Ser de igennem mig?

For noget tid siden sagde en ven af min, at jeg tit så deprimeret ud osv. Vi talte meget om det, og jeg fik luftet nogle af mine følelser, hvilket var rigtig dejligt. Vi taler stadigvæk nogle gange om det, og han er der altid når jeg har noget på hjertet.
Idag sagde en anden ven så til mig, at han troede nogle gange at jeg kunne finde på at begå selvmord. Jeg sagde til ham at det kunne jeg ikke finde på, for det kan jeg virkelig ikke.
Det som så irritere mig på en måde er at han lagde mærke til sådan noget. Jeg havde ikke regnet med at det var så tydeligt. Og hvis de kunne se det; Kan alle så også se det? Hvad kan jeg gøre for at folk ikke lægger mærke til det mere?

få dig et liv

Det var ikke et særligt pænt svar du der fik af "Demokraten", men på sin vis har han ret. Ikke at jeg mener at du ikke har noget liv, men hvis du går og er deprimeret og har det dårligt skal der da snakkes om det, og det er da godt at du har nogle gode venner der kan se på dig at du har brug for at snakke, og gider at give sig tid til at snakke med dig. Det nytter ikke noget at lukke det inde, og ikke få snakket om det, for det bliver det altså kun værre af.
Så snak om det, og husk at livet ikke altid er dumt, der er altid lidt positivt at finde hvis man kigger efter ;O)
Sat

Først vil jeg sige Tak for dit svar. Dejligt, at nogle folk gider at tage sig tid til at svare andre istedet for at være fuld af sig selv...
Jeg vil give dig ret i, at der er dejligt at tale om tingene. Og ja, det har faktisk gjordt det meget bedre for mig. Mit såkaldte problem er bare at jeg ikke vil have at andre, end ham jeg taler med disse ting om, skal vide at jeg nogle gange er lidt deprimeret. Det er jo selvfølgelig ikke noget jeg er stolt over, og noget jeg prøver på at gøre noget ved bla. ved at tale om det. Det er måske ikke det store problem, og det siger jeg heller ikke at det er, men nogle gange er de mest simple ting de sværeste.

Jeg synes du skulle sige til dem, at du har det godt - selvfølgelig kun HVIS du har det godt, det ved jeg ikke.. Men dét, at de lægger mærke til dig, betyder jo bare at de elsker dig, og gerne vil have det godt.. de siger samtidig også at du altid kan komme til dem hvis du har brug for at snakke.. Hvis du går og er deprimeret, så synes jeg du skulle snakke med dig læge - også selvom du ikke kunne finde på at begå selvmord.. Du er også velkommen til at skrive til mig, hvis du har brug for at snakke/have nogen der lytter.. Mange varme tanker - Tanja..
tanja-jessen@sol.dk

Mange tak!
Jeg vil muligvis tage dit tilbud en gang i fremtiden...

Hej !
Du bør se at komme tillæge, og gør han / hun ikke noget må du finde en anden!!!
Jeg har selv været hele turen igennem, og er det til dels endnu.
Jeg har arbejdet nogle år på en psyk. afd., så jeg kender symptomerne alt for godt. Jeg gik til min praktiserende læge og beskrev symptomerne, uden at han gjorde noget ved det.
Jeg fik det værre og værre, og skiftede så læge - det tog ham ti min. at stille diagnose!!! Han iværksatte behandling med det samme, men for sent. Jeg endte kort efter på en psyk.afd, mistede ægteskab, job o.a. Er nu ved at være på banen igen, men var blevet sparet for meget, hvis jeg var kommet tidligere i behandling.
Jeg håber du forstår budskabet: SE AT KOMME AFSTED!!! Jeg håber at du følger mit råd, og ønsker dig held og lykke.

Mange tak...
Trist, at du har været igennem al det.
Jeg ønsker dig virkelig al held og lykke i verden.
Jeg vil overveje, at gå til lægen omkring dette. Jeg føler nu ikke selv at det er kommet så vidt, at jeg skal have professionel hjælp.

Min pointe er jo netop, at du bør søge læge INDEN det kommer så vidt. Om ikke andet kan du blive fulgt et stykke tid, så I er sikre på at det ikke bliver værre - hvad har du at tabe ved at gå til læge? Du har masser at tabe ved at lade være....

Nej, jeg har sikkert intet at tabe, men det ville jo komme i mine papir osv.
Jeg ved det ikke helt... Måske er det fordi jeg ikke mener at jeg selv har et problem, eller at jeg vil få det, at jeg ikke har modet til at gå til læge med det.