve de andre". Er der noget man kan gøre hjemmefra?? Jeg har prøvet at snakke med ham hele tiden, men.............
MVH: Den nervøse

ulla britta bruun har skrevet en bog om netop det du efterlyser, søg på alle ordene og du vil komme til en boghandler der sælger bogen for 50 kr, bagerst i bogen er der en "normkurve" over barnets udviklingsstade.
Det kan jo være at dit barn er i den normale del af kurven, man skal kravle før man kan gå, der er nogle sociale udviklingstrin vi skal igennem, og
netop i 3 og 4 års alderen sker der en egocentreret udvikling der heldigvis ikke varer så længe.

lol..har du prøvet at snakke med en 3 årig dreng om sådan noget?? lol ja held og lykke siger jeg bare
han skal ha faste regler!

Ja jeg har prøvet at sige til ham, NÅR han selv kommer og siger at han har slået eller bidt et barn i børnehaven. Så plejer jeg at sige til ham, at det må man da ikke, for så bliver det barn da ked af det og at det gør ondt at blive slået eller bidt. Han svarer også tit igen med fx -at "barnet" græd og blev meget ked af det. Så et eller andet sted tror jeg godt at han ved at de græder når han gør dem fortræd, men han kan først se det EFTER han har gjort det... Han har aldrig vist denne "adfærd" herhjemme, derfor kan jeg jo ikke være der "i gerningsøjeblikket", men bare prøve at forklare ham på en eller anden måde at det er forkert, det han gør.
Mvh: Den nervøse

Hey... Min lillesøster har haft nogenlunde de samme problemer. Hvis du har mulighed for det så tag med ham i institution måske en gang om ugen. Sæt flere grænser for ham derhjemme. Lad være at gå ind i dybe lange pædagogiske forklaringer, for det står små børn helt af på.
-Held og lykke med det

Jeg takker. Det vil jeg prøve.

Jeg arbejder i en børnehave, og de fleste børn der opføre sig som du beskriver er egentlig kun ude på opmærksomhed. Sæt grænser, men giv ham også tid til at vise at du elsker ham og har tid til ham. Vi arbejder med det der hedder forståelses-pædagogik hvor man siger man godt kan forstå hvorfor han gør som han gør, men det går bare ikke. Eksempel: Anders vil være med, men må ikke. Bliver sur og slår.
Sig til ham at du kan godt forstå han bliver sur, det er jo klart. Men det går ikke at slå de andre. Så må han finde på noget andet at gøre. Og vær bestemt på det punkt. Det er jo dig der er den voksne...

Du har talt med ham, siger du. javel, men hvad med børnehaven. Et barn på 3 år, kan ikke selv løse de probelmer, han står i. Det skal der være voksne til at hjælpe ham med. Har du talt med pædagogerne? Er der iværksat en handleplan, der skal hjælpe ham til at fungere i børnehaven. hvis ikke, er det bestemt stedet at starte.
Held og lykke.

som allerede lider under den lille tyran.
Han trænger vist bare til at få knaldet sig et par på skrinet, den lille møgunge.
Hundetræneren

Hvad med at give´det barn en røvfuld hver gang han bider eller slår et af børnene i børnehaven.
Han lærer det i løbet af en formiddag.

Med hensyn til hans adfærd i børnehaven, synes jeg du skal snakke med børnehaven om hvordan I bedst griber det an, så I ikke reagerer forskelligt. Og en dag vil et barn i børnehaven måske sige fra og slå igen, og så vil din søn nok forstå hva han gør mod de andre. Med hensyn til den lille ny i familien, kan jeg råde dig til at lade ham deltage så meget som overhovedet muligt i alt med den lille ny, og samtidig sørge for at bruge tid med ham, så han ved han stadig er elsket, og kan se fordelen ved at være storebror.

Håber det går bedre for dig med hundetræningen, end med børneopdragelsen.

Men det er altså IKKE normalt at et barn på 3-4 år bider og slår andre børn. En enkel gang eller 2 i hele sit liv, men altså ikke ofte, og slet ikke så det bliver en del af hverdagen...

Sådan som jeg læser dit indlæg er det to forskelige "problemer" du har. Det første er din 3-årig søns opførsel. Som så mange af de andre som har svaret, tror jeg også at det handler om grænser og samarbejde mellem dig og hans børnehave. I er nødt til at finde ud af i fællesskab hvordan I skal håndtere det problem at din søn slår og bider. Man kan langt fra altid snakke fornuft med en 3-årig, så det handler ikke om, at han skal forstå at det gør ondt på de andre osv. - det handler om at han skal vide at DET vil du slet ikke finde dig i at han gør...Et barn kan ikke altid sætte sig ind i hvordan andre føler, men hvis han får faste og klare beskeder, vil han helt sikkert lytte, og lige så stille begynde at forstå! Håber du får bugt med det problem...
Det andet du skriver om i dit indlæg er det såkaldte emne "søskendejalouxi". Jeg har selv yngre søskende og har aldrig oplevet noget der tilnærmelsesvis lignede søskendejalouxi. Du skriver at din søn er meget hjælpsom, og at du aldrig har oplevet noget af det som foregår i børnehaven derhjemme. Så måske behøver du selt ikke være bekymret for, om han nu bliver jaloux!! Men altså mit råd vil være at du tager ham med i en masse af de praktiske ting, såsom indkøb af diverse materielle ting til den nye baby, på-plads-lægning af tøj osv. Derudover skal du snakke positivt om hvor hyggeligt det bliver at I bliver 3, at han får en lillesøster/bror, alt det dejlige I kan lave sammen når babyen bliver større osv. Når den lille ny er ankommet, må du stadig huske at tage ham med - vis ham at I er fælles om at have denne lille baby - godt nok er du moderen, men han kan sagtens forstå at han er storebror, at han skal være sød, forsigtig og ordentlig over for den lille. Og så hjælper det altså ikke altid at skælde ud hvis/når han evt. kommer til at tage for hårdt fat i babyen, men i stedet sige meget bestemt at det vil du ikke have han gør...og så ellers sørge for at vise ham hvordan det i stedet skal gøres!
Held og lykke med det hele...
KH. -ANONYM-

Hej Nervøse - tillykke med din store hjælpsomme dreng og med den lille i maven.
Hvor kan jeg godt forstå dig!
Da jeg ventede nummer to var min store bekymring også om der ville opstå søskendejalousi (aldersforskel 2½ år).
Jeg tacklede det på følgende måde:
Hvis den store tumlede for voldsomt i nærheden af den lille el.l. så formulerede jeg det sådan at hun skulle passe på at DE ikke slog hovederne sammen o.l. Altså hele tiden at vise at det er den store som måtte passe lidt på, men at det var vigtigt for at BEGGE havde det godt. Jeg ville vise hende at det ikke kun lå mig på sinde at den lille ikke slog sig - men at den stores velbefindende stadig var vigtig for mig.
Og så roser jeg dem begge (nu er de 3½ og 6 år) når de er henholdsvis en god store- eller lillesøster. Dvs løser en konflikt godt eller den ene ofrer noget for at den anden bliver glad, hjælper hinanden osv. Det er vigtigt hele tiden at være på forkant med at rose når de gør noget godt - både når den lille er helt lille, men også senere.
Status på mine tøser her og nu er at de aldrig har lidt af søskendejalousi og at de leger godt sammen og har et tæt forhold. De skændes selvfølgelig som alle søskende, men i moderate mængder. (De er slemme til at rotte sig sammen og lave "ballade", men det ser jeg nu som et godt tegn på at de har et godt forhold).
Held og lykke med det
Mange hilsener
RIB.

- Hvor mange voksner kender I, der bider andre?
Det stopper sgu´da- det er bare en overgang.
Svar: det skal nok gaa med din dreng.
Maaske skal du ikke snakke for meget om den lille nye baby,- de kan ikke helt tage de store ting ind i den alder,- det skaber ofte bare utryghed, forvirring og agressioner.
Hvis du endeligt skal sige noget, saa fortael ham, at han altid vil vaere den, du elsker mest, uanset om der kommer en lille baby.
Det er dét, han har brug for at hoere- og faa gentaget ogsaa naar det nye barn kommer.
Min dreng paa lidt over tre aar bider og kradser og slaar ogsaa de andre. Han er den klogeste dreng og uendlig blid udenfor boernehaven.
Det gaar over,- han er ikke forkert af den grund.
Hvis man er de der tre-fire aar, saa er man jo i...ja, det vi engang kaldte trodsalderen (vi kalder det nu selvstaendighedsalderen,- isaer hvis poderne hoerer det).
Og man gaar vel og boevler med, at man egenligt foeler sig presset og bestemt over af andre...
Vi har omgaaet problemet med ikke at presse ham eller bestemme over ham mere end hoejest noedvendigt,- altsaa mest lade ham gaa og heller ikke bruge mund overfor ham.
- Udfra devicen:
Tryk avler modtryk - altsaa presser og udskaelder vi ham for meget foeler han os som en overmagt, og han bliver agressiv og irritabel (og bider)
Det har hjulpet at bakke lidt ud - han foeler ikke, at omverdenen er en overmagt, og at han bare har at lystre.
Han foeler, at han er med, at han er god nok- og slet ikke forkert, men lige saa meget menneske som os andre.
Samtidigt har vi faaet boernehaven med til at snakke med de andre unger om det, saa han ikke stemples som "ham, der bider", men saa han istedet behandles som en god kammerat, uanset bidene.
For bliver han foerst stemplet, fastholdes han i et negativt moenster overfor de andre- og i sig selv.
Man bliver jo ofte, det som folk siger om een.
Vi har snakket med en afspaendingsterapeut, der gav et andet bud:s Det var helt normalt,- det var nogle muskler i ansigtet, der grundet hans alder og det, at han vokser, indimellem traengte til at blive brugt.
Muskulaturen blev ligesom lidt stiv,- og saa bed ungerne, - og saa blev de jo pludseligt ret uretfaerdigt stemplet som adfaerdsvanskelige og unormale. hun havde set det mange gange foer.
Vi har proevet at give vores dreng noget at bide i, naar vi kan se, at det strammede til,- og det har faktisk hjulpet.
Maaske kan vore erfaringer hjaelpe, maaske ikke...
- Jeg ved godt, hvor haardt det er for barnet og en selv, naar de bider,- og jeg kan godt forstaa, du taenker paa, hvordan det dog skal gaa, naar der kommer et barn til. Det ville jeg ogsaa selv taenke.
Men hold ud- som sagt; Han bliver ikke ved med det, til han bliver 30 aar ;-)
KH
Dark Wings

I stedet for en masse forvirrende svar fra mig og andre, vil jeg henvise dig til sundhedsplejerske Sigrid Riise. HUN er bare helt fantastisk og vil kunne give dig kvalifiserede råd.
Kærlig hilsen og god vind til dig og dine to smukke børn

Hyg med ham i alle de ledige timer du har fra nu af til fødslen.
Snak om at nu kommer der snart en lille ny, som han skal hjælpe med at passe. En dreng på tre vil elske at få lov til at hente sutten i børneværelset eller få det "ansvar" at finde et tøjdyr i butikken til den lille.
Giv ham lov til at hjælpe med at bestemme tøj, give den lille mad når det kommer så vidt, og hvis han får lyst til at sidde med babyen, så giv ham lov.
Sørg for at han har positive oplevelser med baby.
Jeg går ud fra at der er to forældre i det her. Skift imellem at tage jer at baby og af ham. Hvis det pludselig kun er far der snakker og leger med ham, og mor kun har den lille, så er der lagt op til ballade.
Og mor skal ikke kun lege når baby sover. Det skal du passe på med! Det har mange mødre tendens til at gøre.
Ellers, så gør meget ud af at forklare ham at han er den store, men sørg for at han stadig føler sig elsket af far og mor.
Held og lykke
Gumme

bider og slår er ikke dominerende men terror
iserende

Hej Nervøse.. Jeg kan godt forstå dine spekulationer, jeg har selv været i samme situation.. Hvis det stadig eksisterer, så henvend dig gratis til psykologisk pædagogisk central i din kommune. Der er en børnepsykolog tilknyttet dit barns børnehave, der så kan følge din søn i hverdagen og se, hvorfor han reagerer som han gør. Jeg gjorde det og det var guld værd, psykologen fandt ud af, at min datter blev understimuleret i børnehaven og derfor reagerede uhensigtsmæssigt i visse situationer. Det er ingen skam at bede om hjælp, tværtimod.
Held og lykke med det hele, jeg kan forstå, at du skal være alene med nr. 2 også. Håber du har et godt bagland, der kan hjælpe og støtte dig.
Tanker fra en som har prøvet det, og ved det går over :-)

at der stadig findes mennesker at din slags.. troede det var en uddød race...

Hej Nervøse.. Jeg kan godt forstå dine spekulationer, jeg har selv været i samme situation.. Hvis det stadig eksisterer, så henvend dig gratis til psykologisk pædagogisk central i din kommune. Der er en børnepsykolog tilknyttet dit barns børnehave, der så kan følge din søn i hverdagen og se, hvorfor han reagerer som han gør. Jeg gjorde det og det var guld værd, psykologen fandt ud af, at min datter blev understimuleret i børnehaven og derfor reagerede uhensigtsmæssigt i visse situationer. Det er ingen skam at bede om hjælp, tværtimod.
Held og lykke med det hele, jeg kan forstå, at du skal være alene med nr. 2 også. Håber du har et godt bagland, der kan hjælpe og støtte dig.
Tanker fra en som har prøvet det, og ved det går over :-)

Din lille søn leder efter opmærksomhed - og hellere dårlig opmærksomhed end slet ingen. Han er bange for ikke at blive set og mangler helt sikkert mere selvværd. Når den lille ny kommer skal du hele tiden sørger for at få storebror med på banen. Ros ham, giv ham opgaver i forbindelser med baby som han kan klare. Forvent ikke han kan mere, end alderssvarende, han er jo stadig en lille dreng. Få ind imellem den lille baby passet og lav nogle sjove dejlige ting med din søn - han må ikke føle sig overset.
I den første tid sover den lille ny jo meget, så selv om du er træt, må du virkelig prøve at lave noget med din søn, så han kommer til at nyde den nye situation. Held og Lykke

at når lillesøster/bror kommer til verden, at hele dette ændres totalt!
- Dog husk at lade ham være med i så meget som der er muligt, så skal du bare se.
*FB*

Hej jeg kan godt forstå at du er nervøs, jeg er selv pædagog medhjælper og oplever en del forældre der er bange for søskende jalousi.
Men jeg vil råde dig til som også andre skriver han skal have nogle faste regler. Hvis børnehaven har noget om giraf sprog du kan læse ville det måske også være en god ide.
En sidste ting jeg kan råde dig til at gøre er at gøre brug af ham derhjemme så han ved at du elsker ham ligeså meget nu som før den lille kom, han kan hjælpe med at hente en ren ble til den lille når der skal skiftes ble, måske også hjælpe lidt med at dække lidt bord og den slags. Så bliver han påskønnet, og får lidt opmærksomhed.
Held og lykke med den nye og den store

Det er meget vigtigt at du inddrager ham i den proces det er at du er gravid og at han skal være storebror. Fortæl ham at han er den store og at han skal være med til at passe på den lille så han/hun kan lære sf sin dygtige storbror hvordan "man" gør.
At han bider og skubber i børnehaven behøver han ikke at overføre til hjemmet. I børnehaven er det jo ikke hans familie som er der. Jeg tror du skal tale med pædagogerne om at opsevere ham og finde ud af hvad som trikker det. Er det fordi han skal finde ud af at skabe kontakt, eller fordi han føler at de "invaderer" hans rum, nogle børns sfere er større end andres.
Håber det bedste for jer og tillykke med den nye.
VH

Jeg takker for jeres råd og vejledning. Han er kommet i kontakt med det der i børnehaven og vi ved så meget at han vil have opmærksomhed fra en voksen hele tiden. Han er nu blevet "sat" i en "social lege gruppe" på en tre børn i alt, for at få ham til at dele legetøj og for at få ham til at "forstå" at lege med de andre...
Pædagogerne mener også at det at være alenemor til ham og venter en dreng mere, er lidt af en mundfuld for ham. Derfor hans reaktion. De mener at han har forstået det at der kommer en mere og at han måske frygter "at han ikke får mor for ham selv" mere... Men han er en dygtig dreng og har hjulpet mig med "at male og gøre i stand" på "Bebses" værelse... Han går MEGET op i at hans gamle legetøj SKAL arves videre til den nye. Han er med til scanninger og lægebesøg og er meget interesseret i de ting der har med maven at gøre. Pædagogerne mener også at det ville være godt for ham at der kommer en mere der hjemme, som skal "dele mors kærlighed og opmærksomhed". Så får han også det med på hjemmefronten og ikke kun i børnehaven. Det kan åbenbart godt være svært for nogle børn at skelne mellem de to "scener"....

Mvh: Den nervøse

og giv så den knægt noget opdragelse.
Der hvor du har sagt lille skat, det forstår han ikke, men afregne med et skrald i røven, det forstår han.
Det lyder noget barsk, og det er det også, men hvis du ikke gør det nu, vil du ikke kunne styre knægten.
Og så er der lige det, at når han finder ud af hvad der venter ham, hvis han ikke gør som der bliver sagt, så skal han såmænd nok blive til en lille dejlig dreng, meget hurtig.
Men det er nu du skal tage fat, og ikke i morgen.

Det er det der skal til, og som jeg også har skrevet længere nede, jeg fatter ikke at de pædagoer, stadig ikke vil indse at det pædagog fis det ikke hjælper en skid.

ville være løst, hvis folk gik lige så meget op i at opdrage deres unger, som deres hund.

Pædagoger er de mest lallende pladderhumanistiske idioter der findes.
For nogle år siden havde jeg børn i børnehaven,det var til at brække sig over alt det lort de skide pædagogger lukkede ud.

over, det knægten trænger til er en god gammelsdags gang opdragelse. og så er de 50 kr. sparet.

alle søskende er på nakken af hinanden, sådan har det altid været, og sådan vil det også fortsætte.

det her gælder ikk kun dig men alle der har børn ..se nu at få opdraget dem ordentligt så de lærer hvem der bestemmer og at det ikke er dem som bestemmer over jer ... i unge forældre er helt væk i forkæler jeres børn alt for meget ... vis dem verdenen som den er og ikke hvordan i tror den er ...... get real

de har et barn der slå og bider - det har du jo ikke. Hvis han skal "vænnes" af med den adfærd, skal det være på stedet og det er trods alt de færreste forældre, der har tid til at tage med deres børn børnehaven hverdag.
Sig til børnehaven, de må gøre noget ved det problem. De er da for pokker uddannet til det. Det må være en berettiget forventning at børnehavens personale kan takle en 3-årig.
Du kan forklare et skolebarn, hvilke forventninger og krav man har til barnet, når man "vender ryggen til" - men ikke et børnehavebarn.
Du har ikke problemet med ham derhjemme, hvorfor skulle du så få det, fordi der kommer et nyt barn? For mig ser det ud som om, du har en anden påvirkning på din søn, hvorfor skulle det ændre sig?
Søskendejalousi er jo altid noget man tænker over, når man skal have barn nr. 2 - oftest viser det sig, man gjorde sig bekymringer uden grund, men som også andre indlæg har gjort dig opmærksom på, så er det selvfølgelig en forudsætning at din søn ikke føler sig tilsidesat og det kan forebygges ved at inddrage ham i plejen og ikke mindst i hyggen omkring den mindste.
Da jeg fik nr. 3 var nr. 2 kun 19 måneder, og jeg syntes det var forfærdeligt han skulle til at være stor. En af de ting jeg gjorde var, altid at lade den lille sove til middag, mens den store var vågen. Så havde han sin mor lidt for sig selv.
Dernæst var eftermiddagsamningen en hyggestund, hvor jeg samtidig med jeg ammede havde plads under den anden arm til den store, og så blev der serveret frugt og læst historie.
Han var en vældig sød og tilfreds storebroder.
Held og lykke til dig og din lille familie.

bed også i børnehaven. Og så en dag bed han sin mor og ja hun bed igen så han kunne mærke det og så var han færdig med det

Hvis dit svar på dårlig opførsel er at slå på det/den der opføre sig dårligt, ja så skal du aldrig nogen sinde opdrage nogen hund jeg har, det var dog den mest groteske holdning jeg længe har hørt om!
Til moderen:
Hvad laver din søn når han er hjemme? Ser han mange af de voldelige tegnefilm der er i omløb (transformers e.l.) spiller han meget computer, playstation, gamboy e.l. hvor er der nogle voldelige spil på?
Der var en årgang problemer med min ene nevø, og det var også i børnehaven. Han udøvede "karate" på de andre børn fordi han havde spillet for mange voldelige spil, da de tog dem fra ham, og smed ham en tur til fodbold holdt det faktisk op, og da han ikke gad fodbold begyndte han til noget kampsport.
På den måde kom han af med en masse ekstra energi, og det behøvede ikke gå ud over ungerne i børnehaven, i stedet gik det ud over en bold :)

Vi hygger med at male, lave mad, læse bøger, lege ude i haven, spille bold osv... Ingen voldige film ud over en gang Bamse og kylling ind i mellem. Det er ikke det vilde an ser tv. Vi tumler lidt ude i haven, hvor vi kilder hinanden, men ellers er der ingen vold i huset. Er jeg sur på ham fordi han har gjort noget forkert, får han skældud i de høje toner. Jeg viser ham når jeg er vred på ham og hvornår han har gjort noget godt. (Fx stillet tallerkenen ud på køkkenbordet efter mad).

Det kan da' ikke være børnehaven der har et problem med et barn der ikke kan opføre sig ordentlig, det må så absolut være forældrene der har ansvaret og ingen andre.
Det kan da' ikke være rigtigt at folk bare skal avle børn, og så er det det offentlige der skal passe og opdrage afkommet.
Nej du børnehaven skulle sende den uartige unge hjem til sin mor med besked om at han først kan komme tilbage i børnehaven, når han opfører sig ordentlig.

og det gælder også dit øvrige syn på børn.

at vi skulle takke vorherre, for at vi aldrig har truffet hinanden, med mulighed for ægteskab, det ville blive meget kortvarig,jeg tror såmænd ikke at vi var kommet igennem menuen, før vi gik fra hinanden.
Men trods alt, kan du ha' det godt, og pas godt på dig selv og dine kære, for det bliver en farlig verden, vi kommer til at leve i hvis du skulle stå for opdregelsen af alle ungerne.
Hej

...sikke da nogle fikse og gammeldagse opdragelsestanker, du har Jens!
Jeg tror faktisk, at børnene og verden generelt er bedre stillet med andre metoder end dine.

at jeg er en bonderøv, men den bonderøv har trods alt en søn på 27 år, som har en god uddannelse og er velfungerende her i samfundet, som han aldrig har lagt til byrde.har holdt sig væk fra narko, og heller ikke maler andres vægge med maling, smider sten efter politiet,osv. osv. fortsæt selv.
Og til en oplysning, så har knægten kun fået 2 skrald i røven i Brugsen i Svendborg, i forlængelse af hinanden godt nok, men så fandt han alså også ud af, at når fatter havde sagt nej, så var det NEJ.
Fremover, kunne vi uden problemer komme i alle butikker,uden skrig og skrål.Det ser man desværre meget af, at en ung mor kommer slæbende med en vildt skrigende og sparkende unge efter sig, ja så må jeg indrømme at det klør' i mine fingre.
Jeg lyder måske noget brutal i mine svar, men det er jeg slet ikke, der er bare det, at det hjælper alså ikke at lade de små unger fører sig frem som de vil, det skal stoppes her og nu, og det kan man alså ikke stoppe, ved at sige lille skat, eller lade andre sige lille skat, det er stadigvæk ikke børnehaven der har avlet barnet,

Jeg tror, du er inde på det rigtige - han er vant til at have din opmærksomhed, og nu skal der snart ske store forandringer i hans hverdag. Det gør ham usikker. Vær kærlig, forstående og først og fremmest - vær dig selv. Spar dig en masse forklaringer - han er kun 3 år! Han bider, det er træls, men jeg er sikker, han holder op med det. På et tidspunkt. Lad pædagogerne klare deres arbejde på stedet - det er jo i børnehaven, ting sker. De har set det før og må støtte din søn. Du har nok at tænke på, dermed mener jeg ikke, du ingen ansvar har som forælder, men hårde metoder hjælper ikke. Prøv i stedet at dele bekymringen med pædagogerne, så du ikke står med den alene. Og husk - du ER en god mor, men visse ting skal man have hjælp til, og det er der ikke noget galt i! Vi andre går til tandlægen, når vi har ondt i munden, ikke?
De bedste hilsner
Pædagogen

Jeg har en datter der lige er blevet 4 år, hun har været ligesom din søn. Jeg er også alenemor, men jeg har altid haft grænser for mit barn, så jeg kunne ikke forstå hvorfor hun var sådan. Nu har jeg så lige fundet ud af at hun har brug for dræn i ørene og at hun rent faktisk har handlet i afmagt, fordi hun havde svært ved at høre... Nu kender jeg ikke jeres situation, men det er da værd at få tjekket... Jeg har også en lillebror på syv år, der ikke kunne fungere socialt i børnehaven, vi fandt ud af at han har ADD, jeg siger ikke at din søn har det, men det er en mulighed... Det er så nemt for andre at beskylde os mødre når vi er alene med børnene, det er faktisk ret trættende at høre på...
Jeg håber da at du finder ud af det...
Knuz Enlig mor 23

Jeg er meget glad for, du ikke er saa grov, som du loed.
Du loed naesten militant i dine svar- jeg var dybt bekymret ;-)
Det var da et skide godt debat svar, du der skrev til genmaele,- man kunne bedre fornemme en rar mand underneden- mere af det!

Han har jo fået alt for lang snor. Et godt velplaceret klask i røven på det rette tidspunkt kan nok vende ham af med den slags narrestreger.
Og det har ikke noget med vold at gøre....

Du går for vidt med dit pædagoiske fisendaskeri..

af din slags der var forældre var vi sgu nået meget længre med medmenneskelig forståelse, tolerance og respekt. med den hyper pædagoiske linie der hidtil har været lagt er vi kørt helt ud af sporet. man kan ikke snakke fornuft med en 3 årig. her må der sættes helt anderledes ind med faste principper og karakter.
Det kan godt være at du er en bonderøv, men du er lige efter min holdning....

du bliver nød til at indføre nogle konsekvenser overfor dit barn. Lad ham vide at du ikke accepterer hans opførsel, men at du samtidig elsker ham overalt på jorden.
Lad ham vide hvor han har dig helt konkret og stå fast ved dine beslutninger.

bogle børn, som er lidt ældre end ham selv i hverdagen. På den måde lærer han at bruge andre metoder end fysisk magt, som er den mest tilgængelige overtalelsesmetode for ham lige nu. Det, at han ikke gør det hjemme, skyldes flere ting:
1)Du er hans mor.
2)Du er voksen og er derfor ikke en konkurrent på samme måde, som de jævnaldrende er.
3)Han har som enebarn din fulde opmærksomhed.
4)Tit har børn svært ved at dele, og derhjemme behøver han ikke at dele legetøj osv. med andre børn. Men samtidig lærer han det heller ikke så nemt som dem, der er vant til at have søskende i hjemmet, som de skal tage hensyn til.
Håber det kan hjælpe dig.

i vores lille kreds, en sådan kreds burde man egentlig oprette.
Det er da' glædeligt at se at der stadig er folk der er på den med et rap i røven rette tid og rette sted, for det gør bare underværker,og man kommer hurtigt tilbunds i de unoder ungerne finder på, og som du også skreiver, det har ikke noget med vold at gøre, for det er en helt anden sag, det kan jeg absolut ikke gå ind for.
Nej en lille dreng på kun 3 år, har ikke forstand på hvad der er rigtigt og forkert, det skal der en voksen person til at fortælle, ( fortælle ), og hvis det ikke hjælper at fortælle ( så skal der falde brænde ned over ballerne.
Hej

knægten trænger til noget opdragelse, og intet andet, men der er desværre for mange der ikke magter det der skal til.