Er dit barn veganer. ?

Pyha, det er hård kost, hvis du spørger mig.
Fatter ikke forældrene ikke selv har kunnet se, at den var helt gal.
Udland: 12-årig veganer indlagt med 80-årigs rygrad
09-06-2008 10:45

Nul kød og mælkeprodukter har kosten for en 12-årig skotsk pige været hele hendes liv. Hun er nu hospitalsindlagt med en krop svarende til en 80-årigs.
Hendes forældre risikerer at blive meldt til politiet efter at have misopfostret deres datter på en streng veganerdiæt hele livet, skriver The Sunday Times.
Diæten har medført, at pigen, der nu er indlagt på et hospital i Glasgow, har en rygrad, som lægerne sammenligner med en 80-årigs.
Pigen har efter de mange år uden kød og mælkeprodukter udviklet en alvorlig form for engelsk syge. Sygdommen udspringer af for få D-vitaminer i kosten og har betydet, at hendes knogler er blevet bløde og svage. Flere steder er knoglerne endda brækket. Også hendes rygrad har taget voldsom skade af den forkerte diæt.
D-vitamin findes blandt andet i fisk, kød og mælkeprodukter, og vitaminet er nødvendig for, at kroppen kan optage kalcium. Kalcium i voksealderen er nødvendigt, da mangel på kalcium gør barnets knogler skrøbelige og rygraden kroget.
Pigens læge Faisal Ahmed vil ikke kommentere den specifikke sag over for The Sunday Times, men han udtaler, at der helt sikkert er behov for at belyse farerne ved at tvinge børn til at spise efter veganeres madpyramide.
Ifølge The Sunday Times blev et amerikansk veganerforældrepar sidste år idømt livsvarigt fængsel for at sulte deres seks uger gamle barn ihjel. I 2001 blev et andet veganerpar fra London idømt tre års samfundstjeneste, efter de havde gjort sig skyldige i samme forbrydelse.
Kopi fra netavisen.

Jeg synes det er forfærdeligt, de burde da i det mindste drøfte det med en læge, så barnet kan få kosttilskud eller andet for ikke at blive syg :-(

men man må da kunne indse, at børn har brug for især mejeriprodukter til at opbygge knoglerne.

Jeg synes det er en meget sød tanke at folk bliver vegetarer og veganere. Jeg er selv meget stor dyreven, men jeg spiser stadig kød. Jeg spiser ikke så meget af det dog og jeg køber det økologisk, så jeg i en eller anden forstand har sikret mig, at dyrene har haft det godt - også ved aflivningen.

Politiken fortalte d. 08.09, at en ung pige i Skotland var blevet indlagt med sygdomme forårsaget af at spise en vegansk kost. Jeg er under uddannelse til professions bachelor i ”Public Health and Food Policy” og ved, at den bedste videnskab, der er til rådighed konkluderer, at en vegansk kost sagtens kan være sund og fuldt ud dække ens behov for protein, kulhydrat, fedt, vitaminer og mineraler uanset, hvilken del af livet man befinder sig i. Den amerikanske diætistforening og Fødevarestyrelsen siger præcis det samme.
Kigger man artiklens faktuelle indhold efter i sømmene er der mange unøjagtigheder, som giver et fejlagtigt indtryk af veganisme. Pigens sygdom knytter sig til mangel på D-vitamin og calcium.
Her er det stærkt kritisabelt, at artiklen ikke nævner solen, selvom det er den allervigtigste kilde til D-vitamin overhovedet. Ifølge Fødevarestyrelsen her i Danmark er det faktisk direkte svært at få dækket vores daglige behov for D-vitamin gennem kosten alene, da de eneste fødevarer der indeholder betydelige mængder D-vitamin er fede fisk og lever.
Ifølge Allan Struthers fra Dundee Universitet er D-vitamin mangel meget almindelig om vinteren i Skotland, ligesom børn der altid bærer tørklæde, lange busker/nederdele/trøjer har en højere forekomst af engelsk syge. Det er altså ikke en sygdom der normalt er sat i forbindelse med en vegansk kost. Mangel på sol er meget afgørende i forbindelse med engelsk syge, da der dannes D-vitamin når solen rammer nøgen hud. Her i Danmark lyder anbefalinger på 15 minutters sol, to eller tre gange om ugen på ansigtet og bare arme – uden solcreme. Ellers må man tage kosttilskud, veganer eller ej!
I følge de skotske myndigheder er det umuligt at få dækket sit daglige behov for D-vitamin i vintermånederne for børn i alderen 1-5 år, og derfor anbefaler de at børn i denne alder får D-vitamin kosttilskud om vinteren.
Calcium er også afgørende i forbindelse med en lidelse som engelsk syge, men hvis man planlægger sin kost ordentligt, hvilket ikke er svært, kan man sagtens få tilstrækkeligt af mineralet. For eksempel er calciumberiget sojadrik, mandler, sesamfrø, broccoli, grønkål, kål, hvide bønner, figner, tofu, appelsin, asparges og rosenkål alle gode kilder til calcium. Og det er faktisk mange gange nemmere for kroppen at optage calcium fra vegetabilske fødevarer, end fra for eksempel mælk.
Med andre ord er det altså ikke veganisme, der er problemet, men at pigens forældre har svigtet hende ved ikke at sammensætter en sund og balanceret vegansk kost. Det samme er sket for tusinder af kødspisende forældre uden dette fører til generelle fordømmelser af en blandet kost.
Artiklen forsøger herefter at underbygge sin generalisering om vegansime ved sammenkæde denne ulykkelige sag med andre sager, hvor veganere har mishandlet deres børn. Kigger man nærmere på sagerne viser det sig hurtigt, at der er tale om ekstreme enkeltsager. I forbindelse med en af de sager, som Politiken sammenkæder med denne historie blev en baby sultet ihjel af sine forældre, der kun gav ham æblejuice og soyamælk. Anklageren Chuck Boring udtalte fornuftigt i retten at: “Uanset hvor mange gange de [de tiltalte] ønsker at sige, vi er veganere, vi er vegetarer, så er det ikke spørgsmålet i denne sag. Barnet døde, fordi han ikke fik mad. Punktum.”. Skulle nogen være I tvivl er det at være veganer ikke det samme som ikke at spise.
Den amerikanske diætistforening skriver, at ”En godt planlagt vegansk eller andre former for vegetarisk kost er passende for alle dele af livet bl.a. graviditet, amning, spædbørn, barndom og ungdom.”
Baggrunden for denne konklusion er over 250 videnskabelige studier. At deres gyldighed skulle ophæves af en enkelt persons tragiske sag om fejlernæring er naturligvis ikke tilfældet. Vi bør have debat om, hvad vi spiser, men debatten må hvile på fakta og ikke sensationelle historier, der sætter veganere i et fejlagtigt negativt lys.
Man kunne f.eks. have belyst nogle af de fordele, der gives ved at spise en velplanlagt vegansk kost. for eksempel det faktum, at veganer oplever langt færre tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, diabetes, overvægt og madforgiftninger som salmonella. For eksempel har undersøgelser på befolkningsniveau vist, at der er 9 gang flere overvægtige blandt ikke-vegetarer, i forhold til blandt veganere.
Hermed en opfordring om, at man stræber efter en mere nuanceret og upartisk nyhedsdækning.

Dette gælder for samtlige jordboere, dvs. også dyrene. Politikens artikel har været stærkt kritiseret. Herunder ikke mindst af fra Anima's side. Denne organisation har bragt følgende pressemeddelse i kølvandet på Politikens misvisende artikel:
Politiken fortalte d. 08.09, at en ung pige i Skotland var blevet indlagt med sygdomme forårsaget af at spise en vegansk kost. Jeg er under uddannelse til professions bachelor i ”Public Health and Food Policy” og ved, at den bedste videnskab, der er til rådighed konkluderer, at en vegansk kost sagtens kan være sund og fuldt ud dække ens behov for protein, kulhydrat, fedt, vitaminer og mineraler uanset, hvilken del af livet man befinder sig i. Den amerikanske diætistforening og Fødevarestyrelsen siger præcis det samme.
Kigger man artiklens faktuelle indhold efter i sømmene er der mange unøjagtigheder, som giver et fejlagtigt indtryk af veganisme. Pigens sygdom knytter sig til mangel på D-vitamin og calcium.
Her er det stærkt kritisabelt, at artiklen ikke nævner solen, selvom det er den allervigtigste kilde til D-vitamin overhovedet. Ifølge Fødevarestyrelsen her i Danmark er det faktisk direkte svært at få dækket vores daglige behov for D-vitamin gennem kosten alene, da de eneste fødevarer der indeholder betydelige mængder D-vitamin er fede fisk og lever.
Ifølge Allan Struthers fra Dundee Universitet er D-vitamin mangel meget almindelig om vinteren i Skotland, ligesom børn der altid bærer tørklæde, lange bukser/nederdele/trøjer har en højere forekomst af engelsk syge. Det er altså ikke en sygdom der normalt er sat i forbindelse med en vegansk kost. Mangel på sol er meget afgørende i forbindelse med engelsk syge, da der dannes D-vitamin når solen rammer nøgen hud. Her i Danmark lyder anbefalinger på 15 minutters sol, to eller tre gange om ugen på ansigtet og bare arme – uden solcreme. Ellers må man tage kosttilskud, veganer eller ej!
I følge de skotske myndigheder er det umuligt at få dækket sit daglige behov for D-vitamin i vintermånederne for børn i alderen 1-5 år, og derfor anbefaler de at børn i denne alder får D-vitamin kosttilskud om vinteren.
Calcium er også afgørende i forbindelse med en lidelse som engelsk syge, men hvis man planlægger sin kost ordentligt, hvilket ikke er svært, kan man sagtens få tilstrækkeligt af mineralet. For eksempel er calciumberiget sojadrik, mandler, sesamfrø, broccoli, grønkål, kål, hvide bønner, figner, tofu, appelsin, asparges og rosenkål alle gode kilder til calcium. Og det er faktisk mange gange nemmere for kroppen at optage calcium fra vegetabilske fødevarer, end fra for eksempel mælk.
Med andre ord er det altså ikke veganisme, der er problemet, men at pigens forældre har svigtet hende ved ikke at sammensætter en sund og balanceret vegansk kost. Det samme er sket for tusinder af kødspisende forældre uden dette fører til generelle fordømmelser af en blandet kost.
Artiklen forsøger herefter at underbygge sin generalisering om vegansime ved sammenkæde denne ulykkelige sag med andre sager, hvor veganere har mishandlet deres børn. Kigger man nærmere på sagerne viser det sig hurtigt, at der er tale om ekstreme enkeltsager. I forbindelse med en af de sager, som Politiken sammenkæder med denne historie blev en baby sultet ihjel af sine forældre, der kun gav ham æblejuice og soyamælk. Anklageren Chuck Boring udtalte fornuftigt i retten at: “Uanset hvor mange gange de [de tiltalte] ønsker at sige, vi er veganere, vi er vegetarer, så er det ikke spørgsmålet i denne sag. Barnet døde, fordi han ikke fik mad. Punktum.”. Skulle nogen være I tvivl er det at være veganer ikke det samme som ikke at spise.
Den amerikanske diætistforening skriver, at ”En godt planlagt vegansk eller andre former for vegetarisk kost er passende for alle dele af livet bl.a. graviditet, amning, spædbørn, barndom og ungdom.”
Baggrunden for denne konklusion er over 250 videnskabelige studier. At deres gyldighed skulle ophæves af en enkelt persons tragiske sag om fejlernæring er naturligvis ikke tilfældet. Vi bør have debat om, hvad vi spiser, men debatten må hvile på fakta og ikke sensationelle historier, der sætter veganere i et fejlagtigt negativt lys.

Mit budskab med dette indlæg er "Question authority" - Moder Jords kritiske tilstand hænger nøje sammen med menneskehedens indtag af kød mm. fra dyrene. Landbrugets indirekte udledning af kvælstofdioxid er ufattelig stort. Henviser til følgende artikel fra "Information":
International kronik
Red planeten - bliv vegetar i dagDet er et almindeligt overset faktum, at menneskers kødforbrug er en langt større bidragyder til den globale opvarmning end hele transportsektoren. Vil vi modvirke klimaforandringerne, er det ikke nok at lade bilen stå, så må vi også til at spise nogle flere brune bønner og bladgrønsager12. marts 2007Af: Jeremy Rifkin
Mens bekymringen i disse år vokser for vores hundredvis af millioner af benzindrevne køretøjer, tog og brændstofsslugende fly, der udspyr enorme mængder af kuldioxid i atmosfæren og derved opheder vor planet og truer med at fremkalde fundamentale forandringer i dens klima, har man i offentligheden stort set forbigået en om muligt endnu mere snigende, undergravende kilde til de globale opvarmningsgasser.
Det vil muligvis komme bag på mange, at det kød, vi sætter på vores middagsbord, bærer det indiskutable hovedansvar for de verdensomspændende klimaforandringer.
Ifølge en rapport, som FN's Fødevare- og Landsbrugsorganisation (FAO) udsendte ved årsskiftet, frembringer husdyr, og herunder frem for alt kvægbestande, hele 18 procent af drivhusgas-udledningerne, hvilket er mere end hele transportsektoren.
Ikke blot tegner husdyrdrift sig for ni procent af den udledte kuldioxid, der stammer fra menneskerelaterede aktiviteter - de frembringer selv en langt højere andel af endnu mere skadeforvoldende drivhusgasser: Husdyr generer således 65 procent af den menneske-relaterede udledning af kvælstofdioxid, hvis globale opvarmningseffekt er næsten 300 gange så høj som kuldioxids, og langt det meste af kvælstofdioxid-udledninger stammer fra husdyrgødning. Ydermere udsender husdyr 37 procent af den menneskerelaterede metangas-emission, som er 23 gange så klimaophedende som kuldioxid.
Husdyrbrug beslaglægger efterhånden 26 procent af Jordens isfri landoverflade.
Og nok så afgørende er over en trejdedel af verdens dyrkbare jord lagt ud til til at dyrke kornfoder til husdyr frem for kornføde til mennesker. I årtusinder var det nok for kvægbestande at græsse på græsarealer for kunne ernære sig. Det var først i løbet af det 20. århundrede, at vi begyndte at udlægge store strækninger dyrkbar jord til at dyrke kornfoder til dyr, således at klodens rigeste forbrugere kunne spise kød fra kornopfodrede husdyr.
Husdyrindustrien
Med stadig mere jord forbeholdt til dyrkning af kornfoder, er millioner af verdens fattigste mennesker blevet forvist til stadig mere marginale jorder eller har helt måttet bryde op fra landdistrikterne og søge til byerne, hvilket har gjort det stadig vanskeligere for dem at opretholde det for deres sundhed nødvendige daglige kalorieindtag. Den uafladeligt ekspanderende husdyrsindustri er blevet til en global pestilens af episke proportioner. Jordens kvægbestande er godt i gang med at æde sig igennem hele økosystemer. Store dele af de resterende tropiske regnskover i områder som Amazon-landet ryddes til stadighed for at skaffe mere plads til græsningsarealer. Samtidig eroderer dyrkbar jord over hele verden som følge af overgræsning, mens mange af verdens resterende ferskvandsressourcer bliver forurenet af gylle og pesticider.
Og der er kun udsigt til at disse problemer forværres drastisk. FAO vurderer, at den globale kødproduktion vil i 2050 vil være i forhold til nu, skønt dette potentielt kan få katastrofale konsekvenser for hele planetens biosfære. FN-agenturet advarer derfor:
"De miljømæssige omkostninger pr husdyrsenhed må nødvendigvis halveres, hvis vi blot skal hindre, at skadevirkningerne på miljøet vokser ud over deres nuværende niveau."
Efter at have advaret os om de helt uden fortilfælde alvorlige farer for miljøet, som den fortsat voksende husdyrproduktion udgør, fremlægger FAO en række forslag til at imødegå problemet, herunder mere effektive jordbevarings-metoder, forbedret kostsammensætning af husdyrfoder og en opgradering af vandingssystemers effektivitet.
Disse løsningsforslag fra FAO må dog forekomme latterlige, når det virkelige problem, til trods for at det må være åbenlyst for enhver, ikke tages op i agenturets rapport. Problemet er, at stadig flere mennesker foretrækker at spise fra den højeste del af Jordens fødekæde, det vil sige spise intensivt kødholdig kost med de skadelige konsekvenser, dette har for Jordens økologiske og klimatiske balancer.
Så hvorfor er der kun få forbigående bemærkninger om det ønskelige i en mere vegetarisk orienteret kost i rapporten og ingen anbefalinger af en reduktion af kødforbruget i de fremlagte forslag? Måske fordi den globale husdyrsindustri er den hurtigst voksende sektor i det globale landbrug, skaffer job til 1,3 milliarder mennesker og tegner sig for 40 procent af den globale landbrugsproduktion.
Benzin kontra kød
Selv The New York Times, der almindeligvis anses for at være årvågen i sin dækning af miljøspørgsmål, har undladt at drage de fulde og indlysende konsekvenser af FAO-rapporten.
Efter nogle bemærkninger, hvori husdyrindustriens dystre indvirkning på miljøet og klimaforandringerne begrædes, konkluderer avisens lederskribent, at "eftersom den menneskelige appetit på kød ikke kan forventes at ophøre i nogen nær fremtid, vil løsningerne komme til at bero på, om vi formår at anspore husdyrindustrien til at bevæge sig i mere bæredygtige retning."
Hvad såvel FAO som The New York Times overser, er, at "mere bæredygtig" nødvendigvis må indebære, at mennesker begynder at indtage føde fra en lavere del af fødekæden og drastisk mindsker vores forbrug af kød.
Det kræver lidt over ni pund foder at få en kalv til at tage et pund på, hvor de seks pund består af korn og foder-biprodukter og de tre pund af plantefibre. Det betyder, at blot 11 procent af foderet går til at producere kalvekoteletten selv, mens resten enten forbrændes som energi i stofskifteprocessen, anvendes til at opretholde normale kropsfunktioner, udsondres som ekskrementer eller afsondres i de dele af kroppen, der ikke fortæres - såsom hår eller knogler.
Så når vi pines af samvittighedsnag og ineffektiviteten og det enorme ressourcespild ved at køre benzinslugende biler, burde vi måske snarere lægge os på sinde, at spildet i kødholdig kost er langt værre. Betænk engang det merforbrug af landbrugsjord, der bliver resultatet af at omlægge fra dyrkning af korn til menneskeføde til dyrkning af korn til dyrefoder. En hektar kornafgrøder til menneskeføde producerer fem gange mere protein end en hektar anvendt til kødproduktion. Bælgplanter producerer 10 gange så meget protein og bladgrøntsager som salat 15 gange så meget protein pr hektar.
Hertil kommer, at husdyrindustrien bruger, hvad der svarer til en gallon benzin (3,8 liter, red.) for at producere et pund kornopfedet kødkvæg i USA.
For at opretholde den årlige kødefterspørgsel for en gennemsnitsfamilie på fire - omkring 260 pund kød - skal der altså bruges 1.000 literfossile brændstoffer.
Vi spiste sjældent kød før
Når dette brændstof afbrændes, afgiver det over 2,5 ton yderligere kuldioxid til atmosfæren eller lige så meget kuldioxid, som en gennemsnitsbil afgiver ved seks måneders normal brug.
Selvfølgelig vil den umiddelbare reduktion på et krav om, at vi må til at spise mindre kødholdig mad være, at mennesker nu engang er kødædere, og at vi behøver kød i kosten af hensyn til vores helbred. Dette er imidlertid ikke sandt. Homo sapiens er altædende.
Som vore nærmeste slægtninge, chimpanserne, udviklede vi os biologisk fra at leve primært af friske frugter og grøntsager med kun lejligheds supplerende kødindtag. Skønt kød traditionelt har været del af vores kost, var det indtil det 20. århundrede snarere en luksus end en basisingrediens.
Men har vi ikke brug for det ekstra proteintilskud, som kød indeholder, for at kunne leve et sundt liv? Nej, for sandheden er, at gennemsnitsamerikanere allerede forbruger langt mere protein, end deres krop kan optage. En afbalanceret, plantebaseret kost kan nemt forsyne et menneske med alle de proteiner, det behøver for at være sund.
Implikationerne af FAO-rapporten er umisforståeligt klare. Med husdyr ansvarlige for en større andel af den globale opvarmning end transport, burde vi bruge mindst lige så meget tid og opmærksomhed i verdensoffentligheden og i den politiske proces på at diskutere, hvordan vi kan mindske vores kødnarkomani, som vi gør på at addressere spørgsmålet om, hvordan vi kan mindske vores afhængighed af benzinslugende automobiler.
Jeremy Rifkin er forfatter til bl. a. 'Beyond Beef: The Rise and Fall of the Cattle Culture' og leder af tænketanken Foundation on Economic Trends i Washington, D.C.

Slutteligt, med hvilken ret kan vi som mennesker legimitere, at tage andre jordbeboers liv?

Bare det faktum at du kalder dig selv, dyreven. når du siger at du køber økologisk, fordi du vil sikre dig at de har haft det godt' også ved aflivningen. Kig godt på den sætning "HAR" haft det godt, lige indtil de fik en kugle for panden, grundet mennesker som dig, der ikke kan se noget galt i at spise kød. 😮